Servicearbejde skal være ufaglærtes redning

Af | @MichaelBraemer

Udflytningen af dansk produktionsarbejde til lavtlønslande får formanden for Danmarks Erhvervsråd til at råbe vagt i gevær. Vi må ændre holdning til servicearbejde og udbygge servicesektoren for at give plads til de tiloversblevne produktionsarbejdere. Og så skal der andre bogstaver på tavlen i folkeskolen, som udklækker store grupper af funktionelle analfabeter – uden chance for at gøre sig gældende i vidensamfundet.

Hver dag sin virksomhedslukning. Det er skarpt sat op, men udviklingen er ikke til at tage fejl af:

Arbejdspladserne forsvinder med stadig stigende hast til lande, hvor arbejdskraften kan købes til en brøkdel af danske lønninger. Og de vender aldrig tilbage, siger Anders Knutsen, tidligere administrerende direktør for B&O og nu formand for Danmarks Erhvervsråd, der er rådgivende organ for regeringen.

Den udvikling stiller os over for alvorlige udfordringer, særligt i forhold til de ufaglærte produktionsarbejdere, der sendes ud i ledighed med dårlige udsigter til andet arbejde, hvis ikke vi finder på nye og alternative beskæftigelsesmuligheder.

Får vi gjort det, skal vi imidlertid ikke være kede af udviklingen, mener Anders Knutsen – tværtimod. Globaliseringen og udflytningen af arbejdspladser til mindre udviklede dele af verden er, som han ser det, den bedste udviklingsbistand overhovedet:

»Udviklingen kan ikke standses, og den skal ikke standses. For det er den måde, vi udvikler hele verden på. Derfor forstår jeg heller ikke, at nogen kan være imod den.«

Danske lønmodtagere kan da også godt glemme alt om løntilbageholdenhed som modtræk til udviklingen, mener Anders Knutsen. Dertil er løngabet mellem Danmark og for eksempel Østen alt, alt for stort.

Alligevel kan han ikke lade være med at fremhæve det pudsige i, at bekymringen over den stigende udflytning af arbejdspladser vokser i nogenlunde samme takt som salget af lavprisbiler fra Korea.

»Medmindre det skal ses som en udviklingshjælp, så er det jo dobbeltmoral af rang, hvis man som dansk lønmodtager forarges over udflytningerne og samtidig køber en Kia, der er fremstillet af arbejdere, der kun får 20 procent af éns egen løn. Men samtidig illustrerer det jo, hvad der ligger bag globaliseringen. Nemlig efterspørgslen på billige varer, som igen kræver lave produktionsomkostninger,« siger erhvervsrådsformanden.

En forfærdelig klemme

Hvor positiv og uundgåelig udviklingen end er, så efterlader den tusindvis af løntunge danske produktionsarbejdere i en forfærdelig klemme. Ikke alene forsvinder deres job. De kan i tilgift få Anders Knutsens ord for, at der heller ikke kommer andre job, der ligner. Og de er ikke umiddelbart i stand til at påtage sig andre slags job. Den gruppe lønmodtagere synes han, at globaliseringsdebatten har handlet alt for lidt om.

»Debatten, som Danmarks Erhvervsråd jo selv har bidraget til, kører på, hvordan Danmark gør sig gældende som vidensamfund og udvikler de spidskompetencer, der gør det tillokkende for udenlandske virksomheder at etablere sig her i landet. Kort sagt om de højtuddannede. Det er en helt nødvendig og meget væsentlig debat, men vi skal passe meget på ikke at glemme lønmodtagere med lav eller ingen uddannelse. For det løntunge, ufaglærte arbejde har ingen fremtid i Danmark,« siger Anders Knutsen.

citationstegnMedmindre det skal ses som en udviklingshjælp, så er det jo dobbeltmoral af rang, hvis man som dansk lønmodtager forarges over udflytningerne og samtidig køber en Kia, der er fremstillet af arbejdere, der kun får 20 procent af éns egen løn. Men samtidig illustrerer det jo, hvad der ligger bag globaliseringen. Nemlig efterspørgslen på billige varer, som igen kræver lave produktionsomkostninger.

Han vil nødig sætte tal på, nøjagtig hvor mange arbejdspladser Danmark mister frem til 2010.

Det kan være alt mellem 50.000 og 100.000, hvis man tager de nye job med, som danske virksomheder skaber i udlandet i stedet for herhjemme.

»For det handler jo ikke kun om udflytning af arbejdspladser. Danske virksomheder som Grundfos, Coloplast og Danfoss har også skabt mange nye arbejdspladser, når de har oprettet fabrikker i Østeuropa og Østen,« påpeger Anders Knutsen.

Hvordan vi undgår at tabe de mange danske lønmodtagere, som den udvikling vil gøre overflødige i deres nuværende job, vil en kommende rapport fra Danmarks Erhvervsråd beskæftige sig med.

Rapporten, der bliver til i samarbejde med Aalborg Universitet, forventes offentliggjort i løbet af foråret og vil ifølge Anders Knutsen pege på behovet for opkvalificering og – nok så vigtigt – lægge op til grundlæggende holdningsændringer i befolkningen. Dels holdningen til, hvad der er værdigt og acceptabelt arbejde, dels til undervisningen i folkeskolen, hvor alt for mange falder igennem og rustes alt for dårligt til at udfylde en rolle i vidensamfundet.

Plads i servicesektoren

»Der er plads til mange flere medarbejdere i servicesektoren. Men hvis vi skal have flyttet flere derover, bliver vi nødt til at gøre op med den nuværende holdning til servicearbejde, som jeg betragter som et reelt samfundsproblem. Vi har i 50 år set ned på folk i servicebranchen. Det er helt urimeligt, og får vi ikke ændret den holdning, vil det afholde folk fra at udnytte de muligheder, der ligger i sektoren,« mener Anders Knutsen.

Skraldemænd udgjorde for få årtier siden bunden af samfundshierarkiet, men er efter erhvervsrådsformandens vurdering i dag den eneste gruppe i servicebranchen, der nyder respekt og anerkendelse. Han mener, det er, fordi folk har oplevet, hvordan skidtet hobede sig op i gaderne, da de ikke var der.

»På samme måde skal vi have genetableret respekten for andre serviceopgaver. Alt, hvad der skal gøres i et samfund, er efter min mening værdigt. Se på USA, hvor du ikke kan komme til på hotellerne for folk, der vil bære din kuffert. Eller folk, der parkerer din bil, når du ankommer til en restaurant. Dem er der da ingen, der ser ned på. Jeg mener, Socialdemokraterne har gjort ubodelig skade ved at tale om, at alle har krav på et meningsfyldt arbejde. For i samme åndedrag har man sagt, at nogle job ikke er meningsfyldte.«

Udsigten til stadig flere ældre i samfundet ser umiddelbart ud til at kunne støtte Anders Knutsen i hans bestræbelser for at få flere tiloversblevne produktionsarbejdere sluset over i servicebranchen. Men derudover ser han mange endnu uopdyrkede muligheder, først og fremmest i den private sektor.

»Det kræver, at vi begynder at efterspørge service. Men hvis nogen vælger at prioritere anderledes og får andre til at ordne have og gøre rent for sig, hvorfor så ikke give dem lov til at trække udgiften fra i skat? Det fremmer jo beskæftigelsen, og mange kan lide den slags job,« foreslår Anders Knutsen.

For dårlig undervisning

Erhvervsrådets rapport vil også pege på en styrkelse af folkeskolen som afgørende nødvendig, hvis Danmark skal gøre sig gældende som vidensamfund og være i stand til beskæftige store dele af befolkningen med specialiseret og højteknologisk arbejde.

citationstegnSom det er nu, overlader folk opdragelsen af deres børn til lærerne, men gør sig samtidig til dommere over, hvordan børnene skal undervises. Resultatet er for meget uro og for lidt undervisning. Lærerne må have deres autoritet tilbage.

Anders Knutsen finder det således stærkt kritisabelt, at det nu er mere end 10 år siden, en undersøgelse fastslog, at 20 procent af eleverne forlod folkeskolen som funktionelle analfabeter – uden at der siden er gjort en indsats for at komme problemet til livs.

»Jeg vil meget nødig lyde nedsættende, men oversat betyder det, at en femtedel af dem, der forlader folkeskolen, ikke er i stand til at læse de svære ord i et Anders And-blad. Disse funktionelle analfabeter findes i vid udstrækning blandt de specialarbejdere, som nu mister deres arbejde i forbindelse med udflytningen af arbejdspladser. Og deres handicap gør det unægteligt svært at efteruddanne dem til andet arbejde. I hvert fald må indsatsen tilpasses det forhold, at de har vanskeligt ved at tilegne sig en tekst,« siger han.

Af hensyn til fremtidens arbejdskraft og deres muligheder på et stadig mere krævende og omskifteligt arbejdsmarked må der efter hans mening strammes op på undervisningen i folkeskolen Det er ikke lærerne, han skyder på, men først og fremmest forældrene, som må ændre holdning til deres børns undervisning og opdragelse.

»Som det er nu, overlader folk opdragelsen af deres børn til lærerne, men gør sig samtidig til dommere over, hvordan børnene skal undervises. Resultatet er for meget uro og for lidt undervisning. Lærerne må have deres autoritet tilbage, og der må stilles skrappere krav til undervisningen,« mener han.

Behov for fælles visioner

Anders Knutsen sidestiller det danske arbejdsmarked med en stor international virksomhed. Han begriber på den baggrund ikke, at Folketingets partier ikke kan hæve sig over de politiske drillerier og benspænd og i stedet indgå en aftale om det danske arbejdsmarked, der rækker ud over næste folketingsvalg.

»Man kan lave langsigtede forsvarsforlig og uddannelsesforlig. Så hvorfor kan man ikke lave en aftale om arbejdsmarkedet, der tager stilling til de mange alvorlige og uafklarede problemstillinger, som globaliseringen jo rejser? En aftale, der tegner visionerne for et dansk vidensamfund, griber ind med de nødvendige indsatser mod truende arbejdsløshed og sikrer de nødvendige kompetencer,« siger han.