Ser stort på arbejdsmiljø

Af

Der er en verden til forskel på, hvor alvorligt arbejdsmiljøet bliver taget på det danske arbejdsmarked. Lastbilchauffører og håndværkere har masser af hårde og farlige opgaver, men kun lidt fokus på arbejdsmiljøet. Dårlige vaner og for meget fokus på tempo er forklaringen ifølge eksperter. Men der er også faggrupper, der arbejder seriøst med at forbedre det dårlige arbejdsmiljø.

Foto: Foto: Colourbox

NULFOKUS Tømrere og snedkere er blandt de lønmodtagere, som har det hårdeste fysiske arbejde og størst risiko for ulykker. Alligevel er de blandt de fag i Danmark, hvor arbejdsmiljøet bliver taget mindst alvorligt.

Mens hver fjerde lønmodtager oplever, at deres arbejdsplads ikke prioriterer arbejdsmiljøet, hersker den manglende interesse for arbejdsmiljø på hver tredje tømrer og snedkers arbejdsplads. Hele ti procent af tømrerne og snedkerne mener, at mindre arbejdsulykker er en naturlig del af deres arbejdsdag. Men kun halvdelen af dem gør selv en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.

Dermed er tømrerne sammen med lastbilchaufførerne helt i top, som de faggrupper, der er mest ligeglade med arbejdsmiljøet. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som Ugebrevet A4 har analyseret.

Undersøgelsen bygger på svar fra over 16.000 beskæftigede, som NFA har indsamlet til en databank. Ugebrevet A4 har efterfølgende analyseret svarene og noteret, hvilke faggrupper, der for hvert spørgsmål har det bedste og værste arbejdsmiljø.

I den anden ende af skalaen nyder faggrupper som ledere, laboranter og fysio- og ergoterapeuter et højt fokus på arbejdsmiljø.

Sekretariatsleder Jacob Munk for Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg er forundret over, at håndværkerne ikke prioriterer egen sikkerhed højere.

»Det er et paradoks. I fagene ved man, at man risikerer at blive slidt ned. Men alligevel kommer arbejdsmiljøet ikke i første række,« siger han.

Lærerne på erhvervsskolerne får en tredjesidsteplads, når det gælder fokus på arbejdsmiljø. Placeringen bekymrer Uddannelsesforbundet.

 

»Det er rigtigt uhyggeligt og en usund tilgang til arbejdspladsen. Underviserne prioriterer elevernes arbejdsmiljø højt, men man kunne frygte, at de taber blikket for deres eget fysiske og psykiske arbejdsmiljø,« siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

Hun mener, at underviserne er blevet for lidt inddraget i forberedelserne af de store reformer af erhvervsskolerne. Det kan gå ud over engagementet og betyder samtidig, at underviserne ikke føler, at arbejdsmiljøet bliver prioriteret.

Chauffører tør ikke klage

Den manglende interesse for arbejdsmiljø gælder også for lastbilchauffører. Knap hver tiende svarer, at ulykker i nogen grad er en normal del af det daglige arbejde.

Formanden for Danske Godschauffører i 3F, Harald Fabricius, fortæller, at transportbranchen er hårdt presset af udenlandske chauffører, som har lave standarder for arbejdsmiljø.

»Mange danske vognmænd kæmper en simpel kamp for overlevelse, og så har arbejdsmiljø trange kår. Lastbilchauffører er bange for at blive strittet ud, hvis de brokker sig over dårligt arbejdsmiljø. Man tør ikke,« siger Harald Fabricius.

Chaufførerne er et selvstændigt folkefærd, der er vant til at handle – også selvom der ifølge Harald Fabricius samtidig slækkes på arbejdsmiljøet.

»Man kan ikke stoppe et 48 tons vogntog, hvis der opstår problemer. Der er deadline på, hvornår varerne skal frem, så man løser opgaven og skal videre i teksten,« forklarer han.

Han tilføjer dog, at det er vigtigt ikke at tilsidesætte arbejdsmiljøet. Det vil i sidste ende ramme helbredet.

Ikke tid til godt arbejdsmiljø

Håndværkere er ligesom lastbilchauffører interesseret i at løse opgaverne hurtigt, men når der arbejdes på akkord, kan håndværkere glemme at passe på sig selv, mener sekretariatsleder Jacob Munk, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg.

»Der er en udpræget accept af, at penge og tid fylder mere end arbejdsmiljø. Hvis det forkerte stillads for eksempel er sat op, bliver arbejdet fysisk hårdere og mere akavet. Håndværkerne kan og skal sige fra, men det kan påvirke deres løn at vente på det rigtige udstyr.«

Det går ofte galt i planlægningsfasen, forklarer Jacob Munk. Mester har travlt med at få ordrer hjem, tale med kunder og så kan den langsigtede planlægning gå fløjten. På byggepladsen betyder det så, at personlifte og andet sikkerhedsudstyr ikke når frem i tide. Generelt har de store virksomheder fokus på planlægningsfasen, men det kniber for de mindre håndværksmestre at holde samme fokus på arbejdsmiljøet, og her er der større risiko for ulykker og arbejdsskader.

Dårlige vaner styrer arbejdet

Selv om man i årevis har haft fokus på arbejdsmiljøet inden for bygge og anlæg, tager det tid, før indsatsen slår igennem. Den dårlige vanes magt er stor, mener Jacob Munk.

»Der er en træghed og konservatisme i byggeriet. Den arbejdsgang, som man i sin tid lærte som lærling af mester eller svenden, holder mange ved resten af arbejdslivet,« fortæller han.

For eksempel murer mange murere stadig over skulderhøjde, selvom de kunne slippe for det slid med nye stilladser. Resultatet af dårligt arbejdsmiljø er, at alt for mange murere bliver nedslidte og forlader faget i slutningen af 40'erne. Tømrere, VVS’ere og elektrikere risikerer at få slidt deres knæ.

Hjælp os med arbejdsmiljøet

Forleden viste en analyse i Ugebrevet A4, hvilke faggrupper, der har det værste arbejdsmiljø. Øverst på listen lå blandt andet produktionsmedarbejdere, postbude og lastbilchauffører. Samme faggrupper får også lave karakterer, når det kommer til at prioritere arbejdsmiljøet. Når der er dårligt arbejdsmiljø, mener medarbejderne også ofte, at arbejdspladsen gør for lidt for at bringe forholdene i orden, forklarer Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet.

»Der er ofte en sammenhæng mellem dem, der klager over arbejdsmiljøet, og dem der synes, at området bliver nedprioriteret,« siger han.

Socialpædagogerne og rengøringsassistenterne ser dog ud til at være en undtagelse fra reglen. Her er arbejdsmiljøet ifølge undersøgelsen lavt, men medarbejderne føler trods alt, at der gøres en del for at forbedre det. Det er en fordel, fortæller Tine Maj Holm, arbejdsmiljøkonsulent for Socialpædagogerne.

»Alene det, at ledelsen hører på medarbejderne, når de fortæller om psykisk arbejdsmiljø og samtidig handler, er med til at gøre de ansatte trygge. Det er et godt grundlag for at øge trivslen, forebygge nedslidning og ulykker. Mange socialpædagoger har en kollega, der er blevet udsat for vold, trusler eller langvarig stress. Derfor er socialpædagogerne meget bevidste om at sikre en god trivsel,« fastslår hun.

 

Peter Hasle anbefaler, at byggeriet også får større fokus på at prioritere arbejdsmiljøet.

»Bevidstheden er hævet de seneste år, men det tager lang tid at ændre holdninger. Arbejdsgivere, myndigheder, organisationer og fagbevægelse skal alle trække i samme retning for at forbedre arbejdsmiljøet. Det er skadeligt, hvis man er uenige, for så venter de mindre virksomheder og ser tiden an,« siger han.

Ulykkeskoden skal knækkes

Dansk Byggeri er sammen med arbejdsmarkedets parter i gang med at formulere en handleplan til ministeren, der skal forbedre arbejdsmiljøet og føre til færre ulykker. Der er allerede mange love og regler på området. Fokus er derfor ikke på mere lovgivning, men på at ændre holdninger og vaner.

»Vi kigger alene på, hvordan man knækker ulykkeskoden ved at ændre adfærd. Man skal ikke forcere en opgave eller droppe den sikre adfærd, selvom man arbejder på akkord. De store byggeprojekter har allerede gode erfaringer, som man kan høste. Men det ser ud til, at der på de små virksomheder sker flere ulykker,« siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Hun mener, at udfordringen blandt andet ligger i at få arbejdsmiljøet tænkt ind i de mindre opgaver for hr. og fru Jensen, hvor det kan glippe for håndværkerne at bruge stillads og andre hjælpemidler. I handleplanen er der også fokus på at lære lærlinge gode arbejdsgange.

»Lærlinge kan blive gode ambassadører for arbejdsmiljø. Det er vigtigt at få dem i tale. Får man først en forkert vane, er det svært at aflære den,« siger hun.

3F melder om chauffører, der ikke tør tage sager om dårligt arbejdsmiljø op, men arbejdsgiverne har ikke fået meldinger om, at arbejdsmiljøet skulle være forværret. Michael Bacci, chefkonsulent i HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv mener, at det er sværere at forbedre arbejdsmiljøet for lastbilchauffører end for mange andre faggrupper. Forklaringen er, at lastbilchaufførerne er et meget selvstændigt folkefærd. Chaufførerne styrer selv på landevejen og har fællesskaber med truckere fra andre virksomheder. Den selvstændige kultur gør det svært at få alle chauffører i tale.

»Det er svært at præge sikkerhedskulturen. Ingen har fundet de vise sten i den sammenhæng. Vi ved, at der er ulykker i transportbranchen, som kan forebygges. På flere punkter har alle en interesse i at rykke den kultur, der kendetegner branchen,« siger han.

Michael Bacci forventer, at sikkerhedskulturen gradvist bliver bedre efterhånden, som de store transportvirksomheder vinder frem. De store spillere har en typisk en mere systematisk tilgang til arbejdsmiljøet end den lille vognmand, vurderer han.