Seniorførtidspension vil ikke hjælpe nedslidte

Af Anna Glent Overgaard

Seniorførtidspensionen blev lanceret som et plaster på såret for de nedslidte seniorer, der med tilbagetrækningsreformen mistede retten til efterløn. Men ifølge en juraprofessor stikker politikerne folk blår i øjnene. Flere fra fagbevægelsen ærgrer sig over, at den nye S-R-SF-regering ikke bruger regeringsmagten til at sætte et rødt aftryk på reformen til fordel for de nedslidte.

Foto: Illustration: Thinkstock

GAMMEL VIN Seniorførtidspensionen skulle udgøre et sikkerhedsnet under nedslidte lønmodtagere, når tilbagetrækningsreformen træder i kraft. Men den vil næppe hjælpe mange til en tidligere exit fra arbejdsmarkedet.  Ifølge lovforslaget, som Social- og Integrationsministeriet netop har sendt i høring, skal seniorførtidspensionen nemlig tildeles efter de samme kriterier som den almindelige førtidspension - og efter en eksisterende ansøgningsprocedure, hvor størstedelen af sagerne i dag ender med et afslag.

Det får nu ekspert til at kalde forslaget overflødigt. Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher mener nemlig ikke, at seniorførtidspensionen vil stille de nedslidte seniorer spor anderledes end andre borgere, der ansøger om ’almindelig’ førtidspension.

 »Det er et fuldstændigt overflødigt lovforslag. Der er intet nyt i det. Jeg synes, det er meget underligt, at man skal spilde tid på en lovgivningsprocedure med det her. Det er jo næsten komisk,« siger hun.

FOA kritiserer

Seniorførtidspensionen er en del af den tilbagetrækningsreform, som den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik aftale om i foråret. Den har været genstand for en del kritik, hvor ikke mindst Socialdemokraterne og SF har tordnet mod ordningen. Men efter valget i september stod det klart, at det nye folketing stadig kunne mønstre flertal for reformen, og de to partier har siden meddelt, at de vil stemme for en vedtagelse.

Formand for forbundet Fag og Arbejde (FOA) Dennis Kristensen medgiver, at tilbagetrækningsreformen er kommet for at blive, men det undrer ham, at den ny regering ikke har sat hælene i på netop det punkt i reformen, der handler om seniorførtidspensionen.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at Socialdemokraterne og SF vil være med til at fremsætte forslaget i denne her form. Det er ren kosmetik,« siger Dennis Kristensen, der savner et rødt fingeraftryk på lovforslaget.

Stikker folk blår i øjnene

Seniorførtidspensionen bliver i reformteksten og lovforslaget beskrevet som en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen. Den hurtigere sagsgang sker ved, at kommunerne vurderer ansøgernes arbejdsevne på det såkaldt ”foreliggende dokumentationsgrundlag.” Det vil sige på baggrund af de lægelige vurderinger, der allerede foreligger, når sagen tages op.  

Men den mulighed findes allerede for den almindelige førtidspension, hvor enhver har ret til at få sin sag vurderet på det foreliggende grundlag og dermed få en afklaring inden for tre måneder.

Det får Kirsten Ketscher til at rette skarp kritik mod politikerne bag forslaget, der for hende at se blot er gammel vin på nye flasker.

»Det er misbrug af lovgivningsinstrumentet,« siger hun og tilføjer:

»Det var da bedre at tone rent flag og sige: I kan da bare søge efter de regler, vi allerede har, for der kommer ikke andre.«

Det vækker harme hos Dennis Kristensen, at seniorførtidspensionen tilsyneladende ikke stiller ældre nedslidte lønmodtagere bedre, end de eksisterende regler allerede gør.

»Hele kernen i den tidligere regerings argumentation var, at seniorførtidspensionen ville samle nogle mennesker op, som ellers ville komme i klemme, når tilbagetrækningsreformen bliver gennemført,« siger han.

Kirsten Ketscher mener heller ikke, at lovforslaget rummer det, som den tidligere regering stillede i udsigt. Hun forudser, at der vil komme en række ansøgninger fra folk, som søger i forventning om, at der er lavet en ordning særligt for dem.

»Det er at stikke folk blår i øjnene, for der gælder de samme vilkår for dem som for alle andre.«

Som et nåleøje

Samtidig er det kun et fåtal af de sager, som i dag bliver vurderet på det foreliggende grundlag, der ender med en tilkendelse af førtidspension.

Efter 1. og 2. kvartal i år er 70 procent af sagerne endt med et afslag, og andelen af afslag er vokset støt siden 2007, hvor tallet var nede på 55 procent. Det viser tal fra Ankestyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Professor i socialret Kirsten Ketscher ser ingen grund til, at det skulle se anderledes ud med seniorførtidspensionen:

»Vi ved jo, at ansøgning om pension på det foreliggende grundlag er en hurtig vej til afslag. Det er en ordning for dem, hvor det er helt åbenbart, at de ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og det gælder kun for ganske få,« slår hun fast.

Derudover fremgår det klart af lovforslaget, at kriterierne for tildeling af seniorførtidspension er nøjagtigt de samme for seniorerne som for alle andre, der ønsker førtidspension:

»Det vil fortsat være et krav for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.«

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, har studeret lovforslaget, og hun forudser, at det kun vil være et fåtal, der slipper igennem nåleøjet: 

»Man fastholder de meget skrappe kriterier for førtidspension, så jeg har svært ved at forestille mig, at ordningen i praksis vil betyde, at ret mange vil overgå til pension. Og med den stigning i antallet af afslag på ansøgninger på det foreliggende grundlag vil jeg slet ikke være optimistisk på de nedslidtes vegne.« 

Elendigt otium

FOA-formand Dennis Kristensen mener, at det vil få store konsekvenser for de af hans medlemmer, der er nedslidte og giver fortabt overfor arbejdslivets krav.

»Vi risikerer at få en gruppe lønmodtagere, som ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet, men som heller ikke er i stand til at opfylde kriterierne for seniorførtidspension. De kommer til at lande mellem to stole, når først dagpengeretten udløber,« forudser han.

Den bekymring deler professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Per H. Jensen. Han minder om, at de ældre lønmodtagere, der vil få brug for ordningen, næppe er lige så hårdt ramt som ”almindelige” førtidspensionister, men:

»Vi har denne her opfattelse af, at enten er man sund og rask, eller også er man helt færdig. Men der er altså en overgangsfase. Og tvinger du dem, der befinder sig midt i den fase til at blive på arbejdsmarkedet, indtil de er helt slidt ned, så får det altså konsekvenser for den enkelte, der får et elendigt otium.«

Falder mellem to stole

Per H. Jensen har tidligere foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt efterlønnere, hvor hele 40 procent angav, at de valgte at gå på efterløn, fordi deres helbred var for dårligt til, at de kunne fortsætte med at arbejde. Men han tvivler på, at den gruppe vil kunne få seniorførtidspension.

 »Det er langt fra sikkert, at deres egen oplevelse af deres helbredstilstand vil blive anerkendt med seniorførtidspensionen. For her skal man være slidt helt ned til sokkeholderne,« siger Per H. Jensen.

Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening peger på samme problemstilling.

»De personer, der ville have trukket sig tilbage på efterløn med skavanker på knæ og hofter og så videre, vil ikke være berettiget til hverken førtidspension eller seniorførtidspension. Der vil man sige, at de med ændrede jobfunktioner og mindre fysisk krævende arbejde kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet,« vurderer Bettina Post, der i øvrigt mener, at seniorførtidspensionen rummer et åbenlyst paradoks, hvis aftalen skal ses om et alternativ til efterlønnen for de nedslidte:

»For at være berettiget til efterløn, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For at være berettiget til førtidspension, skal det være fuldstændig udelukket, at man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det hænger jo ikke sammen.«

Fortsat flertal for reform

Dennis Kristensen(FOA) mener, at den nye regering har forpasset muligheden for at skabe en bedre ordning for de ældre, der ikke magter at blive på arbejdsmarkedet, til de når folkepensionsalderen:

»Hvorfor har man ikke sat kniven for struben og sagt til de radikale, at nu har I tvunget os til at forringe efterlønsordningen – nu vil vi have lov til at lave en ordentlig ordning til dem, der søger seniorførtidspension?«

Det spørgsmål får lov at hænge i luften. Det er Social- og Integrationsministeriet, der har udarbejdet lovforslaget i sin nuværende form. Men hverken socialminister Karen Hækkerup (S) eller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker at lade sig interviewe om seniorførtidspensionen – eller kritikken af den.  Socialministeren har dog sendt følgende kommentar per mail:

»Efter valget var der fortsat flertal i Folketinget for at gennemføre den aftale, der i foråret blev indgået om ændring af tilbagetrækning og seniorførtidspension. Det har regeringen taget til efterretning. Vi fremsætter derfor de lovforslag, som udmønter den politiske aftale, der blev indgået, herunder forslaget om seniorførtidspension.«

Lovforslaget er sendt til høring med frist den 8. november.