Seniorers ansøgninger ender i skraldespanden

Af | @IHoumark
Io Helweg

Hver femte chef smider konsekvent seniorers ansøgninger direkte i skraldespanden eller vil kun tage ældre ansøgere i betragtning til jobbet, hvis de er bedre klædt på til det end yngre ansøgere. Fagfolk vurderer, at der foregår omfattende ’diskret’ diskrimination mod seniorer. »Det ligger ligesom i luften, at man er for gammel,« siger 60-årig tømrer.

ALDERSDISKRIMINATION Hvis du søger job og er 60 år eller derover, skal du ikke henvende dig her.’ Det budskab kunne stå over indgangen til tusindvis af arbejdspladser.

Hver femte leder indrømmer, at han altid fravælger ældre ansøgere, eller at de i hvert fald skal være bedre kvalificeret end yngre ansøgere, hvis han overhovedet skal overveje dem som kandidater til jobbet. 

Det fremgår af en undersøgelse udført af analysefirmaet Voxmeter for Ugebrevet A4. 1.011 ledere i det private og det offentlige er blevet spurgt om deres holdning til tyndhårede jobansøgere.

Den udbredte diskrimination mod ældre erhvervsaktive forarger Ældre Sagen. Her siger chefkonsulent Olav Felbo:

»Det er rystende, at hver femte chef diskriminerer ældre – især i en periode, hvor vi taler så meget om at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, og der tales om reform af efterløn.«

Mens 20 procent af alle ledere diskriminerer seniorer, så er andelen 22 procent, hvis man alene ser på de offentlige ledere. Det gør formanden for HK/Stat, Thora Petersen, vred.

»Det er et meget uheldigt signal, der på den her måde kommer fra det offentlige. Lederne burde jo overholde loven og behandle ansøgere lige ud fra kvalifikationer og kompetencer,« siger Thora Petersen.

Der florerer åbenbart nogle forestillinger blandt chefer om ældre, påpeger Olav Felbo og siger:

»Der er måske en myte om, at mange ældre er mere eller mindre udbrændt og derfor ikke værd at ansætte. Men fakta er, at de ældre i dag generelt er langt mere friske, end de var før i tiden, hvor mange reelt var nedslidte.«

Men chefer taler ikke generelt negativt om gråhårede, mener Svend Askær. Han er formand for organisationen Lederne, der organiserer chefer.

»Den negative holdning i A4’s undersøgelse overrasker mig meget. Hvis ikke det var så grundig en undersøgelse, ville jeg ikke tro på tallene. Jeg er aldrig blandt ledere stødt på en negativ holdning til ældre. Snarere tværtimod. For lederne er i gennemsnit ældre end de ansatte og har dermed større forståelse for seniorer,« siger Svend Askær.

Føler sig sorteret fra

Mange seniorer har odds imod sig, når de kontakter ledere. Det kan den 60-årige tømrer Gunner Winther Madsen tale med om.

»Jeg har været ude på mange byggepladser og talt med en mester eller en konduktør (arbejdsleder, red.). Vi har fået en god snak, men det ligger ligesom i luften, at man er for gammel. De skal ikke nyde noget af at have en gående, som kunne være deres far eller farfar,« siger Gunner Winther Madsen.

Han er lige gået på efterløn, fordi han ikke kunne få arbejde og var »røvtræt af systemet for arbejdsløse«.

»Jeg har altid fået mine job ved personligt at møde op på byggepladser. Men reglerne er sådan, at vi skulle aflevere skriftlige ansøgninger. Når en mester så står med 300 ansøgninger, tror jeg, at han strinter på dem. Eller også bruger han 10 sekunder på hver ansøgning. Hvis ansøgeren er gammel, bliver han straks sorteret fra,« siger Gunner Winther Madsen.

Holdninger afgørende

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse fravælger19 procent af cheferne i byggebranchen altid ansøgere, som er 60 år eller derover. Det tilsvarende tal for alle ledere i det private erhvervsliv er 10 procent.

Noget af modviljen på byggepladserne mod aldrende håndværkere hænger sammen med, at cheferne har svært ved at se seniorer balancere rundt på tage eller klare stressende akkorder. Men der kan også være nogle holdninger, som blokerer for ældre.

Det fortæller Bjerne Andersen, som er salgs- og marketingchef hos entreprenøren Enemærke og Petersen i Ringsted. Virksomheden har fået en pris for sin politik over for seniorer.

»Holdningen til ældre gør en stor forskel i byggebranchen. For vores vedkommende synes vi, at de ældre håndværkere har en stor viden, som er meget værd for kompagniet. Vi har sågar en mand på 71 år, som er på fuld tid,« siger Bjerne Andersen.

Det står værre til

Selv om hver femte chef i A4’s undersøgelse altså ser negativt på ældre jobansøgere, er antallet af negative chefer efter alt at dømme betydeligt højere. Det mener arbejdsmarkedsforsker og professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, som har foretaget flere undersøgelser om ældres forhold på arbejdsmarkedet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det reelle antal ledere, som diskriminerer ældre ansøgere, er større, end det fremgår af undersøgelsen. Når man ser på, hvad der foregår i virkeligheden, må nogle af lederne i undersøgelsen svare politisk korrekt,« siger Per H. Jensen.

Lederne skilter ikke med negative holdninger, men diskriminerer seniorer diskret, vurderer Ældre Sagen.

»Der er tale om diskret udelukkelse, for de fleste chefer ved jo godt, hvad de skal sige og ikke sige i en samtalesituation,« siger Olav Felbo.

Fornemmelsen af usynlig frasortering kender Doris Andersen godt. Hun er lige fyldt 60 år og har gået ledig et par måneder efter mange års arbejde som salgs- og marketingassistent.

»Jeg er en frisk pige og har tidligere haft nemt ved at få job. Men nu har jeg søgt de første 50 job uden at komme til samtale. Jeg har en fornemmelse af, at min ansøgning bliver lagt over i den forkerte bunke, fordi der står 12.12.50 på min fødselsattest,« siger Doris Andersen.

Oplysning flytter kun lidt

Ifølge Ældre Sagen har mange ledere farvede briller, når de vurderer ældre jobansøgere.

»Der er åbenbart nogle grundlæggende holdninger blandt nogle arbejdsgivere om, at ældre er en dårligere arbejdskraft end yngre. Det på trods af, at ældre medarbejdere generelt har så meget erfaring samt er så stabile og loyale, at de fuldt matcher de fortrin, som yngre arbejdskraft byder sig til med,« siger Olav Felbo.

Ældre Sagen mener, det er nødvendigt med oplysnings- og holdningskampagner for at få ledere til at se mere velvilligt på ældre ansøgere. Det rækker dog ikke, vurderer professor Per H. Jensen.

»Der er det store problem ved informationskampagner som eksempelvis Beskæftigelsesministeriets Seniorpraksis.dk, at de taler til hovedet af lederne og opfordrer dem til at handle rationelt ved eksempelvis at foregribe mangel på arbejdskraft. Men ledere handler som alle andre i høj grad også ud fra værdier og fordomme. Og de lever jo i et samfund, hvor vi er meget delt op på alder. Eksempelvis bor de unge typisk i byer, børnefamilier i forstæderne og de ældre på plejehjem, ældreboliger eller i ældre­ghettoer,« siger Per H. Jensen.

Tvang kan overvejes

Per H. Jensen anbefaler, at politikerne overvejer skrappere midler end kampagner for at få chefer til at åbne op over for ældre. Han peger eksempelvis på Sverige, hvor lovgivning gør det dyrt og besværligt for firmaer at fyre ældre ansatte.

»I Sverige bliver der investeret i ældres efteruddannelse til sidste arbejdsdag. I Danmark derimod lader arbejdsgiverne i høj grad ældres kompetencer forfalde. Dermed bliver de ældre med tiden mindre og mindre attraktive som arbejdskraft,« siger Per H. Jensen.

 En svensk model er formanden for HK/Stat, Thora Petersen, med på.

»Vi har ved forhandlingerne om overenskomsterne for nylig forsøgt at få en bedre beskyttelse af ældre ansatte, men det er blevet blæst totalt af banen af arbejdsgiverne. Derfor er jeg parat til, at der bliver lovgivet på området,« siger Thora Petersen.

Det vil være et markant brud med fagbevægelsens normale ønske om at forhandle sig frem til aftaler. Et brud, som formand Svend Askær fra Lederne er imod.

»Hvis seniorer bliver bedre beskyttet end andre mod fyring, vil det helt sikkert betyde, at der bliver ansat langt færre seniorer. Arbejdsgiverne vil ligesom alle os andre gerne fortsat kunne nyde godt af den danske model, hvor det er nemt at hyre og fyre,« mener Svend Askær.

Ældre ud i ledighed

Regeringen håber, at den ved at afvikle efterlønnen kan få 20.000 ekstra seniorer i sving i år 2020. Men der skal sparkes nogle døre ind til chefkontorer, før målet bliver nået. Ifølge A4’s undersøgelse vurderer tre ud af fire ledere, at deres arbejdsplads ikke vil åbne mere op for ældre, selv om efterlønnen forsvinder. Det tal bekymrer Thora Petersen fra HK/Stat.

»Hvis cheferne ikke ændrer markant holdning, vil vi uden efterløn få mange ældre, der går arbejdsløse i årevis for til sidst at falde ud af dagpengesystemet og blive ludfattige,« siger Thora Petersen. 

60-årige Doris Andersen ved godt, hvad hun skal, hvis hun ikke får overbevist en chef om at ansætte hende.

»Den 7. oktober 2012 er det slut med dagpenge, og så er reglerne sådan, at jeg skal gå på efterløn for ikke at miste retten. Statsministeren vil så gerne, at vi, det grå guld, skal være ude på arbejdsmarkedet. Men han glemmer lige at sige, at der ikke altid er virksomheder, som har brug for os,« siger Doris Andersen.