Seniorerne styrer målrettet mod efterlønnen

Af | @MichaelBraemer

Hverken finanskrise eller det skrigende behov for arbejdskraft kan få seniorerne til at udskyde deres afgang fra arbejdsmarkedet. De har nøjagtig samme planer for tilbagetrækning som for to år siden, viser A4-undersøgelse. Seniorjob er det eneste, der kan holde på de ældre, men den mulighed forsømmer arbejdsgiverne, kritiserer LO og ældreorganisationer.

RETRÆTE Finanskrisen bliver ikke det, der redder Danmark ud af den akutte mangel på arbejdskraft. For selv om krisen kan trække negative spor i pensionsopsparingen, har det store flertal af seniorer på arbejdsmarkedet allerede besluttet sig for, hvornår de trækker sig tilbage. Og det vil for manges vedkommende – helt præcist 43 procent af de 55-59-årige – sige senest som 62-årige. Nøjagtig samme andel som for to år siden.

Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af 55-59-årige danskere. Undersøgelsen er foretaget i begyndelsen af oktober, på et tidspunkt hvor aktiekurserne var i frit fald. og medierne tegnede dystre økonomiske perspektiver for danskernes økonomiske fremtid. Herunder alvorlig risiko for udhuling af pensionsopsparingerne.

Alligevel er det kun hver syvende – 15 procent – af de 55-59-årige med pensionsopsparing, der i undersøgelsen erklærer sig enige i udsagnet »Hvis min opsparing til pension taber betydeligt i værdi, vil jeg udskyde det tidspunkt, hvor jeg trækker mig tilbage fra arbejdsmarkedet«.

Tidligere økonomisk overvismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen advarer også mod at lede efter en løsning på arbejdskraftproblemet i de faldende aktiekurser.

»Der kan da godt komme et bidrag til arbejdsstyrken fra den kant, men i forhold til det behov, der er, så er det langtfra løsningen på problemet. Under alle omstændigheder vil det være dumt at kalkulere med en sådan arbejdskraftforøgelse, for vi kender ikke forløbet af krisen, og det kan hurtigt blive den fugl på taget, der er fløjet,« siger han.

Formaninger preller af

Dermed må arbejdsmarkedet indstille sig på de planer, som seniorerne på arbejdsmarkedet har lagt ud fra deres personlige prioriteringer. Og de viser sig meget lidt påvirkelige af de seneste års stadige formaning fra eksperter og politikere om, at der er brug for en længere indsats.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at de 55-59-årige i dag nærmest på decimal har samme planer om tidlig tilbagetrækning på efterløn, som samme aldersgruppe havde i en tilsvarende undersøgelse foretaget for A4 for to år siden

Faktisk synes de mange opfordringer til at tage en ekstra tørn at have den stik modsatte effekt. I hvert fald siger hele 92 procent af seniorerne i dag nej til, at det aktuelle opsving og manglen på arbejdskraft har fået dem til at udskyde deres planer om tilbagetrækning. For to år siden var det 88 procent.

Langt de fleste – 68 procent – angiver ønsket om en aktiv tredje alder som årsag til, at de forlader arbejdsmarkedet. Her er der endda tale om en stigning i forhold til 2006, hvor 64 procent havde det ønske. Andre 14 procent peger på et svigtende helbred som årsag til, at de ikke længere kan klare jobbet.

Men mulighederne for at få seniorerne til at tage en ekstra tørn, er der trods alt. For de 55-59-årige er også i undersøgelsen blevet præsenteret for en række muligheder for ændrede arbejdsforhold og er blevet spurgt, om det kunne få dem til at ændre beslutning. Og især muligheden for nedsat arbejdstid er noget, seniorerne bider på. Det kunne få 41 procent til at ændre planer.

Hvis en senere tilbagetrækning blev mere økonomisk fordelagtig, så seniorerne fik et højere rådighedsbeløb efter skat, end de har udsigt til nu, ville 35 procent være til at tale med. Også tilbud om et mindre belastende job ville være tillokkende for mange.

Efterløn betyder ikke tilbagetrækning

Seniorernes ønsker kommer ikke bag på LO-næstformand Lizette Risgaard. Hun hæfter sig ved, at 65 procent i undersøgelsen siger, at de ville foretrække en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, frem for at stoppe fra den ene dag til den anden. Det understreger behovet for at skabe bedre muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen, som LO for nylig foreslog i oplægget »Et øget arbejdsudbud med de rette kvalifikationer«, mener LO-næstformanden.

Hun vil gøre op med den opfattelse, at efterløn er det samme som tilbagetrækning.

»Seniorerne vil gerne blive længere, hvis man kan finde fleksible ordninger, der passer til deres livssituation. Men den store barriere er arbejdsgiverne, der ikke kan se skoven for bare træer og retter blikket mod udlandet efter arbejdskraft. De har en stor opgave i at vise, at de gerne vil denne gruppe medarbejdere, som de forhåbentlig har holdt opdateret og veluddannet, og som derfor også har de rigtige kvalifikationer,« siger Lizette Risgaard.

Selv om det med alderen kan knibe med at holde trit med ungdommens kræfter og tempo, så rummer de ældre medarbejdere nogle ressourcer og erfaringer, som arbejdsgiverne i langt større grad burde værdsætte, mener hun.

70 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at snakken om det grå guld er opreklameret.

»Det siger jo alt om, hvor lidt de i virkeligheden føler sig værdsat, og at de ældre medarbejdere opfatter festtalerne om deres aldersklasse som én stor vittighed. Hvis der så også er problemer med stress og arbejdsmiljø, er der ikke noget at sige til, at seniorerne bliver enige med sig selv om, at så kan det også være lige meget,« siger Lizette Risgaard.

Hun går gerne sammen med arbejdsgiverne om en kampagne med fokus på den fleksible efterløn, så man kan få gevinsterne ved at holde efterlønnerne i delvis beskæftigelse frem i lyset. En indsats, der på kort sig kan forøge arbejdsstyrken med 5-10.000 personer og på længere sigt med 34.000, vurderer Lizette Risgaard.

Seniorer er vokset fra karriereplaner

Den indsats er hårdt tiltrængt, mener Birger Lenvig, kommunikationschef i Ældresagen, der fra egne undersøgelser ved, at tre ud af fire seniorer er til at tale med om et længere arbejdsliv, hvis bare de rette vilkår er til stede. Nøgleordene her er god ledelse, andre arbejdsopgaver samt nedsat og fleksibel arbejdstid.

»Seniorers planer om tilbagetrækning er ikke baseret på en pludselig indskydelse eller aktuelle overvejelser på baggrund af finanskrise eller nogle politiske signaler. Det er en velovervejet beslutning, der træffes løbende gennem arbejdslivet. Hvis man vil ændre den, må man gøre det attraktivt for seniorer at yde en indsats i flere år end ellers,« siger han.

Seniorerne har for længst enten opgivet eller udlevet deres karrieredrømme og prioriterer nu, som tilfældet var i 2006, familie og sundhed højest. Henholdsvis 48 og 43 procent tillægger deres familieliv og helbred størst betydning i deres liv, mens god økonomi og arbejdsliv kun har top-prioritet for henholdsvis fire og tre procent.

Birger Lenvig opfordrer arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer til at tale sammen om en »livsfasepolitik«, hvor der på arbejdspladserne tages hensyn til medarbejdernes forskellige livssituationer. Seniorerne er ude over det punkt, hvor de lægger karriereplaner, men vil omvendt gerne være en værdsat arbejdskraft og have, at deres kompetencer og erfaringer kommer til sin ret, påpeger han.

Skuffelse og undren over, at erfaringerne ikke er mere efterspurgt, viste en undersøgelse, som LO Faglige Seniorer foretog i 2006 en undersøgelse blandt medlemmer, der allerede var gået på efterløn eller pension. Mange gav her udtryk for, at de var slidt op efter et langt liv på arbejdsmarkedet, men der var også mange, der gerne ville have haft muligheden for en gradvis tilbagetrækning.

Det havde givet dem en mindre brat overgang til pensionistlivet, og de forstod ikke, at arbejdsgiverne bare stillede dem over for valget mellem ingenting og »knokle som vi hele tiden har gjort«, som en af deltagerne udtrykte det.

»Der er fra både arbejdspladsernes og samfundets side brug for en helt anden respekt for den erfaring, som et arbejdsliv giver, hvis man vil fastholde seniorerne. De vil ikke have mere af det, de har lavet hele livet, men gerne en funktion, hvor deres viden og erfaring bliver respekteret og brugt,« siger forretningsfører i LO Faglige Seniorer Knud Farver Petersen.

De arbejdsfrie penge lokker

Ifølge A4’s undersøgelse er der ikke bedring at spore i arbejdspladsernes fleksibilitet over for seniorerne – tværtimod. Hvor 59 procent i 2006 angav, at der var mulighed for ansættelse på deltid og/eller fleksibel arbejdstid på deres arbejdsplads, er tallet i år faldet til 50 procent. Andelen, der svarer, at de ikke har den mulighed, er på de to år vokset fra 21 til 32 procent.

I arbejdsgiverorganisationen DI (Dansk Industri) er arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen overrasket over kritikken og det billede, der tegnes i undersøgelsen. For hun hører løbende om medlemsvirksomheder med stor fokus på at fastholde seniorer. Hun mener også, at det styrtdyk, seniorernes ledighed har taget, står i skærende kontrast til den mangel på værdsættelse, de tilsyneladende oplever.

Når det nogle steder kniber for seniorpolitikken at vinde frem, tror hun, det ofte handler om uenighed om de økonomiske vilkår for deltidsansættelse. At halv tid eksempelvis giver halv løn. Virksomhederne vil gerne fastholde seniorerne, men det skal ikke være i form af en massiv og aldersbestemt, positiv forskelsbehandling, mener Mette Rose Skaksen.

»Jeg hører ofte, at der er medarbejdere, der vil gå ned i løn svarende til nedgangen i arbejdstid og vil fastholde pensionsbidraget. Det er et dilemma i virksomhederne, at seniorer er i en god forhandlingssituation, fordi der står en stat udenfor og vifter med en efterlønscheck. Og dér siger nogle virksomheder, at den konkurrence kan de ikke vinde, for det vil have for store konsekvenser for den lige og retfærdige behandling af medarbejderne,« siger hun.

Bortset fra det finder hun, at kendskabet til mulighederne i den fleksible efterløn er for dårligt, når så mange i undersøgelsen efterlyser muligheder for gradvis tilbagetrækning. Derfor er hun enig med LO-næstformand Lizette Risgaard i behovet for at oplyse om de eksisterende muligheder for seniorjob.

Mette Rose Skaksen lægger dog ikke skjul på, at førsteprioritet for arbejdsgiverne er ansættelse på ordinære vilkår, og at informationen skal gå hånd i hånd med en indsats for at fastholde dem, der kan, lidt længere på fuld tid:

»Virksomhederne skal ændre det udgangspunkt, at man som noget naturligt går på efterløn som 60- eller 62-årig ved kraftigt at signalere til de ældre medarbejdere, at man er glad for dem og stadig har brug for dem, selv om de bliver 60.«