Seniorerne får de skæve vagter

Af | @MichaelBraemer
Rasmus Juul

Når størstedelen af lønmodtagerne går hjem til familien, er det i stigende omfang seniorer, der møder op og sørger for at holde gang i nødvendige arbejdsfunktioner. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Uheldig udvikling, advarer ekspert, for de ældre tåler dårligst de skiftende og belastende arbejdstider.

VAGTSKIFTE Når vagtplanen skal lægges, bliver det oftere og oftere de ældre medarbejdere, der får tildelt de belastende arbejdstider. Antallet af vagter om aftenen, om natten og i weekenden varetages i voksende omfang af de 55-66-årige lønmodtagere, mens de yngre årgange på arbejdsmarkedet i højere og højere grad slipper for at få privatlivet forstyrret af arbejde.

Det viser en kortlægning af danskernes arbejdstid, som er foretaget med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. På 10 år – siden 2000 – er antallet af 55-66-årige, kvindelige lønmodtagere, som har været på aftenarbejde inden for en fire ugers periode, steget med hele 63 procent i 2010.

Også arbejde om natten, på lørdage og på søndage var i 2010 blevet langt mere almindeligt blandt kvinder i alderen 55 til 66 år. 18 procent flere kvindelige seniorer har arbejdet om natten, 28 procent flere om lørdagen og 33 procent flere om søndagen end i 2000.

Ujævnt fordelt

Udviklingen skyldes ikke, at der er blevet mere ubekvemt arbejde, som så er blevet jævnt fordelt over de forskellige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Kigger man på for eksempel natarbejde, har 24 procent færre 15-29-årige kvinder været på nattevagt inden for de fire uger i forhold til for 10 år siden. Blandt de 30-54-årige kvinder har det tilsvarende fald været på 22 procent.

Blandt mandlige lønmodtagere er mønstret nøjagtig det samme, selv om udsvingene er knap så store: De 55-66-årige er de eneste, mandlige lønmodtagere, der er blevet belemret med flere vagter uden for normal arbejdstid. Antallet af mænd i alderen 55 til 66 år med aftenarbejde er steget med 13 procent, mens 10 procent færre 15-29-årige og to procent færre 30-54-årige har været på arbejde om aftenen i forhold til for 10 år siden.

De mandlige seniorer har ikke som deres kvindelige jævnaldrende fået mere natarbejde. Faktisk var nøjagtig det samme antal 55-66-årige, mandlige lønmodtagere på natarbejde i 2010 som for 10 år siden.

Men skævheden i forhold til de yngre aldersgrupper er stadig markant. For de mandlige seniorer har ikke nydt godt af en udvikling, hvor natarbejde tilsyneladende er blevet mindre almindeligt blandt mænd generelt. I forhold til for 10 år siden har 22 procent færre 15-29-årige og 17 procent færre 30-54-årige mænd således i dag nattevagter.

Problematisk udvikling

At flere ældre arbejder på skæve vagter er problematisk, siger Thora Brendstrup, som er speciallæge i arbejdsmedicin og specialist i skæve arbejdstiders betydning for helbredet. For skiftende arbejdstider udgør en sundhedsrisiko, og vi bliver dårligere og dårligere til at håndtere belastningen med alderen, påpeger hun.

»Generelt udgør natarbejde og skiftende arbejdstider en belastning på vores hjerte og kredsløb. Og hos kvinderne ved vi, at 25 år med mindst én nattevagt om ugen kan være årsag til brystkræft. Evnen til at klare de skiftende arbejdstider varierer meget fra person til person. Men selv de, der har været gode til det, vil opleve, at det bliver tungere og tungere, for vores evne til at restituere os bliver dårlige og dårlige med årene,« siger Thora Brendstrup.

Natarbejde udgør suverænt den største trussel mod helbredet, fordi kroppen kræver ro om natten til blandt andet at danne en lang række hormoner, påpeger hun. Aften- og weekendarbejde belaster på en anden måde.

»Dét at være væk fra sin familie om aftenen og i weekenden er noget møg. Der er tale om en social stressfaktor,« siger Thora Brendstrup.

Faglige organisationer bekymrede

Social- og sundhedssektoren kører med døgnbemanding, og det er ikke mindst her, man finder de vagter, der belaster et voksende antal seniorer på arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt ­andre om sygeplejersker. I Dansk Sygeplejeråd er næstformand Dorthe Steenberg da også meget betænkelig ved udviklingen.

»Vi er meget opmærksomme på den samlede vagtbelastning, som blandt andre sygeplejersker har. Der er i almindelighed for få mennesker til at dække det arbejde, der skal udføres. I en situation som den nuværende, hvor medarbejdere siges op, øger det vagtbelastningen yderligere. Og hvis de vagter især havner hos de ældre og erfarne medarbejdere, er det selvfølgelig ekstra uheldigt og noget, vi er nødt til at arbejde videre med,« siger hun.

Heller ikke FOA, som organiserer de mange social- og sundhedsmedarbejdere, sosu’erne, bifalder udviklingen.

»Skæve vagter er hverken gode for helbredet, for privatlivet eller for familiens trivsel. Men både i ældreplejen, på handicapområdet og på sygehusene er der jo nogle, der skal tage dem. Hvis de ældre i voksende omfang tager dem frivilligt, kan jeg derfor ikke have så meget mod udviklingen. Men hvis de får dem ufrivilligt – og det, tror jeg, gælder mange – er det ikke så godt,« siger forbundssekretær Jakob Bang.  

Ny viden

Hverken forskere eller faglige organisationer har været opmærksomme på den voksende belastning af seniorerne på arbejdsmarkedet. Ingen er derfor i stand til at komme med en skråsikker forklaring på, hvorfor den finder sted, og hvad der kan gøres for at sætte ind mod udviklingen. Men bud på, hvad der kan gøre sig gældende, skorter det ikke på. 

Thora Brendstrup mener, at der for kvindernes vedkommende kan findes en forklaring i de mange industrijob, som er forsvundet inden for de seneste 10 år. 

»Mit gæt vil være, at der er en stor gruppe kvinder, som er blevet tilovers i industrien, og som nu må tåle de skiftende arbejdstider i omsorgs- og plejesektoren. Det er den, de kan gå til med de kvalifikationer, de har. Samtidig er der kommet en stor bevidsthed blandt unge om, hvad de vil byde sig selv. Og de gider ikke skiftende arbejdstider,« siger Thora Brendstrup. 

Mikkel Bo Madsen, arbejdsmarkeds­forsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er enig i synspunktet om de unges uvilje til at påtage sig arbejde på skæve tidspunkter. Og han mener, at man muligvis kan finde forklaringen på udviklingen i, at de unge under opsvinget langt hen ad vejen fik frit valg af arbejdstid.

»Arbejdsgivere vil, hvis de selv kan vælge, hellere have en medarbejder på 25 end én på 50, fordi de kan beholde vedkommende længere. Og opsvinget, som jo sugede alt op på arbejdsmarkedet, gav de unge nogle muligheder for at vælge fra og til, som de ellers ikke ville have haft. Omvendt opstod der nogle åbninger og muligheder for andre, som ellers havde svært ved at være på arbejdsmarkedet, og det er nok blandt dem, man finder de belastende arbejdstider,« siger han. 

Den positive forklaring

Jakob Bang fra FOA peger på, at en del af forklaringen for hans medlemmers vedkommende kan findes i den alderspukkel, der karakteriserer medlemskredsen. En stor del af sosu’erne, som tegner sig for en stor del af den skæve arbejdstid, går på pension de kommende år, men var statistisk set i mellemgruppen for 10 år siden.

»En anden forklaring kan være, at den fokus, der har været på balancen mellem arbejde og familieliv, har fremmet en aktiv personalepolitik på arbejdspladserne, som har taget hensyn til børnefamiliernes ønske om at arbejde i dagtimerne. De ældre har samtidig sagt: »Nå, men mine børn er flyttet hjemmefra, så jeg kan godt tage de aften- og nattevagter«. Men det er en meget positiv udlægning, som bygger på rene hypoteser,« understreger Jakob Bang.  

Uanset hvor frivillige de ældres skæve vagter er, er den helbredsmæssige og samfundsøkonomiske belastning lige stor. Det understreger arbejdsmediciner Thora Brendstrup, som udfører de helbredsundersøgelser, som lønmodtagere har ret til, hvis de har natarbejde 300 timer eller mere om året.

»Jeg møder omsorgsansatte i Københavns Kommune, som har syv nattevagter i træk. Det giver 56 timer om ugen den ene uge og fri den næste. De er henrykte og synes, det er det bedste, der er sket i deres liv, og går gerne rundt som zombier i halvandet døgn ved tanken om, at de skal have fri ugen efter. Men det er langt over, hvad jeg som ekspert vil anbefale,« siger hun.

Skubber ældre ud

Mikkel Bo Madsen fra SFI møder også skifteholdsarbejdere, der er glade for de skæve arbejdstider, selv om de er bevidste om den risiko, de løber. Det betyder noget for dem, at de selv har valgt vagterne, og at de føler sig godt betalt for dem.

»Man skal ikke ynke folk, men det er et problem, uanset om folk oplever det eller ej. For det koster samfundet noget, at flere ryger på hospitalet med hjerte- karsygdomme, og at flere går ned med stress,« siger han.

Dorte Steenberg fra Dansk Sygeplejeråd tvivler på, at det er med seniorernes gode vilje, at de i højere og højere grad bliver skubbet ud i aften-, natte- og weekendvagter. Og hun tvivler også på, at det er klogt af samfundet at lade det ske, når vi samtidig har en dagsorden, der hedder, at de ældre i sundhedssektoren skal fastholdes længst muligt på arbejdsmarkedet, mener hun.

»Vi har lige spurgt vores medlemmer, hvad der kunne få dem til at blive ud over den typiske efterlønsalder på 62, og da var svaret entydigt: Et bedre arbejdsmiljø. Så det er afgjort ikke en god idé at lade dem stå med de belastende vagter,« siger Dorte Steenberg.