Seniorer kan undergrave kommunernes økonomi

Af | @MichaelBraemer

Kortere dagpengeperiode og stigende ledighed kan sende antallet af seniorjob på himmelflugt. Kommunernes Landsforening frygter, at der bliver tale om et alvorligt økonomisk problem, som kommer til at koste ordinære job. Beskæftigelsesministeren fastholder, at der er brug for tilbud til seniorer i deres sidste år på arbejdsmarkedet.

Foto: Foto: Thinkstock.

GRÅ BOMBE Kommunerne frygter, at voksende langtidsledighed og kortere dagpengeperiode i de kommende år vil få et stort antal ældre på arbejdsmarkedet til at dukke op med krav om et seniorjob. Det vil belaste den i forvejen hårdt trængte økonomi i kommunerne yderligere og uundgåeligt komme til at skubbe kommunalt ansatte ud i ledighed.

Kommunerne er nemlig forpligtet til at give seniorer et job, hvis seniorerne beder om det og i øvrigt lever op til betingelserne. Arbejdet skal aflønnes efter overenskomsten og svare til de ældres ønsker og kompetencer.

Derfor følges den allerede voksende interesse for seniorjob nøje i Kommunernes Landsforening. Formanden for løn- og personaleudvalget, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), ser en klar risiko for et pres på kommunernes økonomi. I årets første otte måneder er antallet af seniorjobbere mere end fordoblet til mindst 169 personer, og det er ikke en stigningstakt kommunerne kan klare i længden.

»Med det omfang seniorjob har nu, klarer vi det. Men hvis antallet stiger, kan det blive et stort problem. Og den udvikling må man jo forvente med en afkortning af dagpengeperioden samtidig med, at der bliver nedlagt stillinger på arbejdsmarkedet,« mener Michael Ziegler.

Problemet for kommunerne er dels økonomien i ordningen. Kommunerne får et årligt tilskud af staten på knap 124.000 kroner per seniorjobber og må typisk lægge mindst det samme beløb oveni for at afholde seniorernes løn.  Men det mest uheldige er ifølge Michael Ziegler det signal, der vil ligge i ordningen, hvis den griber om sig.

»Vi er i kommunerne i en økonomisk situation, hvor vi med den ene hånd er nødt til at reducere medarbejderstaben, og nogle oplever at blive fyret. Og så skal vi med den anden hånd ansætte andre i de samme job, uanset om de er i stand til at passe de pågældende job. Det tvinger loven os til. Men det er uholdbart og et meget uheldigt signal at sende til de folk, vi er ude og fyre,« mener Michael Ziegler.

Godt bevaret hemmelighed

Seniorjob har ellers i flere år været blandt samfundets bedst bevarede hemmeligheder, selv om der er tale om et yderst fordelagtigt tilbud. Ordningen var en del af Velfærdsforliget fra 2006 og trådte i kraft i 2008. Den indebærer, at ledige på 55 år og derover, som har optjent ret til efterløn, men mistet retten til dagpenge, kan gå til deres kommune og kræve, at der bliver oprettet et seniorjob til dem. Jobbet kan de beholde lige indtil de går på efterløn.

I flere år har forsvindende få imidlertid benyttet sig af tilbuddet. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen gjorde status over udbredelsen af seniorjob ved udgangen af 2010, var der i alle landets kommuner sammenlagt 84 seniorjobbere. Procentuelt en kæmpe stigning i forhold til 2008, hvor der var 13, men ikke en udvikling, der udfordrede kommunernes økonomi.

Ifølge en undersøgelse, som KL har foretaget i september i år, er ordningen imidlertid ved at få vind i sejlene. Nu er der i hvert fald 169 i seniorjob på landsplan, fremgår det af svarene fra de 65 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen. Hvis de 65 kommuner er repræsentative, svarer det til, at antallet af seniorjob i alle landets 98 kommuner er kommet op på 240.

Efterspørgslen vil stige

Den udvikling vil fortsætte og tage yderligere fart med forkortelsen af dagpengeperioden og en ledighed, der har bidt sig fast og som gør det ekstra svært for seniorer at komme i arbejde igen, hvis de først er blevet arbejdsløse. Det forudser professor Bent Greve, velfærdsforsker på Roskilde Universitet, som dermed bestyrker kommunernes bange anelser.

»Flere vil søge et seniorjob, fordi det trods alt bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet og skaber en overgang med en vis økonomisk dækning, indtil de kan få efterløn. Samtidig vil det for mange over 55 år, der mister dagpengene, være et valg mellem seniorjob og ingenting, fordi de ikke kan få kontanthjælp på grund af ægtefælles indtægt eller formue.  Så enhver rationel tænkning tilsiger, at ordningen vil blive efterspurgt,« vurderer han.

At der ikke har været mere rift om ordningen indtil nu, har også noget at gøre med manglende kendskab til ordningen blandt seniorerne, mener Bent Greve. Initiativet er helt og aldeles overladt til den enkelte senior-lønmodtager, og der gælder meget præcise regler om, at en ansøgning om seniorjob skal sendes til kommunen tidligst tre måneder før og senest være modtaget to måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber.

Ledige seniorer har med andre ord været afhængige af, at deres a-kasser har oplyst dem om tilbuddet. Den opgave er Bent Greve ikke sikker på, at de taget alvorligt nok.

Maksimal oplysning

Direktør i a-kassernes organisation, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk vil ikke forholde sig til kritikken. Han mener, at den væsentligste grund til de forholdsvis få seniorjobbere hidtil har været de gode konjunkturer, der har betydet, at kun få er »gået planken ud« og har mistet deres dagpengeret.

Men Verner Sand Kirk garanterer, at medlemmerne på baggrund af udviklingen i ledigheden og frem for alt forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år fremover vil blive oplyst maksimalt om deres mulighed for seniorjob.

»Det er en fortrinlig ordning. Og på grund af dagpengestramningerne er der jo desværre mange, der risikerer at blive omfattet af tilbuddet. Vi kan også love, at der i forbindelse med den vejledning, vi skal i gang med, om muligheden for at træde ud af efterlønsordningen og få sine indbetalinger udbetalt, vil oplyse om, at man fraskriver sig muligheden for et seniorjob, hvis man vælger efterlønnen fra,« siger han.

Nøjagtig hvor mange, der risikerer at miste deres ret til dagpenge på grund af den forkortede dagpengeperiode, er der delte meninger om. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vurderede i et samråd i Folketinget i sidste uge, at op mod 12.000 danskere kan risikere at stå uden dagpenge fra juli næste år og et halvt år frem på grund af den forkortede dagpengeperiode.

AK-Samvirke forventer, at et lignende antal vil falde ud på én gang i juli og derefter over 2.000 løbende per måned.

Men hvor mange af dem, der vil være i aldersgruppen over 55 år, efterlønsberettigede og dermed i kø til et seniorjob, har ingen et kvalificeret bud på. Verner Sand Kirk er imidlertid overbevist om, at tallet er betragteligt.

»Mange flere vil få ret til et seniorjob, og det kan blive uhyggeligt dyrt,« vurderer han.

Positive erfaringer    

Seniorjob er ikke nødvendigvis kun en økonomisk gevinst for den enkelte senior. Det kan også være en praktisk gevinst for kommunen.

I Esbjerg Kommune fortæller personale- og udviklingschef Christian Bertelsen således overordnet om positive erfaringer med sine fem ansatte i seniorjob. Deriblandt en håndværker, der er stor rift om i de tre børnehaver, han er knyttet til. Her sørger han blandt andet for, at cykler og legetøj er i absolut topform.

»Vi har været meget fokuseret på at bruge seniorjobbernes kvalifikationer der, hvor det giver mening. Og med 12.000 ansatte er Esbjerg Kommune en så stor organisation med så mange funktioner, der skal varetages, at vi selvfølgelig kan finde plads til flere, hvis det kommer dertil,« mener han.

Økonomisk mener personale- og udviklingschefen også, at der skal noget til, før ordningen bliver et problem for kommunen.

»Hvis søgningen til ordningen pludselig boomer, og vi skal ansætte 100, kan vi tale om et pres på de almindelige ansættelser. Men der skal altså noget til, før det sker,« siger Christian Bertelsen.

Ordinært ansatte rammes

Michael Ziegler fra KL har imidlertid ikke den samme positive vurdering af kommunernes udbytte.

»Vi hører fra kommunerne, at det opleves problematisk at skulle betale overenskomstmæssig løn for en indsats, der ikke nødvendigvis har en tilsvarende værdi. Der burde være krav om en helhedsvurdering af en person for at finde ud af, om vedkommende overhovedet hører hjemme i jobbet,« mener han.

Michael Ziegler oplevede ved de seneste overenskomstforhandlinger, at de faglige organisationer er bekymrede over særordninger, der lukker ansatte med tilskud ind samtidig med at ordinært ansatte fyres. Og han forstår dem. Ikke mindst fordi det uundgåeligt vil gå ud over ordinært ansatte, hvis trækket på støttede ordninger som seniorjob bliver for stort.

»Jeg ved godt, det ligger i loven, at der skal være tale om merbeskæftigelse og man ikke må spare andre steder på grund af seniorjobbere. Men der er jo krav om, at vi ansætter dem, og der er merudgifter forbundet med dem. Og til syvende og sidst hænger det hele jo sammen - det er den samme lønsum, pengene skal tages fra,« påpeger han.

Velfærdsforsker Bent Greve mener heller ikke, det kan undgås, at seniorjobordningen går ud over den ordinære beskæftigelse i kommunerne, hvis ordningen vinder voldsomt frem.

»Hvis vi trækker på tidligere erfaringer med tilskudsjob, så vil logikken være, at der er nogle, som får sværere ved at få job, og der vil være job, som ikke bliver besat, fordi lønkronerne går til seniorjob,« siger han.

Hånd under de ældre

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at der er brug for målrettede tilbud til de ældre, når det politisk er besluttet at hæve tilbagetrækningsalderen.

»Når nu et flertal i Folketinget har ønsket en tilbagetrækningsreform, så lægger jeg også vægt på, at man er med på at formulere en egentlig seniorpolitik. Det er vigtigt, at vi holder en hånd under dem, der er nedslidte og har brug for et ordentligt tilbud i deres sidste år på arbejdsmarkedet,« påpeger hun i en skriftlig kommentar til A4.

Men samtidig skal der gøres en indsats for at bevare seniorerne på det ordinære arbejdsmarked, betoner beskæftigelsesministeren.

»Det er vigtigt, at vi bakker op om dem, der har noget at byde på, så de for eksempel får mulighed for at skifte spor eller skifte branche og på den måde kan blive på arbejdsmarkedet. Derfor holder jeg også nøje øje med udviklingen på området for at se, hvor vi skal sætte ind,« skriver Mette Frederiksen.

Kommunerne møder heller ikke den store forståelse for deres bekymringer hos Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.

»Seniorjobordningen er et godt og relevant tilbud til ældre medarbejdere, som ellers risikerer at blive stemt ud af arbejdsmarkedet. De ændrede forudsætninger, der skabes af dagpengereformen, handler primært om finansiering, og det går jeg ud fra, at kommunerne rejser over for regeringen. Men når det er sagt, så handler det først og fremmest om at fastholde seniorerne på det ordinære arbejdsmarked,« siger hun.

Radikalt nej til tvang

S og SF foreslog i 2010 i deres helhedsplan for Danmark, »Fair Løsning 2020«, at give seniorjobordningen et kraftigt løft. For at skabe opmærksomhed om tilbuddet foreslog de to partier derfor, at kommunerne fik pligt til at oprette 3.000 seniorjob og slå dem op på jobcentrenes Jobnet.dk.

Forslaget har ikke fundet vej til regeringsgrundlaget, og ifølge tredjeparten i regeringssamarbejdet, de radikale, bliver det ikke på noget tidspunkt regeringens politik at bruge tvang over for kommunerne.

»Vi vil ikke bare sige, at vi kræver sådan og sådan og sende krav ud til kommuner som er hængt op på dårlig økonomi som resten af samfundet. Vi skal kalde parterne ind, og så er jeg sikker på, at vi kan få kommunerne som medspillere i stedet for få de borgerlige af dem til at ryste på hovedet over et initiativ fra en socialdemokratisk ledet regering. Men beskæftigelsesindsatsen – også over for seniorerne – er øverst på vores dagsorden, og her må vi alle yde en indsats,« siger stedfortrædende radikal arbejdsmarkedsordfører Marie-Louise Andreassen.