Seniorer hersker i kommunerne

Af Kristine Bertelsen
| @IHoumark

Mænd på 50+ bestemmer i kommunerne, og det vil de sikkert også gøre efter valget. Alene bejlerne til borgmesterposterne er næsten 56 år i gennemsnit, viser opgørelse fra Ugebrevet A4. De yngre klager over aldersdomineret lokalpolitik og manglende fokus på ungdomspolitik.

ÆLDEVÆLDE Medlemmerne af landets byråd er mere til rødvin og bajere end til energidrikke og mojitos.

Gennemsnitsalderen for byrådsmedlemmerne er omkring 53 år - for de siddende borgmestre er den 58 år. Og billedet vil ikke ændre sig synderligt efter kommunalvalget 17. november, hvor mange af borgmestrene fortsat vil være tynd- eller gråhårede. Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4.

Opgørelsen over alderen på de borgmestre der genopstiller, og de nye spidskandidater for de partier, som i dag har borgmesterposten, viser at kandidaterne til borgmesterkæderne i gennemsnit er 55,6 år. Kandidaterne er dermed i gennemsnit ældre ved 2009-valget end ved det sidste kommunalvalg i 2005. Da de siddende borgmestre stillede op dengang var de i gennemsnit 54,2 år.

Professor og kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet konstaterer:

»Kommunalpolitik er i allerhøjeste grad præget af midaldrende mænd, og blandt dem vælges borgmesteren.«

De mange byrådsmedlemmer på 50+ kan godt mærkes i byrådsarbejdet. Det fortæller landets yngste borgmester, 30-årige Marie Stærke (S) fra Køge.

»Der er til tider meget fokus på ældrepolitik og kun lidt på unges vilkår. Det, at turde satse på fremtiden i form af børn og unge, er lidt fraværende,« siger Marie Stærke.

Unge bliver afskrækket

Der er en markant forskel mellem alderen på medlemmer af kommunalbestyrelser og deres vælgere. Eksempelvis var kun 14 procent af byrådsmedlemmerne mellem 18-39 år lige efter valget i 2005, mens 36 procent af vælgerne var i den aldersgruppe. I gennemsnit er byrådsmedlemmerne nu omkring 53 år.

Seniorvældet i kommunerne får en hel del unge til at holde sig væk fra kandidatlisterne til kommunalvalget, vurderer professor Ulrik Kjær.

»Når man skal bruge 20 timer om ugen på kommunalpolitisk arbejde, er det jo ikke lige meget, hvem man skal være sammen med. Og da kan det være afskrækkende for unge at skulle sidde sammen med nogle, som er 20-30 år ældre end dem selv,« siger Ulrik Kjær.

Formanden for SF Ungdom, Pelle Dam, bekræfter, at der blandt unge er en opfattelse af kommunalpolitik som ’gråhåret’.

»Mange unge har indtryk af, at kommunalpolitik er noget med nogle gamle mænd, der sidder og bestemmer over nogle kedelige sager. Det virker støvet på dem,« siger Pelle Dam.

Ud over en gennemsnitsalder på 53 år, så er tre ud af fire (73 procent) af byrådsmedlemmerne på landsplan mænd. Og det gråsprængte kor af mænd kan være svært at synge sammen med. Det fortæller byrådsmedlem og løsgænger Heidi Wael fra Guldborgsund Kommune på Nordfalster. Hun er med sine 47 år en af dem, der trækker aldersgennemsnittet ned i byrådet.

»Uanset parti oplever jeg på mange måder, at de fleste af byrådsmedlemmerne er meget konservative. Indstillingen er, at man ved bedre, for ’jeg har jo været med i 20 år’. Der er ikke energi eller lyst til at tænke nyt,« siger Heidi Wael.

»Mange af udvalgene under byrådet virker meget sammenspiste, og de er sjældent uenige. Under møderne sidder ældre mænd og bekræfter hinanden og fortæller platte vittigheder. Eksempelvis er det rigtigt sjovt at gøre grin med kvinders overgangsalder,« siger Heidi Wael, der oplever, at mange af byrådsmedlemmerne ikke har travlt med hverken børn eller karriere og derfor har god tid og gerne strækker et møde.

I Nordfyns Kommune sidder 33-årige Morten Andersen (V) som byrådsmedlem og borgmesterkandidat til valget. Han er ikke så optaget af ’byrøddernes’ alder.

»Det er ærgerligt, at der ikke er flere yngre med i kommunalpolitik. Og jeg hører da også ros fra både ældre og yngre i kommunen, fordi jeg stiller op som afløser for borgmester Bent Dyssemark på 67 år. Men jeg vil altså ikke klandre nogen for deres alder, og vælgerne må jo stemme på dem, de vil,« siger Morten Andersen.

Marie Stærke fra Køge har haft det fint med sine byrådskolleger, siden hun blev valgt første gang i 2001. Dengang var hun 22 år.

»De andre i byrådet har været gode til at tage imod mig, der er lidt anderledes. Dermed er jeg måske også lidt mere spændende. Jeg sidder i hvert fald aldrig alene ved et frokostbord,« siger Marie Stærke.

Heidi Wael fra Guldborgsund savner flere visionære diskussioner i byrådet, og at man i det hele taget er mere i samklang med tiden. Eksempelvis fortæller hun, at en del af byråds­kollegerne ikke har mobiltelefon og bliver forarget, hvis hun sender nogle få sms’er i løbet af et møde.

»Jeg har foreslået, at der bliver trådløs netadgang i byrådssalen, men der har reaktionen været, at sådan noget nymodens er der ingen grund til,« siger Heidi Wael.

Tid og interesse mangler

En af årsagerne til byrådenes mange midaldrende medlemmer er, at mange borgere først begynder at interessere sig for lokalpolitik, når de oplever den tæt på. Det sker, når man får børn i institutioner, eller at ens forældre bliver så svækkede, at de skal have hjælp. En af de andre primære årsager til aldersskævheden handler om tid, forklarer kommunalforsker Ulrik Kjær.

»Det kommunalpolitiske arbejde svarer nogenlunde til et halvtidsjob. Det afskrækker mange af dem, der har mindre børn og fuldtidsjob og i forvejen føler, at der mangler timer i døgnet. Når man først er rykket op i generationen 50+, så åbner der sig nye tidsmæssige muligheder for de fleste,« siger Ulrik Kjær.

Partisekretær Lars Midtiby fra Socialdemokraterne fortæller, at mens partiet har flere kandidater under 30 år ved dette valg end det forrige, så kniber det med at få medlemmer fra børnefamilier til at stille op.

»Det er svært at få folk med mindre børn til at stille op, og de angiver altid manglende tid som grund,« siger Lars Midtiby.

Efter det seneste folketingsvalg i 2007 var folketingsmedlemmerne i gennemsnit 46 år. Efter det seneste byrådsvalg i 2005 var medlemmerne i gennemsnit 51 år. De yngre kræfter i Folketinget hænger sammen med, at unge generelt har større interesse for landspolitik end lokalpolitik. Det oplyser forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet, Jens Christian Nielsen.

»Når unge tænker i politiske baner, så er det mest Christiansborg og landspolitiske emner, de har fokus på. Og de har ikke som tidligere generationer en idé om, at man skal arbejde sig op politisk ved at begynde lokalt,« siger Jens Christian Nielsen.

Pelle Dam fra SF Ungdom mener, at der skal mere dialog med unge til for at få dem til at interessere sig for kommunalpolitik.

»Mange unge tænker ikke på, at når ungdomsklubben er ’nederen’, eller der kommer færre busafgange, så kan det skyldes beslutninger i byrådet. Hvis man først får skabt den kobling, så tror jeg godt, at man kan vække flere unges interesse for politik,« siger Pelle Dam.

Byrådsmedlem Heidi Wael fra Nordfalster understreger, at erfaring i politik absolut kan være en fordel. Men at seniorerne skal give mere til plads til juniorerne.

»Partierne skal holde med at være en slags sangforeninger, hvor man tror, at et virksomhedsbesøg eller en tur i skoven kan lokke unge til. Partiarbejdet skal være meget mere målrettet. Men mest af alt, så skal de ældre give plads til, at de unge kan komme højere op på kandidatlisterne. Der er ingen, som gider være nummer 17 på listen og så engagere sig rigtigt meget,» siger Heidi Wael.

Kommunalforsker Ulrik Kjær mener, at det kunne være værd at kigge på, om byrådsarbejdet kan ændres, så det bliver nemmere at varetage for travle, yngre mennesker med gang i karriere og børn.

»Man kan overveje at omorganisere arbejdet. Eksempelvis ved at forholde sig til, hvor mange gange politikerne skal træffe afgørelser i den samme type af sager, eller om nogle beslutninger er så små, at de skal overlades til embedsmændene,« siger Ulrik Kjær.

Borgmesterkandidat Morten Andersen fra Nordfyn mener, at det skal være mere givtigt at være byrådsmedlem for at lokke unge til.

»Det vil ikke være nogen dårlig idé, at man reducerede antallet af kommunalbestyrelses-medlemmer og så til gengæld gav dem noget mere i løn. Der er brug for en mere rimelig kompensation for, at mange går glip af indtægter. Eksempelvis koster det mig meget som landmand, hver gang jeg skal til møde,« siger Morten Andersen.

Unge rollemodeller mangler

Borgmester Marie Stærke fra Køge mener, at unge i lokalpolitik skal tænke meget i at være rollemodeller.

»Vi yngre mennesker, og for den sags skyld kvinder, skal være bevidste om at være ambassadører for kommunalpolitik. Vi skal sælge budskabet om, at det er spændende, og at jobbeskrivelsen er uhyre bred - lige fra asfalt til børnepasning,« siger Marie Stærke.

Ligesom der er få repræsentanter for de unge i byrådene, så kniber det også med repræsentanter for de allerældste. En opgørelse efter kommunalvalget i 2005 viste, at mens 17 procent af vælgerne var 67 år eller mere, så gjorde det sig kun gældende for tre procent af byrådsmedlemmerne. En af de ældre politikere, der klør på, er borgmester Ove E. Dalsgaard (S) fra Ballerup. Han er 71 år og den ældste borgmester, der genopstiller. Adspurgt om, hvorfor han fortsætter i politik, siger han:

»Jeg synes, at jeg stadig har energi og meget at byde på. Alder har ikke meget med årstal at gøre, men med hvordan man har det. «

Han finder det meget naturligt, at mange alderskolleger vælger at stoppe i politik. Men manglen på unge i byrådssalen generer ham.

»Det er et kæmpe problem, at det er svært at rekruttere unge til politik. Vi prøver at kompensere for det i Ballerup ved at inddrage dem på andre måder. Eksempelvis har vi et ungdomsråd, som lige har fået indflydelse på budgettet for næste år,« siger Ove E. Dalsgaard.