Seniorer går glip af seniorjob

Af | @IHoumark

Hundredvis af ledige seniorer går glip af en gylden mulighed for at sikre sig selv et job i kommunen, en hæderlig løn og ret til efterløn. Ordningen med seniorjob er en fiasko og skal fornys, mener Socialdemokraterne og SF.

SENIORJOB Hvis en arbejdsløs på 55 år eller derover står til at miste sine dagpenge – og dermed sin ret til efterløn – kan han gå til sin kommune og kræve at få et job. Vel at mærke et job til en anstændig løn og inden for sit fagområde. Men selv om det er en flot ordning, er det kun ganske få, der bruger den.

Kun omkring 100 ældre mennesker er i dag i et seniorjob, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.  Det på trods af, at ordningen har eksisteret siden januar 2008, og at langt flere kunne få glæde af ordningen.

Beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at i 2009 var kun hver niende af de seniorer, der opfyldte kriterierne for at få et seniorjob, rent faktisk ansat i et. 467 personer havde ret til et seniorjob, men ved udgangen af 2009 var kun 54 personer med i ordningen. Med andre ord går hundredvis af ældre glip af ordningen.

Det er forbavsende, at så få er i seniorjob, mener konsulent Michael Rosenby fra a-kassernes organisation, AK-Samvirke. 

»Der er tale om en fantastisk ordning, for seniorerne kan ikke alene kræve et job i kommunen, de kan også kræve, at der tages udgangspunkt i deres ønsker og kompetencer. Kommunaldirektøren kan altså ikke bare sende dem alle sammen ud at male bænke,« siger Michael Rosenby.

Når kun omkring 100 mennesker i dag er i seniorjob, er der noget galt med ordningen. Det mener SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen:

»Når man tager arbejdsløsheden i betragtning og ser på, hvor få der er i seniorjob, så må ordningen betragtes som en fiasko,« siger Eigil Andersen.

Mål: 3.000 seniorjob

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor der kun er omkring 100 i seniorjob. Michael Rosenby fra AK-Samvirke peger på, at ordningen er forholdsvis ukendt, og at ledigheden var meget lav blandt seniorer, da ordningen blev introduceret i januar 2008. Arbejdsmarkedsstyrelsen forklarer i et notat, at en del ældre finder arbejde, når de er ved at miste retten til dagpenge. Eller kommunen vælger at ansætte dem i kort tid, så de lige kan nå at sikre sig retten til efterløn igen.

»En af årsagerne til de få seniorjob kan være, at ordningen er dyr for kommunerne, og at de derfor er tilbageholdende med at lade ledige benytte den,« siger Michael Rosenby.

Ifølge Socialdemokraterne og SF skal ordningen med seniorjob have et kraftigt løft. I deres økonomiske plan ’Fair Løsning 2020’ foreslår de to partier, at kommunerne får pligt til at oprette 3.000 seniorjob og slå dem op på jobcentrenes Jobnet.dk. Stillingerne skal være på almindelige vilkår. Ændringerne af ordningen vil gøre det nemmere for de ældre, som i dag selv skal søge kommunen og bede den om at oprette et seniorjob. Om baggrunden for forslaget siger SF’s Eigil Andersen:

»Mange ældre oplever at sende hundredvis af ansøgninger uden resultat og erfarer, at der er meget langt fra skåltalerne om det grå guld og så virkeligheden, hvor der foregår diskrimination på alder. Vi vil skabe flere seniorjob for at give de ældre en reel hjælp til at få arbejde.«

S og SF vil give kommunerne et tilskud på 125.000 kroner om året til hvert eneste seniorjob. Det vil give en udgift til staten på ikke mindre end 375 millioner kroner om året. Med omkring 100 mennesker i seniorjob som i dag vil statens udgift med det samme tilskudsbeløb ’kun’ være 12,5 millioner kroner. De to partier oplyser, at de har indregnet ekstraudgiften til seniorjob i Fair Løsning 2020.

I regeringspartiet Venstre vender arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs tommelfingeren nedad til forslaget fra S og SF.

»Det er overflødigt at forny ordningen med seniorjob, for der er udsigt til mangel på arbejdskraft. Og det er alt andet lige bedre med regulære job frem for job, hvor man binder støttekroner i halen på den ansatte,« siger Ulla Tørnæs.

Hun understreger dog, at det er nødvendigt, at arbejdsgiverne både i det private og det offentlige ændrer syn på den ældre arbejdskraft.

»Arbejdsgiverne skal udvise større fleksibilitet over for de ældre. Eksempelvis talte jeg forleden med en 60-årig sygeplejerske, som gerne ville fortsætte, men ikke orkede flere nattevagter. Det fik hun nej til, hvorefter hun gik på efterløn,« fortæller Ulla Tørnæs. 

Kummerlig alderdom

I regeringens tilbagetrækningsreform bliver ordningen med seniorjob opretholdt. Dog med den væsentlige tilføjelse, at man tidligst kan få et seniorjob fem år før, man kan gå på efterløn. Det vil sige, hvis efterlønsalderen er 65 år, kan man ikke få et seniorjob, før man er 60 år. Det kan ramme en del ældre hårdt, forklarer Michael Rosenby fra AK-Samvirke.

»Hvis du i fremtiden mister din dagpengeret som 57-årig og ikke finder et job, skal du klare dig for kontanthjælp frem til, at du kan blive folkepensionist som 67-årig eller senere. Kontanthjælp vil for rigtigt mange i denne aldersgruppe sige ingenting, fordi de falder for reglerne om, hvor meget man må eje, eller samleveren må tjene,« siger Michael Rosenby.

Han vurderer, at der vil blive tale om et større antal ældre, som på den måde får en meget dårlig økonomi. Dels på grund af regeringens tilbagetrækningsreform og dels på grund af, at man fra sommeren 2012 højst kan gå på dagpenge i to år.

»Krisen har vist, at de ældre altid er nogle af de første, som ryger i større prikkerunder, og andre arbejdsgivere er ikke særligt interesseret i at ansætte dem. Så hvis profetien om mangel på arbejdskraft ikke går i opfyldelse, vil de ældre ledige få det rigtigt svært,« siger Michael Rosenby.

Der er ingen grund til at se sort på fremtiden for de ældre, mener til gengæld Venstres Ulla Tørnæs.

»Alt peger på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, så der bliver god brug for de ældre,« siger hun.

Ulla Tørnæs tror på, at når efterlønsalderen hæves, og retten til seniorjob indtræder senere, vil de ældre ledige finde ud af at indrette sig på det.

»Tidligere var det sådan, at ældre ledige efter at have mistet deres ret til dagpenge kunne fortsætte på en såkaldt overgangsydelse, indtil de kunne gå på efterløn. Da vi fjernede overgangsydelsen, skete der interessant nok det, at de fleste ældre af sig selv fandt et job,« siger Ulla Tørnæs.

Eigil Andersen fra SF mener, at regeringen maler et skønmaleri for de ældre ledige i fremtiden.

»Hvis regeringens politik fortsætter, frygter jeg, at en stor del af de ældre vil ende deres tid på arbejdsmarkedet på en meget ubehagelig måde, fordi de ikke kan få job. I stedet må de leve under kummerlige vilkår på kontanthjælp eller ingenting,« siger Eigil Andersen.