Selvstændighed eller fusion

Af

Tværfaglige a-kasser og forbud mod eksklusivaftaler kan presse RestaurationsBranchens Forbund til fusion med andre fagforbund. Men formanden holder selvstændighedsfanen højt forud for forbundets kongres, der begynder på søndag. Ikke alle tror dog på, at RBF kan klare sig på egen hånd.

»Respekt – Balance – Fremtid«. Under det motto sætter 256 delegerede sig søndag til rette i Århus til kongres i RestaurationsBranchens Forbund (RBF), og mens de første to nøgleord sikkert ikke vil give anledning til mange rynkede bryn, vil debatten i høj grad komme til at kredse om, hvorvidt RBF overhovedet har en fremtid – og hvor langt den rækker frem.

Så sent som i foråret holdt RBF møder med både Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Specialarbejderforbundet (SiD) og HK Danmark om mulighederne for et tættere samarbejde eller eventuelt en fusion med et af forbundene. Nu er fusionsplanerne imidlertid i første omgang taget af bordet og nævnes da heller ikke med et ord i den skriftlige beretning til de kongresdelegerede. RBF-formand Preben Rasmussen toner dog rent flag i sin mundtlige beretning, hvor han vil tale for et RBF, der skal køre videre som selvstændigt forbund, og i den sammenhæng er til svendeprøve i de næste fire år frem til kongressen i 2006.

»Jeg synes, at vi skal samle alle kræfter på at styrke fagligheden og servicen over for medlemmerne. Der er jo heller ikke nogen andre forbund, der bare kommer og redder os. Og hvis vi bliver en del af for eksempel et nyt storforbund med SiD, KAD og TIB, vil vi sandsynligvis med vores størrelse blot blive opslugt og miste indflydelse,« siger Preben Rasmussen.
RBF har traditionelt måttet kæmpe en hård kamp i restaurationsbranchen, der ikke just er den mest velordnede branche i det danske erhvervsliv. Underbetaling, dårlig behandling af elever og sort og illegalt arbejde hører til dagens orden, og det er højt sat, hvis halvdelen af lønmodtagerne inden for området er fagligt organiseret.

Men det er storkonflikten i foråret 1998, der har været udslagsgivende i den økonomiske og medlemsmæssige krise, som nu sætter spørgsmålstegn ved forbundets fremtid som selvstændigt. Storkonflikten tærede nemlig ikke blot hårdt på forbundets pengekasse. Den var også hovedårsagen til, at forbundet mistede næsten 2.000 medlemmer – svarende til stor set hvert tolvte medlem – på blot et år. Størstedelen af frafaldet skyldes formentlig en kontingentstigning efter konflikten.

Regeringen spreder gift

Mens RBF gennem en skrap økonomisk hestekur nu har stabiliseret finanserne, er medlemmerne aldrig vendt tilbage, selv om der er blevet flere ansatte i branchen i de seneste år. Tværtimod er medlemstallet fortsat med at dale, ligesom det er tilfældet i de fleste andre LO-forbund. RBF har i perioden 1999-2001 mistet cirka to procent af medlemmerne hvert år, hvilket svarer til, at der rundt regnet bliver 30 medlemmer færre om måneden. 1. januar 2002 var der 21.262 medlemmer i RBF.

Der er heller ikke ligefrem udsigt til nogen hjælpende hånd fra VK-regeringen, hvis udspil for fleres vedkommende nærmest kan blive ren gift for RBF’s fortsatte eksistens:

  • Allerede 1. september blev det muligt at oprette nye tværfaglige a-kasser eller omdanne faglige afgrænsede a-kasser til tværfaglige. Da RBF’s a-kasse er den allerdyreste a-kasse, kan det meget vel betyde, at en række medlemmer vil søge væk fra RBF og over i billigere a-kasser. Og selv om der arbejdes på sagen, er det svært for RBF at gøre a-kassen betragteligt billigere, idet et meget højt antal RBF’erne – cirka 40 procent – er ledige i løbet af et år og derfor skal have udbetalt dagpenge. Samtidig modtager fire ud fem medlemmer i løbet af et år en ydelse fra a-kassen, og i samme tidsrum udskiftes en fjerdedel af medlemmerne. Det giver tilsammen meget papirarbejde og dermed dyr administration i forhold til andre a-kasser.
  • Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter efter al sandsynlighed i efteråret et lovforslag, der vil gøre det ulovligt for faglige organisationer at indgå eksklusivaftaler, hvor lønmodtagere tvinges til at være medlem af et bestemt fagforbund for at arbejde på en virksomhed. Sådanne aftaler har RBF en del af, og alene i København skønnes det, at man kan miste op mod 1.000 medlemmer på den konto.
Intern uenighed

Preben Rasmussen er da også meget opmærksom på, at netop de politiske vinde på nuværende tidspunkt gør udfordringen endnu større, hvis RBF skal kunne fungere tilfredsstillende på egen hånd. Men han fastholder, at det for medlemmerne vil være optimalt, hvis RBF kan bevare selvstændigheden og dermed yde en service, der er kendetegnet af at være tæt på medlemmerne og have indgående kendskab til de specifikke forhold i branchen. Og derfor vil han ikke overgive sig til nogen fusionsplaner, før RBF har løbet linen noget længere ud end i dag. Men samtidig erkender han dog, at den gode service også kræver en vis mængde kontingentindbetalinger, og at det på et eller andet tidspunkt vil ende med en fusion, hvis de bliver ved med at falde.

»Men jeg kan ikke sige noget præcist om, hvor smertegrænsen ligger rent medlemsmæssigt. Det vil komme an på en konkret vurdering,« siger Preben Rasmussen.

RBF består af tre grupper, og i den næststørste gruppe – gastronomgruppen – er formand Nils Lønstrup noget mere skeptisk end sin forbundsformand i forhold til, om RBF kan holde den selvstændige fane højt.

»Jeg tror ikke helt på, at vi også vil være selvstændige om fire år. Det vil da være optimalt, men jeg tror desværre, at Preben (Rasmussen, red.) er lidt for optimistisk, når han ikke mener, at vi skal gå videre med fusionsplanerne. Vores økonomi kan godt hænge sammen nu, men vi skal ikke tabe ret mange medlemmer, før det begynder at skride,« siger Nils Lønstrup, som mener, at sommeren 2005 vil være et realistisk tidspunkt at gå ind i et andet forbund.

Ugebrevet A4 har talt med en række lokale afdelingsformænd i RBF, som for de flestes vedkommende bakker op om Preben Rasmussens plan om at køre videre som et selvstændigt forbund, men der er også kritiske røster. Dog er der enighed om, at det kun kan fungere, så længe der stadig er råd til at give medlemmerne mindst lige så god service, som de får i dag.

Splittelse kan ødelægge branchen

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet tror ikke på, at RBF på længere sigt vil være et selvstændigt forbund.

»Det er et forbund med en meget usikker fremtid, fordi det er presset både økonomisk og medlemsmæssigt. Og selv om det er en smuk tanke at bevare selvstændigheden, tror jeg ikke, at det holder,« siger Flemming Ibsen.

Han tror, at det sandsynlige scenario er, at RBF enten i første omgang slutter sig sammen med NNF og måske senere i samlet trop med slagterne og bagerne melder sig ind i det nye storforbund med SiD, KAD og TIB – eller simpelthen springer direkte ind i storforbundet.

Netop spørgsmålet om, hvem der skal være eventuel fusionspartner, får imidlertid mange i RBF til at holde endnu stærkere fast i selvstændigheden. Der er nemlig delte meninger om, hvem man i givet fald skal fusionere med, og det kan meget vel splitte forbundet og dermed det faglige sammenhold i den hårde branche.

»Hvis vi kommer i den situation, er det meget afgørende, at vi finder fodslag i forbundet. Det vil være fuldstændig ødelæggende for branchen, hvis vi bliver splittet op i forskellige forbund,« siger Preben Rasmussen.