Selskabsskat på fortsat nedtur i EU

Af Jens Thomsen

Virksomhederne bliver beskattet mildere og mildere i EU. Indbyrdes konkurrence mellem landene driver selskabsskatten nedad. Årtiers forsøg på EU-harmonisering er uden resultat.

SKATTEJAGT Med regeringens planer om at sænke den danske selskabsskat til 20 procent kaster Danmark sig hovedkulds ind i en uerklæret europæisk kappestrid om at gøre sig økonomisk tiltrækkende for erhvervslivet.

Den nuværende danske selskabsskat på 25 procent ligger over det europæiske gennemsnit, som EU’s statistiske kontor Eurostat sidste år opgjorde til 23,2 procent. Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om en dansk selskabsskat på 20 procent, havner Danmark pludselig et godt stykke under EU’s gennemsnit.

EU har ellers forsøgt at bremse den interne konkurrence på skattesatser. Netop beskatningen af virksomheder har været centrum for et af EU’s længste og mest forbitrede politiske slagsmål.

Siden 1960’erne har EU-kommissionen stædigt arbejdet for at harmonisere selskabsbeskatningen i Europa. Begrundelsen er, at nogle EU-lande bruger beskatningen af erhvervslivet i unfair konkurrence om at tiltrække virksomheder og arbejdspladser, og at forskelligartede beskatningsmetoder i EU-landene hæmmer udviklingen af det indre marked.

Økonomisk dilemma

Men EU-landenes regeringer har lige så stædigt sat hælene i jorden, hver gang kommissionen har forsøgt at trække dem til forhandlingsbordet. Landene holder fast i deres ret til at bestemme erhvervsbeskatningen egenhændigt. Men de er fanget i et økonomisk dilemma.

Udviklingen af selskabsskatten i EU de senere år bekræfter nemlig, at selskabsbeskatningen bliver brugt aktivt i konkurrencen om arbejdspladser og økonomisk velstand. Siden 2000 er selskabsskatten i EU faldet markant fra 31,9 til 23,2 procent, og kun ét EU-land, Ungarn, har sat selskabsskatten op. Malta har holdt selskabsskatten uændret, mens alle andre har sænket deres satser.

Selskabsbeskatningens rutsjetur kan udlægges som et tegn på, at EU-landene presser hinanden i den internationale konkurrence om økonomisk udvikling og velstand.

»I de seneste 20 år er selskabsbeskatningen hvert år sænket en procent i gennemsnit i OECD-landene. Det viser, at der er en udvikling i gang på dette område,« siger Krister Andersson, der er formand for arbejdsgruppen for skattepolitik i den europæiske industri- og arbejdsgiverorganisation BusinessEurope i Bruxelles.

Krister Andersson vurderer, at EU-landene først og fremmest forsøger at sikre, at deres virksomheder investerer ’derhjemme’, og at ønsket om at tiltrække investeringer fra udlandet kommer i anden række.

Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, advarer imidlertid mod at lade selskabsbeskatningen falde.

»Vi bør modarbejde en situation, hvor landene konkurrerer om at sætte selskabsskatterne mest ned. Det er ikke en løsning, for det udhuler skattegrundlaget for vores velfærdssamfund,« siger Dan Jørgensen.

En øm ligtorn

Politisk er selskabsskatten så ømtålelig i EU, at den er eksplosiv. Det stod klart tidligere på foråret, da Irland med kort varsel måtte tage imod en økonomisk hjælpepakke fra EU og den Internationale Valutafond, IMF. Den irske regering blev mødt med et politisk krav om at hæve sin selskabsskat, som hører til EU’s laveste med en sats på 12,5 procent.

Tyskland og Frankrig har længe set sig arrige på den lave irske selskabsskat, som de opfatter som unfair konkurrence. Men den irske regering afviste pure kravet.

Tyskland og Frankrig var irriteretde over, at Irland skulle modtage skatteyderbetalt støtte fra andre EU-lande for at dække et underskud, som landet selv havde forværret i kraft af en meget lav selskabsskat. Fra Dublin lød det afvisende svar, at den lave beskatning af virksomhederne er strategisk vigtig for Irlands økonomiske udvikling og konkurrenceevne.

Opgøret om den irske selskabsskat har ikke gjort debatten om selskabsskat mindre politisk betændt på EU-plan.

På den ene side kan de fleste se, at meget lave skattesatser harmonerer dårligt med livstruende underskud i de offentlige kasser som i Irlands tilfælde. Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy skar synspunktet ud i pap under et besøg på flyfabrikken Airbus, da den irske krise var på sit højeste.

»Jeg har dyb respekt for vores irske venners selvstændighed, og vi har gjort alt for at hjælpe dem. Men de kan ikke fortsætte med at bede os om hjælp, mens de fastholder en beskatning af virksomhedernes overskud, som er det halve (af andre landes, red.),« sagde Sarkozy.

På den anden side viser sagen også, at intet – selv ikke beskatning, som ellers er et rent nationalt anliggende – er fredet, hvis et lille land kommer i økonomisk uføre i EU. I den slags situationer har de store lande magt til at sætte et hvilket som helst emne på dagsordenen, og den irske krise viser, at de er parate til at gøre det.

Krisen gav også de ’nye’ EU-lande i Øst- og Centraleuropa ubehagelige mindelser fra deres optagelsesforhandlinger med EU op til udvidelsen i 2004. De nye medlemslande har generelt lave skattesatser, og Tyskland og Frankrig forsøgte dengang forgæves at gennemtvinge en minimumssats for selskabsskat.

»Det har disse lande ikke glemt,« sagde skatteekspert Chas Roy-Chowdhury fra revisorernes internationale organisation ACCA for nylig til nyhedsbureauet Reuters.

Forskel på teori og praksis

Den politiske mistillid mellem EU-landene, når det kommer til harmonisering af selskabsskatten, forværres af uigennemsigtige tal. For en ting er skattesatserne, noget helt andet den reelle beskatning.

Selv om der på papiret er himmelvid forskel på den irske selskabsskat på 12,5 procent og den franske sats på 34,4 procent, er forskellen i praksis måske ikke så stor. Og tilsyneladende er den irske selskabsskat slet ikke den laveste af de to.

Ifølge en opgørelse fra det internationale revisionsfirma PwC udarbejdet for Verdensbanken sidste år kan franske virksomheder i virkeligheden slippe billigere i skat end irske. PwC når frem til, at den effektive selskabsbeskatning af franske virksomheder er på bare 8,2 procent i kraft af diverse skattebegunstigelser – altså lavere end den irske selskabsskat, som ifølge PwC ligger omkring det europæiske gennemsnit for effektiv beskatning af virksomhederne.

»Det er jo den effektive beskatning, som er den vigtige. Men det er naturligvis altid lettere at kritisere andre lande end at ændre ens egen beskatning,« siger Krister Andersson fra BusinessEurope.

Dan Jørgensen forventer, at EU-landene på et tidspunkt vil erkende, at den indbyrdes konkurrence er skadelig, og han anbefaler at standse den negative spiral med en fælles minimumssats for selskabsbeskatningen.

»Der er ikke særlig gode erfaringer i nogen lande med meget lave skattesatser. Irland er ikke noget godt eksempel, og det er heller ikke gået særligt godt i landene i Østeuropa. Så jeg tror, at det på et tidspunkt bliver muligt at vedtage fælles politik på området,« siger han.

Fælles metode til beregning

EU-kommissionen har dog foreløbig opgivet at harmonisere selskabsbeskatningen. I stedet relancerede kommissionen i begyndelsen af året et forslag om i det mindste at aftale en fælles metode til at beregne beskatningsgrundlaget for virksomhederne. Det vil så stadig være op til landene selv at beslutte, hvor hårdt de vil beskatte virksomhederne.

Forslaget går under den folkelige betegnelse Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB) og skal først og fremmest gøre det mere enkelt for internationale virksomheder at svare skat i Europa. Dels ved at modvirke, at virksomheder bliver beskattet af de samme indtægter i flere lande, såkaldt dobbeltbeskatning, som ifølge EU-kommissionen stadig er et problem i EU. Dels ved at forenkle den administrative byrde ved hjælp af en fælles beregningsmetode af skatten.

Erhvervslivet støtter forslaget, men på betingelse af, at virksomhedernes deltagelse bliver frivillig, som kommissionen har foreslået, og at selve skattesatserne fortsat er et nationalt anliggende. Desuden skal alle virksomhedernes aktiviteter omfattes af CCCTB, så alle behandles ens, og de skal kunne gå gennem en skattemyndighed i EU frem for 27, som situationen er i dag.

»Vi er bekymrede for, at den politiske proces vil afvige fra disse betingelser, og derfor er det vigtigt for os, at ordningen er frivillig,« siger Krister Andersson fra BusinessEurope.

Forslaget om CCCTB er 10 år gammelt, men har ligget underdrejet på grund af modstand fra en række lande, der frygter, at forslaget skal åbne en bagdør til skatteharmonisering. Selv om kommissionen understreger, at der ikke er tale om harmonisering, er bekymringen stort set uændret i lande som Irland og Storbritannien, der traditionelt er modstander af enhver form for europæisk skattepolitik.