Sejere at være forsker end faglært

Af Anna Glent Overgaard

Danskerne tillægger faglærte job stadig mindre prestige, og især de unge vurderer det faglærte arbejde som lavstatus, viser en omfattende A4-undersøgelse. Det vækker bekymring hos Dansk Industri og Danske Erhvervsskoler, der frygter, at den lave prestige smitter af på de unges uddannelsesvalg.

Foto: Illustration: Thinkstock

HIERARKI Hvad har en pilot, en universitetsprofessor og en skuespiller til fælles? Deres job er blandt de mest prestigefulde, set med danskernes øjne. Derimod har vi ikke meget tilovers for det faglærte arbejde, hvor blandt andet håndværksfagene har lav status. Det viser en omfattende rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, hvor danskerne har givet 99 forskellige stillinger karakterer på en skala fra 1 til 10, alt efter hvor meget status de tillægger dem.

Ugebrevet A4 foretog en tilsvarende undersøgelse i 2006, og en sammenligning af resultaterne fra dengang og nu viser, at de faglærte job bevæger sig nedad rangstigen.

Det er særligt de unge, der tillægger det faglærte arbejde mindst prestige, og det vækker stærk bekymring hos erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen. Hun peger på, at erhvervsuddannelserne i dag kæmper med både frafald og dalende interesse blandt de unge.

»Hvis ikke billedet ændrer sig, får vi simpelthen et samfundsmæssigt problem. Vi har brug for flere kvalificerede faglærte, hvis Danmark skal begå sig i den internationale konkurrence,« siger hun.

De faglærte stillingers lave rangering overrasker dog ikke arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen:

»Det har traditionelt været lidt finere at tage en boglig uddannelse, og det er den samme opfattelse, vi ser afspejlet her.«

Åndens arbejde er vigtigere end håndens

Øverst på ranglisten ligger netop de videnstunge og kreative job, mens de faglærte stillinger spænder fra en midterplacering og ned mod bunden, hvor de ufaglærte stillinger dominerer. Rengøringsassistenter, parkeringsvagter og reklameomdelere er kun lige reddet fra en bundplacering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, der med et snit på henholdsvis 2,6 og 2,2 har den absolut laveste prestige.

Flemming Ibsen mener, at danskernes rangliste afspejler en samfundskultur, som i stigende grad hylder langvarig uddannelse og vidensjob på bekostning af det faglærte arbejde.

»Det er en langstrakt tendens, der er gået gennem samfundet i årtier, at åndens arbejde typisk bliver vurderet højere end håndens arbejde,« siger Flemming Ibsen.

Han mener, at det politiske budskab om mere og bedre uddannelse har en afsmittende effekt på, hvilke job vi forbinder med status og prestige.

»Danmark er et uddannelsessamfund, og vi råber på uddannelse. Det er et mantra. Politikerne fremhæver hele tiden, at vi skal have flere med videregående uddannelser og leve af vidensintensivt arbejde. En dagsorden der for længst er slået igennem hos danskerne,« siger Flemming Ibsen.

Samfundet fokuserer på høj uddannelse

Den udlægning er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Julie Kronstrøm Carton enig i.

»Vi er gået ind i et videns- og innovationssamfund for fuld udblæsning, hvor der er stor fokus på høj uddannelse, men også på de kreative erhverv. Derimod er de faglærte job nærmest usynlige, for de er ikke en del af den samfundsmæssige fortælling om, hvad Danmark skal leve af nu og i fremtiden,« siger Julie Kronstrøm Carton, der forsker i fremtidens arbejdsmarked.

Hun ser ingen tegn på, at de faglærte job vil vinde større prestige.

Det har de heller ikke gjort siden 2006, hvor Ugebrevet A4 for første gang foretog prestigeundersøgelsen. Tværtimod har de faglærte job bevæget sig flere trin ned ad listen, og igen er det de klassiske håndværksfag, der oplever en rutsjetur. Mens kontorfunktionæren springer hele 13 pladser op ad stigen og falckredderen følger efter med seks pladser i samme retning, så ryger både jobbet som murer, smed, tømrer og automekaniker fire og fem pladser ned.

Sejlivet uddannelseshierarki

Direktør for foreningen Danske Erhvervsskoler Lars Kunov ærgrer sig over, at danskerne ikke tillægger de faglærte job større prestige.

»Jeg synes det er katastrofalt, at vi stadig har et så sejlivet uddannelseshierarki. Det er jo grænsende til et kastesamfund, hvor der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem den status jobbet har og i hvor høj grad man bidrager til samfundet,« siger Lars Kunov, der ikke køber præmissen om, at det faglærte arbejde spiller en mindre betydelig rolle i dag.

»Hvis man mener, at uddannelse i tibetansk filosofi er vigtigere end at være elektriker eller smed, så ja. Men det mener jeg ikke. Vi kan ikke leve af viden alene, vi er også nødt til at leve af produktion, der kan omsætte ideer til virkelighed,« slår han fast.

Også Flemming Ibsen understreger, at det faglærte arbejde er afgørende for Danmarks position i den internationale konkurrence, og også vil være det fremover. 

»Der vil stadig være behov for og mangel på den kompetente faglærte arbejder. Desuden bliver forskellen på en håndværker og en akademiker mindre med tiden, i takt med at håndværkerne bliver teknikere,« siger han og tilføjer.

»Men der er ikke så meget prestige i det, og blandt andet derfor vælger de unge også i videre udstrækning uddannelser højere oppe i hierarkiet.«

Uimponerede unge

Netop de unge fælder den hårdeste dom over de faglærte job. Undersøgelsen viser, at unge mellem 18 og 34 år generelt vurderer de faglærte job som mindre prestigefulde end deres forældre og bedsteforældre, især når det gælder de traditionelle håndværksfag.

Mens de 65-70-årige giver jobbene 6,3 point i snit, giver de unge en markant lavere karakter, nemlig 4,9.

Derimod kan advokater, læger, universitetslektorer, psykologer, modedesignere og arkitekter bryste sig af, at de ligger på de unges top 20 over de mest prestigefulde job.

Julie Kronstrøm Carton er overbevist om, at de unges syn på det faglærte arbejde også afspejler sig i deres uddannelsesvalg.

»For mange er det at være snedker, smed eller elektriker bare ikke et interessant alternativ. Det skal ses i den større samfundsmæssige sammenhæng, hvor vi går i retning af et videns- og innovationssamfund, og de unge derfor ser flere perspektiver i en eller anden form for videregående uddannelse,« vurderer hun.

Den sammenhæng bekræfter lektor og ph.d. ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, Christian Helms Jørgensen.

»Undersøgelsen afspejler et almindelig kendt billede: De unge orienterer sig i stigende grad mod boglige og akademiske uddannelser, hvor de ser bedre udfoldelsesmuligheder end de håndværksmæssige uddannelser,« siger Christian Helms Jørgensen.

Men han understreger, at meget andet end prestige spiller ind, når de unge skal vælge uddannelsesretning:

»Spørgsmålet om prestige behøver ikke betyde så meget for, hvad de unge rent faktisk gør. Det handler i høj grad om personlig interesse, om identitet og om jobbet er noget, de kan se sig selv i.«

Et spørgsmål om image

Det vækker alligevel bekymring hos erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen, at især de unge tillægger det faglærte arbejde så lidt prestige. Prestigeundersøgelsen viser ifølge hende, at det faglærte arbejde ikke fylder særligt meget i danskernes bevidsthed.

»Men det bekræfter jo bare behovet for at gøre de faglærte uddannelser mere attraktive for de kvalificerede unge,« siger hun og uddyber:

»Der ligger en klar udfordring i at forklare alle, at de faglærte har en enorm betydning for vores muligheder som samfund. At de her stillinger er med til at skabe værdi og spiller en central rolle, når det handler om at skabe nye løsninger indenfor teknologi, energi, udvikling og produktion.«

Det er en opgave som fremtidsforsker Julie Kronstrøm Carton mener, at fagene har forsømt at tage op.

»Det faglærte arbejde har et imageproblem. Der er jo masser af faglært arbejde og spændende projekter, men man har ikke rigtig noget billede af det. Man har simpelthen ikke fornyet sig i god nok tid og forstået at spille på de dagsordener, der vinder lydhør,« vurderer hun.

Men det er ifølge direktør Lars Kunov lettere sagt end gjort. Han oplever, at det er svært at komme igennem med budskabet om de faglærte jobs fortræffeligheder.

»Vi prøver at brede budskabet ud og så i øvrigt gøre uddannelserne bedre. Men vi er oppe imod denne her effekt, som A4-undersøgelsen afspejler. Og vi ved jo, at de unge i høj grad vælger uddannelse efter, hvad der giver prestige og anerkendelse,« siger han.

Selvom professor Flemming Ibsen er enig i prestigens betydning for de unges valg, er han alligevel fortrøstningsfuld.

»Der er heldigvis mange unge, der stadig gerne vil tage en erhvervsfaglig uddannelse. Der er mange, der ikke har lyst til at sidde med næsen i en bog eller en computer. Og gudskelov for det.«