TILSYN

Se listen over de farligste brancher: Her halter arbejdsmiljøet mest

Af

Nogle brancher får påbud på stribe for dårligt arbejdsmiljø. Andre er dukse og går fri. Se hvilke brancher Arbejdstilsynet siden 2014 har givet flest og færrest hug.

Byggeriet ligger i top på listen over brancher, der oftest får løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet.

Byggeriet ligger i top på listen over brancher, der oftest får løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet.

Foto: Scanpix

Strakspåbud fordi rundsaven mangler sikkerhedsudstyr. Påbud fordi drænpumpen mangler jordforbindelse og kan give elektrisk stød, og forbud mod at løfte en forskallingsform på 140 kg.

Arbejdstilsynet tildeler stribevis af påbud til bestemte brancher, mens andre har bedre tjek på arbejdsmiljøet.

Nogle bliver invaliderede og ender med en personlig og social deroute. Jacob Munk, sekretariatsleder i BAR Bygge Anlæg (branchearbejdsmiljørådet)

Værst ser det ud for virksomheder, der arbejder med at bygge op rive ned. Hver gang Arbejdstilsynet kiggede forbi 100 virksomheder, fandt tilsynet 219 problemer. For anlægsarbejde og hospitaler var der rundt regnet 200 problemer per 100 besøgte virksomheder, mens tallet for træ-, møbel-, maskin- og metalindustrien var 150 krydser i den sorte arbejdsmiljøbog.

Tidligere artikel fra A4: Travlheds-rekord truer offentligt ansattes sundhed

Det viser Ugebrevet A4's analyse af Arbejdstilsynets dataportal 'Tilsyn i tal' for kontroller fra 2014 til april 2016.

Mens nogle brancher ofte får hug, får frisører, læger, tandlæger og dyrlæger til gengæld færrest irettesættelser af Arbejdstilsynet. Her skal der kontrolleres tre virksomheder i gennemsnit, før tilsynet spotter problemer med arbejdsmiljøet.

Der er nogle lykkeriddere, som vælger arbejdsmiljøet fra. Men arbejdsmiljø er en god investering. En dødsulykke kan koste flere millioner kroner. Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri

Medarbejdere bliver invalideret

Prisen for, at arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan være høj, fortæller sekretariatsleder Jacob Munk i BAR Bygge Anlæg (branchearbejdsmiljørådet).

»For de omkring 5.000 inden for bygge og anlæg, der hvert år kommer til skade, er det ubehageligt. Nogle bliver invaliderede og ender med en personlig og social deroute. Der er stadig store udfordringer med arbejdsmiljøet, og virksomhederne må gribe i egen barm og forbedre sikkerheden,« siger han.

Arbejdsmiljøchefen i Dansk Byggeri ærgrer sig over de mange påbud. De viser, at der er virksomheder, som har en risiko-kultur i stedet for en sikkerheds-kultur.

»Hvis man skal se på det kynisk, koster arbejdsmiljøet noget lige her og nu. Det kræver planlægning, og det tager tid at stille et stillads op. Der er nogle lykkeriddere, som vælger arbejdsmiljøet fra. Men arbejdsmiljø er en god investering. En dødsulykke kan koste flere millioner kroner,« siger Mette Møller Nielsen.

I andre brancher tager det længere tid at få en arbejdsskade. Inden for rengøring kan man blive nedslidt henover 10-15 år. Det er sværere at give et påbud for det, end at en maskine ikke er afskærmet. Henrik Hansen, konsulent i arbejdsmiljøpolitisk afdeling i 3F

Let at spotte synlige problemer

Når brancher som bygge-anlæg, træ-, møbel-, maskin- og metalindustrien får påbud i stimer, skyldes det også, at det er let at få øje på problemerne, mener Henrik Hansen, konsulent i arbejdsmiljøpolitisk afdeling hos 3F.

Kommer tilsynet på en byggeplads, er det nemt at spotte, hvis flugtveje er blokeret, og i møbelindustrien kan man hurtigt se, hvis udsugningen er slået fra, og saven mangler sikkerhedsudstyr.

»Det er relativt farlige arbejdsmiljøproblemer, man kan få øje på. Når medarbejdere kommer til skade, kan det koste arme, ben og fingre. Derfor et ikke så underligt, at Arbejdstilsynet giver mange påbud. I andre brancher tager det længere tid at få en arbejdsskade. Inden for rengøring kan man blive nedslidt henover 10-15 år. Det er sværere at give et påbud for det, end at en maskine ikke er afskærmet,« siger Henrik Hansen.

Den løsning man får lavet den ene dag på byggepladsen, bliver ikke altid ført videre til næste byggeplads. Anette Lerche, kontorchef i Arbejdstilsynet

Tjek her om din virksomhed har påtaler eller forbud fra Arbejdstilsynet
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af Arbejdstilsynets databank, 'Tilsyn i tal'

Brancher plaget af ulykker

Arbejdstilsynet genkender billedet af, at nogle brancher har et særligt udfordrende arbejdsmiljø.

»Vi kan se, at når vi kommer på byggepladser, giver vi mange afgørelser. Udfordringen er, at arbejdsstederne ofte skifter. Den løsning, man får lavet den ene dag på byggepladsen, bliver ikke altid ført videre til næste byggeplads,« fortæller kontorchef Anette Lerche.

Træ og møbler er også en branche, hvor problemerne med arbejdsmiljø er velkendte.

»Der er udfordringer med ulykker og tunge ting, der skal håndteres. Det betyder mange påbud. Det må vi bare sige,« siger hun.

Når Arbejdstilsynet giver mange påbud per besøg i en branche, betyder det dog ikke automatisk, at arbejdsmiljøet er særligt slemt. Det spiller også ind, hvor store virksomhederne er i en branche, forklarer Anette Lerche. For eksempel er hospitaler meget store arbejdspladser med tusindvis af ansatte. Når Arbejdstilsynet gennemfører et besøg, kan det tage dage og gælde flere afdelinger med forskellige udfordringer med arbejdsmiljøet. Derfor er det forventeligt, at tilsynet finder flere problemer end hos frisøren eller den lille butik, hvor arbejdsmiljøet er mere homogent, og kontrollen tager kortere tid.

Nogle steder er det det rene klondyke, hvor der ikke har styr på noget som helst. Andre virksomheder har styr på det hele. Michael Jørgensen, CO-industri

Klondyke-virksomheder med røg, støj og møg

I Industriens Branchemiljøråd (I-BAR) oplever sekretariatslederen for medarbejdersiden, at det er meget forskelligt, om virksomheder i møbel- og træindustrien har arbejdsmiljø højt på lystavlen.

»Nogle steder er det det rene klondyke, hvor der ikke har styr på noget som helst. Andre virksomheder har styr på det hele,« siger Michael Jørgensen, CO-industri.

Røg, støj og møg er klassiske problemer inden for branchen. Støv og mangelfuld udsugning kan medføre allergi. Maskiner larmer, og er ikke altid ordentligt afskærmet, og så er der det farlige rod.

»Når der ikke er ryddet op, og der er ujævne eller glatte gulve, øges risikoen for, at medarbejdere og slår sig. De kan brække, arme, ben og det, der er værre. Der er for mange faldulykker,« mener Michael Jørgensen, som oplever, at det kan være vanskeligt at få nogle virksomheder i tale gennem det faglige system.

»Når talen falder på arbejdsmiljø, preller det af. Det har noget med kulturen og ledelse at gøre, hvor man betragter arbejdsmiljø som en gøgeunge i stedet for et plus. Det er svært at få dem til at interessere sig for arbejdsmiljø, og at der kunne være musik og penge i det,« siger han, og mener det er vigtigt at blive ved med at sige:

 »Arbejdsmiljø er en investering i virksomhedens og medarbejdernes fremtid.«

Hvis en virksomhed får et dårligt rygte, kan man ikke tiltrække de bedste medarbejdere. Og hvem skal så udvikle virksomheden? Michael Jørgensen, CO-industri

Store virksomheder kan inspirere små

Inden for bygge- og anlægsbranchen er arbejdsmiljøet på de store virksomheder blevet mere professionelt de senere år, fortæller sekretariatsleder Jacob Munk.

Branchen får stadig mange påbud på områder som tunge løft, støj, støv, manglende brugsanvisninger og sikkerhed. Men de store virksomheder har færre ulykker, og er blevet bedre til at planlægge et ordentligt arbejdsmiljø.

»I de store virksomheder er sikkerhedsarbejdet professionaliseret. I de små virksomheder skal mester stå for det hele: leverancer, kunder og planlægning og så kommer sikkerhed længere nede i bunken. Det bliver overladt til svendene at klare det. Ikke fordi mester er ond, men der er ikke samme overskud til at tage sig af sikkerheden,« siger Jacob Munk.

Han fortæller, at en af måderne at forbedre arbejdsmiljøet er, at bygherren stiller skrappere krav til entreprenørerne.

Dansk Byggeri opfordrer til, at alle led i byggeriet tænker sikkerhed. Det gælder både bygherrer og underentreprenører.

»Det er en forudsætning, at man efterspørger sikkerhed og lærer af påbud fra den ene byggeplads til den næste. Samtidig skal man anmelde nærved-hændelser. Det er lettere at lære af noget, der var tæt på at gå galt end af en arbejdsulykke, når alle er chokerede. Pladserne skal gerne skabe incitament til at anmelde og analysere hændelserne,« siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

Hun oplyser, at der allerede er mange initiativer i gang for at forbedre arbejdsmiljøet. Blandt andet byggeriets arbejdsmiljøbus, konsulenter og en videnstjeneste.

Dårligt arbejdsmiljø skræmmer medarbejdere væk

Det kan være skadeligt for bundlinjen, hvis man ikke får løst problemer med dårligt arbejdsmiljø i tide, mener I-BAR og BAR Bygge og Anlæg.

»Hvis en virksomhed får et dårligt rygte, kan man ikke tiltrække de bedste medarbejdere. Og hvem skal så udvikle virksomheden?« spørger Michael Jørgensen fra I-BAR.

Det kan også blive svært at rekruttere de dygtige unge, mener sekretariatsleder Jacob Munk fra BAR Bygge og Anlæg.

»Hvis byggeriet skal have fat i den gode del af en ungdomsårgang, skal branchen have et andet ry og omdømme. Det duer ikke, hvis for mange medarbejdere kun ønsker at tjene hurtige penge. Man skal også få dem ind, der har bevidstheden om at skabe en god arbejdsplads, hvor man trives,« siger han.