FOLKESKOLE

Se kortet: Er lærerne på din lokale skole uddannet i de fag, som de underviser i?

Af

Tidligere havde mange folkeskolelærere ingen uddannelse i de fag, de underviste i. Investeringer i efteruddannelse har dog højnet fagligheden blandt lærerne. Særligt på de fagligt svageste skoler. Men yderkommuner halter stadig bagefter.

Positiv udvikling. Også for børnene. Det bliver en mere spændende undervisning, når lærerne er godt inde i faget, siger ekspert.

Positiv udvikling. Også for børnene. Det bliver en mere spændende undervisning, når lærerne er godt inde i faget, siger ekspert.

Foto: Kasper Palsnov/Kasper Palsnov

De seneste tre år har de svageste skoler haft markant fremgang i lærernes faglige kompetencer. På den fagligt svageste fjerdedel af skolerne foregik mindst 29 procent af undervisningen uden en linjefagskompetent lærer i skoleåret 2012/2013. Nu, tre år senere, er tallet faldet til 22 procent.

Det betyder i stort omfang farvel til skoler, hvor undervisningen gennemføres af lærere, der ikke er uddannet i de fag, de underviser i.

I skoleåret 2012/2013 skete undervisningen på 96 folkeskoler af lærere, der ikke havde de formelle kompetencer i orden i mindst fire ud af ti timer. Nu drejer det sig om 37 folkeskoler, der har så store vanskeligheder med at få linjefagsuddannede lærere. Det viser Ugebrevet A4's analyse af data fra ministeriets dataportal Uddannelsesstatistik.

Folkeskolen har dermed rettet ind efter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der har presset på for at øge kompetencerne bag katederet. Målet er, at 95 procent af undervisningen i 2020 skal ske af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig ballast.

Udviklingen er en god nyhed for fagligheden, mener Jill Mehlbye, programleder på børn og unge for KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.)

»Det er opløftende. Hvis lærere underviser i deres linjefag, giver det et bedre resultat. Det er klart, at hvis man fx er uddannet historie- eller matematiklærer, kan man fange eleverne på en anden måde, fordi man har et bredt fagligt fundament. Det bliver typisk en mere spændende undervisning, når lærerne er godt inde i faget,« siger hun.

Også ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling glæder sig over udviklingen.

»Hvis eleverne skal kunne blive dygtigere – og det er vores klare mål –er det afgørende, at alle deres læreres faglighed er i top. Derfor er det også positivt, at eleverne nu i endnu højere grad end tidligere bliver mødt af lærere, der underviser i de fag, de er uddannet i,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail.

Veluddannede skoler tager en slapper

Det er ikke alle skoler, der er lige ihærdige, når det gælder om at forbedre lærernes faglige kvalifikationer. Den fjerdedel af skolerne, som var bedst dækket ind med linjefagskompetente lærere i 2012/2013, har kun i begrænset omfang forbedret sig siden.

Det handler om prioritering, mener Bjørn Hansen, formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg.

»De skoler, som har ligget lavt, har været nødt til at sige, at hvis vi skal nå målsætningen, er vi nødt til at komme i gang nu. De andre skoler kan godt vente, før de tager de sidste skridt fremad,« mener han og peger på, at skolerne i stedet har kunnet fokusere på skolereform, inklusion og de mange andre opgaver i folkeskolen.

Skole for skole: Så mange lærere er uddannet i de fag, de underviser iSøg på din skole under kortet. Ikke alle skoler har anmeldt tallene til ministeriet. Derfor kan det være, at der mangler oplysninger om din skole i kortet.
Kilde: Uddannelsesdatabanken hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Danmarksmestre i manglende kompetence

Spændet bliver mindre mellem skoler med flest og færrest timer med fagligt kompetente lærere. Men en række små skoler har stadig vanskeligheder.

Danmarks laveste kompetencedækning findes på Gjøl Skole i Jammerbugt Kommune, hvor to tredjedele af undervisningen sker med lærere, der ikke har de formelle kvalifikationer i orden.

Skolen rummer 93 børn og går til og med 6. klasse.

»Det er en udfordring at dække alle fag efter folkeskolereformen, når man har syv lærere til rådighed,« siger skoleleder Lars Salomonsen.

Han fortæller, at de fleste lærere på skolen er uddannet for 20-30 år siden. Dengang indeholdt læreruddannelsen kun to linjefag, men rustede læreren til at kunne undervise i alle fag fra 1.-6. klasse. Fire lærere på skolen er på efteruddannelse for også at få de formelle kompetencer på plads i dansk, og tre sendes af sted på matematik.

Lars Salomonsen peger på, at det er unfair kun at bedømme skolen ud fra, om lærerne har linjefag eller ej.

»Det vigtigste for undervisningen er lærernes relation til den enkelte elev. Derefter kommer faglig kompetence. Små skoler er særligt gode til elever fra 0.-6. klasse. Vi har bedre trivsel og gode resultater på trods af linjefagsdækning. Jeg ville være ked af, hvis man kun kigger på det,« siger han.

Læs også: Drenge mister lysten til at lære i folkeskolen

Landskoler sender lærere på efteruddannelse

Det er især landets yderkommuner, der har svært ved at sikre linjefagskompetente lærere til alle timer i de små landsbyskoler. Men der arbejdes på det. I Struer Kommune foregik 81 procent af undervisningen i det forgangne skoleår med lærere med de rette kvalifikationer. Det er 10 procentpoint bedre end året inden.

»Tidligere var fokus på andre dele af kvaliteten i skolen. Nu er der fokus på fagkompetence,« siger Steen Jakobsen (V) formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer.

Kommunen har for nogle år siden brugt 12 millioner kroner på at sikre, at alle lærere, der underviser i matematik, dansk og læsevejledning, har de rette kompetencer.

»Det er klart, det koster. Man skal have fokus, vilje og investere i det,« siger Steen Jakobsen, som fortæller, at Struer også ønsker at gøre sig "lækker". For at tiltrække lærere med de rette kvalifikationer har kommunen blødt op på de udskældte arbejdstidsregler og gjort lærernes arbejdstid mere fleksibel.

Lærere pendler mellem skoler

Skolerne i Guldborgsund Kommune har også taget et højdespring i kompetencedækning. På et år har de forbedret sig med 10 procentpoint, så 74 procent af undervisningen nu foregår med linjefags-uddannede lærere.

Forvaltningen har italesat over for skolelederne, at der skulle handles, og kommunen har afsat ni millioner kroner til efteruddannelse.

»Det er dyrt med efteruddannelse. Et er at betale for uddannelsen, men lærerne skal også have tiden til det, og nogle gange skal der findes vikarer,« fortæller Morten Mygind Jensen, undervisningschef i Guldborgsund.

For at sikre sig faguddannede, hyrer nogle skoler lærere hos hinanden. Det betyder, at en lærer kan sprede sine timer på flere skoler.

»Det er ikke lykken at købe fagpersoner ind på skolen. Uddannelse er meget andet end faglig undervisning. Det er også at kende elever, medarbejdere og skolens kultur,« siger Morten Mygind Jensen. Han mener derfor kun, at modellen med flyve-lærere egner sig til enkelte fag.

Værdikamp i skolen

En række skoler i Guldborgsund har også ændret skemaet og gentænkt strukturen, så flere timer foregår med faglærere bag katederet. Det samme har mange andre skoler i landet.

Løsningen lyder enkel, men der er en bagside ved snævert fokus på linjefags-kompetente lærere, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»Der er også skoler, der har principper om få lærere per klasse, om en balance mellem kvindelige og mandlige lærere, og ønsker om at få lærere arbejder sammen i team. Vi svigter andre steder, når politikerne siger, at I bare skal køre efter faglighed,« siger han.

Skolerne kan ikke få alle principper og værdier til at gå op. Hvis alle lærere skal være faguddannede, kan det betyde flere lærere per klasse.

»Skolerne har også en inklusionsopgave. Hvis der kommer syv lærere ind i en klasse i indskolingen, bliver der flere forskellige pædagogiske tilgange. Det sænker kvaliteten, og undervisningen bliver lettere forvirrende for børn med udfordringer,« siger han.

Danmarks Lærerforening mener, at målene for kompetencedækning bør slækkes, når det gælder indskolingen. Hvis både store og små fag som musik, kristendom og billedkunst skal dækkes af linjefagsuddannede lærere, er det ikke nødvendigvis en gevinst for eleverne.

»Det giver ikke en hensigtsmæssig skolestart, når der skal seks-syv forskellige lærere ind i en første klasse,« mener Bjørn Hansen.

Kompetencekrav koster små skoler livet

Kravet om linjefags-dygtige lærere kan knække landsbyskoler, som har svært ved at nå målsætningen. De seneste ti år er der kommet 300 færre folkeskoler ifølge fagbladet Folkeskolen. Det kan også have pyntet på tallene for kompetencedækning, vurderer Niels Egelund, centerleder på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Det kan styrke fagligheden, når de mindste skoler lukker. På større skoler er der bedre mulighed for kollegial sparring og bedre linjefagsdækning,« siger han, og henviser til, at små skoler med under 80 elever får det svært med de faglige krav.

Det er også vanskeligere for udkantsområderne, hvor børnetallet daler, at sikre sig, at alle lærere har de rette kompetencer.

»Hvis man bor i en kommune med faldende børnetal, er det vanskeligt for alvor at gøre noget. Man har ikke mulighed for at ansætte nye lærere med de kompetencer, man ønsker, men må klare sig med dem, man har. Vækstkommuner har til gengæld det lykkelige scenarie, at de løbende har behov for at ansætte lærere,« siger han.

Blød kravene op

Skoleder Lars Salomonsen fra Gjøl Skole er bekymret for, at fokus på læreres faglige kompetencer bliver for snævert.

»Der er ingen tvivl om, at det er en trussel mod de små skoler,« siger han og understreger samtidig, at det nok skal lykkes skolen at få flere linjeuddannede lærere. Både gennem efteruddannelse og når ældre lærere går på pension.

Skolelederforeningen peger på, at det tager tid, før fokus på faguddannede lærere slår endnu mere igennem. Rent praktisk tager det tid at gennemføre.

»Vi flytter ikke mange lærere rundt fra det ene år til det andet. Hvis lærere er tilknyttet indskolingen, går der typisk tre år, før man kan bytte rundt,« siger Claus Hjortdal, som anbefaler Christiansborg, at lærernes faglige kompetencer ikke kommer til at overskygge andre mål for kvalitet i folkeskolen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er godt klar over, at der ikke er en one-size-fits-all model, som alle skoler kan bruge til at få bedre kompetencedækning.

»Der er ikke én løsning, som vil passe alle, og derfor er det netop lokale beslutninger, der bestemmer skoledistrikter og opkvalificering og efteruddannelse af lærere. Vi er løbende i dialog med KL og de øvrige parter om eventuelle barrierer for tilrettelæggelse af efteruddannelsesindsatsen og anvendelsen af efteruddannelsesmilliarden på den bedst mulige måde efter lokale behov,« lyder det i en mail fra ministeren.