Se Danmarkskortet: Her er flest på kontanthjælp

Af

Kommuner øst for Storebælt med mange indvandrere dominerer listen over kommuner med den største andel af borgere på kontanthjælp. Borgmestre på Vestegnen vil have mindre virksomheder til at tage mere ansvar for at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Brøndby er en af de kommuner, der har størst andel af kontanthjælpsmodtagere. 25 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. 

Brøndby er en af de kommuner, der har størst andel af kontanthjælpsmodtagere. 25 procent af indbyggerne har ikke-vestlig baggrund. 

Foto: Scanpix/Lars Laursen

Lolland, Brøndby, Ishøj, Albertslund og København, der alle er beliggende øst for Storebælt, topper listen over kommuner med den største andel af borgere på kontanthjælp, viser tal fra Danmark Statistik. Tallene viser også, at andelen af borgere på kontanthjælp er mere end dobbelt så stor hos de ti kommuner med den største andel i forhold til de ti kommuner med den laveste andel.

Lolland er placeret øverst på listen med en andel på 4,8 procent af dem samlede befolkning. Herefter følger Brøndby med 4,6 procent, mens tredjepladsen indtages af Ishøj med 4,3 procent.

I den anden ende af skalaen har Læsø Kommune den laveste andel på 1,2 procent, mens Rudersdal og Egedal begge har en andel på 1,5 procent.

Ifølge seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen, er en del af forklaringen på den geografiske skævhed på tværs af landet, at der er flere ikke-vestlige indvandrere i mange forstadskommuner vest for hovedstaden. På vestegnen er socialdemokratiske borgmestre enige om, at private virksomheder skal blive bedre til at tage mod ansøgere med ikke-vestlig baggrund.

»Indvandrere bliver ofte afvist, fordi virksomhederne ikke vil have dem. Når de skal vælge mellem danskere og indvandrere, som ikke kan det danske sprog ordentligt, så ved vi godt, hvem de vælger. Det er et af de store problemer,« siger Ole Bjørstorp (S), der er borgmester i Ishøj, hvor næsten hver tredje borger er af ikke-vestlig oprindelse.

Han får opbakning fra sin kollega og partifælle i Albertslund Kommune. 

»De støder ofte ind i barrierer på arbejdsmarkedet, som handler om, at de er bagude på point i forhold til arbejdsgiverne, fordi de har en anden etnisk baggrund. Det skal vi have gjort markant op med,« siger borgmester, Steen Christiansen (S), som forklarer, at problemet især gør sig gældende i forhold til mindre virksomheder. 

En rapport fra Danmarks Statistik fra 2015 viser, at 22 procent af alle kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, mens de udgør syv procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder. 

DI afviser kritikken

Hos Dansk Industri ser man kritikken som forfejlet.

»Det er ikke mit billede, at det skulle være tilfældet. Jeg kan konstatere, at der er rigtig mange med ikke-vestlig baggrund, som er ansat i vores virksomheder,« siger underdirektør, Steen Nielsen.

Han hæfter sig ved, at mange ikke-vestlige indvandrere er beskæftiget inden for service, hotel og transport.

DI vurderer, at gruppen ofte har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de ikke er i stand til at imødekomme de høje krav, som i stigende grad stilles hos mange danske virksomheder.  

»Det skyldes ikke, at folk er indvandrere, men at der blandt indvandrere er en stor gruppe, der er svage. Når der er tale om folk, der ikke er gearet til arbejdsmarkedet, så bliver det svært for virksomhederne at få dem med,« siger Steen Nielsen. 

Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man vil ansætte en medarbejder, der ikke har nogen uddannelse og har sproglige problemer, så kræver det en anden form for oplæring og optræning, som giver omkostninger til virksomheden. Jacob Nielsen Arendt, professor og kommunalforsker, KORA

Større byrde for mindre virksomheder

Socialdirektør i Brøndby Kommune, Niels Peter Møller, har oplevet problemet på første hånd. Han mener, at vejen til job for unge med anden etnisk baggrund ofte er brolagt med fordomme og forhindringer. Ifølge direktøren er den kritiske holdning til flygtninge i befolkningen med til at gøre det endnu sværere for unge indvandrere at få et job.

»Det er utroligt meget mere vanskeligt at sparke en dør ind som etnisk ung, end det er som dansk ung. Hvis du hedder Ahmed eller Mohammed, så er det langt fra sikkert, at man bliver inviteret først ind på arbejdsmarkedet,« siger Niels Peter Møller.

Professor og kommunalforsker hos KORA, Jacob Nielsen Arendt, fremhæver, at erhvervsstrukturen i Danmark gør det sværere for indvandrere at få foden inden for hos de mange små og mellemstore virksomheder.

»Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man vil ansætte en medarbejder, der ikke har nogen uddannelse og har sproglige problemer, så kræver det en anden form for oplæring og optræning, som giver omkostninger til virksomheden,« siger han og tilføjer:

»Det mærkes tungere i en lille virksomhed end i en stor. Derfor er det en større udfordring for danske virksomheder.«

Gennemsnitligt set har indvandrere mistet fodfæste på arbejdsmarkedet hurtigere end danskerne siden krisen satte i gang. Jacob Nielsen Arendt, professor og kommunalforsker, KORA

Krisen kostede især indvandrere jobbet

Da krisen ramte Danmark i slutningen af 2008 gik det ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen hårdt ud over beskæftigelsen hos gruppen af ikke-vestlige indvandrere.

»Siden 2008, hvor vi havde en højkonjunktur, er det gået betydeligt nedad bakke igen,« siger hun.

Den vurdering deles af Jacob Nielsen Arendt. Han forklarer, at flere undersøgelser har vist, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere gik i den rigtige retning indtil 2008, men at udviklingen vendte, da mange ufaglærte job forsvandt i kølvandet på krisen.

»Gennemsnitligt set har indvandrere mistet fodfæste på arbejdsmarkedet hurtigere end danskerne siden krisen satte i gang, siger han og tilføjer, at indvandrernes kvalifikationer i mindre udstrækning matcher de kompetencer, der i stigende grad efterspørges på et specialiseret dansk arbejdsmarked.«

Kønsmønstre spiller en stor rolle

Marie Louise Schultz-Nielsen hæfter sig ved, at beskæftigelsen hos kvinder med ikke-vestlig baggrund er markant lavere end hos danske kvinder. Hun henviser til en rapport fra DA fra 2015, som viser, at tre ud af fire danske kvinder er på arbejdsmarkedet, mens det kun gør sig gældende for hver anden kvinde med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. 

»Når man kommer fra lande, der i modsætning til Danmark ikke har en lang tradition for, at kvinder er på arbejdsmarkedet, så er man mere tilbøjelige til, at kvinden går hjemme,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Brøndby Kommunes socialdirektør, Niels Peter Møller, anslår, at problemet især gør sig gældende hos de ældre generationer af ikke-vestlige indvandrere, der kom til landet, da Danmark åbnede grænserne for gæstearbejdere i 1960'erne.

»Vi er ikke lykkes med at bryde nogle af de familiemønstre. De kom ind med et mønster, hvor manden arbejdede, mens kvinden blev hjemme og holdt sammen på familien. Men vi havde ikke værktøjer til at stille krav om, at de skulle lære dansk og deltage i sociale sammenhænge, siger han og forklarer, at det er en stor del af årsagen til, at staten ikke har formået at få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde,« siger han.

Hvis vi ikke får det løst, så bliver konsekvensen, at vi taber en stor del af en generation på gulvet. Steen Christiansen (S), borgmester, Albertslund

Pigerne bryder mønstret

Niels Peter Møller fremhæver, at samfundet i langt højere grad har haft held med at bryde kønsmønstrene hos gruppen af ikke-vestlige indvandrerpiger. Han peger på, at de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund har overhalet de danske piger i forhold til uddannelsesniveau.  

»Nogle af kvinderne er vokset op i familier, hvor de egentlig bare skulle giftes væk til en fra deres egen kultur og i øvrigt gentage moderens mønster, hvor man går hjemme og passer børnene. Men der tager pigerne skeen i den anden hånd. De bider sig fast, og de er trædestenen til at få brudt det mønster,« siger han.

Hos Vestegnens S-borgmestre erkender man, at slaget om at få ældre generationer af indvandrerkvinder i arbejde på forhånd er tabt. Derfor vil de sætte alle sejl ind på at vende udviklingen for de unge mænd.

Ifølge Steen Christiansen i Albertslund skal man skabe mere indhold i erhvervsuddannelserne, så de i højere grad formår at fange de unge drenge, som også skal sikres adgang til praktikplads i uddannelsesforløbet.

»Hvis vi ikke får det løst, så bliver konsekvensen, at vi taber en stor del af en generation på gulvet i forhold til at være en aktiv del af arbejdsmarkedet, bidrage til at skabe vækst og ikke mindst få et godt liv, hvor de kan tage vare på sig selv og deres familie,« siger han.

Alle mennesker, som kommer i vores Jobcenter bliver behandlet ens. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken etnicitet man har. Henrik Rasmussen (K), borgmester, Vallensbæk

Vallensbæk viser vejen

I Vallensbæk har kommunen gennem en mangeårig målrettet indsats formået at holde ikke-vestlige indvandrere fra kontanthjælp. Selvom næsten 16 procent af indbyggerne i Vallensbæk Kommune har ikke-vestlig baggrund, er andelen af kontanthjælpsmodtagere 1,7 procent. Dermed sniger Vallensbæk sig lige akkurat ind i feltet af de ti kommuner med den laveste andel af borgere på kontanthjælp.

Ifølge den konservative borgmester, Henrik Rasmussen, er opskriften på succes enkel.

»Alle mennesker, som kommer i vores Jobcenter bliver behandlet ens. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken etnicitet man har, og hvilken kultur man bærer. Vi behandler alle mennesker som individer, og vi tror på en håndholdt indsats, siger han og forklarer, at ikke-vestlige indvandrere i Vallensbæk i modsætning til i landets øvrige kommuner på lige fod med etniske danskere tilbydes virksomhedsrettet aktivering.«

Regeringen fastslog i sit seneste udspil på beskæftigelsesområdet, at ikke-vestlige indvandrere, som har været i landet i mange år, fremover skal tilbydes flere virksomhedsrettede forløb, fordi erfaringer ifølge regeringen viser, at det er et effektivt middel til at få dem i arbejde.