Mangfoldighed

Se danmarks-kortet: I disse kommuner er indvandrere mest selvforsørgende

Af

Kommuner med en stor andel af ikke-vestlige indvandrere har forholdsmæssigt færre i den erhvervsaktive alder, som er på kontanthjælp, dagpenge eller integrationsydelse. Ifølge en ekspert kan det skyldes en effektiv jobrekruttering gennem indvandrernetværk - men den kan også være et problem, siger han.

I hovedstadsområdet er der en større andel af arbejdskraftindvandrere, mens der i provinsen og især i nogle af de jyske kommuner er en større andel af krigsflygtninge. Det kan forklare en stor del af forskellen mellem kommunerne, mener en ekspert.

I hovedstadsområdet er der en større andel af arbejdskraftindvandrere, mens der i provinsen og især i nogle af de jyske kommuner er en større andel af krigsflygtninge. Det kan forklare en stor del af forskellen mellem kommunerne, mener en ekspert.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Brøndby er en af de danske kommuner med flest indvandrere. Her er mere end hver femte borger i den arbejdsdygtige alder indvandrer fra et ikke-vestligt land. Men selvom det i mange år har givet udfordringer for kommunen, er indvandrerne her i langt mindre grad på sociale ydelser end i resten af landet.

Det samme gælder i mange andre af de mest indvandrerrige kommuner.

Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Jobindsats.dk og Statistikbanken.dk.

I kommuner med mange ikke-vestlige indvandrere er der procentvis færrest på kontanthjælp, dagpenge eller integrationsydelse.

På kortet længere nede i artiklen kan du se, hvordan tallene er i din egen kommune - og i alle landets øvrige kommuner.

Når mange indvandrere bor på samme sted, bliver det nemmere at trække på de andres netværk og derved finde arbejde. Det mener professor på Roskilde Universitet Shahamak Rezaei, der blandt andet forsker i indvandrer-arbejdsmarkedet.

En anden forklaring kan måske også findes i den opbygning af erfaring, som finder sted i de indvandrerrige kommuner. Jobcenterchef i Brøndby Kommune, Bjarne Bo Larsen, forklarer, at mange års erfaring styrker både sagsbehandlerne og de strategier, som kommunen lægger.

Men man skal passe på med at drage for hastige konklusioner, siger direktør i LG Insight, Lars Larsen. Han arbejder tæt sammen med en række kommuner om integration og beskæftigelse og peger på en tredje forklaring, nemlig sammensætningen af indvandrer-befolkningen, som den vigtigste faktor.

»Det er vigtigt ikke at se alle indvandrere som ens. Der er stor forskel på sammensætningen af indvandrere i hovedstadsområdet og i provinsen,« siger Lars Larsen og tilføjer, at det kan have indflydelse på tallene.

»I hovedstadsområdet er der en større andel af arbejdskraftindvandrere, mens der i provinsen og især i nogle af de jyske kommuner er en større andel af krigsflygtninge,« forklarer Lars Larsen.

Og det har stor betydning for hvilket potentiale, de har til at komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. 

Stor forskel på indvandrere

At forskellen mellem kommunerne kan forklares med sammensætningen af den ikke-vestlige indvandrerbefolkning mener også kontorchef Niels Arendt Nielsen i Center for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening.

»Indvandrergruppen fra ikke-vestlige lande er yderst mangfoldig,« siger Niels Arendt Nielsen. 

Han peger på, at gruppen tæller både krigsflygtninge, familiesammenførte ægtefæller og højtuddannede arbejdskraft-indvandrere.

»De tæller alle med i målgruppen og har vidt forskellige kompetencer, forudsætninger og behov for indsats. Dette er væsentlig at skelne for at nuancere billedet«, siger han.

Her er færrest og flest indvandrere på offentlig forsørgelseKortet viser andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller dagpenge. Hvis du klikker på fanen 'Andel indvandrere' vises et kort, der illustrerer andelen af indbyggere i den erhvervsaktive alder, der er indvandrere fra ikke-vestlige lande.
  • <5 %
    5 - 15 %
    15 - 25 %
    25 - 35 %
    >35 %
    Kilde: Opgørelse fra Ugebrevet A4 foretaget på tal fra Statistikbanken.dk og Jobindsats.dk. Alle tal omhandler borgere i den erhvervsaktive alder. Tallene er fra 1. kvartal 2016. Omfatter ikke efterkommere.

    Lars Larsen fra LG Insight peger på, at mange af kommunerne med en høj koncentration af indvandrere – og færrest ikke-vestlige på overførselsindkomster - ligger i hovedstadsområdet, hvilket i sig selv er en fordel, når det handler om at finde job.

    »I Varde eller Tønder er man mere tynget af svær mobilitet,« fortæller Lars Larsen og tilføjer: 

    »Arbejdsmarkedet i hovedstaden er stort. Man kan med relativ kort transporttid komme i betragtning til et meget stort antal jobåbninger. Det gælder også på det ikke-faglærte arbejdsmarked.«

    Indvandrernetværk kan hjælpe

    Sammenhængen kan skyldes at netværk i indvandrermiljøer hjælper folk med at finde et arbejde. Det mener professor på Roskilde Universitet Shahamak Rezaei, der blandt andet forsker i indvandrerarbejdsmarkedet.

    »Man spørger for eksempelvis Hassan, om han kender nogle, som han kan anbefale og stå inde for. Og lige pludselig har et vaskeri eller rengøringsfirma ti personer, som har samme herkomst og måske er i familie med hinanden,« siger Shahamak Rezaei.

    Ifølge ham kan det være en gevinst for både de ansatte, der får et job, og for arbejdsgiveren, der får pålidelig arbejdskraft.

    Inden for ens netværk, kan der også opstå en solidaritet, hvor man føler sig forpligtet til at hjælpe sine egne med at finde arbejde.

    »Hvis nu en bekendt låner dig nogle penge for at hjælpe dig med at starte din egen virksomhed, så står du i social gæld til ham og er forpligtet til at hjælpe ham senere,« siger Shahamak Rezaei.

    Det kan betyde, at han flere år efter kan bede dig ansætte hans søn, der ikke kan få arbejde andre steder.

    Risiko for parallelsamfund

    Udover at virksomheden kan ende med at ansætte arbejdskraft, den måske ikke har brug for, kan den sociale forpligtigelse ifølge Shahamak Rezaei også have andre konsekvenser. Og selvom det i nogle tilfælde kan virke godt, advarer han dog mod at overlade jobrekrutteringen til indvandrermiljøer.

    »Det kan i sidste ende betyde, at man får udviklet et parallelsamfund med egne normer og værdier, der bliver konkurrent til velfærdsstaten,« siger Shahamak Rezaei.

    For når folks solidaritet rettes mod en lukket kreds, kan det blive sværere for dem at se, hvorfor de har brug for resten af samfundet, mener Shahamak Rezaei, der advarer mod at lade netværk være den eneste job-rekruttering i kommunerne.

    »Politikerne skal vide, at hvis ikke man formår få indvandrerne integreret på det mainstream arbejdsmarked, så står der et parallelsamfund klar med deres egen udgave af jobcentre, finansiel sektor, sundhedsvæsen og domstol,« siger Shahamak Rezaei.

    SF: Udnyt de eksisterende netværk

    SF foreslog sidste år, at man i endnu højere grad skulle udnytte netværkene. Integrationsordfører i partiet Jacob Mark fortæller, at det stadig er en del af partiets politik. Han vedkender, at man skal passe på med at styrke parallelsamfund, men ser dem stadig som nyttige. 

    »På sigt har vi pligt til at gøre op med de her parallelsamfund, fordi det har en masse negative sideeffekter. Men når nu netværkene er der, så skal man da udnytte de muligheder, der er der,« siger Jacob Mark.

    Det vigtigste er nemlig at få flere indvandrere i arbejde.

    »Uanset hvad, så er man kommet rigtig langt, hvis man fjerner nogle mennesker fra passiv forsørgelse,« siger Jacob Mark.

    »For at undgå, at en gruppe isoleres på arbejdsmarkedet, er det vigtigt med en aktiv indsats med koordinering med private virksomheder og efteruddannelse,« siger han.

    Brøndby: Vi har erfaringen

    Jobcenterchef i Brøndby Kommune, Bjarne Bo Larsen, forklarer også andelen af overførselsindkomster med, at mange af indvandrerne i byen kom som arbejdsindvandrere i 60'erne og 70'erne. Han mener dog også, at mange års erfaring i det kommunale arbejde kan spille ind.

    »Vi har øvet os i mange år på at arbejde med nydanskere. Det gør, at vores medarbejdere i det personlige møde med disse borgere har erfaringer for, hvordan tingene kan spille sammen,« siger Bjarne Bo Larsen.

    Men selvom de mange indvandrere har givet kommunen værdifulde erfaringer, må man ifølge jobcenterchefen ikke tro, at det er lutter lagkage. 

    »Man kan ikke bare sige, at det er rosenrødt, når der er mange indvandrere samlet ét sted. Det er det i hvert fald ikke. Vi har rigtig mange sociale udfordringer også med vores indvandrerfamilier,« siger Bjarne Bo Larsen.