TILSYN

Se Danmarks-kortet: Her er de arbejdspladser, der får flest påbud for dårligt arbejdsmiljø

Af

En enkelt virksomhed er noteret for over 100 påbud for dårligt arbejdsmiljø hos Arbejdstilsynet. Andre virksomheder har også store problemer. Ugebrevet A4 afslører hvem. Er din arbejdsplads nævnt?

Metroselskab får ros af 3F for et stort fokus på arbejdsmiljøet. Men som et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter er Metroen også den arbejdsplads, der får flest  løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet.

Metroselskab får ros af 3F for et stort fokus på arbejdsmiljøet. Men som et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter er Metroen også den arbejdsplads, der får flest  løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet. Foto: Scanpix/Mads Jensen

Over 6.700 virksomheder har nu en rød eller gul smiley hos Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøet halter. Ugebrevet A4 har analyseret Arbejdstilsynets smileydatabase og løfter sløret for, hvem der sætter rekord i antal påbud i dårligt arbejdsmiljø. Opgørelsen er et øjebliksbillede for det seneste halve år. Hvis virksomhederne retter op på forholdene, forsvinder påbud og røde og gule smileyer efter et halvt år.

Opgørelsen tager ikke højde for virksomhedens størrelse. En arbejdsplads er en arbejdsplads i tilsynets optik, og på årets top tre finder du både et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter samt et autoværksted i Viborg.

Artiklen fortsætter under kortet.

Virksomheder med rød smileyKortet viser virksomheder, der er registreret med en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø i maj 2016. Hvis virksomhederne retter op på forholdene, forsvinder påbud og røde og gule smileyer efter et halvt år - alle forhold omtalt i teksten fremgår derfor ikke nødvendigvis af kortet. I menuen under kortet kan du vælge at se virksomheder ud fra antallet af påbud.
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af Arbejdstilsynets database 'Tilsyn i tal.' Se her, hvad rød smiley fra Arbejdstilsynet indebærer
 

Nummer 1: Metro-byggeriet

318 påbud for dårligt arbejdsmiljø, der skal løses straks. 16 forbud hvor Arbejdstilsynet standser arbejdet, fordi der er overhængende fare for medarbejdernes sikkerhed, og 10 rådgivningspåbud fordi mange ting med arbejdsmiljøet er galt. Sådan lyder listen over påbud til Copenhagen Metro Team fra januar 2015 til april 2016, viser en aktindsigt til Arbejdstilsynet. Alene det seneste halve år er metrobyggeriet noteret for 110 påbud.

Løftede 140 kilo uden hjælpemidler

Der er mange eksempler på, at det kan være farligt at bygge metroen. Det var ikke sundt, da medarbejdere uden hjælpemidler var i gang med at løfte en støbeforskallingsform på 140 kg. Den ene flade var glat. Formen var svær at håndtere, og der kunne ske uventede skader og vrid, når de tre ansatte med ryggen rundet løftede sammen, konkluderede Arbejdstilsynet sidste år og standsede arbejdet.

Arbejdet blev også lukket ned, da ansatte arbejdede på et fire meter højt stillads i et tunnelrør - uden rækværk til siderne og uden at have faldsikringsudstyr på. Hvis man faldt, var der fare for at ramme en udragende stålsøjle eller dele fra et andet stillads.

Det resulterede også i et forbud, da en pumpe, der skulle fjerne vand fra undergrunden, ikke havde jordforbindelse, fordi der var brugt et forkert stik. Betonoverfladerne var fugtige, og der lå vandpytter på jorden. Var der fejl i pumpen, ville spændingen forplante sig og »ansatte på byggepladsen vil kunne få elektrisk stød med en alvorlig ulykke til følge,« skrev Arbejdstilsynet sidste år.

Derfor får metroen mange påbud

Der er flere grunde til, at metrobyggeriet får mange påbud, fortæller COO Sigurd Nissen-Petersen fra Copenhagen Metro Team (CMT).

»Metroen er det største anlægsprojekt i København siden det sekstende århundrede, så det er svært at sammenligne med noget andet,« siger han og peger også på, at der er mange faser i byggeriet.

Opgaver og udfordringer med arbejdsmiljøet ændrer sig hurtigt. I begyndelsen blev der piloteret, udgravet og støbt bundlag. Efterfølgende arbejdede man fra bunden op mod overfladen. Når opgaverne ændrer sig, kommer nye entreprenører typisk til, der skal finde sig til rette i samarbejdet og finde gode løsninger for arbejdsmiljøet. Med 24 nationaliteter på pladsen er der også mange forskellige kulturer og holdninger til emnet.

»Folk kan være optaget af at komme hurtigst muligt fra a til z. Men når noget går galt, og man for eksempel brækker sin arm, kan det have frygtelige konsekvenser. Meget handler om at ændre folks indstilling og mentalitet, når det gælder arbejdsmiljø,« mener Sigurd Nissen-Petersen.  

Han oplyser, at CMT bruger flere millioner kroner på at prioritere arbejdsmiljøet.

I år har cirka 200 ansatte eller ledere, der er tilknyttet metrobyggeriet, været på sikkerhedskursus, hvor også fagforeninger og Arbejdstilsynet har deltaget. Samtidig kører CMT kampagner for at øge fokus på sikkerheden.

»Vi kan ikke garantere, at der kommer færre påbud og ulykker fremover, men vi bruger mange ressourcer på at undgå det og har Danmarks største arbejdsmiljøorganisation,« siger han.

Det tager tid at vende supertankeren

3F roser metroselskabet for et større fokus på arbejdsmiljø.

»Der sker en seriøs og målrettet indsats, men det er svært at vende en supertanker. Man slås med fortidens synder, hvor man fik igangsat et megaprojekt uden at have en klar holdning til arbejdsmiljøet. Det hævner sig og tager tid at ændre,« siger lokalformand for byggegruppen i København Jens Kirkegaard fra 3F.

Han mener, at en af udfordringerne er, at udenlandske arbejdere kan være bange for at stå frem, hvis arbejdsmiljøet sejler.

»Der er et skævt styrkeforhold, hvor der er kæft trit og retning. Medarbejderne har haft skrøbelige ansættelsesforhold og har ikke spillet ind på at forbedre arbejdsmiljøet, fordi de ikke turde sige fra,« mener han.

Nummer 2: b.special IVS (Byggevirksomhed i Hammel)

På et halvt år har b.special IVS fået 20 påbud af Arbejdstilsynet og en rød smiley. 15 påbud var så alvorlige, at arbejdet skulle standse straks, og tre gange stillede Arbejdstilsynet krav til byggevirksomheden fra Hammel om at bruge en rådgiver for at rette op på det dårlige arbejdsmiljø.

De ansatte havde blandt andet fjernet håndtag og sikkerhedsskærmen fra en vinkelsliber. Der var heller ingen sikkerhedsafskærmning til bordrundsaven, som skulle forhindre at fingre ved et uheld blev kappet af.

3F: Vanvittigt mange påbud

3F Vestegnen kender en del til Frank Børlum Petersen, som står bag b. special IVS og andre selskaber.

»De steder, vi er kommet, har arbejdsmiljøet ikke været godt. Stilladserne har ikke været i orden. Der har været en mudderpøl, og eksempler på, at folk går i klipklappere i stedet for sikkerhedssko og arbejder med tunge løft. Det er vanvittigt mange påbud, han har fået,« siger faglig konsulent Simon Vedel Villumsen, som fortæller, at Frank B. Petersen ofte bruger udenlandske underentreprenører.

Virksomheden er lukket

Direktør Frank Børlum Petersen erkender, at det ikke er kørt helt efter bogen.

»Vi passer på, og gør tingene nogenlunde rigtigt. Men derfra til at det skal være millimeter nøjagtigt, der er et stykke vej. Vi har aldrig haft alvorlige skader,« siger han og fortæller, at b.special IVS er lukket i foråret. Opgaverne er givet videre.

»Vi har nu lagt produktionen ud til en totalentreprenør. Det betyder, at arbejdsmiljøet bliver bedre - og det skal det også være. Det var ikke holdbart før, for vi kunne ikke køre på en tilfredsstillende måde,« siger han.

Åbner lukker og åbner igen

Faglig sekretær Simon Villumsen fra 3F tror dog ikke på løfterne om bedre arbejdsmiljø.

»Han lukker og åbner selskaber for hårdt. Der er mange folk, der ikke får deres penge. Det er helt tåbeligt,« siger han.

Et opslag i CVR registret viser, at Frank B. Petersen har været involveret i fire selskaber, der er tvangsopløst, tre der er gået konkurs, og for øjeblikket er yderlige et selskab under konkurs og et andet under tvangsopløsning.

»Det er sagen uvedkommende,« mener Frank B. Petersen dog.

Han fortæller, at han i årevis har været i byggeriet i forskellige sammenhænge. Han mener kun, at det er relevant at kigge på, hvad der skete med arbejdsmiljøet i hans virksomhed sidste år.

»Der blev åbnet et selskab, hvor alt skulle køre 110 procent efter bogen, og hvor vi skulle samarbejde med 3F, Arbejdstilsynet og Dansk Håndværk. Vi ofrede mange penge på mellemledere og uddannelse, men i sidste ende kunne det ikke lade sig gøre, og vi lukkede alt egenproduktion fuldstændig ned,« siger han og fortæller, at virksomheden i dag koncentrerer sig om at designe huse.

Delt 3. plads: Deruda International i Viborg (autoværksted og udlejning af biler)

På et halvt år har Deruda International i Viborg fået 18 irettesættelser af Arbejdstilsynet og en rød smiley. Fem påbud skulle løses straks. Virksomheden, der har et autoværksted og også udlejer biler, er blevet pålagt at bruge en rådgiver for at løse problemerne med arbejdsmiljøet.

Noget af det mest alvorlige var, at ventilationsanlægget ikke er i orden på malerværkstedet. Det kan skade nerver, øge risikoen for kræft og påvirke luftveje, står der blandt andet i påbuddene. Derudover mangler der instruktioner, og der er ikke gjort ordentligt rent, så der er risiko for at snuble og falde.

Direktør: Vi retter ind

Virksomheden er nu i kontakt med en arbejdsmiljøkonsulent om, hvordan man skal løse påbuddene, fortæller juridisk direktør Martin Rasmussen fra Bach Gruppen, hvor Deruda er datterselskab.

»Vi kan ikke leve med, at arbejdsmiljøet ikke er i orden. Besøgene kommer enten til at resultere i, at vi retter ind, eller også bliver omkostningerne ved et nyt ventilationsanlæg så store, at vi køber os fra arbejdet et andet sted,« siger han.

Besøgene fra Arbejdstilsynet resulterer i et større fokus på arbejdsmiljø.

»Når man går på et værksted, kan man få sine egne ideer og måske ikke få ordentligt ryddet op eller bruge hjælpemidler. Vi indskærper nu, at man gør det rigtigt,« fortæller han og peger på, at virksomheden har været i god tro. Ved tidligere besøg har Arbejdstilsynet ikke kommenteret problemer med udsugningsanlægget.

Arbejdsmiljøet kan være glemt

Dansk Metal oplyser, at ingen af de ansatte i Deruda International er medlem af fagforeningen. Det kan betyde, at der hverken er tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter.

»På nogle virksomheder står tiden stille. Ingen medarbejdere har opgaven med arbejdsmiljø. Ledelsen er ligeglad. Når så Arbejdstilsynet kommer på besøg, går der hul på bylden,« fortæller miljøkonsulent Jan Toft Rasmussen, som af og til oplever, at virksomheder får mange påbud, når ingen har haft fokus på arbejdsmiljøet.

Strømmen af påbud kan måske også skyldes, at Arbejdstilsynet er gået grundigere til værks end tidligere, forklarer Jan Toft Rasmussen. Deruda International er registreret som kontorarbejdsplads, der udlejer biler. Men Dansk Metal har gjort Arbejdstilsynet opmærksom på, at nogle virksomheder slap for nemt om ved tilsynet, fordi de ikke var kontorarbejdspladser, men i virkeligheden regulære autoværksteder. Arbejdstilsynet har siden skærpet kontrollen for den gruppe.

Delt 3. plads: Rigshospitalet

Det seneste halve år er Rigshospitalet noteret for 18 påbud og en rød smiley. Påbuddene drejer sig ikke kun om Riget, men også andre afdelinger som Glostrup, Nordsjællands Hospital og de psykiatriske afsnit i Ballerup, Hvidovre og Sct. Hans i Roskilde.

Problemerne med arbejdsmiljøet spænder vidt. I tilsynsrapporter kan man læse om jordmødrene på fødegangen, der risikerer stress, angst, depression og hjertekarsygdomme på grund af det høje arbejdstempo. Der er eksempler på, at jordmødre er så påvirkede, at de går »grædende hjem.«

Link til avisen.dk: Jordmødre går grædende hjem

Link til avisen.dk: Stressede jordmødre afslører grumme arbejdsforhold

På Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling på Hillerød havde overlægerne også så travlt, at det kunne gøre dem syge. Det er ifølge medarbejdere ikke ualmindeligt med arbejdsdage på 9-10 timer, hvor der ofte ikke er tid til at holde pause eller gå på toilettet. Travlheden koster overblik, hvor der ikke er ordentlig tid til at høre patientens historie og sker fejl i journalen.

Trusler på sygehuset

Med omkring 10.000 ansatte på Rigshospitalet er det ikke overraskende, at Arbejdstilsynet giver en del påbud, mener Charlotte Vallys, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne. Hun fortæller, at man både finder klassiske problemer med røg, støj og møg, men også, at arbejdet stiller høje krav til psyken.

»Vi har ingen enkle forløb, hvor det for eksempel drejer sig om at få et nyt knæ. Det hele handler om liv og død. Fra små babyer, til børn og ældre. Der er folk, som tager cyklen om morgenen på arbejdet, og om eftermiddagen er indlagt på hospitalet. Når man arbejder her, sker det med høj intensitet og faglighed,« siger hun.

På et punkt er det psykiske pres blevet hårdere de seneste år, oplever sygeplejersken. Der er kommet flere trusler.

»Det er blevet mere råt. Medarbejdere bliver kaldt grimme ting og decideret truet og presset af patienter og pårørende,« siger hun.

Stress fylder mest

Sammenlagt drejer de største psykiske problemer sig dog om stress, fortæller Svend Skovmand Eriksen, enhedschef i Region Hovedstaden. Han oplyser, at knaster med ledelse, samarbejde, mobning og arbejdsgange også fylder mere i det psykiske arbejdsmiljø end udfordringer med patienter og pårørende.

Rigshospitalet følger op på påbuddene fra Arbejdstilsynet, men det er svært at bruge besøgene til at vurdere om arbejdsmiljøet bliver bedre eller værre. Arbejdstilsynet kommer ikke lige meget på alle matrikler. Tilsynene har også forskelligt fokus fra gang til gang, forklarer Svend Skovmand Eriksen.

Tager man in mente, at Rigshospitalet er landets største hospital, er antallet af påbud dog ikke alarmerende højt, mener fællestillidsrepræsentant Charlotte Vallys.

»Arbejdsmiljøet er ikke perfekt nogen steder. Når man tager Rigshospitalets størrelse i betragtning, er det meget forventeligt, at Arbejdstilsynet finder problemer. Man kan have tilsyn i flere måneder uden at komme rundt i alle hjørner, « siger hun.