INDUSTRIMINISTER

Sass på vej med ny plan for industrien

Af | @jakkobb

Regeringens nye strategi for produktionsarbejdspladser i Danmark rykker nærmere. Automatisering skal være med til at lokke produktionsvirksomhederne hjem igen.

Regeringen er på vej med en plan, der skal forbedre vilkårene for danske virksomheder som eksempelvis Danfoss Polypower.

Regeringen er på vej med en plan, der skal forbedre vilkårene for danske virksomheder som eksempelvis Danfoss Polypower.

Foto: Martin Dam Kristensen/Scanpix

Det gik ganske ubemærket hen, at regeringens reformduo bestående af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) for nylig lagde vejen omkring Als i Sønderjylland.

Men besøget på Danfoss, en af landets største industrivirksomheder, var hverken tilfældigt eller uden betydning.

Her mødtes de to ministre med topchef Niels B. Christiansen, som også er viceformand i DI, for at drøfte, hvad regeringen kan gøre for at sikre produktionsarbejdspladser i Danmark fremover.

Vi forventer en stor pakke. Tine Roed, direktør, DI

Det er en vigtig brik i regeringens bebudede industristrategi, der skal falde på plads i løbet af de kommende måneder. En strategi, der er skyhøje forventninger til.

»Vi forventer en stor pakke,« siger Tine Roed, direktør i DI, mens erhvervsordfører Steen Gade (SF) udtrykker sig således:

»Jeg tror, Sass gerne vil tænke store tanker.«

Vil styrke industrien

Efter at Produktivitetskommissionen i går offentliggjorde sin slutrapport, er vejen banet for, at regeringen kan tage næste skridt med strategien.

Henrik Sass Larsen har for nylig også besøgt Grundfos i Bjerringbro, ligesom han i sidste uge besøgte Bornholms største produktionsvirksomhed, Jensen-Group, for at få inspiration til strategien.

Vi kan ikke overleve i den tro, at vi kun skal leve af udvikling. Det er produktionsarbejdspladserne, der er hele forudsætningen. Benny Engelbrecht, erhvervsordfører, S

Ministeren selv ønsker ikke at kommentere sagen over for Ugebrevet A4, men erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) siger:

»Vi går efter at styrke industrien i Danmark, så vi også i fremtiden har industriarbejdspladser. Vi kan ikke overleve i den tro, at vi kun skal leve af udvikling. Det er produktionsarbejdspladserne, der er hele forudsætningen.«

Sass vil tænke store tanker

Industristrategien kommer efter alt at dømme til at hænge tæt sammen med den vækstpakke, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varslede kort før nytår.

Her ligger det i kortene, at regeringen blandt andet vil lette en smule på nogle af de afgifter, der efter erhvervslivets opfattelse gør det svært for danske virksomheder at klare sig i den internationale konkurrence.

Det står ikke klart, hvilke politiske initiativer der får plads i henholdsvis vækstpakke og industristrategi – endsige i hvilken rækkefølge de kommer.

Men på baggrund af en omfattende research blandt Christiansborg-politikere, erhvervsorganisationer og fagforeninger står det klart, at forholdene for danske industrivirksomheder – og dermed også danske produktionsarbejdspladser – er i top på regeringens dagsorden.

Automatisering skal lokke firmaer hjem

Meget tyder på, at automatisering kommer til at spille en nøglerolle i strategien. Altså at en større del af produktionen kan foregå uden direkte menneskelig medvirken.

I LO-fagbevægelsen hæfter man sig således ved en omfattende rapport, der kom fra Syddansk Universitet sidste år.

Den viste, at mange danske virksomheder ender med at fortryde det, når de outsourcer produktionen til underleverandører i udlandet. Således vender hver femte virksomhed hjem igen, inden der er gået fem år, viser kortlægningen.

Ifølge forskningsleder og professor Jan Stentoft Arlbjørn sker det blandt andet, fordi virksomhederne ser nye muligheder i at automatisere produktionen og samle arbejdspladserne i Danmark.

At en del produktionsvirksomheder af sig selv er begyndt at vende hjem til Danmark igen, har man også bidt mærke i i regeringspartierne.

»Mange danske virksomheder er begyndt af sig selv at tænke i de baner. Ved at underbygge det med politiske initiativer gør vi det bedste for at sikre produktionsarbejdspladser i Danmark,« siger Benny Engelbrecht.

Ny logik på spil

Ideen om, at øget automatisering kan få flere danske virksomheder til at vende hjem, bygger kort fortalt på følgende logik:

Da virksomhederne flyttede produktionen ud, for eksempel for 10 år siden, var det relativt dyrt at automatisere produktionen, og der skulle derfor fortsat mange medarbejdere til at løse opgaven.

I årevis har vi foregøglet os, at gode ideer og kreative sind kan sikre fremtiden for danskerne. Men den tanke er en fuser. Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister

Lønnen udgjorde altså en stor del af de samlede omkostninger, og derfor virkede det som en god idé at flytte produktionen til et land med lavere lønninger.

I takt med at det bliver billigere at automatisere produktionen, falder lønnens andel af de samlede omkostninger. Derfor er det også mindre afgørende, om medarbejderne har den allerlaveste løn.

Snarere er det vigtigt, at medarbejderne er tilstrækkeligt godt uddannet til at betjene maskinerne, og så er Danmark pludselig ikke noget dårligt bud på et produktionsland, lyder logikken, som også erhvervs- og vækstministeren abonnerer på.

Den kreative klasse

Opvarmningen til en dansk industristrategi har været i gang længe.

Går man blot 10 år tilbage i tiden, var tabet af produktionsarbejdspladser til Kina og andre lavtlønslande ikke noget, der vakte den store bekymring blandt politikerne.

Danskerne skulle leve af at være kreative, innovative og udvikle nye produkter, som man så kunne lade andre om at fabrikere, lød rationalet.

Særligt amerikaneren Richard Floridas teorier om den 'kreative klasse' som drivkraft for den økonomiske udvikling var en stor inspiration for mange danske politikere. Og en egentlig industriminister har vi ikke haft siden 1994.

Høj politisk prioritet

Med krisens indtog gik det imidlertid op for mange, hvor stor betydning industriproduktion har for økonomien og antallet af arbejdspladser.

Under Thorning-regeringen har industripolitikken efter fleres opfattelse fået lidt af en genfødsel. Folketinget har vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne, så industrivirksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Og sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget den såkaldte Vækstplan DK, der blandt andet sænker både selskabsskat og energiafgifter for adskillige milliarder.

Både i erhvervslivet og blandt de fagforeninger, der organiserer de ansatte i industrien, bliver det set som et tegn på, at Danmark som produktionsland igen har fået politisk prioritet.

Ganske symptomatisk blev den daværende radikale energiordfører Rasmus Helveg Petersen også sat på plads af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da han for to år siden fik sagt, at den store danske industrivirksomhed Aalborg Portland ikke var en del af fremtiden.

En fuser

Første spadestik til en egentlig industristrategi kom fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i januar sidste år.

Her skrev hun sammen med flere erhvervsledere en kronik under overskriften 'Made in Denmark':

»I årevis har vi foregøglet os, at gode ideer og kreative sind kan sikre fremtiden for danskerne. Men den tanke er en fuser. Industriproduktion er nødvendigt for at beholde vores styrkeposition,« fremgår det af kronikken.

Et par måneder senere slog en af medforfatterne, Novozymes-direktør Peder Holk Nielsen, i et interview med Ugebrevet A4, til lyd for, at regeringen burde lancere en 'langsigtet industripolitisk vision' for at fastholde danske produktionsarbejdspladser.

Læs interviewet med Peder Holk Nielsen her

Sohns samfundskontrakt

Den opfordring blev læst langt ind i regeringspartierne, blandt andre af forhenværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (S).

Han kom ganske vist galt af sted, da han kort efter skiftet fra SF til Socialdemokraterne i Jyllands-Posten foreslog en '10-årig samfundskontrakt', hvor blandt andre lønmodtagerne skulle være med til at holde virksomhedernes omkostninger i ro.

Læser man selve kronikken, ligger den imidlertid i direkte forlængelse af Novozymes-direktørens forslag om en industripolitisk vision.

»Hvis man skal vende udviklingen og skabe produktionsarbejdspladser i Danmark, kræver det en langsigtet indsats med en bred palet af tiltag, der sikrer stabilitet til virksomhederne, så de tør investere i Danmark,” lyder det i dag fra Ole Sohn, der nu blot er menigt medlem af Folketinget.

Venstre venter og venter ...

Opfordringen fra Peder Holk Nielsen blev også taget op af den nye minister, Henrik Sass Larsen. I efteråret, blot en måned efter at han overtog posten som erhvervs- og vækstminister, meddelte han, at regeringen vil lancere en industristrategi.

Vi er klar til den helt store tur. Også noget af det, der gør ondt. Kim Andersen, erhvervsordfører, Venstre

Egentlig skulle den have været lanceret inden udgangen af 2013, men det skete ikke, og på Christiansborg er oppositionspartierne ved at være utålmodige.

»Vi venter og venter og venter. Hvis man ikke kan komme med udspillene, er det mærkeligt, at man gør noget ud af at annoncere det,« siger erhvervsordfører Kim Andersen fra Venstre.

Her ser man gerne en 'stor og ambitiøs' pakke, der tager fat på særligt skatter og afgifter.

»Vi er klar til den helt store tur. Også noget af det, der gør ondt,« siger Kim Andersen, der ser industristrategi og vækstpakke som to sider af samme sag.

Til kamp for virksomhederne

I fagforbundet Dansk Metal, der organiserer en stor del af de ansatte i industrien, er man i store træk enige med Venstre.

Dansk Metal har præsenteret sit eget bud på en industristrategi under overskriften 'Vi vil arbejde for bedre vilkår for danske virksomheder'.

Formålet er flere arbejdspladser, og derfor er det afgørende for Dansk Metal, at virksomhederne har gode vilkår til at klare sig i den internationale konkurrence.

»Virksomhederne skal skabe nye arbejdspladser til erstatning for dem, der flytter ud af landet. Det kræver ordentlige rammevilkår for virksomhederne. Blandt andet skal de ikke være belastet af voldsommere afgifter end i andre europæiske lande,« siger forbundsformand Claus Jensen.

Latte-drikkende københavnere

Han gæstede sidste år Venstres landsmøde, hvor talen også faldt på industriens rolle.

»Her har vi et interessefællesskab. Det nytter ikke, at vi lægger gode danske virksomheder alle mulige hindringer i vejen. Det dur for eksempel ikke, at vi presser dem ud af landet med tårnhøje energiafgifter.«

»Jeg er godt klar over, at energitunge virksomheder som Cheminova, Aalborg Portland og Nordic Sugar virker som en rød klud i hovedet på caffe latte-drikkende københavnere. Men i den virkelige verden betyder den slags arbejdspladser,« sagde Claus Jensen.

I erhvervsorganisationen DI er skatter og afgifter ligeledes blandt de øverste punkter på ønskelisten.

»Vi kommer ikke udenom skatter og afgifter, når vi skal forbedre virksomhedernes muligheder for at konkurrere med udlandet,« siger direktør Tine Roed.

Uddannelse skal der til

Hovedorganisationen LO, der ligeledes har spillet ud med en række anbefalinger til regeringens industristrategi, forsøger at anlægge et bredere perspektiv.

»Det er rigtig vigtigt, at man ikke ser for ensidigt på det og falder i den grøft, der kun fokuserer på lønkonkurrenceevne,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Han mener, at man også bør se på en række andre rammebetingelser for virksomhederne.

Det er for eksempel vigtigt, at virksomhederne har adgang til 'den fornødne veluddannede arbejdskraft', siger Ejner K. Holst, som gerne ser, at efteruddannelse af de ansatte i industrien bliver en del af regeringens strategi.

På uddannelsesfronten kan regeringen hente hjælp i den såkaldte 'VEU-milliard', der blev aftalt som led i sidste års vækstplan. Pengene skal gå til mere og bedre voksen- og efteruddannelse i de kommende fire år.

I løbet af foråret skal det besluttes, hvordan pengene skal bruges, og milliarden kan således også blive en del af arbejdet med en vækstpakke og industristrategi.