ARBEJDERKULTUR

Sammenhold, du

Af

Mange fodboldklubber har stærke rødder i arbejderkulturen, og det præger klubbernes selvopfattelse i dag. I Brønshøj Boldklub værner man om fællesskab som en bærende værdi i en klub skabt af faglærte og ufaglærte arbejdere.

Hvepsene fra Brønshøj bryder sig ikke om kloge ugler. Det stikker dog ikke så dybt, fortæller hvepsenes formand Steen Jørgensen. 

Hvepsene fra Brønshøj bryder sig ikke om kloge ugler. Det stikker dog ikke så dybt, fortæller hvepsenes formand Steen Jørgensen. 

Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Når Brønshøj Boldklubs førstehold har spillet på hjemmebane i landets næstbedste række, kommer spillerne efter kampen og omklædning ud til klubbens fans og frivillige, hilser på og får en sludder om kampen, mens de drikker en sodavand eller øl.

Vi vil gerne vise, at ingen er finere end andre herude. Vi gør ikke forskel på folk, og alle forsøger at behandle hinanden lige. Jan Juul Jørgensen, formand, Brønshøj Boldklub

Det er en hyggelig tredje halvleg for alle parter, men det er også en tradition, der har en stærk signalværdi, fortæller Jan Juul Jørgensen, formand for klubben siden februar i år.

»Vi vil gerne vise, at ingen er finere end andre herude. Vi gør ikke forskel på folk, og alle forsøger at behandle hinanden lige. Vi fik for nylig en ny spiller fra Brøndby, som bemærkede den korte afstand mellem folk, og at alle snakker med alle på tværs. Det kommer hurtigt ind under huden på alle omkring klubben,« siger han.

Idræt har historisk set haft en betydningsfuld plads i arbejderkulturen, og især fodbold har haft stærke rødder i kulturen som den mest fremtrædende holdsport.

En klub uden stærke pengemænd

Brønshøj Boldklub er i modsætning til andre klubber ikke direkte udsprunget af arbejderbevægelsen, men har alligevel stærke arbejderrødder.

Klubben blev stiftet i 1919 og var frem til 1972 beliggende i et kvarter domineret af faglærte og ufaglærte arbejdere. Og det sætter stadig sit præg på klubben, forklarer Jan Juul Jørgensen, der selv er jurist og har spillet i klubben siden barnsben og i en periode fra 1979 til 1989 huserede på førsteholdet.

»Hvis nogen ikke klarer sig så godt, så har alle et ansvar for, at de kommer ind i varmen. Fællesskab er en vigtig værdi for os. Gamle klubmedlemmer forbliver knyttet til klubben på frivillig basis og laver arrangementer, så der kan tjenes penge til at støtte ungdommen. De giver en hjælpende hånd uden at få noget igen,« siger han og fortsætter:

»Vi har ikke mæcener eller rige støtter, så når økonomien skal hænge sammen, går vi til medlemmerne, som hiver små beløb op af lommerne, og det er ikke folk, der har voldsomt mange penge,« siger han.

Ugler i mosen

Internationalt er fodbolden rig på arvefjendeopgør mellem klubber, der har rødder i forskellige bydele og samfundslag. Herhjemme kendes det fra eksempelvis lokalopgøret mellem de to Odense-klubber, arbejderklubben B 1909 og OB, eller Boldklubben Frem fra Valby mod KB fra det velhavende Frederiksberg.

Og når Brønshøj Boldklub spiller hjemme mod AB, gjalder råbet ’Ingen ugler i vores mose’ ned over modstanderne fra de inkarnerede fans af hjemmeholdet. Det kræver nok en forklaring. Bydelen Brønshøj ligger i nærheden af Utterslev Mose, og AB er en forkortelse for Akademisk Boldklub.

Uglen er jo symbol på de kloge og belæste, og akademikere tilhører en anden kultur, så vi markerer lige forskellen. Steen Jørgensen, formand, fanklubben ’Hvepsene’

Det er mest godmodigt drilleri, forklarer Steen Jørgensen, formand for klubbens officielle fanklub ’Hvepsene’, der har navn efter klubbens kælenavn som følge af de sort- og gulstribede trøjer.

»Uglen er jo symbol på de kloge og belæste, og akademikere tilhører en anden kultur, så vi markerer lige forskellen, men det stikker ikke dybere end som så,« siger han.

En vigtig spiller i integrationen

Steen Jørgensen er 53 år; han er postbud og spillede selv i klubben som ungdomsspiller fra 1968 til 1978. Han er et eksempel på, at mange forbliver knyttede til klubben efter deres aktive periode og i stedet får en anden rolle som nu i hans tilfælde formand for de cirka 150 organiserede fans i supporterklubben.

»Blandt de faste fans har folk forskellig baggrund. I bestyrelsen er der en kontorassistent, et postbud, en arbejdsleder og en lastbilchauffør.  Politik fylder ikke meget, men det strækker sig fra kommunister til Dansk Folkeparti. Først og fremmest handler det om sammenhold,« siger han.

Med udflytningen til Tingbjerg i 1972 har klubben gennem årene i stigende grad indtaget en vigtig rolle som aktør i integrationen af de mange indvandrere, som bor i Tingbjerg. Klubben gør en indsats på flere niveauer, fortæller Steen Jørgensen.

»Spillerne tager nogle gange over på skolen og deltager i idrætstimerne. I klubben har vi i samarbejde med kommunen haft et værested, hvor skoleelever kunne komme om eftermiddagen efter skoletid og spille fodbold eller få lektiehjælp, uanset om de var medlem eller ej. Det handler om socialt ansvar,« siger han.

De senere år har livet i Tingbjerg i nogen grad været præget af den eskalerende bandekrig i det storkøbenhavnske område, hvor Tingbjerg har huset en af grupperingerne. Det har haft den uheldige konsekvens for Brønshøj Boldklub, at forældre har været nervøse for at sende deres børn til fodbold så tæt på bandekrigen. Og en enkelt gang troppede en flok bandemedlemmer op på anlægget og bad et helt hold om at skride, fortæller Steen Jørgensen. Det er dog så småt ved at lysne.

»Vi har fået lidt nemmere ved at trække unge til i takt med, at bandekrigen ikke fylder så meget i medierne mere. Vi kan kun håbe, at det fortsætter sådan, for klubben vil gerne yde et positivt bidrag til integrationen i området. Men det forudsætter, at børnene trygt kan komme og lære at spille fodbold.«