Samfundets svageste får økonomisk baghjul

Af | @IHoumark

Mennesker på offentlig forsørgelse får betydeligt mindre fremgang i deres indtægter end folk i job. Hele 10 procent mindre fremgang de seneste 10 år er det efterslæb, de dårligst stillede må leve med, viser nyt notat. Forskellen medvirker ifølge ekspert til farlig polarisering og ­social eksklusion.

INDTÆGTSKLØFT Seniorer, handicappede og kontanthjælpsmodtagere sakker længere og længere bagud, når det gælder indtægter. I løbet af 10 år er reallønnen for folk i job steget med 15 procent, mens den for overførselsmodtagere kun er steget med 5 procent. Dermed vokser skellet mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor – velstillet og dårligt stillet.

Tallene stammer fra et notat udarbejdet af konsulentfirmaet Slotsholm for Ugebrevet A4. Notatet dokumenterer, at reguleringen af ydelserne til folk på offentlig forsørgelse langt fra følger den almindelige lønudvikling. Eksempelvis er forskellen mellem at være i job og på folkepension steget markant.

I 1998 tjente en almindelig lønmodtager i gennemsnit 271.000 kroner om året, mens en enlig folkepensionist fik 93.000 kroner. I 2007 nåede lønmodtageren op på en årsindkomst på 377.000 kroner, mens pensionisten fik 119.000 kroner.

Gabet mellem de to gruppers indkomster er således vokset fra i gennemsnit 178.000 kroner for 10 år siden til 258.000 kroner i dag.

Udviklingen vækker harme hos Peter Halkjær, som er økonom i Ældre Sagen.

»Folkepensionisterne og andre modtagere af overførselsindkomster bliver gradvist forarmede. Det er noget skidt, for det medfører øget ulighed i samfundet og gør det mere nødvendigt for folk at sikre sig med pensionsordninger og forsikringer,« siger Peter Halkjær.

Efterslæbet på folkepensionen gør særligt ondt i øjeblikket på grund af prisudviklingen. Eksempelvis er priserne på brød, æg, mælk og ost steget med over 10 procent i løbet af et år.

»Vi får mange henvendelser fra vores medlemmer om ældre, der har økonomiske problemer på grund af de store prisstigninger på fødevarer og brændsel. De fattigste ældre er meget sårbare over for de stigninger, for basale ting som mad og varme er noget af det sidste, de kan spare på,« siger Peter Halkjær.

Mens almindelige lønmodtagere i år oplever en lille fremgang i deres rådighedsbeløb, så oplever overførselsmodtagerne en direkte nedgang ifølge Danske Bank. Privatøkonom Las Olsen forklarer, at Danske Bank regner med en inflation i år på 3,4 procent, mens satsreguleringen er på 2,9 procent. Det vil sige, at folk på offentlig forsørgelse får en indtægtsnedgang på 0,5 procent.

Der skabes skel

Den stigende forskel mellem at være i job og stå uden for arbejdsmarkedet er bestemt ikke Socialdemokraternes kop te. Partiets socialordfører Mette Frederiksen siger:

»Vi er foruroliget over tendensen til stigende ulighed, for den foregår også på en lang række områder ud over satsreguleringen. Eksempelvis i forhold til skattelettelser.«

Formanden for SF’s folketingsgruppe og finansordfører Ole Sohn er også forarget over det voksende indtægtsgab.

»Overførselsmodtagernes lave indtægter gør, at de nemt bliver socialt ekskluderet. Eksempelvis når de ikke kan holde fødselsdag for deres børn eller give dem en ny cykel. Hvis man synes, det er rimeligt, skal man bare gøre som VKO-flertallet og give flere skattelettelser.«

Socialdemokraterne og SF overdriver betydningen af indtægtskløften, mener medlem af Folketingets socialudvalg for Venstre Anne-Mette Winther Christiansen.

»Jeg oplever ikke, at forskellene mellem lønmodtagere og overførselsmodtagere er så voldsomme. Der er mulighed i dag for at leve og fungere udmærket på en overførselsindkomst. Med til billedet hører også, at der nu er rig mulighed for at komme i arbejde – også ganske få timer om ugen for dem, der ikke kan klare mere. Derudover har vi med den seneste skatteaftale sat personfradraget op – hvilket især overførselsmodtagerne har glæde af, og ældrechecken stiger med op til 10.000 kroner næste år. Det ændrer ikke på satsreguleringen, men det hører med til billedet,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Den voksende forskel i indtægter mellem lønmodtagere og overførselsmodtagere kan medføre, at danskerne i langt højere grad bliver opdelt i forskellige samfundsgrupper end i dag, advarer cand. polit. og konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Henning Hansen.

»På længere sigt er risikoen ved et stigende indtægtsgab mellem lønmodtagere og overførselsmodtagere, at vi får et mere polariseret samfund med subkulturer og ringere sammenhængskraft,« siger Henning Hansen og fortsætter:

»Jeg er mest bekymret for de sårbare menne­sker, der har fået nedsat deres ydelser som følge af for eksempel kontanthjælpsloftet eller 300-timers reglen. Mange af dem kan ikke uden videre flytte i en mindre lejlighed eller finde sig et job, hvis de har problemer med økonomien. De kan blive virkelig forarmede.«

»Fattige betaler til røvfattige«

Når Finansministeriet beregner den årlige satsregulering – hvor meget overførselsindkomster skal stige – trækkes 0,3 procentpoint under bestemte forudsætninger ud til den såkaldte sats­pulje. Puljen, der kaldes »De fattiges finanslov« rummer i år 851 millioner kroner, der gives til en stribe projekter møntet på især samfundets svageste. Puljen vil komme til debat i Folketinget i løbet af efteråret, og det er der god grund til, mener formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.

»Som Satspuljen er nu, fodrer man hunden med dens egen hale. Mennesker med de dårligste økonomiske ressourcer betaler indirekte til sig selv. Det er problematisk, at hver gang der via Satspuljen kommer nye penge til de handicappede, så tages det fra de penge, jeg kan bruge hos købmanden. Jeg får mindre mulighed for at købe ind, gå til koncerter eller tage i biografen. Det går ud over mine muligheder for at deltage i samfundet,« siger Stig Langvad.

Enhedslisten og SF ønsker en fuld satsregulering, så overførselsmodtagerne ikke længere skal give 0,3 procent om året til projekter, som de ikke nødvendigvis får direkte gavn af. SF foreslår, at pengene skal komme fra en stigning i energiafgifterne, så den bredeste del af befolkningen bidrager.

»Vi vil gerne sikre overførselsmodtagerne en fuld regulering af deres indkomster, bevare Sats­puljen og samtidig sikre en permanent finansiering,« forklarer SF’s Ole Sohn.

Hos Socialdemokraterne har der været delte meninger om finansieringen af Satspuljen. Men på Socialdemokraternes kongres tidligere på måneden fik Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen i København, flertal for et forslag om, at det ikke længere skal være socialdemokratisk politik, at der tages penge fra overførselsmodtagerne til Satspuljen.

»Som finansieringen af Satspuljen er i dag, er det fordelingspolitisk helt skævt. Eller som LO’s formand Harald Børsting så rammende har sagt, »det er jo en absurd tanke, at de fattige skal betale til de røvfattige«,« siger Anne Vang.

Venstrefløjens ønske om årligt at give overførselsmodtagerne 0,3 procent mere på bankkontoen afvises af Venstre.

»Som udgangspunkt har vi den model for satsreguleringen, som vi har i dag. Hvis man ændrer på systemet, er jeg bange for, at midlerne til Satspuljen pludselig forsvinder ud i mørket under en finanslovsforhandling,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Dansk Folkeparti foreslår, at Satspuljen for 2009 suspenderes, så overførselsmodtagerne kan få en højere indkomstfremgang i 2009. De projekter under Satspuljen, der kan samles politisk flertal for fortsat at støtte, skal så på finans­loven. Forslaget fra Dansk Folkeparti bliver dog næppe til noget, for det mødes med skepsis hos både Venstre og Socialdemokraterne.

»Vi må se på, hvad der måtte komme af forslag til regulering af Satspuljen. Jeg er på ingen måde til sinds at suspendere eller afskaffe den,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Mærkbare undtagelser

Selv hvis man antager, at Satspuljens midler blev spredt ud på alle modtagere af overførselsindkomst, så halter de stadig efter den almindelige lønudvikling. Medregnes Satspuljens penge har folk på arbejdsmarkedets sidelinje siden 1998 haft en realvækst i indkomst på otte procent. Dermed er der stadigvæk et godt stykke vej op til de 15 procent, som LO-arbejderen har haft i samme periode.

Når pengene til Satspuljen ikke alene forklarer den voksende indtægtskløft mellem ansatte og overførselsmodtagere, skyldes det den måde, satsreguleringen udregnes på. Tilbage i 1990 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at overfør­slerne skal følge lønudviklingen for en almindelig privatansat lønmodtager. Men der er nogle væsentlige undtagelser.

Når satserne skal beregnes i Finansministeriet, medtages ikke den del af ansattes lønpakker, der rummer arbejdsgivernes indbetaling til pensionsordninger og betaling for overarbejde samt bedre aflønning på grund af højere uddannelsesniveau. Især den manglende indregning af pensionsindbetalingerne skaber disharmoni mellem lønudvikling og satsregulering.

»Man skal ikke i satsreguleringen tage hensyn til pensionsindbetalingerne, for de giver jo ikke almindelige lønmodtagere en forbrugsmulighed nu og her, og så skal overførselsmodtagerne heller ikke have det. Derimod er der god grund til at se på, hvordan overførselsmodtagere kan få mere ind på pensionsopsparingen,« siger Ole Sohn fra SF.

Plastre er små

Ud over den årlige opjustering af satserne for offentlig forsørgelse, vælger politikerne fra tid til anden at give udvalgte grupper lidt ekstra i form af eksempelvis ældrecheck eller førtidspensionscheck. De ekstra bevillinger opvejer dog langt fra den lavere satsregulering. Reguleringen medfører nemlig, at overførselsmodtagerne – samlet set – i forhold til den generelle lønfremgang siden 1997 årligt går glip af mere end cirka 15 milliarder kroner. Til sammenligning beløber ældre- og førtidspensionscheck sig til cirka to milliarder kroner om året.

Konsulent Henning Hansen fra CASA mener, at der er et stort behov for at få moderniseret satspuljerne. Det skal gøres smartere og hur­tigere.

»I Frankrig har de store prisstigninger på fødevarer og energi sat gang i en debat om at ændre på den måde, som satserne for overførselsindkomster reguleres på. De fattigste har et andet forbrugsmønster end den øvrige del af befolkningen, og når priserne på basisting som mad og brændsel stiger, så rammes de ekstra hårdt. Derfor kunne man overveje fremover at regulere satserne mere specifikt efter et forbrugsmønster-indeks,« siger Henning Hansen.

Satsreguleringen bygger i dag på tal for lønudviklingen, som ligger to år tilbage. En hurtig­ere regulering kunne ifølge Henning Hansen foregå, hvis man i stedet valgte at bruge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som opdateres måned for måned.