Samfund i opløsning

Af Finn Danielsen, medlem af PMF’s forretningsudvalg

Den offentlige sektor er ikke bare en producent af nogle serviceydelser, som private lige så godt kunne tage sig af. Den repræsenterer det, man i et samfund har valgt at være fælles om.

Hvad har offentligt ansatte på klodens kontinenter til fælles - ud over at være offentligt ansatte? Mere end man måske skulle tro, kan jeg røbe. For er nogen i tvivl om globaliseringens virkelighed, så spørg offentligt ansatte i de forskellige verdensdele om deres aktuelle udfordringer og problemer. Man vil opdage, at svarene er forbløffende ens. Den erfaring gjorde jeg selv, da jeg for nylig deltog i en verdenskongres for offentligt ansatte.

Det er ikke kun i Danmark, der skal udliciteres og privatiseres – og skæres i den fælles velfærd. Det er den generelle ramme for såkaldt »modernisering« af den offentlige sektor i store dele af verden. Med den forskel ganske vist, at der i rige lande som Danmark skæres ned, mens fattige lande forhindres i at opbygge et økonomisk fundament for offentlig opgaveløsning – ikke mindst på grund af store gældsbyrder. Den globale bølge af privatiseringskrav og nedskæringer er en dagsorden, der især sættes af en nyliberalistisk økonomisk politik og af multinationale firmaers uhyrlige økonomiske magt. Politikken forvaltes nidkært af blandt andre Verdensbanken, Den internationale Valutafond og organisationen for verdenshandel WTO. Den gennemføres med en tvangsmæssighed og henvisning til en økonomisk nødvendighed, der står i et ironisk forhold til de liberale frihedstanker, der angiveligt er dens begrundelse.

I frihedens, demokratiets og markedsstyringens navn får vi i stigende omfang udhulet national og lokal selvbestemmelse. I Danmark opløses dele af vores samfunds sammenhængskraft under dække af individuelle hensyn og såkaldte »frit valg«-ordninger. I ulandene er der slet ikke råd til at dæmme op for social opløsning med det »kit«, som offentlig opgaveløsning kunne være.

22Det er ikke overraskende, at pengemagten med overgangen fra industri- til servicesamfund søger nye områder for profit. Der er derfor fokus på service. Men offentlig opgaveløsning er ikke bare produktion af serviceydelser, som private lige så godt kunne tage sig af. Den offentlige sektor repræsenterer det, man i et samfund har valgt at være fælles om.

Det, jeg her har beskrevet, er negative effekter af globaliseringen. Man kunne sagtens forestille sig en positiv globalisering, der lagde vægt på fællesskaber, nationalt og globalt. Det vil blandt andet sige politisk regulering, faglige rettigheder og offentlige institutioner. Men det er jo netop de ultimative fy-ord i enhver nyliberalistisk mund. Her er markedet Gud.

Det tjener imidlertid ikke noget formål af den grund at gøre sig til modstander af globaliseringen. Globaliseringen er et uomgængeligt vilkår.

Men der er behov for en helt anden måde at tænke globalisering på. Og en god måling på, om det sker, er at se på udviklingen af den offentlige sektor – i både rige og fattige lande.