Salg af offentlige opgaver er ideologisk

Af

I dag bruger kommunerne i snit hver fjerde skattekrone til at købe opgaver fra private virksomheder. Men det er ikke nok. Regeringen og KL kræver nemlig, at endnu flere opgaver i fremtiden skal i udbud blandt private leverandører. Om det er en god eller dårlig ide afhænger helt af politisk observans, fastslår flere eksperter og kommuner.

UDSALG Skal madpakken i børnehaven leveres af en kommunalt ansat madmor eller af et privat cateringfirma? Det politiske spørgsmål deler byråd landet over disse dage. Spørgsmålet handler nemlig ikke kun om bespisning af de mindste borgere i samfundet - det handler i lige så høj grad om, hvorvidt man tror det offentlige eller det private løser opgaven bedst og billigst.

Siden VK-regeringen indtog ministertaburetterne i 2001, har private leverandører i stigende omfang bevæget sig ind på hidtidige offentlige opgaver. Alene fra 2006 til 2008 steg værdien af de opgaver, kommunerne sendte i udbud, med 17,5 milliarder kroner - til et samlet beløb på knap 53 milliarder kroner i 2008.

Rengøring på hospitalerne, vikarbemanding i ferieperioder, frugtordninger på rådhusene, ældreomsorg og aktivering af ledige er bare et par eksempler på opgaver, der gennem de seneste år er blevet udliciteret til private udbydere. Men når kommunalbestyrelser landet over beslutter, om opgaverne skal udbydes til private hænder, eller løses af offentligt ansatte, er det ikke bare penge, men også partifarve, som afgør valget.

»I sidste ende er det et politisk spørgsmål, om man vil konkurrenceudsætte de offentlige opgaver eller ej. De borgerlige mener, at private leverandører kan gøre det lige så godt som kommunale, mens Socialdemokraterne og SF mener, at man har mere styr på opgaverne, hvis man holder dem i kommunen,« siger Anders Brinch Larsen, direktør for Miljø & Teknikforvaltningen i Norddjurs Kommune, der er den kommune i Danmark, som sender færrest offentlige opgaver i udbud.

Et studie fortaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) konkluderer ligeledes, at blandt andet borgmesterens partifarve har en signifikant betydning for, om kommunen i højere eller mindre grad udbyder offentlige opgaver til private udbydere.

»Det gør en forskel, hvilken borgmester der sidder på posten. Kommuner med borgmestre fra enten Venstre eller de konservative har en større udliciteringsgrad end socialdemokratiske kommuner,« fortæller Lene Holm Pedersen, forskningsleder i AKF, og henviser til en videnskabelig undersøgelse, der udpegede borgmesterens partitilhørsforhold, som én af de mest udslagsgivende faktorer blandt ti undersøgte parametre.

Partifarve afgør privatisering

På leverandørsiden oplever man også, at lysten til at sende opgaver i udbud afhænger af, hvilken farve der sidder på magten i den enkelte kommune. Én af de helt store private serviceudbydere, ISS, mener, at det ofte er ideologisk bestemt.

»Der findes mange hellige dogmer om udlicitering. Og mange steder er det, der vurderes som helligt, afgjort af byrådets politiske flertal,« siger Maarten van Engeland, direktør i ISS Danmark og formand for DI Service, der er Dansk Industris branchefællesskab for servicevirksomheder.

Uanset om kommunernes lokale folkevalgte går med slips eller sutsko, så står alle som én dog overfor et krav fra regeringen og KL: mere end en fjerdedel af de offentlige opgaver skal sendes i udbud. Den seneste økonomiaftale indeholdt nemlig en beslutning om, at kommunerne i 2010 skal sende mindst 26,5 procent af de opgaver, der kan udliciteres, i udbud.

Her er der så til gengæld ingen hellige køer, for stort set alle offentlige opgaver kan i princippet sendes videre til en privat leverandør, hvis kommunerne mener, at der er et marked for opgaverne. Som Konkurrencestyrelsen forklarer:

»At konkurrenceudsætte opgaverne, handler om, at det offentlige skal skabe konkurrence om en opgave. Man tager ikke stilling til, om det er det offentlige eller det private, der skal løse opgaven. Der skal skabes en konkurrence, hvor dem, der vinder, er dem, der kan levere bedst og billigst,« forklarer Pia Ziegler, kontorchef for offentlige udbud i Konkurrencestyrelsen.

I princippet betyder det, at kommunen selv kan vinde opgaverne, hvis deres tilbud er lige så økonomisk attraktivt som de private udbyderes. Men i praksis sker det yderst sjældent, vurderer samtlige af de kilder, Ugebrevet A4 har talt med.

Om private udbydere får mulighed for at komme til det kommunale fad af opgaver, afhænger ikke kun af borgmesterens ideologi. Ifølge undersøgelsen fra AKF har kommunens økonomi og ressourcer også betydning. Således viser det sig, at rige kommuner i højere grad udliciterer end fattige kommuner, fortæller forskningsleder Lene Holm Pedersen:

»Man kunne tro, at en fattig kommune, der er under økonomisk pres, var mere tilbøjelig til at sende opgaver i udbud. Men sådan forholder det sig ikke. Undersøgelsen viser, at jo større skattegrundlag kommunen har, desto mere tilbøjelig er kommunen til at udlicitere. Det viser, at man skal have ressourcer, hvis man skal sætte opgaver i udbud.«

Det er også vurderingen fra Steen Treumer, juridisk professor fra Copenhagen Business School (CBS). Han beskriver udbudsrunder som en ekstremt tung, administrativ opgave.

»Jeg tror, at den kompleksitet, der er forbundet med udbud, helt klart kan afskrække nogle kommuner,« siger han.

Én af de kommuner, der ikke lader sig skræmme, er Gribskov Kommune, der er den absolut mest udliciteringsvillige kommune i landet. Her er borgmesteren en venstremand og med et befolkningsgrundlag, der i gennemsnitlig tjener en halv million kroner per husstand, har kommunen placeret sig blandt landets 20 rigeste kommuner set i forhold til husstandsindkomst. Kommunen udbød knap 40 procent af opgaverne til private leverandører sidste år, og forventer at procentdelen stiger yderligere i 2010, fortæller vicekommunaldirektør Claus Thykjær.

»Andre siger, at det er dyrt, at sende opgaverne i udbud, men vi er klædt godt på til at drive samarbejdet med de private virksomheder. Vi har bygget en enhed op, der er skarp til at lave udbud og håndhæve kontrakterne med de private leverandører,« forklarer Claus Thykjær.

I Nyborg Kommune er der derimod langt til målet om at sende 26,5 procent af opgaverne i udbud i 2010. Her valgte man nemlig sidste år blot at konkurrenceudsætte 17,1 procent af de kommunale opgaver. Stik mod statistikken har Nyborg en borgmester fra Venstre, men til gengæld ligger kommunen blandt de 25 fattigste kommuner, når man ser på den gennemsnitlige husstandsindkomst i kommunen. Økonomichef Anders Sørensen mener ikke, at kommunen nødvendigvis opnår en kvalitetsmæssig gevinst ved at sende opgaverne i udbud.

»Det er et ret begrænset antal opgaver, som vi sender i udbud. Én ting er pris, men noget andet er kvalitet. Derfor har vi for eksempel valgt at trække dele af rengøringen, der tidligere var udliciteret, tilbage igen,« siger Anders Sørensen og tilføjer: »Vi har i forbindelse med strukturreformen og serviceharmoniseringen lavet et internt tværgående rengøringsteam for hele kommunen, der kan konkurrere prismæssigt med de private, idet private også skal have dækket fortjenesten. Og så har vi bedre styr på kvaliteten og leverede rengøringstimer.«

Næsten alt er på bordet

Bortset fra nogle få undtagelser i form af kommunale myndighedsopgaver, kunne de fleste opgaver i princippet tages ud af offentlige hænder, mener cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen:

»Vores anbefaling er, at vi sætter os en målsætning om at udlicitere 70 procent af de offentlige opgaver over de næste 10-15 år. Samfundet vil få meget store gevinster ved det, fordi der vil være en øget effektivitet, når det private står for opgavevaretagelsen,« siger han.

Ifølge CEPOS’ beregninger kan sådan et mål indbringe samfundet 15 milliarder kroner i besparelse. Et beløb, som er sød musik for mange borgmestre, der for tiden kører deres kommuner på en økonomi, hvor pengene er smurt tyndt ud over mange opgaver med høje forventninger til serviceniveauet. Men professor i udbudsret på CBS, Steen Treumer, mener, man bør stille et centralt spørgsmål, før man presser kommunerne til yderligere udlicitering.

»Det står kommunerne frit for, om de vil sende opgaverne i udbud. Men kommunerne har ikke udbudt i det omfang, som regeringen ønsker. Det er interessant, hvad der er baggrunden for den tøven, man kan konstatere hos det offentlige. Hvis man antager at præmissen om, at opgaverne kan løses lige så godt, men billigere, uden for de kommunale mure, hvorfor gør man det så ikke automatisk,« undrer Steen Treumer sig.

Hans kollega, professor Niels Blomgren-Hansen fra det økonomiske institut på CBS giver et muligt svar på spørgsmålet:

»Når så få kommuner udliciterer skyldes det nok mest af alt, at der ikke ligger en masse guld på gaden, der venter på at blive samlet op. Flere virksomheder har indset, at de ikke kan tjene penge på ældreomsorg eller daginstitutioner. Så er det jo mærkeligt, at presse kommunerne til at skulle udlicitere en vis mængde opgaver, hvis de har fundet ud af, det er en dårlig ide,« siger Niels Blomgren-Hansen, der har været medlem af regeringens konkurrenceråd og tidligere medlem af Udliciteringsrådet.

Tendensen tyder da også på, at flere kommuner trækker opgaver tilbage til offentligt regi. Formanden for DI Service, og direktør for ISS Danmark, Maarten van Engeland, siger:

»Vi ser lige nu den modsatte tendens af konkurrenceudsættelse i nogle kommuner. Efter kommunesammenlægningerne, kan vi se, at flere kommuner begynder at opbygge virksomheder. Efter de er blevet større, beslutter de sig for, at de selv vil drive rengøring eller madordninger.«

Men uanset om kommunerne vælger at sende opgaverne videre til de private, eller ender med at beholde dem internt i kommunen, så mener Kommunernes Landsforening at aftalen med regeringen om at konkurrenceudsætte mindst 26,5 procent af opgaverne er god for alle parter.

»Det er en god ide at konkurrenceudsætte opgaverne. Det medvirker til, at man får testet sin egen organisation. Selv om få af de opgaver, der sendes i udbud, ender med at blive vundet af kommunen selv, så synes vi, det er vigtigt at understrege, at aftalen ikke handler om udlicitering for enhver pris,« siger Rikke Thorlund Haahr, konsulent i KL.