Sabbatårene er på vej i graven

Af

11 procent af eleverne på de almene gymnasier vil holde to eller flere års pause i studierne. Det er markant færre end i 1997, hvor 53 procent holdt to eller flere års sabbat. Undervisningsministeren jubler, men eksperter advarer om, at de målrettede unge kan miste sociale og innovative kompetencer.

FOKUS De dage er talte, hvor enhver student med respekt for sig selv skulle føje en jordomrejse, et højskoleophold eller en periode som pædagogmedhjælper eller kassedame til sit generalieblad, før hun begyndte på en videregående uddannelse. Nutidens studenter er målrettede og skarpt fokuserede på at komme hurtigt videre i uddannelsessystemet. Det fremgår af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at 11 procent af eleverne på de almene gymnasier og 3 procent af elever på handels- og tekniske gymnasier planlægger at holde to eller flere års pause. Det er markant færre end i 1997, hvor 53 procent af eleverne på de almene gymnasier og 29 procent af eleverne på handels- og tekniske gymnasier tog to eller flere sabbatår.

Ugebrevet A4’s undersøgelse understreger således en tendens, der har været undervejs i en del år, mener studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange.

»Hvert år bliver der færre og færre, som tager sabbatår. Det er en konstant bevægelse i retning af kortere og kortere pauser mellem gymnasiet og universitet.«

Samme konklusion når uddannelsesforsker Camilla Hutters, der har skrevet ph.d.-afhandling om unges uddannelsesvalg:

»Flere og flere drøner direkte fra gymnasiet til den videregående uddannelse. Det står i skarp kontrast til en undersøgelse, jeg foretog i 2000, hvor der var virkelig mange af de unge, der overvejede to års sabbat eller mere.«

Ikke overraskende modtages resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse med glæde af undervisningsminister Bertel Haarder (V).

»De unge kunne nemt finde et arbejde og tjene mange flere penge, end de kan få i uddannelsesstøtte. Set i det lys er det meget betryggende, at langt de flest vil gå i gang inden for et år,« siger han.

At de nyudklækkede studenter har gode muligheder for at finde et arbejde netop nu, hersker der ingen tvivl om. Ledigheden er rekordlav, avisernes jobtillæg tommetykke og medierne spækket med historier om manglen på arbejdskraft.

Og netop manglen på hænder – også i fremtiden – får økonomiske eksperter og politikere til at stå i kø med argumenter for, hvorfor de unge skal hurtigere gennem deres uddannelse, så de kan komme i gang på arbejdsmarkedet.

Umiddelbart kunne det se ud, som om argumenterne preller af på de unge. I hvert fald afviser 80 procent af de adspurgte i A4’s undersøgelse, at debatten om mangel på arbejdskraft får dem til at begynde et studie tidligere, end de ellers havde gjort.

Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Noemi Katznelson mener dog ikke, at disse svar skal ses som et udtryk for, at de unge er upåvirkelige.

»Min fornemmelse er klart, at de unge er meget sensitive og påvirkelige. Indirekte lader de sig i høj grad påvirke af den dagsorden, der er fremherskende. Men det skal bare ikke lyde, som om de ikke selv bestemmer.«

Gry Möger Poulsen, nyvalgt formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), medgiver da også, at de unge i høj grad lytter til omgivelserne.

»Lige nu er dogmet, at det er vigtigt, vi skynder os igennem uddannelsessystemet. Det gør selvfølgelig indtryk. Alt andet ville være underligt,« siger hun.

A4’s måling viser også, at det er muligt at påvirke de unges adfærd. Her er de unge, som planlægger at holde et eller flere års sabbat, blevet spurgt om, hvad der kunne få dem til at droppe pausen mellem gymnasiet og det fremtidige studie. Øverst på listen blandt eleverne fra det almene gymnasium står en sænkelse af karaktergennemsnittet med én karakter. Blandt eleverne fra handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium vil en lavere uddannelsesstøtte til de videre studier have større betydning.

En yderligere understregning af de unges påvirkelighed er, at 38 procent i A4-målingen vil påbegynde deres videregående uddannelse hurtigere for at få del i den karakterbonus, regeringen har besluttet at give dem, der holder maksimalt to års sabbat. De vil ifølge de nye regler få ganget deres karaktergennemsnit med 1,08.

Samlet synes der altså ikke at være nogen tvivl om, at de unge kan tilskyndes til at fortsætte hurtigere i uddannelsessystemet.

Studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange mener dog, at de unges mere målrettede kurs også skyldes, at det er blevet lettere at komme i gang med ønskestudiet.

»Adgangskravene er sænket gebommerligt. I gamle dage havde man det meget svært, hvis man havde en elendig studentereksamen. Det har man ikke i dag, hvor meget få uddannelser har adgangsbegrænsninger, der virkelig batter. Så undskyldningen med, at jeg bliver nødt til at tage en pause for at samle point til kvote 2, den holder bare ikke længere,« siger han.

Jakob Lange tilføjer, at de unge også er blevet mere kræsne, hvilket får nogle til at droppe planerne om en pause i studierne.

»Mange bliver skræmt af de muligheder, de har i sabbatåret. Det er ikke trendy at krydre snakken over den ugentlige cafe latté med anekdoter fra jobbet som kassedame i Netto,« siger han.

At det forholder sig sådan, afvises dog pure af Gry Möger Poulsen, formand for DGS.

»Jeg har svært ved at genkende billedet af, at der bliver set ned på nogle job. Det centrale er, at jobbet skal kunne bruges i ens videre uddannelse og karriere. Det er her, målrettetheden blandt de unge slår igennem,« siger hun.

Sabbat er ikke kun skidt

Når nu både det offentlige og det private arbejdsmarked skriger på arbejdskraft, vil de fleste nok se en fordel i, at flere og flere unge vælger at drøne direkte fra gymnasiet og videre i uddannelsessystemet.

Undervisningsminister Bertel Haarder har da også svært ved at se nogen negative sider ved, at antallet af sabbatår bliver færre og færre. Han understreger dog gentagne gange, at han ikke har noget imod, at man tager et enkelt års pause mellem gymnasiet og universitet.

»Jeg vil ikke »pace« nogen. Men det har en række uheldige konsekvenser, hvis man bliver sent færdig med en eller anden eksotisk humanistisk uddannelse, fordi man har holdt mange års sabbat. Så er man mindre »ansættelig«,« siger Bertel Haarder.

Blandt flere af de eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, er holdningen dog en anden. De frygter, at de målrettede unge går glip af erfaringer, som kan vise sig nyttige senere hen.

En af eksperterne er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på DPU Noemi Katznelson. Hun er grundlæggende modstander af, at man kalder de unges pause mellem studierne for et sabbatår.

»Det bærer ved til en forståelse af, at de unge ryger fede cigarer, mens de daser på stranden i Thailand. Det behøver langt fra at være tilfældet. Det kan meget vel være, at man er i gang med noget, som har stor værdi for ens fremtidige karriere,« siger hun og tilføjer:

»I øjeblikket hersker der en snæver uddannelsestænkning. Den udbredte holdning er, at de unge kun er på vej mod arbejdsmarkedet, når de sidder foran et skolekateder. Men hvis den unge er skoletræt og umotiveret og i tvivl, så er det meget muligt, at vedkommende ville have lært mere i en anden sammenhæng.«

Noemi Katznelson tilføjer, at erhvervslivet også lægger vægt på, at de unge har andet og mere med sig end boglig viden.

»Sociale kompetencer, evnen til at tænke innovativt og pleje et netværk er nogle af de ting, som efterspørges mere og mere. Og de kvalifikationer hentes altså ikke kun i uddannelsessystemet,« siger hun.

Danske studerende bliver mere almindelige

Camilla Hutters, der har forsket i de unges stu-dievalg og sabbatår, er slående enig:

»Der sker også en kompetencedannelse i sabbatårene. De unge bliver mere selvstændige, og de gør erfaringer med forskellig slags arbejde, fagområder og livssituationer. Så jeg kan frygte, at vi mister noget, hvis alle bare hopper direkte fra gymnasiet og videre i uddannelsessystemet.«

Dertil kommer, at de unge under sabbatårene får en langt bedre forståelse for, hvad de vil beskæftige sig med, mener Camilla Hutters.

»Koblingen mellem uddannelse og arbejde bliver mindre og mindre gennemskuelig. De unge har svært ved at se, hvad det præcist er for et arbejde, de kvalificerer sig til ved at tage en bestemt uddannelse. Derfor har mange brug for at tænke deres studievalg nøje igennem,« siger hun.

Det synspunkt er studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet lodret uenig i. Han kalder det noget forvrøvlet sludder at sætte lighedstegn mellem en sen studiestart og et velovervejet og let studieforløb. Omkostningerne ved at fortryde er bare større, jo ældre du er.

»Den eneste grund til, at de ældre studerende måske klarer sig lidt bedre, er, at alderen trykker. Det er ikke det store problem for en 19-årig af skifte studie. Men hvis du er 24 år, så tænker du dig nok om en ekstra gang,« siger Jakob Lange.

Undervisningsminister Bertel Haarder tror heller ikke meget på, at mere eftertænksomhed skulle gøre underværker.

»Når jeg ikke ligefrem vil anbefale sabbatår, så er det, fordi jeg mener, at man udmærket kan forberede sine fremtidige studier, mens man går i gymnasiet. Det er jo ikke sådan, at ens studievalg bliver mere velovervejet, fordi man har været i tvivl i et år eller to,« siger han.

I det hele taget finder undervisningsministeren, at de danske skolebørn og studerende har al den tid, de måtte ønske sig.

»Der er intet land, hvor man pacer så lidt, som i Danmark. At gennemsnitsalderen blandt de universitetsstuderende er på vej ned, betyder blot, at vi er på vej til at blive lidt mere som resten af verden,« siger han.