Sabbatår er yt

Af

Ny undersøgelse viser, at hver tredje elev på de gymnasiale ungdomsuddannelser vil i gang med en videregående uddannelse med det samme efter overstået eksamen. De målrettede unge har taget budskabet om uddannelse i en fart til sig, mener eksperter. Nu planlægger regeringen at stramme grebet yderligere om de studerende. Men det kan ramme alle dem, som kommer sent i gang meget hårdt, lyder advarslerne.

TURBO Danske unge er for alvor ved at få fart på deres studiestart. I stedet for at rejse Asien rundt med rygsæk eller bruge et par år ved kassen i Netto vil flere unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse direkte efter, at huen er i hus.

Samlet set vil godt hver tredje – 35 procent – af gymnasieeleverne på det afsluttende studieår gå direkte videre på en anden uddannelse. Og kun en procent regner med at tage mere end to års sabbat. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Studievalg København blandt flere end 7.000 studerende på de gymnasiale ungdomsuddannelser – STX, HTX, HHX og HF – i Region Hovedstaden.  

Hvor et, to eller måske flere sabbatår for ikke så mange år siden nærmere var reglen end undtagelsen, så grinede eleverne over svarmuligheden ’To år eller mere’ til spørgsmålet om sabbat i den nye undersøgelse, fortæller souschef ved Studievalg København Jan Svendsen.

Ud over en massiv indsats fra studievalgscentrenes side mener Jan Svendsen, at den såkaldte 1,08-regel i høj grad har en del af æren for, at de unge vil hurtigere i gang. Reglen betyder, at de unge kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de begynder på en uddannelse inden for to år efter studentereksamen.

»Reglen har sammen med andre regler på uddannelsesområdet helt klart gjort, at flere tænker på uddannelse hurtigere,« siger Jan Svendsen, der dog også peger på finanskrise og mediernes fokus på uddannelse som en af forklaringerne.

Regeringspartiet Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen glæder sig over, at så mange unge tilsyneladende har tænkt sig at gå direkte til en videregående uddannelse – og dermed også kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

»Resultaterne viser jo, at reglen virker, og at den motiverer nogle, der karaktermæssigt måske står på vippen. De bliver jo bestyrket, når de sætter sig ned og regner på, hvad det kan have af konsekvens, hvis de går i gang med det samme. Og det var jo det, der var hensigten. Så vi er såmænd godt tilfredse,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Effektivitetskultur

Studievalg Københavns undersøgelse afslører, at der er stor forskel på de studerendes planer afhængigt af, hvilken gymnasial ungdomsuddannelse de går på. Over halvdelen af de adspurgte elever på HTX, HHX og HF regner med at skippe sabbatåret og gå direkte til videre uddannelse. Det er dobbelt så mange som på det almene gymnasium STX, hvor kun 26 procent regner med at gå den lige vej.

At eleverne på HTX, HHX og HF er så målrettede, overrasker souschef Jan Svendsen fra Studievalg København:

»Vi syntes jo, at en samlet andel på 35 procent var ret mange. Men når man kigger på de enkelte uddannelsestyper, er det faktisk STX’erne, der trækker gennemsnittet meget ned. Man har nok en lidt tungere kultur omkring det at holde sabbat i STX-miljøet, fordi det er en del af det lidt mere generelt dannende. Det er i hvert fald den brede uddannelse, hvor man måske stadig er lidt i tvivl om, præcist hvad man vil,« mener Jan Svendsen.

Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, kan sagtens genkende billedet af de hurtige og målrettede unge:

»Tallene bekræfter både det indtryk, vi får, når vi snakker med de nye studerende, men også de tal, vi kan se i forhold til, hvor mange der i dag starter på en videregående uddannelse. Gennemsnitsalderen, når man starter, er hastigt på vej ned. Og det viser jo tydeligt, at de unge har taget politikernes ønske om hurtig uddannelse til sig,« mener Mikkel Zeuthen.

Også han peger på effekten af politikernes ’strukturelle tiltag’, som giver stor fordel til de unge, der med 1,08-reglen i hånden går direkte til en videregående uddannelse.

At der er sket et holdningsskifte til sabbatår, kan studiechef Claus Nielsen på Københavns Universitet – der i år fik flere ansøgere end nogensinde – sagtens genkende. Han mener dog, at udviklingen har været undervejs de seneste 10 år – også før diverse bonusordninger, omfordeling af kvotesystemet og 1,08-reglen kom til. I dagligdagen på Københavns Universitet oplever han en helt anden ’effektivitetskultur’ blandt de nye studerende:

»Jeg kan helt klart mærke et stort skred fra de studerende, der blev optaget for nogle år siden, og til dem, der er der nu. I dag handler det i meget højere grad om, at de skal nå noget og skynde sig at blive færdige, så de kan komme ud og tjene nogle penge. Der er et helt andet fokus og et helt andet karriereaspekt end tidligere,« fortæller Claus Nielsen, der også mener, at man på gymnasier og universiteter i dag arbejder langt mere professionelt og målrettet med studie- og karrierevejledning, end man har gjort tidligere.

Der findes ingen præcis dokumentation på, hvor meget 1,08-reglen har betydet, og derfor kan heller ingen konkludere, hvor stor en del af æren ordningen skal have for, at flere unge springer sabbatårene over, mener uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen.

»Som det er nu, bliver det jo en skønssag at bedømme, hvor meget reglen har virket. Men reglen indgår i et generelt billede, hvor de unge er blevet mere oplyste om, at det er nu, og at de skal i gang med det samme. Men reglen – sammen med andre regler eksempelvis i forhold til studieskift – lægger selvfølgelig op til, at de unge skal være mere målrettede og hurtigere i deres uddannelsesvalg,« siger forskeren.

Færre ufaglærte job

Selv om der blandt eksperter og politikere tilsyneladende er en vis uenighed om, i hvor høj grad regler, bonusser og regeringens ’strukturelle tiltag’ skal have æren for, at flere unge vil hurtigere i gang med en uddannelse, er de fleste dog enige om, at finanskrise og et stort fokus på uddannelse i medierne og offentligheden er en væsentlig forklaring på udviklingen.

Souschef i Studievalg København Jan Svendsen hæfter sig ved, at især de medier, de unge læser – eksempelvis gratisaviserne, som man de seneste år knap har kunnet åbne, uden at der faldt et uddannelsestillæg ud – har været med til at præge de unge. Også når det gælder finanskrisen, har medierne åbnet de unges øjne for vigtigheden af at komme i gang med en uddannelse.

»Uddannelse, uddannelse, uddannelse – det har de unge jo hørt rigtig mange gange. Men finanskrisen og mediernes fokus på den har helt klart gjort, at det er kommet mere ind under huden på dem. Det er simpelthen blevet mere visuelt for de unge, når de kan se, at rigtig mange bliver fyret rundt omkring. De har jo læst side op og side ned om, hvor elendigt det ser ud, og hvor mange arbejdsløse der er,« siger Jan Svendsen.

Når universiteterne slår rekorder i antal ansøgere, og flere unge regner med at springe sabbatåret over, er det blandt andet, fordi de unges jobsituation har ændret sig. I højkonjunkturen før finanskrisen var der nemlig masser af ufaglærte job til de nyudklækkede studenter.

»Det var jo et glohedt arbejdsmarked, som virkelig sugede de unge væk fra uddannelserne. De kunne både få forfremmelser og højere løn, hvis de ikke søgte ind på universiteterne,« forklarer Studiechef Claus Nielsen, der stadig kan huske Nettos reklamer før finanskrisen: ’5 år på SU? Nej, vi synes heller ikke det lyder sjovt. Bliv saglsleder i Netto og få løn under uddannelsen. Så føles hver dag som den første i måneden’.

At manglen på job har fået flere unge til at søge hurtigere mod uddannelserne, kan formanden i Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, sagtens genkende:

»Det, som mange tidligere har brugt et sabbatår til, det er jo at overveje en ekstra gang, hvad man synes er spændende, og så komme ud og arbejde lidt, rejse eller tage nogle enkeltfag. Men nu er det jo rigtig svært at få et arbejde, og det er sikkert også derfor, mange går direkte videre nu,« siger Mikkel Zeuthen.

Fjollet at fremrykke

Selv om de unge er kommet hurtigere i gang med en uddannelse, har regeringen som et led i sit nye udspil til SU-reform foreslået at fremrykke 1,08-reglen, så den kun skal gælde inden for et år efter studentereksamen frem for to år, som det er i dag.

»Regeringen vil sende et tydeligere signal om, at det er en fordel for den enkelte at starte tidligt på en videregående uddannelse,« står der blandt andet i forslaget.

Uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen (V) forklarer:

»Fordi det stadig ikke er godt nok. Nu går vi her og laver genopretningspakke, fordi den danske økonomi halter i forhold til hele verdenskrisen. Den har det dog bedre end andre europæiske lande, men alligevel er vi bare nødt til at være konsekvente, for det er så lille et land, vi står med, at vi altså har brug for samtlige hænder på arbejdsmarkedet hurtigst muligt,« siger hun.

Uddannelsesordfører Christine Antorini (S) forklarer, at 1,08-reglen oprindeligt var Socialdemokraternes idé som alternativ til et forslag fra regeringen om at skære i SU’en for at få de unge i gang hurtigere. Det samme foreslår regeringen nu igen i deres nye udspil til en SU-reform, og derfor er Socialdemokraterne klar til at kigge på 1,08-reglen, hvis man til gengæld kan undgå at skære i SU’en.

»Vi vil hellere kigge på en positiv motivation – altså gulerod i stedet for pisk. Der er en vifte af forskellige tiltag vi kan bruge, og en karakterbonus er en af mulighederne. Derfor vil vi som udgangspunkt gå åbent ind i forhandlingerne. Vores hovedprincip er stadig, at vi ikke vil skære i SU’en,« siger Christine Antorini og fortsætter:

»Det afgørende er, at de unge i sidste ende bliver et halvt år hurtigere færdige.«

Ideen om at fremrykke 1,08-reglen bliver ikke positivt modtaget hos hverken Københavns Universitet eller de studerende selv.

Studiechef Claus Nielsen tror ikke på, at en fremrykning af reglen nødvendigvis vil få de unge hurtigere i gang. Han peger på, at der stadig ikke er nogen solid dokumentation for, at 1,08-reglen overhovedet har virket.

»Hvis man skærper en regel, der ikke virker, kan man jo spørge sig selv, om den så kommer til at virke bedre eller værre. Der er nogle klare ulemper ved 1,08-reglen. De mennesker, der af den ene eller anden grund har levet et andet liv, eller som måske er holdt op efter at have studeret i en periode og så gerne vil ind igen, vil være meget, meget dårligt stillet. Og studieskifterne – der kan være nogle rigtig dygtige studerende – vil heller ikke kunne konkurrere med dem, der kan få ganget deres gennemsnit med 1,08 inden for et år – selv om de måske i virkeligheden vil være bedre egnet,« mener Claus Nielsen.

De studerendes formand Mikkel Zeuthen mener, at det i forvejen går den rigtige vej, og at politikerne prøver at medicinere en sygdom, der ikke findes. De burde i stedet koncentrere sig om det høje frafald på uddannelserne.

»At fremrykke 1,08-reglen, synes vi, er et helt forkert sted at sætte ind, og vi frygter sådan set, at det vil føre til et endnu større frafald, end vi har i dag, fordi nogle vil blive presset til at starte hurtigere, end de egentlig er klar til,« mener Mikkel Zeuthen.

Han bakkes op af uddannelsesforsker Palle Rasmussen:

»Det er simpelthen fjollet. Fjollet er måske et stærkt ord, men jeg mener, det vigtigste er, at folk starter på en måde, så de er rimeligt afklarede. Hvis presset eller incitamenterne gøres for stærke, risikerer man at forcere de unge mennesker ind i noget, som de så finder ud af ikke duer for dem. Det vil man risikere, hvis man strammer på den måde.«

Den kritik skræmmer ikke Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre. Hun mener, at en fremrykning af 1,08-reglen er den helt rigtige medicin for at få de unge endnu hurtigere i gang.

»Effekten af reglen er gået i den retning, vi gerne ville have det. Men der er stadig en for stor procentdel, der vælger at vente. Så vi er altså stadig ikke i hus endnu, og derfor strammer vi op.«