Sabbatår er ingen skam

Af

Det store flertal af de studerende på de videregående uddannelser mener, at de har holdt en passende pause, inden de begyndte på deres uddannelse. Mest tilfredse er de studerende, der har taget to års pause mellem deres ungdomsuddannelse og deres videregående uddannelse. Men undervisningsministeren kalder det dumt at tage mere end et sabbatår.

PAUSE Undervisningsministeren, folketingspolitikerne og det danske erhvervsliv har i de seneste uger gennemført den nærmest rituelle skræmmedans, der skal få de netop udklækkede studenter til at drøne videre i uddannelsessystemet. Dommedagsprofetier og skrækscenarier om spildte muligheder og et liv uden for arbejdsmarkedet er regnet ned over de unge, som skal være mere end almindeligt standhaftige, hvis ikke de skal lade sig påvirke bare en lille smule.

Men nu sender de, der har deres daglige gang på de videregående uddannelser, et modsatrettet og klart signal til deres yngre studiekammerater: Tag roligt et par sabbatår. I vil ikke fortryde det!

Den opsigtvækkende og klare melding fremgår af en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget blandt 515 studerende på de videregående uddannelser.

I undersøgelsen er de studerende blevet spurgt, om de selv føler, at de har taget for få, tilpas eller for mange sabbatår. Og det er de studerende, der har taget to sabbatår, som er mest tilfredse. 9 ud af 10 studerende i den gruppe angiver, at de har taget en passende pause fra bøgerne. Mest utilfredse er de studerende, der slet ikke har holdt nogen pause mellem deres ungdomsuddannelse og deres videregående studier. Her er det »blot« 5 ud af 10, der i bagklogskabens klare lys mener, at de holdt den rigtige længde pause.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Bjarke Refslund, hæfter sig først og fremmest ved, at flertallet af de studerende finder, at de har holdt en passende pause mellem deres studier. Det understreger i hans øjne, at det er umuligt at opstille gyldne regler for, hvor mange sabbatår man skal tage.

»Det må være op til den enkelte at vurdere, hvor lang en pause de har behov for,« siger Bjarke Refslund, der selv har holdt tre års sabbat og efter egen bedømmelse klarer sig fint på studiet.

To sabbatår er dumt

Meldingerne fra de studerende på landets videregående uddannelser går stik imod de anbefalinger, som undervisningsminister Bertel Haarder (V), flere uddannelsesordførere, erhvervslivet og studievejledere er kommet med i de seneste uger. Her har nye undersøgelser vist, at flertallet af årets studenter planlægger at holde et eller flere sabbatår.

Kritikken mod sabbatårene går ofte på, at man for hvert års sabbat øger chancen for aldrig at få en uddannelse, som Bertel Haarder siger til A4:

»Jeg har ikke noget imod et sabbatår, hvis de unge ved, hvad de skal bruge det til. Men to sabbatår er dumt, og tre sabbatår er torskedumt. Risikoen for aldrig at få en uddannelse vokser og vokser.«

Undervisningsministeren tilføjer, at han har set alt for mange tilfælde, hvor folk bare dalrer ud i et sabbatår, hvilket er rigtig uklogt. I hans øjne indfanger A4’s undersøgelse heller ikke den centrale problemstilling:

»I undersøgelsen har man kun spurgt dem, der kom i gang med en uddannelse. Men jeg tænker på alle dem, der aldrig kom i gang med et studie, fordi de havde holdt lidt for mange års sabbat og havde vænnet sig til en almindelig arbejdsindkomst, giftet sig, fået børn og købt hus.«

Det ændrer dog ikke ved, at mange studerende stadig mener, at det er en rigtig god ide lige at trække vejret efter endt studentereksamen.

»De unge holder ikke sabbat for at gå og dalre den af. De gør det, fordi de får noget ud af det. Det afspejler den her undersøgelse jo også,« siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Bjarke Refslund og tilføjer:

»Der er rigtig mange, der har glæde af at komme på højskole, arbejde eller rejse. De bliver mere modne og afklarede omkring deres studie­valg. Det betyder også, at de får lettere ved at gennemføre deres studie.«