Sabbatår efter folkeskolen betyder endeligt farvel til skolebænken

Af

Lange pauser mellem ens folkeskole og ungdomsuddannelse forringer chancerne for at få en kompetencegivende uddannelse senere i livet markant, viser ny analyse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler 12 års undervisningspligt, men det er en dårlig ide, mener undervisningsminister Bertel Haarder.

UNGE Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis unge holder for lang pause mellem færdiggørelsen af folkeskolen og påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) i en ny analyse af 140.000 unges – svarende til en ungdomsårgang – vej gennem uddannelsessystemet.

Analysen sætter spot på de unge, der ikke begynder på gymnasiet, teknisk skole eller handelsskolen umiddelbart efter folkeskolen. Og desværre er det et trist billede, der tegner sig.

Blandt de unge, der ikke har færdiggjort eller er i gang med en ungdomsuddannelse tre år efter de forlod folkeskolen, har næsten halvdelen – 48 procent – ikke en kompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år. Til sammenligning står blot 21 procent af de unge, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse senest tre år efter folkeskolen, uden en kompetencegivende uddannelse.

Det tyder på, at det er helt fatalt at forsvinde ud af uddannelsessystemet i længere tid, mener specialkonsulent i AErådet Mie Dalskov, der har gennemført analyserne.

»Bliver de unge ikke fastholdt i uddannelsessystemet efter folkeskolen, så tabes de for altid. Er man en gang ude, er man altid ude,« siger Mie Dalskov.

Hun finder det dybt problematisk, at de unge ryger af uddannelsessystemets radar. Ikke alene er det ærgerligt for de unge, der uden en uddannelse har større risiko for ledighed og andre problemer senere i livet. Det er også bekosteligt for fremtidens Danmark, der har hårdt brug for uddannet arbejdskraft.

»Vores prognoser viser, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde markant frem til 2018, samtidig med at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Derfor skal der selvfølgelig arbejdes hårdt på at fastholde de unge i uddannelsessystemet,« siger Mie Dalskov.

Succes på jobbet

Når de unge forsvinder ud af uddannelsessystemet efter folkeskolen, så handler det blandt andet om, at en løncheck ofte kan virke meget tillokkende i sammenligning med Statens Uddannelsesstøtte (SU), der i øjeblikket er på mellem 1.146 og 5.177 kroner om måneden afhængig af alder, og om man bor hos sine forældre eller ej.

Det har særligt gjort sig gældende i de senere år, hvor manglen på arbejdskraft har gjort det let for mange ufaglærte unge at finde, hvad der på kort sigt kan se ud som både gode og velbetalte job.

Med finanskrisen og den seneste tids generelle økonomiske deroute, er der imidlertid stor risiko for, at den type job skrumper kraftigt ind. Det vil nok få nogle unge til at blive i uddannelsessystemet, men langt fra alle, fortæller uddannelsesforsker fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Mette Pless, der netop nu arbejder på en analyse af udsatte unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og videre til arbejdsmarkedet.

»En del af de unge har langt mere positive oplevelser på arbejdsmarkedet end i uddannelsessystemet. De føler, at de slår til og mestrer de opgaver, som de får på arbejdet. Det har de måske aldrig prøvet i uddannelsessystemet,« siger Mette Pless og fortsætter:

»For mange af de unge, som jeg har mødt, har det stor betydning, at de kan se en umiddelbar konsekvens af deres arbejde. De gør en forskel og får løn. Det er meget konkret. På den anden side kan de have svært ved at se meningen med skolen, hvor kravene og målene kan være abstrakte, diffuse og svære at honorere.«

Langt de fleste unge er dog opmærksomme på, at uddannelse er vigtigt for at klare sig godt. Men de har så dårlige erfaringer, at de skyr alt, der lugter af skole.

Dagligdagen tager over

Når de unge så først har fundet sig til rette på arbejdsmarkedet, kan de have meget svært ved at se, hvordan de igen skal komme tilbage til uddannelsessystemet – også selv om de rent faktisk ønsker det, som tidligere undersøgelser fra Ugebrevet A4 har vist.

»En del er slet ikke klar over, hvor de skal henvende sig for at få råd og vejledning,« siger Mette Pless.

Som tiden går, får mange også etableret familie, hvilket gør det ekstra svært at finde tiden og økonomien til igen at sætte sig på skolebænken. Samtidig kan det være svært at få øje på uddannelsesmulighederne, når man er travlt optaget af at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er derfor vigtigt, at uddannelses- og vejledningsinstitutionerne er opsøgende, mener Mette Pless.

»Der er en lang række barrierer, der gør det svært for de ufaglærte at vende tilbage til skolebænken senere i livet. Sideløbende med arbejdet for at få flere til at tage et arbejde hurtigere er det derfor centralt også at arbejde på at skabe bedre muligheder for de, der ikke fik taget en uddannelse i første hug,« siger hun.

I AErådet har man et andet og lidt mere radikalt forslag. Her foreslår man at udvide undervisningspligten til 12 år og gøre ungdomsuddannelser – enten erhvervsfaglige eller gymnasiale – obligatoriske.

»Vi mener, at nettet kan indsnævres noget ved at indføre 12 års undervisningspligt. På den måde kan vi sikre, at færre falder fra og aldrig får en uddannelse,« siger Mie Dalskov.

Hun er udmærket klar over, at nogle af de unge er godt og grundigt skoletrætte eller måske ikke umiddelbart har evnerne til at begynde en ungdomsuddannelse. Men det skal ikke være en undskyldning.

»Så må man finde alternative og mere praktiske tilbud til de unge. Dette er en opgave, som samfundet både kan og bør løse,« siger Mie Dalskov.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har ikke meget fidus til AErådets forslag. Ifølge ministeriets beregninger begynder 95 procent af en ungdomsårgang allerede i dag på en ungdomsuddannelse. Problemet er at få de unge til at fuldføre den uddannelse, som de er gået i gang med.

»Hvordan vil en pligt hjælpe på det? Skal de unge indfanges med lasso? Skal job forbydes? Det bliver de skoletrætte ikke glade for,« skriver Bertel Haarder i en mail til Ugebrevet A4:

»Det er ikke så let. Det er jo årsagen til, at der er de samme problemer i lande, der allerede har 12 års uddannelsespligt.«