ÆGTE DELEØKONOMI

Sådan kan udskældt deleøkonomi blive en fordel for almindelige danskere

Af | @IHoumark

Andelstankerne bør genoplives. For de giver gode og nutidige modsvar på dårlige vilkår for arbejderne hos Uber og andre virksomheder inden for deleøkonomien. Det mener amerikansk ekspert. Nærheden og fællesskabet i kooperationer er trendy, vurderer næstformand for Arla.

Andelsbevægselsen kan igen få kronede dage. Det mener Trebor Scholz, der er lektor på universitetet New School i New York og ekspert i, hvordan folk kan organisere sig i den nye digitale økonomi. I Danmark er store, solide erhvervsvirksomheder gennem historien grundlagt af bønder og forbrugere.

Andelsbevægselsen kan igen få kronede dage. Det mener Trebor Scholz, der er lektor på universitetet New School i New York og ekspert i, hvordan folk kan organisere sig i den nye digitale økonomi. I Danmark er store, solide erhvervsvirksomheder gennem historien grundlagt af bønder og forbrugere.

Foto: Michael Drost-Hansen, Jan Jørgensen, Preben Madsen, Kim Haugaard/Scanpix

Arla Foods amba.

Sådan præsenterer mejerigiganten sig selv. Mange undrer sig nok over det der ‘amba’. Det er en forkortelse for 'andelsselskab med begrænset ansvar'.

Andelsforeninger er en måde at organisere sig på, hvor selskabet ejes af medlemmerne; hvert medlem har en stemme; og overskuddet deles. En selskabsform som blev brugt, da danskere tilbage i 1800-tallet såede frøene til blandt andre Arla, butikskoncernen Coop og slagterigiganten Danish Crown.

Det interessante ved andelsselskaberne og tankerne bag er, at de måske nu kommer op at flyve igen.

I hvert fald vurderer en amerikansk lektor og forfatter, at andelstanken kan blive et særdeles godt modsvar på negative følger af den internet-baserede økonomi. 

Det er ikke nogen overdrivelse i USA at tale om, at Uber og TaskRabbit behandler sine ansatte som dyr. Trebor Scholz, forsker og lektor ved New School i New York

Lektoren tror på, at nye virksomheder baseret på internet-platforme med held kan organisere sig som kooperativer. Virksomheder, hvor medarbejderne kan få værdige løn- og arbejdsvilkår, indflydelse og bidrage til samfundet ved at betale skat.

Uber er et skrækeksempel

Med andelsselskaber kan man ifølge Scholz undgå nogle af de problemer, der i dag knytter sig til for eksempel kørselstjenesten Uber:

  • Ubers chauffører kører for en lav løn.
  • Chaufførerne har ingen rettigheder til for eksempel løn under sygdom, betalt ferie, betaling til pension eller afspadsering.
  • De er under anklage for at arbejde sort.
  • Uber selv bliver kritiseret for at anbringe overskud i skattely og ikke bidrage til samfundet med skatter.

»Hvis du tager virksomheder som Uber og TaskRabbit (tjeneste der formidler arbejde, red.), er det ikke nogen overdrivelse i USA at tale om, at de behandler deres arbejdere som dyr.«

»Chaufførerne ved aldrig, hvor meget de kan regne med at tjene. Og vi så i efteråret 2016, hvordan deres betaling uden varsel blev sat markant ned. Uber-chaufførerne i USA tjener mindre, end de gjorde som taxi-chauffører. Det kan være ok som deltidsjob, men det er meget svært at leve af på fuld tid. Og der er ikke nogen i firmaet, som du kan ringe og brokke sig til, hvis du er utilfreds.«

Det siger Trebor Scholz. Han er lektor på universitetet New School i New York og ekspert i, hvordan folk kan organisere sig i den nye digitale økonomi. Han har skrevet to bøger om emnet blandt andet: 'Uberworked and Underpaid: How Workers Are Disrupting the Digital Economy'.

Trebor Scholz fremhæver Uber som et skrækeksempel på, hvordan nye virksomheder baseret på digitale platforme kan være en bombe under anstændige vilkår for arbejderne.

»Her er ofte tale om virksomheder, hvor folk ikke er ansat, og dermed ikke får de rettigheder og pligter, som normalt følger med,« siger Trebor Scholz.

»Ved at danne andelsselskaber i platforms-økonomien kan medarbejderne sikre sig indflydelse, en fair del af fortjenesten og anstændige arbejdsvilkår,« mener lektor og forfatter Trebor Scholz. (Foto: Privat)

I stedet for blot at acceptere vilkårene hos Uber, Upwork, Happyhelper og andre internet-baserede tjenester, bør folk overveje at organisere sig på en ny måde.

»Ved at danne andelsselskaber i platforms-økonomien kan medarbejderne sikre sig indflydelse, en fair del af fortjenesten og anstændige arbejdsvilkår. Det er ikke nogen mirakelkur mod den nye økonomis bagsider, men kooperativer kan gøre en stor forskel,« siger Trebor Scholz.

Kooperativt taxifirma giver Uber kamp til stregen

Scholz fortæller, hvordan taxi-chauffører i den midt-amerikanske storby Denver har dannet andelsselskabet Green Taxi.

»Taxi-chaufførerne i Green Taxi er gået sammen og har taget konkurrencen op med Uber og Lyft (taxiselskab, red.). Målt på antallet af brugere er andelsselskabets app den hurtigst voksende i byen,« fortæller Trebor Scholz.

Green Taxi fik de første biler og chauffører på gaden i juli 2016 og har allerede erobret over en tredjedel af markedet for taxikørsel ifølge Scholz.

»Et af Italiens største taxi-selskaber er et andelsfirma kaldet Cotabo. Det kan altså lade sig gøre med andelsselskaber at konkurrere succesfuldt mod platforms-virksomheder som Uber,« siger Scholz.

Platforms-kooperatisme

Scholz er så begejstret for andelsselskaber i den internet-baserede økonomi, at han sammen med ligesindede fra flere lande taler om 'platforms-kooperatisme', som der er dedikeret en informativ hjemmeside til. 

»Der er uden tvivl medvind i den platformsbaserede økonomi til kooperativer og tankerne bag ved,« vurderer universitets-lektoren.

Ifølge Scholz er der flere kooperative virksomheder, som gør godt i den digitale tidsalder.

»I Canada har fotografer fundet sammen i andelsselskabet Stocksy. De har opbygget et billedbureau, hvor fotograferne får en for branchen meget stor andel af indtægterne,« fortæller Scholz.

Fra 2014 til 2015 blev indtægterne i Stocksy fordoblet, så de i 2015 landede på 7,9 millioner dollar (54 millioner kroner). Der blev sågar penge til at give andelshaverne dividende - altså en del af overskuddet.

Eksempler på kooperative platforms-firmaer i USA
Kilde: www.platformcoop.net

Alle kan blive 'deleøkonomer'

I Danmark har tankerne bag andelsselskaber og kooperativer noget for sig. Det vurderer Jan Toft Nørgaard. Han er landmand ved Skærbæk i Sønderjylland og næstformand for andelsselskab og multinational mejerigigant Arla Foods.

»Det her med at tænke på naboen eller kollegaen og gøre ting i fællesskab, det får større og større betydning for mange mennesker. Man vil gerne have den nærhed, der ligger i at eje noget sammen og gøre ting i fællesskab,« siger Jan Toft Nørgaard, og fortsætter:

»I stedet for at konkurrere hårdt mod hinanden, kan man finde sammen i konstruktioner, som bygger på nogle af de samme tanker, som da bønder og borgere i 1800-tallet fandt sammen i andelsforeninger.«

Som et eksempel på en moderne form for andelstanke, fortæller Jan Toft Nørgaard om græsnings-laug.

»Forskellige steder i landet går familier sammen om om at have noget kødkvæg, grise eller får gående på store områder for eksempel på Amager. På et tidspunkt får man så slagtet dyrene og deles om kødet.«

»Det giver autenticitet og en fælles oplevelse. Om man så organiserer sig via den moderne teknologi i form af Facebook-grupper, en app eller andet er underordnet.«

»Jeg tror, at der er et stort potentiale i at gå sammen i fællesskaber og bruge mulighederne på internettet,« siger Jan Toft Nørgaard, næstformand for Arla Foods. (Foto: Arla Foods)

Ligesom Trebor Scholz ser mælkebonden fra Sønderjylland store muligheder i at bruge it til at opbygge fælles firmaer. 

»Jeg tror, at der er et stort potentiale i at gå sammen i fællesskaber og bruge mulighederne på internettet. Eksempelvis vil der her i Syddanmark sikkert være gode muligheder i via it at binde forbrugere i større byer som Esbjerg og Kolding sammen med producenter af kvæg, grønt og andre fødevarer ude på landet.«

»Hvem vil eksempelvis ikke gerne kunne købe kød fra kvæg, der har gået og haft et godt liv i marsken i Nationalpark Vadehavet?«

Han ser ejerformer bygget på andelstanker som en stor mulighed for hr. og fru Danmark. 

»Det her er den lille mands chance for at få indflydelse og ejerskab i den nye økonomi. En chance for at få sin fair andel af eventuelt overskud og ikke blot blive tjenere for storkapitalen - altså investorer og pengemænd. Vi kan alle sammen blive ‘deleøkonomer’,« siger Jan Toft Nørgaard.

Selv om man som Arla er kæmpe stor med en omsætning i 2015 på 76,5 milliarder kroner, så giver betegnelsen 'amba' en fordel.

»Det bidrager helt sikker til at give et mere positivt brand selv for store koncerner som Arla, når man er en andelsvirksomhed. Forbrugerne kan godt lide tanken om, at det er landmændene, der høster overskuddet og ikke storkapitalen,« siger Jan Toft Nørgaard.

Vikarbureauer uden profit-maksimering

I Arla og andre andelsselskaber er det sådan, at her går overskuddet til andelshaverne og dem, der leverer produkter eller arbejder for selskabet. 

Med andre ord er der i andelsselskaber ikke nogle bagmænd og investorer, der stryger milliarder af kroner i fortjeneste. 

Et eksempel på hvordan almindelige mennesker kan få større del i profitten i den internet-baserede økonomi finder Scholz blandt sygeplejersker. 

Han peger på, at i Californien er en gruppe sygeplejersker gået sammen i andelsselskabet NursesCan.

»Hvis man som sygeplejerske er træt af at arbejde for et vikarbureau og synes, at man får for lidt i løn og for lidt del i overskuddet, så er NursesCan et eksempel på, hvad man kan gøre,« siger Scholz og fortsætter:

»NursesCan blev sat i gang i 2016 af en gruppe sygeplejersker, der via en app kører ud og hjælper folk i deres eget hjem.«

»Erfaringen er her, at de får næsten 100 procent af indtægterne selv og kun skal lade nogle få procenter af indtægterne gå til administration og drift af app’en,« fortæller Scholz.

Har coops en chance? 

Scholz håber på, at man kan få flere kooperativer op at køre. Men trods begejstring ved han godt, at andelstankerne har deres begrænsning. 

»Kooperativer vil ikke kunne slå giganterne af banen, men på det lokale niveau vil de kunne vise, at man godt i den nye økonomi kan organisere sig på en anden måde, som er mere fordelagtig for arbejderne.«

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi får kooperativer eller privatejede platforms-virksomheder. Det bliver et både og.«

Trods begejstring for andelstanken informerer Scholz gerne om, at kooperativer kan dø hurtigt og ikke er et universelt vidundermiddel i platforms-økonomien. 

»Jeg har set eksempler på kooperativer, hvor man har brugt år på bare at få lavet sin struktur med vedtægter, bestyrelse og så videre. Der er også en del, som er gået ned, fordi de var elendige til markedsføring. Der er en del faldgruber,« siger lektoren.

Frygt ikke for velfærden 

I Danmark og de øvrige skandinaviske velfærds-samfund bliver udbredelsen af såkaldte deleøkonomiske virksomheder modtaget med bekymring. Frygten er, at der vil komme et markant dyk i de skatteindtægter, der skal holde skoler, hospitaler, ældrecentre og så videre kørende. Uber, Airbnb, Upwork og andre selskaber har hidtil ikke givet ret mange penge til de offentlige kasser.

»Jeg forstår godt bekymringen for skattebetalingen i Europa. Men med ordentlig lovgivning og tilstrækkelig opmærksomhed burde det kunne lade sig gøre at få platforms-virksomheder til at betale en fair skat.«

»Eksempelvis ligger Uber inde med alle de nødvendige oplysninger for, at at deres chauffører kunne betale skat direkte af deres indtægter. Uber skal bare afkræves oplysningerne.«

»I New York, hvor Airbnb bliver bremset af lokale lovgivere, nærmest trygler Airbnb om at betale skat. For det vil være en officiel anerkendelse af platformens virksomhed,« fortæller Scholz.

Fagbevægelsen har en chance

Trebor Scholz var i København forleden inviteret af fagbevægelsen ved HK og Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation, AC). 

I fagbevægelsen er der frygt for, at arbejderne i platforms-virksomheder ikke vil melde sig ind i fagforeninger. Der er nemlig sjældent et traditionelt lønmodtager/arbejdsgiver-forhold, og indtil videre er de færreste platforms-virksomheder dækket af overenskomster.

Men fagbevægelsen behøver ikke frygte for medlemstab, hvis andelstankerne får en global opblomstring i den internet-baserede økonomi.

»Tværtimod tror jeg, at fagbevægelsen og andelsbevægelsen vil supplere hinanden vældig godt. Dels vil nogle andelsselskaber blive så store, at andelshaverne - altså medarbejderne - vil føle et behov for at organisere sig i forhold til selskabet.«

»Dels kan fagbevægelsen og kooperativerne hjælpe hinanden. Da kooperativet Green Taxi i Denver kom op at stå i fjor, da hjalp fagbevægelsen selskabet med lobby-arbejde, så de lokale regler for taxidrift blev til Green Taxis fordel.«

For mange år siden stiftede kræfter i fagbevægelsen i Danmark en lang række kooperative virksomheder. Blandt de stadig eksisterende er ALKA Forsikring og Dansk Folkeferie. Man kan læse mere om disse og andre kooperativer her