SKATTESNYD

Sådan kan politikerne snøre vælgerne i debatten

Af | @jakkobb

Borgerlige partier har en interesse i at tale om skatter i kroner og øre, mens venstrefløjen bør holde sig til procenter. Det kan nemlig påvirke vælgernes opfattelse af, hvad der er rimeligt, viser ny undersøgelse.

Pas på, hvis nogen tilbyder dig en skattelettelse udtrykt i kroner - det er måske for at sløre, at den er mindre, end du tror

Pas på, hvis nogen tilbyder dig en skattelettelse udtrykt i kroner - det er måske for at sløre, at den er mindre, end du tror

Foto: Thinkstock

Næste gang du ser en politisk debat på tv, og talen falder på skat, bør du spidse ører.

Sådan lyder opfordringen fra Asmus Leth Olsen, adjunkt i statskundskab og manden bag en ny undersøgelse i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugebrevet A4.

Den viser, at danskerne er klar til at betale tusindvis af ekstra kroner i skat, hvis bare skatten omtales i procenter frem for i kroner og øre.

»Den gennemsnitlige skattepræference er substantielt højere, når man beder folk om at svare i procenter end i kroner og øre. Forskellene er ganske markante, og de skyldes alene den måde, vi taler om tingene på,« siger Asmus Leth Olsen.

Træd et skridt tilbage

For en årsindkomst på 900.000 kroner kan det betyde en forskel på 53.100 kroner i skat, når danskerne bliver spurgt, hvad der er et rimeligt niveau i henholdsvis procenter og rene kronebeløb, viser undersøgelsen.

Højere skat smager bedst i procent Denne grafik viser, hvor høj skatten skal være, hvis man beder danskerne opgive skatten i henholdsvis kroner og procent.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Københavns Universitet. Målingen er foretaget af YouGov blandt 1.006 respondenter.

Ifølge Asmus Leth Olsen er det en historie, der kan ’klæde borgerne på til at være mere modstandsdygtige’ over for den politiske debat.

»Når politikerne lover dig en skattelettelse eller -stigning, så træd lige et skridt tilbage og tænk over, at tallet også kunne fremstilles på en anden måde,« siger han.

Sproglig slåskamp

I undersøgelsen, der er gennemført af YouGov blandt 1.006 danskere, er deltagerne blevet delt i to grupper. Den ene gruppe er blevet bedt svare i procenter, mens den anden gruppe er blevet bedt svare i kroner og øre.

Fælles for dem alle er, at de har fået til opgave at angive, hvor meget de mener, det er rimeligt, at personer med forskellige indkomster skal betale i skat.

Hvad enten indkomsten er høj eller lav, er tendensen, at besvarelserne i procent giver en højere beskatning end besvarelserne i kroner og øre, viser tallene.

»Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Men politikerne slås om, hvordan vi skal tale om tingene, fordi det betyder noget for vælgernes opfattelse,« siger Asmus Leth Olsen.

Læs også: Danskerne: Skattelettelser skal gå til de lavestlønnede

Mest i procenter

Spørger man blandt politikere og kommunikationsfolk på Christiansborg, lyder svarene, at man ikke kender til sammenhængen.

Vi taler mest i procenter, for det er jo sådan, skattesystemet nu engang er indrettet, siger flere politikere, mens kommunikationsrådgiverne ikke vil lade sig interviewe om emnet.

Ser man nærmere på, hvordan politikerne rent faktisk kommunikerer om skat, tyder det nu på, at teknikkerne bliver brugt i et eller andet omfang om end muligvis ubevidst.

Mere håndfast

For eksempel har flere fremtrædende Venstre-politikere inklusive tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gang på gang fremhævet, at skatter og afgifter samlet er steget med 3.400 kroner for en almindelig LO-familie under Thorning-regeringen.

Ifølge skatteordfører Torsten Schack Pedersen er der ikke tale om nogen bevidst strategi. Han siger dog samtidig:

»Rent kommunikativt er det mere håndfast og nemmere at forholde sig til, at en LO-familie skal betale 3.400 kroner mere om året i skat, end at den gennemsnitlige disponible indkomst for familier i tredje, fjerde og femte indkomstdecil får forringet deres disponible indkomst med 1,2 procent. A hva' for noget?«

Læs også: Skatten deler danskerne i tre grupper

Skæv reform

Og hos Socialdemokraterne siger finansordfører Jesper Petersen:

»Jeg vidste ikke, at der ville være denne forskel, som forskerne påviser, men det er hverken ukendt eller illegitimt i politik, at man fortæller om politik på en måde, som man tror, vælgerne kan relatere til, og hvor vælgerne kan se ens pointe.«

Konkret henviser han til debatten om VK-regeringens skattereform fra 2009. Her fik oppositionspartierne Skatteministeriet til at regne ud, hvor store skattelettelserne ville være for de 100 højest lønnede danskere i kroner og øre frem for blot i procent.

»Det var med til at anskueliggøre, hvor skævt det faktisk var,« siger Jesper Petersen.

7.000 kroner skattefrit

Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen taler som regel om skat i procenter, for eksempel maksimalt 40 procent skat.

Men i partiets forslag til en skattereform lyder det, at man ikke skal betale skat af de første 7.000 kroners månedsløn.

»Der taler vi i kroner og øre for at anskueliggøre, hvad det vil betyde. Det har en kommunikationsmæssigt bedre side, synes jeg,« siger Ole Birk Olesen.

Læs også: Bag om undersøgelsen

Kan bruges af begge fløje

Ifølge Asmus Leth Olsen kan undersøgelsens resultater overføres til den politiske debat således:

»Generelt vil det være mest fordelagtigt for venstrefløjen at tale om skat i procenter, mens de borgerlige partier skal tale i kroner og øre,« siger han.

Men det afhænger naturligvis af formålet. Hvis venstrefløjen gerne vil lette skatten for de lavest lønnede, bør det ifølge undersøgelsen formentlig fremhæves, hvor meget de betaler i kroner og øre i dag.

»Det kan bruges af begge fløje, alt efter hvilket formål man har med sit budskab,« siger Asmus Leth Olsen.

Gennemsigtigt

Det kan Dansk Folkepartis politiske næstformand og tidligere pressechef Søren Espersen bekræfte.

Han henviser til, at omkostningerne ved et forbrugslån som regel bliver opgjort i procent frem for i kroner og øre.

»Vi har slået til lyd for, at det skulle være mere gennemsigtigt, så man kan se, hvor meget man kommer til at betale tilbage i kroner og øre. På samme måde kan man sagtens forstå, at folk har langt mere fornemmelse for, hvad det drejer sig om, når skatterne er i konkrete beløb,« siger han.

Kød og blod

Asmus Leth Olsen fortæller, at han endnu ikke er færdig med at undersøge, hvorfor vælgerne opfatter procenter og kroner, som de gør. Et foreløbigt bud:

»Der er noget, der tyder på, at procenttallene virker mindre på folk. De virker tilsyneladende ikke så voldsomme, som når man får det præsenteret i kroner og øre,« siger han og påpeger, at tallene i kroner og øre som regel er større end procenterne, der af gode grunde som regel går fra 0 til 100.

Derudover kan det spille ind, hvad der er mest håndgribeligt for vælgerne.

»En mulig forklaring er, at det gør en forskel, når der kommer kød og blod på. Når man beder folk om at svare i kroner og øre, bliver skatten pludselig mere sanselig. Man kan se hundredkronesedlerne foran sig,« siger Asmus Leth Olsen.

Belaster os mentalt

Sammen med forskeren Frederik Hjorth har Asmus Leth Olsen skrevet bogen bogen ’Poligak’ med undertitlen ’Hvordan politikerne prøver at snøre dig – og hvorfor du næsten altid snyder dig selv’.

Det er en art politisk psykologi, et nyere forskningsområde inden for statskundskaben, der søger at give nye svar på politiske problemstillinger med metoder fra psykologien.

Af bogen fremgår for eksempel, at uforholdsmæssigt mange danske kommuner har valgt at lade kommuneskatten ende med et 9-tal efter kommaet på samme måde, som det kendes fra priserne i supermarkeder, fordi det virker mindre.

»Skatter kan ikke kun belaste os økonomisk. De kan i lige så høj grad belaste os mentalt. Skatter belaster os mentalt, hvis de minder os om, at de eksisterer eller føles store, når vi konfronteres med dem,« skriver Asmus Leth Olsen i bogen.