MIRAKELMEDICIN

Sådan kan kommuner vende jobtal - måske

Af

Ekspert, parter og politikere er enige om, at kommunerne kan øge beskæftigelsen gennem bedre service over for virksomhederne. Men forslagene til mere erhvervsvenlighed er forskellige.

Hvis kommunerne griber det rigtigt an, kan de vende jobtabene til jobboom

Hvis kommunerne griber det rigtigt an, kan de vende jobtabene til jobboom

Foto: Jacob Ehrbahn, Polfoto

Selvom krisen har hærget i de senere år og har kostet næsten 160.000 arbejdspladser, er det muligt at vende udviklingen. Det er allerede sket i otte kommuner, og hvis udfordringerne gribes rigtig an, kan de otte kommuner blive til flere.

Det mener både eksperter, parter og politikere.

En af dem er Høgni Kalsø Hansen, lektor i økonomisk geografi på Københavns Universitet. Han mener, at den mest effektive måde er at tilbyde virksomhederne opkvalificeret arbejdskraft.

»Meget tyder på, at de steder, hvor der er vækst, er områder, hvor befolkningen har et højere uddannelsesniveau. Mange af dem, som ryger ud af arbejdsmarkedet i øjeblikket, er folk, som ikke har de kompetencer, som efterspørges af arbejdsgiverne. Ved at opkvalificere arbejdskraften bliver den mere interessant for arbejdsgiverne, og på den måde kan man håbe at kunne tiltrække flere virksomheder,« siger Høgni Kalsø Hansen.

En analyse, som Ugebrevet A4 offentliggjorde i dag, viser, at beskæftigelsen er faldet gennem de seneste fire år i 89 ud af de 98 kommuner. I Dansk Erhverv mener de ikke, at kommuner med faldende beskæftigelse skal give op. De foreslår lavere omkostninger og lettere adgang for virksomhederne til kommunerne som vejen frem.

»Hvis kommunerne gør det lettere og billigere at være virksomhed i den enkelte kommune, kan det være med til at tiltrække flere virksomheder,« siger Geert Christensen, analysechef i Dansk Erhverv.

Her er jobvækstenTjek din egen kommune
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af Danmarks Statistik

I forhold til at gøre det billigere peger Geert Christensen blandt andet på lavere affaldsgebyr og dækningsbidrag. At gøre det lettere at være virksomhed handler blandt andet om hurtigere sagsbehandlingstider på byggesager og at skabe én indgang til kommunen for virksomhederne.

KL anbefaler opkvalificering

KL er både fortaler for, at kommunerne fokuserer på opkvalificering af arbejdskraften og gør det lettere for virksomhederne at drive forretning. Men de økonomiske virkemidler må de selv vurdere lokalt.

»Mindre gebyrer er utvivlsomt en vej til at lette den økonomiske byrde for virksomhederne, men det er op til kommunerne med udgangspunkt i lokale behov selv at bestemme, hvordan de vil sætte service- og udgiftsniveauet,« siger erhvervspolitisk konsulent Helle Eckeroth.

Hun påpeger samtidig, at virksomhederne selv kan være med til at lette sagsbehandlingstiderne på ansøgninger til for eksempel byggesager og miljøgodkendelser, hvis de sørger for at udfylde dem rigtigt. Og det hjælper kommunerne dem gerne med.

Grunden til, at alle kommuner ikke opleves som at have én indgang til kommunen for virksomheder både digitalt og telefonisk, kan være forskellige opfattelser af begrebet én indgang.

»I nogle kommuner er det borgmesterens forvaltning, der er virksomhedernes kontakt. I andre kommuner har man etableret en hotline eller key account, der kan guide virksomhederne videre i systemet. I mange kommuner har man opgraderet kommunens hjemmeside, så det er til at finde rundt. Men der kan sagtens gøres mere,« forklarer Helle Eckeroth.

Odense Kommune er en af de kommuner, som har etableret én indgang for virksomhederne, og det har øget virksomhedernes tilfredshed med kommunen, fortæller KL’s erhvervspolitiske konsulent.

Regeringen ønsker lokal vurdering

Hos De Radikale synes arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq, at både efteruddannelse, mindre udgifter og lettere forhold for virksomhederne lyder som gode idéer til at øge beskæftigelsen lokalt. Han fremhæver dog ikke det ene forslag frem for det andet.

»I nogle kommuner, hvor man ligger lavt i forhold til uddannelse, kan det betale sig at opkvalificere arbejdskraften. Andre steder, hvor man har styr på efteruddannelsespolitikken, har man måske mere brug for at have en anden slags mere erhvervsvenlig tilgang,« siger Nadeem Farroq. Kommunerne skal dog ikke forvente flere midler fra staten til opgaverne, påpeger han.

I Enhedslisten bakker de også op om, at kommunerne øger opkvalificeringen af de ledige, ligesom der er støtte til en lettere adgang til kommunerne for virksomhederne. Til gengæld ser de ingen grund til lavere afgifter.

»Det har ikke nogen større betydning for virksomhederne, hvad man betaler i dækningsafgift eller for at komme af med sit affald,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl på baggrund af sine 25 år i 3F i Silkeborg, hvor spørgsmålet har været diskuteret med de lokale virksomheder.

K: Sænk afgifterne

Christian Juhl vurderer, at der er et andet instrument, som vil skabe flere job end erhvervsvenlighed. Kommunerne skal gå foran og ansætte flere i kommunalt regi.

»Hvis kommunerne for eksempel lavede grønne byforbedringer i form af at isolere huse og lægge solceller på tagene, ville det både give besparelser på energiforbruget og samtidig skaffe arbejde til de lokale håndværkere, og så kunne man forvente, at private fulgte med og gjorde det samme på deres private huse,« siger han.

De Konservative mener modsat Enhedslisten, at netop lavere afgifter til virksomhederne vil være det virkemiddel, som vil være mest effektivt her og nu.

»Det er logisk, at jo lavere afgifterne er for virksomhederne, jo større råderum har de til at investere i nyt materiel eller nye medarbejdere. Hvis man i en kommunalbestyrelse sænker for eksempel dækningsafgiften, er det noget, som virksomhederne vil kunne mærke med det samme, hvorimod effekten af for eksempel opkvalificering af arbejdskraft er mere langsigtet,« siger De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado.