GLADSAXE-FORSØG

Sådan fik mere end halvdelen af eleverne appetit på en erhvervsuddannelse

Af

Et frikommune-forsøg i Gladsaxe gav elever mulighed for at bruge en tredjedel af skoletiden på en erhvervsskole. Langt de fleste valgte at fortsætte på en praktisk uddannelse. Det er blot et af mange forsøg, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby har kikkerten rettet imod.

Hvis erhvervsskoler og folkeskoler samarbejder mere, kan eleverne få en værdifuld indsigt i, hvordan de teoretiske fag kan bruges til at skabe noget, der kan bruges eller sælges. Det mener Lars Kunow, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

Hvis erhvervsskoler og folkeskoler samarbejder mere, kan eleverne få en værdifuld indsigt i, hvordan de teoretiske fag kan bruges til at skabe noget, der kan bruges eller sælges. Det mener Lars Kunow, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix - ARKIKVFOTO

I 8. klasse fik Frederik Byriel Sørensen mulighed for at komme ud og få nogle fag på en erhvervsuddannelse. En af lærerne bad ham bygge en trækasse, og gav ham i den forbindelse nogle matematiske opgaver.

Pludselig var Frederiks sværeste fag, matematik, mere forståeligt og håndgribeligt end når han sidder på skolebænken.

»Jeg skulle finde rumfanget, og omkredsen og bore et hul i den og finde diameteren. Det var en bedre måde at arbejde på, når jeg kunne sidde med noget i hånden i stedet for at kigge på et billede i en bog,« forklarer Frederik Byriel Sørensen.

Han har været en del af et forsøg under frikommuneordningen i Gladsaxe Kommune. Her har elever fra hele kommunen haft mulighed for at følge en særlig erhvervsklasse på Grønnemose Skole fra og med 8. klasse.

EUD-linjen, som den hedder, har de mest nødvendige fag i folkeskolen; dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Resten af fagene er droppet til fordel for timer på en erhvervsuddannelse.

Efter tre år med linjen er resultaterne gode. Første år var 13 elever igennem forsøget. De ni af dem gik direkte videre på en erhvervsuddannelse, mens én mere fulgte efter 10. klasse. Efter et år på erhvervsuddannelsen er kun én droppet ud.

På 2. årgang var det ni ud af 17 elever, der fortsatte på en erhvervsuddannelse, mens tre gik videre i et erhvervsrettet tilbud i 10. klasse.

Til sammenligning var der i de to år i hele Gladsaxe Kommune henholdsvis 5,7 og 3,8 procent af de unge der valgte en erhvervsuddannelse.

Læs også: Minister forsikrer: Praktikpladserne skal nok komme

Gode resultater

Datagrundlaget er småt, men resultaterne er så gode, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby har besluttet at lade Gladsaxe køre videre med forsøget, selvom perioden for frikommune-forsøg er forbi.

Klassen er oprettet for elever som Frederik Byriel Sørensen. Han havde mange gode venner i sin gamle klasse, og han kunne sagtens følge med i undervisningen, men skolen kedede ham, og han havde ingen idé om, hvad der skulle ske, når han engang var færdig. Han var en af de elever, der med skoleleder Carsten Botts ord, havde »mistet lidt momentum, og havde brug for en anden måde at lære på.«

Læs også: Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge

Forsøget er Grønnemose Skoles bud på, hvordan man kan løfte de politiske ambitioner om at få 30 procent af de unge til at tage en erhvervsuddannelse i 2025.

Det gør skolen ved at skabe en tydelig sammenhæng mellem de boglige fag og praktisk arbejde og give eleverne en idé om, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse.

»Vi kunne jo se, at der var nogle myter blandt både elever og forældre. Blandt andet var antagelsen, at det ikke krævede noget synderligt, og at man ikke behøvede nogle særlige boglige kundskaber på erhvervsuddannelserne,« forklarer Carsten Bott.

Ekspertudvalg skal se på forsøget

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har også besøgt Grønnemoseskolen, og hun kunne lide det hun så. Så da hun nedsatte et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan vi får flere unge til at tage en uddannelse, så bad hun dem specifikt om at se på forsøget i Gladsaxe.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal tænke udskolingen på en anden måde, både hvis vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, men mest af alt, hvis vi skal have flere unge til at bibeholde glimtet i øjet og lysten til at lære,« siger hun.

»Når vi har bedt ekspertudvalget om at se på forsøget, så er det for at få det sat ind i en bredere sammenhæng end kun Gladsaxe Kommune – der er ingen grund til, at de gode forsøg, der kører, skal afvikles, hvis vi senere gerne vil udbrede dem til at være mere landsdækkende,« siger Ellen Trane Nørby.

»Vi skal lave mange initiativer, der forhåbentlig bliver til de mange bække små, der leder flere unge ind på en erhvervsfaglig uddannelse.«

Peter Koudahl, der er docent og ph.d. på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på professionshøjskolen Metropol, kalder forsøget i Gladsaxe 'en smaddergod idé'.

Som det er nu, kender man til problemerne med at få de unge til at tage en erhvervsuddannelse, man ved også rigtig meget om, hvad der ikke virker, men stadig mangler man nøglen til at få de unge til at vælge erhvervsuddannelser.

»Informationsmateriale, oplysningsindsatser og vejledning rykker ikke særlig meget, men der er noget, der tyder på, at eleverne skal have en praktisk omgang med erhvervsskolerne for at finde ud af, om det er noget for dem,« forklarer Peter Koudahl.

Møder rollemodeller på erhvervsuddannelser

Og det er netop det, som Carsten Bott synes, er den vigtigste erfaring Grønnemose Skole har gjort sig med EUD-linjen. De unge er blevet inspireret af at komme ud på erhvervsskolerne og se, hvordan de kan bruge undervisningen fra de teoretiske fag i folkeskolen, når de kommer videre på erhvervsuddannelserne. Derudover, så får de en mere realistisk forståelse af, hvad det kræver at gennemføre uddannelsen.

»Elektrikeruddannelsen og datateknikeruddannelsen kræver høje matematiske kompetencer. Og det skal de jo stifte bekendtskab med, før de bliver slået omkuld. For hvis man ikke kan lave en andengradsligning, så er der lang vej hjem,« forklarer han og siger, at det betyder noget for de unge, at afsenderen på budskabet er nogle, der har prøvet det selv.

»Ude på erhvervsuddannelserne kan de møde en stor elektrikersvend, der er en rollemodel, og siger, du skal fandeme kunne dine plusser og minusser og dine regnearter, hvis du skal ud og arbejde med højspænding, for ellers stiller du træskoene,« forklarer Carsten Bott.

Mere smag for praktiske fag

Andre kommuner har lavet forsøg, der minder om det i Gladsaxe. På Bornholm har øens fire skoler siden 2010 haft en erhvervsklasse på 20 skoletrætte elever, der rykker ind på Bornholms Erhvervsskole, hvor de har mere praktiske fag og virksomhedsbesøg. Efter opholdet vender de tilbage til deres gamle klasse med mere mod på skolelivet og tager en eksamen.

Også her er billedet, at de har fået smag for de praktiske fag, og fortsætter på erhvervsuddannelser efter folkeskolen. I Esbjerg har Rybners ungdomsuddannelser lavet forsøg med folkeskoler i Esbjerg, Varde og Vejen, hvor elever kan få forløb ned til 8. klasse, der ligner dem i Gladsaxe. Hertil kommer en række andre aktiviteter. Blandt andet har elever helt ned til 3. klasse hvert år et ugelangt forløb på teknisk skole, hvor de bygger et hus.

I juni måned kom Undervisningsministeriet med en evaluering af, hvilke initiativer som får de unge til at vælge forskellige ungdomsuddannelser. Den viser, at de praktiske øvelser som praktik og brobygningsforløb er populære blandt dem, der ender på erhvervsuddannelserne. Og det tror Ellen Trane Nørby er meget vigtigt.

»Det er i høj grad nøglen, at man for lov til selv at gøre sig erfaringerne i stedet for at få fortalt om tingene. Ellers bliver det sådan et vejledningssystem, som man har som reference, og ikke sine egne erfaringer,« siger hun.

Alle bør have samme muligheder

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, håber på flere forsøg med samme sigte som det i Gladsaxe.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at kommunerne gør noget for at få nogle flere til at komme ind på en erhvervsuddannelse, og jeg tror også, at den målgruppe, vi taler om her, har rigtig meget glæde af sådan nogle forløb, så man holder dem fast, inden de dropper helt ud – om ikke andet mentalt,« siger Lars Kunov.

Han har tidligere efterlyst en massiv indsats i folkeskolen, hvis de politiske mål skal nås, og han mener, at erhvervsskolerne og folkeskolerne kan samarbejde meget mere, og at det er vigtigt, at eleverne kan se, hvordan de teoretiske fag kan bruges til at skabe noget, der kan bruges eller sælges.

Han ærgrer sig over, at forsøget i Gladsaxe kun er for en lille skare af elever. Han mener, at alle elever skal have lignende muligheder, hvis man for alvor skal få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne og indfri de politiske ambitioner.

Derfor håber han, at folkeskolerne og uddannelsesinstitutionerne vil bruge de muligheder, der er for et tættere samarbejde, der ligger i den nye folkeskolereform.

På Grønnemose Skole er Carsten Bott enig i, at der skal mere til, hvis man skal løfte de gode resultater til at blive en generel tendens blandt unge, og at folkeskolereformen har givet ham som skoleleder nogle gode muligheder. Og på Grønnemose Skole er de allerede ved at tage næste skridt.

»Vi har en valgfagsordning, hvor vi har 12 forskellige fag fra 7. klasse, hvor de unge får lov at stikke næsen lidt dybere i nogle fag, hvor vi blandt andet har et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen,« forklarer Carsten Bott.

Derudover har han store forventninger til et samarbejde med en række lokale virksomheder i Gladsaxe, der er samlet i Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind på Arbejdsmarkedet (VUVA). Virksomhederne stiller sig til rådighed til fx at lave forløb med skoleklasser, eller skabe job til de helt unge, så de i en tidlig alder får et kendskab til arbejdsmarkedet.