Så strammer vi et eller andet

Af Jan Birkemose, redaktør

Når opmærksomheden skal drejes væk fra serviceforringelser og nedskæringer, bliver værdipolitikken hevet frem fra skuffen. Snart vil fokus blive kastet på lov og ret.

LEDER Vi starter med en spådom: Inden længe kommer regeringen med en stramning. Det er selvfølgelig let at påstå, eftersom regeringen konstant har antennerne ude efter love og regler, der trænger til en håndfast justering. Derfor går vi friskt videre og skyder på, at initiativet med stor sandsynlighed vil handle om bekæmpelse af vold og kriminalitet.

Fornuften og ædrueligheden i den spådom kan – som det sker i dette ugebrev – uddrages af de seneste 15 års udvikling i danskernes politiske bekymringer. Eller hvis man foretrækker den lidt kortere bane, kan man nøjes med et hastigt blik på sidste uges begivenheder. Fælles for begge perioder er, at politikerne spiller på hele klaviaturet, og at værdipolitiske og fordelingspolitiske emner afløser hinanden hurtigere, end opinionsinstitutterne kan gennemføre meningsmålinger.

I de senere måneder har der ellers været en udbredt opfattelse af, at værdipolitikken var lagt død, og at den næppe ville komme igen, før den økonomiske krise er slut. Man kan undre sig over, at nogen kunne tro, at Dansk Folkeparti skulle kunne holde mund med deres favoritemne i så lang tid. Og tager man et kig på det flimrende billede, der toner frem af de seneste 15 års målinger af danskernes bekymringer, kan man da også tydeligt se, at både værdipolitiske og fordelingspolitiske emner bølger op og ned, men aldrig forsvinder fra dagsordenen i længere tid.

Så selv om regeringen og Dansk Folkeparti i sidste uge overraskede med endnu en stramning af udlændingeloven, var det rent faktisk en begivenhed, der var så forudsigelig, at den kunne have været forudsagt af hvilket som helst meteorolog. Med til billedet hører, at regeringen igennem længere tid har været hårdt presset på den økonomiske front med hestekure og et rekordhøjt statsligt underskud. Hvis ikke man skulle få lyst til at skifte samtaleemne i en sådan situation, skulle man være en dårlig politiker.

I første omgang tog det dog ikke oppositionen mange dage at hive dagsordenen tilbage på det økonomisk fordelingspolitiske spor. Mens landets borgmestre var samlet til topmøde i krisens tegn, vendte Socialdemokraterne endegyldigt ryggen til skattestoppet. Dermed er der utvivlsomt åbnet for en fase med åben krig om skatten, hvor regeringen vil slå på, at ingen kan sove trygt om natten, nu hvor Socialdemokraterne igen har vist deres sande væsen som skatteelskende gribbe. Den store skattekrig kan dog vise sig at blive en kort affære, for dels har Socialdemokraterne valgt at skodde skattestoppet på et tidspunkt, hvor hele 55 procent af befolkningen er enig med dem, og dels kan de fleste se, at vi havner i et historisk velfærdsblodbad, hvis ikke der bliver lirket i skattestoppet.

Det er derfor ikke utænkeligt, at Socialdemokraterne kan komme styrket ud af en strid om skattestoppet. En tanke, der var utænkelig for et år siden. Og så kommer vi tilbage til spådommen. For hvis det igen viser sig, at regeringen ikke kan vinde på den økonomiske kamparena, er den tvunget til at spille de værdipolitiske kanoner ind i kampen. Da udlændingekortet lige har været trukket, peger pilen i stedet på lov og ret. En værdipolitisk evergreen, som dagens måling i A4 oven i købet afslører som vælgernes største bekymring lige nu – mon ikke det kunne tale for et såkaldt serviceeftersyn?