S vil stoppe privatskolers fremmarch

Af

Privatskolernes succes ødelægger en af velfærdsstatens »kronjuveler« - den fælles folkeskole, siger Socialdemokraterne. Venstre er derimod glade for forældrenes frie valg.

De to store partier ser helt forskelligt på de succesrige privatskoler. Socialdemokraternes velfærdsordfører, Henrik Sass Larsen, er rede til at tage drastiske skridt for at bevare en bredt favnende folkeskole. Han kalder det »dybt bekymrende«, at hver fjerde elev i København i dag går i privatskole:

»Det rammer selve sammenhængskraften i velfærdssamfundet. Det er helt afgørende, at vi har en fælles folkeskole, hvor børn mødes på tværs af sociale skel, lærer hinanden at kende og får en fælles undervisning. Hvis det falder fra hinanden, har vi ikke længere en folkeskole, men en skole for de svage. Det betyder, at børnene ikke får lige muligheder, og at forskellige sociale grupper mister respekten for hinanden,« siger Henrik Sass Larsen.

Politikerne må se den stigende søgning til privatskolerne som et vink med en vognstang:
»Det må tages dybt alvorligt, at så mange forældre med rette eller urette tvivler på folkeskolen. Skyldes det koncentration af tosprogede børn? Er kvaliteten i undervisningen ikke god nok? Er der for meget larm og uro i klasserne? Det skal undersøges grundigt, og vi må være klar til at tage fat om årsagerne,« siger Henrik Sass Larsen.

Han er rede til at gennemføre såkaldte busordninger, hvor tosprogede børn med mangelfuldt dansk bliver kørt til skoler med færre tosprogede, sådan som det blandt andet sker i Albertslund. Her bliver indvandrerbørn, der ifølge en sprogtest ikke kan ordentligt dansk, fordelt på alle skoler i kommunen. Derved har Albertslund undgået, at integrations-problemerne samles på enkelte skoler – og søgningen til privatskoler er meget lavere end i København.

Henrik Sass Larsen er også rede til at skære i det offentlige tilskud til privatskolerne, hvis søgningen skyldes velstillede forældres jagt på status gennem børnenes skolevalg:
»Vi har en dansk tradition for friskoler som et supplement til folkeskolen. Men når det accelererer, må vi gøre noget akut. Som politikere må vi spørge, om vi med offentlige tilskud på 85 procent skal ødelægge en af kronjuvelerne i velfærdssamfundet,« siger Henrik Sass Larsen.

Integration er et kommunalt anliggende

Det store regeringsparti – Venstre – er lodret
uenige. Her er der glæde over, at borgerne benytter sig af det frie valg mellem offentligt og privat:

»Som et af de få lande i verden har Danmark siden 1915 haft frit valg på dette område – grundloven taler om undervisningspligt, ikke om skolepligt. Men i vore dage interesserer forældrene sig mere end tidligere for børnenes skolegang. Hvis de ikke er interesserede i folkeskolens tilbud, er det kun naturligt, at de finder en fri grundskole,« siger Gitte Lillelund Bech, der er Venstres uddannelsesordfører.

Hun erkender, at forældrene på privatskolerne ifølge den nye analyse fra AKF er mere veluddannede end i folkeskolen. Men forskellene er ikke så dramatiske, og begge skoler favner mange forskellige slags elever, påpeger Gitte Lillelund Bech.

Hun vil ikke tage stilling til, om busordninger for indvandrerbørn er godt eller skidt:
»Hvis Albertslund mener, at de kan løse integrations-problemer på den måde, så er det op til dem. Det skal vi ikke blande os i fra centralt hold – det er et kommunalt anliggende,« siger Venstres ordfører.