S og SF kræver vækst og job for erhvervsstøtte

Af

Erhvervsstøtten skal gennemgås med tættekam, hvis S og SF får regeringsmagten. Fremover skal virksomheder præstere vækst og job, hvis de skal have del i erhvervsstøtten, siger næstformand i Socialdemokraterne Nick Hækkerup. Han får delvis opbakning fra CEPOS og Dansk Erhverv.

STØTTE FOR VÆKST Socialdemokraterne og SF varsler med deres nye udspil til 2020-plan et opgør med den erhvervsstøtte, som flere end 16.700 virksomheder, foreninger og institutioner hvert år modtager.

Ud af de cirka 22 milliarder, der i dag uddeles til erhvervslivet gennem 134 forskellige ordninger på finansloven og via en række skattemæssige fordele, skal mindst 2,2 milliarder »rationaliseres og omprioriteres«.

»Jeg er helt sikker på, at når vi først har evalueret, hvordan pengene fordeles, vil der være områder, hvor vi kan bruge pengene bedre, end vi gør i dag. Det her er offentlige finanser. Vi skal passe på pengene og finde ud af, hvordan de gør bedst gavn,« siger Nick Hækkerup, der er skatteordfører og næstformand for Socialdemokraterne.

Han henviser blandt andet til Ugebrevet A4’s omfattende gennemgang af samtlige 134 støtteordninger på finansloven, der viste, at en fjerdedel af den direkte udbetalte erhvervsstøtte i 2009 gik til egnsteatre, lokalforeninger, medlemsblade, pressen, filmindustrien, tv og spillesteder.

Ingen afkast, ingen støtte

Nick Hækkerup vil ikke pege på enkelte ordninger eller støttemodtagere, der skal fredes eller lade livet for en omprioritering af erhvervsstøtten til et nyt klimafradrag til erhvervslivet og finansiering af vækstreformen, som foreslået af S og SF.

»Jeg kan ikke give konkrete karakterer til de enkelte ordninger, fordi vi i dag ikke ved, hvad der kommer ud af dem. Før vi kan omprioritere, skal vi åbne den sorte boks og se, hvad ligger der dernede,« siger han.

Men fremtidens erhvervsstøtte skal  først og fremmest gives efter principper om, at den skal sikre vækst og job.

»De parametre, vi vil evaluere erhvervsstøtten på, er, om erhvervsstøtten giver nye job? Skaber den vækst? Gives den til erhvervsområder, som der fremadrettet er noget i for Danmark? Og er det de områder, vi fremadrettet vil satse på,« siger Nick Hækkerup.

Principperne vækker genklang hos Dansk Erhverv og den borgerlige tænketank CEPOS. Ifølge vicedirektør i CEPOS Mads Lundby Hansen er en delmængde af S og SF’s forslag positive:

»En evaluering af erhvervsstøtteordningerne er en god idé, og den bør tage afsæt i en samfundsøkonomisk analyse, hvor man vurderer, om den enkelte ordning giver et positivt afkast til samfundet. Gør den ikke det, bør man sløjfe ordningen.«

Han suppleres af underdirektør Søren Friis Larsen i Dansk Erhverv, der ser frem til en omfattende sanering.

»Vi er åbne overfor at kigge hele erhvervsstøtten igennem, og vi kunne sikkert sagtens flytte rundt på mere end de 2,2 milliarder, S og SF foreslår. At vurdere ordningerne ud fra, om de gavner samfundet, kan ingen være imod. Men vi kan være lidt skeptiske overfor, hvordan man vil håndtere det. Det er jo svært at vide på forhånd, om en ordning nu også vil generere vækst eller flere job,« siger han.

CEPOS deler Dansk Erhvervs bekymring om omprioriteringen. For mens det er nemt at gå i takt om saneringen, er det sværere at enes om, hvordan støttekronerne skal bruges.

»Det er svært at forudsige, hvem der er morgendagens vindere i erhvervslivet. Kunne Hækkerup og Sohn forudsige det, så var de nok ikke politikere, men derimod meget velhavende forretningsmænd,« siger Mads Lundby Hansen med henvisning til, at S og SF vil bruge erhvervsstøtten mere strategisk målrettet mod udvalgte områder.

Fire områder er udpeget

Områderne skal ifølge S og SF’s plan udvælges i samarbejde med erhvervslivet ud fra krav om, at der er en stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, at Danmark skal have nogle særlige styrkepositioner, og at området generelt har høj prioritet. Fire områder er indtil videre udpeget af S og SF: velfærds- og sundhedsteknologi, energi og klima, vand samt bioteknologi.

Mens CEPOS vurderer, at pengene bedre var brugt på at sænke selskabsskatten, så det bliver mere attraktivt for virksomheder at investere, lægger Dansk Erhverv vægt på, at støtte bør være sektorneutral, så den ikke er konkurrenceforvridende som i dag.

Men ordninger, der vil falde uden for parametrene, bliver ikke nødvendigvis afskaffet, siger Nick Hækkerup.

»Vi ved, vi vil finde ordninger, der er gode politiske grunde til at beholde, eksempelvis støtten til de små øsamfunds færger. Men måske skal ordningen så snarere kaldes regionalstøtte. Omvendt ved vi også, at der er ordninger, som historisk har haft deres begrundelse, men som tiden nu er løbet fra,« siger Nick Hækkerup.