S klør på med 13 års undervisningspligt

Af | @IHoumark

Selv om der er kraftig modvind i Folketinget og skepsis blandt fagfolk, relancerer Socialdemokraterne et ambitiøst forslag om, at alle skal have pligt til at modtage undervisning i 13 år. Det er bydende nødvendigt, at langt flere får en uddannelse, mener partiet.

LÆRING Socialdemokraterne har lige nedsat en kommission, der skal se nærmere på at forlænge undervisningspligten fra de nuværende 9 til 13 år. Dermed forsøger partiet at holde liv i et forslag fremsat i 2007, og som både dengang og nu har et klart flertal imod sig på Christiansborg. Forslaget bliver af nogle modstandere kaldt »verdens længste eftersidning«.

De 13 års pligt til uddannelse er et hjertebarn for uddannelsesordfører Christine Antorini (S). Trods den politiske modstand er hun ikke spor i tvivl om, at »barnet« skal plejes og fremmes.

»Hver femte ung får i dag ikke mere end en eksamen fra folkeskolen. Det går simpelthen ikke, for de uuddannede er de første, som ryger ud, når ledigheden stiger igen. Og antallet af ufaglærte job bliver mindre og mindre i fremtiden. Ved at indføre 13 års uddannelsespligt sender vi et klart signal om, at ingen unge må blive svigtet af systemerne og uddannelsesinstitution­erne,« siger Christine Antorini.

Kræver flere reformer ...

Hvis uddannelserne skal give langt størsteparten af eleverne en succesoplevelse i 13 år, så skal hele uddannelsessystemet reformeres. Flere år med det samme indhold som i dag er en meget dårlig idé. Det mener lektor Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), som i en årrække har forsket i erhvervsuddannelse.

»Fordelen ved 13 års uddannelsespligt kunne være, at man ville tvinge alle institutioner til at udvikle tilbud, der i langt højere grad end i dag tager hensyn til de bogligt svage og skoletrætte. Nye tilbud kunne give hele uddannelsessektoren et løft. Risikoen er, at man i processen spilder adskillige årgange på at finde de rette modeller,« siger Peter Koudahl.

En anden medarbejder ved DPU, professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning understreger, at indførelse af 13 års undervisningspligt kræver, at der forud gøres et stort forsknings- og udviklingsarbejde. Han nævner et eksempel:

»Vi skal have fundet nye og gode måder at differentiere undervisningen på, så de bogligt svage høster nogle sejre, som kan give selvtillid, og de bogligt stærke bliver tilstrækkeligt udfordret. Og vi skal for Guds skyld ikke tilbage til opdelingen af elever i boglige og ikke-boglige som i sin tid med realskolen. Det var en katastrofe, for det gav mange elever en grim nederlagsfølelse.«

... og lang forberedelse

Christine Antorini anslår, at det vil tage »mindst en regeringsperiode« – sandsynligvis tre-fire år – med Socialdemokraterne i spidsen at indføre 13 års uddannelsespligt.

»Vi kan ikke uden videre gennemføre vores forslag. Der er brug for at eksperimentere og udvikle forud. Eksempelvis kunne vi godt tænke os at oprette »Ungdomsuddannelsernes Pædagogiske Forsøgscenter« efter samme model som det nu – desværre nedlagte – Statens Pædagogiske Forsøgscenter, som man havde for folkeskolen. På nuværende tidspunkt lader den praksis-nære pædagogiske forskning i Danmark en del tilbage at ønske,« siger Christine Antorini.

Mens S-forslaget altså kræver store reformer på indholdssiden, behøver det ikke nødvendigvis at koste skatteborgerne mere, når forslaget først er gennemført.

»Det bliver ingen gratis omlægning. Men hvis eksempelvis praktisk arbejde på virksomheder bliver forenet med skolegang i højere grad, så behøver udgifterne på længere sigt ikke at blive større end i dag,« vurderer Peter Koudahl.

Christine Antorini gør opmærksom på, at op mod hver femte elev i folkeskolen modtager dyr specialundervisning.

»Hvis man med en mere spændende skole kan mindske behovet for specialundervisning, vil det frigøre en masse penge,« siger hun.

Et gennemgående træk i Socialdemokraternes forslag er at gøre folkeskolen og ungdomsuddannelserne mindre bogligt orienterede. Det praktiske, det musiske, det kreative og den fysiske udfoldelse skal opprioriteres. Eksempelvis skal eleverne have langt bedre muligheder for at komme i praktik inden for forskellige erhverv, og i skoletiden skal der hver eneste dag være en form for kropsudfoldelse eksempelvis sport, dans eller en gåtur.

Målsætningen om større kombination af »hånden og ånden« lyder godt i ørerne på professor Per Fibæk Laursen fra DPU.

»Jeg tror, uddannelsestrætheden i Danmark går på, at man har fået nok af akademiske uddannelsesformer med teori og atter teori. Vi har brug for et uddannelsessystem, hvor læring via praksis kommer mere i højsædet,« siger Per Fibæk Laursen.

For at børn og unge kan få en rigere og rarere skoletid, vil Socialdemokraterne ikke alene forlænge undervisningspligten, men også skoledagen.

»Den danske skoledag er meget kort sammenlignet med andre lande, og der en tendens til, at vi i Danmark kører hårdt på med teoretisk indlæring i skolen om formiddagen, for derefter en gang hen på eftermiddagen at overlade børnene til fri leg i blandt andet skolefritidsordningerne. For at give plads til mere praktiske og kreative fag samt idræt vil vi gerne have indført en helhedsskole, hvor skoledagen først slutter ved fire-femtiden om eftermiddagen. Vi vil så at sige rykke efterskolen ned i folkeskolen. På de gode efterskoler er eleverne med fornøjelse aktive fra otte morgen til fem eftermiddag,« siger Christine Antorini.

»Tvang er ikke særligt befordrende«

Formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er enig med Christine Antorini i, at der skal satses meget mere på praktisk læring. Men han er ikke begejstret for forslag­et om 13 års uddannelsespligt.

»Det er fint med målsætningen om, at næsten alle skal have en ungdomsuddannelse, men jeg er ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning at gøre det til en pligt. Det er ikke særligt befordrende for unge at skulle modtage uddannelse af pligt,« siger Anders Bondo Christensen.

En rundringning viser, at Socialdemokraterne på nuværende tidspunkt får meget svært ved at få et bredt flertal for sit forslag. Både Venstre, konservative, Dansk Folkeparti og de radikale er modstandere. Begrundelsen er især, at skoletrætte elever ikke skal plages med endnu længere skolegang. Uddannelsesordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti siger:

»Socialdemokraternes forslag risikerer at få den stik modsatte effekt. Nemlig, at de skoletrætte elever i 7.- 8. klasse bliver fuldstændigt demotiverede ved tanken om, at de mangler fire-fem år mere.«

De konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose anfører, at der en god grund til, at regeringen har sat som mål, at 95 procent og ikke 100 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

»Der er nogle unge, som simpelthen lærer bedst ved praktisk arbejde, og som i dag kun med lodder og trisser gennemfører folkeskolen eller med et lettelsens suk kommer videre til erhvervsfaglig uddannelse. Vi gør både de praktisk sindede og samfundet en bjørnetjeneste ved at forlange, at de skal uddanne sig mere på formel vis,« siger Charlotte Dyremose.

Et ekko fra 1972

Modstandernes argumenter minder Christine Antorini om debatten i 1972 om overgangen fra syv til ni års undervisningspligt.

»Dengang i 1972 sagde modstanderne også, at skoletrætte drenge bare skulle se at komme ud at arbejde i stedet for at kede sig på skolebænken. Og det er selvfølgelig rigtigt, at hvis vi laver en rigtig, rigtig kedelig, boglig skole, så bliver resultatet af 13 års uddannelsespligt, at endnu færre får en ungdomsuddannelse. Gør vi derimod skolen nærværende og spændende, så kan vi høste store gevinster,« siger Christine Antorini.

I Venstre mener man, at Christine Antorini skal se tiden an. Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen siger:

»Vi har givet uddannelserne en masse nye værktøjer til at få flere gennem systemet. Eksempelvis mentorordninger på erhvervsskolerne og tilbud om psykologbistand. De nye værktøjer vil forhåbentlig motivere flere til at gennemføre en uddannelse. Giv dem nu en chance for at virke, før vi taler om nye reformer.«