ARBEJDERKAMP

S-angreb: DF løber fra løfter til lønmodtagerne i EU

Af | @andreasbay

Dansk Folkepartis alliance med britiske konservative i EU-parlamentet er et farvel til kampen for arbejdstageres rettigheder og goddag til deregulering og fri konkurrence, lyder det fra Socialdemokraterne. Vent nu og se, siger DF. Ifølge eksperter er DF trådt ind i et selskab, hvor erhvervslivets vilkår vejer tungere end arbejdstagernes.

Med sit valg af gruppe i EU-Parlamentet har Dansk Folkeparti giver køb på sine løfter blandt andet om bekæmpelse af social dumping, mener Ole Christensen (S). 

Med sit valg af gruppe i EU-Parlamentet har Dansk Folkeparti giver køb på sine løfter blandt andet om bekæmpelse af social dumping, mener Ole Christensen (S). 

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Mens Dansk Folkeparti i Folketinget markedsfører sig selv som det nye arbejderparti, er de i EU-parlamentet del af en alliance, som direkte modarbejder arbejdstagernes sag.

Sådan lyder en skarp kritik fra Socialdemokraterne i EU-Parlamentet.

»Dansk Folkepartis gruppe ønsker overhovedet ikke regler på arbejdsmarkedsområdet, fordi de mener, at regler er med til at forstyrre den frie konkurrence,« siger Ole Christensen (S).

Anklagen kommer i forbindelse med, at EU-Parlamentet afholder høringer af de kommende EU-kommissærkandidater, før den samlede kommision godkendes.

Jeg synes, Ole Christensen skal vente på, at vi har svigtet vores løfter, før han beskylder os for det Anders Vistisen (DF), medlem, EU-Parlamentet

Her har DF’s allierede i Parlamentet, den såkaldte ECR-gruppe, mere fokus på erhvervslivet end på arbejdstagerne, mener Ole Christensen.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder Ole Christensens anklager for teoretiseringer.

»Vi har ikke haft en eneste afstemning endnu. Jeg synes, Ole Christensen skal vente på, at vi har svigtet vores løfter, før han beskylder os for det,« siger Anders Vistisen.

DF i liberalt selskab

Indflydelse i Parlamentet udøves ved, at de valgte nationale partier samler sig i grupper, der er politisk enige.

I forbindelse med forårets valg til EU-Parlamentet forlod Dansk Folkeparti den stærkt EU-skeptiske, men også isolerede og indflydelsesløse gruppe ’European Freedom and Democracy’ til fordel for den konservative gruppe ’European Conservatives and Reformists’ (ECR).

ECR blev grundlagt i 2009 af britiske og polske konservative, og dens økonomiske politik ligger et stykke fra det, som Dansk Folkeparti kendes for i Danmark.

’ECR tror på fri erhvervsvirksomhed, fri konkurrence og minimal regulering’ er den første sætning, man møder, når man besøger ECR’s side om beskæftigelses- og socialpolitik.

»De har en stærk tro på nyliberal økonomisk tænkning og deregulering generelt. Beskyttelse af arbejdstagere har ikke høj prioritet,« siger britiske Simon Usherwood. Han er lektor ved University of Surrey med speciale i britisk og europæisk politik.

Et ph.d-studie af lobbyisme i EU-Parlamentet fra London School of Economics indikerer, at ECR taler mest med arbejdsgiverne.

»Man kan se en tendens til, at ECR har bedre kontakter til arbejdsgiverorganisationerne end til arbejdstagerorganisationerne,« siger Maja Kluger Rasmussen. Hun står bag studiet og er i dag senioranalytiker for Tænketanken EUROPA.

Spørgsmålene handler ikke om, hvordan vi beskytter arbejdstagere, men om hvordan vi styrker økonomien. Simon Usherwood, lektor, University of Surrey

Maja Kluger Rasmussen understreger dog, at alle i ECR-gruppen ikke arbejder – eller skal arbejde – på samme måde.

»Man skal ikke glemme, at beskæftigelsesområdet er et, hvor grupperne i Parlamentet er internt meget splittede,« tilføjer hun.

Erhvervsrettede spørgsmål

I denne uge foretager EU-Parlamentet høringer af de kommende EU-kommissærer. Her har Parlamentets grupper kunnet byde ind med spørgsmål – herunder til den kommende kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, belgiske Marianne Thyssen.

Ole Christensen mener, at spørgsmålene til Thyssen fra ECR-gruppens repræsentanter i Parlamentets beskæftigelsesudvalg, hvor han selv sidder, viser, at ECR lader erhvervslivets interesser trumfe arbejdstagernes.

Dokumentation: Klik her for at se ECR-gruppens bud på spørgsmål til kommissæren (side 2-3)

ECR-spørgsmål til kommissæren

Simon Usherwood ser først og fremmest en klar britisk tråd gennem spørgsmålene. Det betyder blandt andet, at regulering automatisk ses som en byrde.

»Hvis du ser på spørgsmålene, taler de om jobskabelse, om at fjerne regulering og et godt klima for erhvervslivets vækst. Det handler ikke om, hvordan vi beskytter arbejdstagere, men om hvordan vi styrker økonomien,« siger han.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard mener, at spørgsmålene i sig selv ikke peger mod deregulering og pres på arbejdstagerrettigheder i det omfang, Ole Christensen giver udtryk for.

»Det kan man i hvert fald ikke sige ud fra det der,« siger Peter Nedergaard. Han understreger, at han udelukkende tager stilling til de konkrete spørgsmål og ikke ECR-gruppen generelt.

»De spørgsmål er, så vidt jeg kan se, noget, som, den danske regering også ville synes, var relevante spørgsmål,« siger Peter Nedergaard.

Skal, skal ikke

Spørgsmålene er udelukkende forslag fra ECR-gruppen og er blevet fravalgt af beskæftigelsesudvalget i den endelige liste over spørgsmål til kommissæren.

Det er underordnet for Ole Christensen, der ser spørgsmålene som det første eksempel på, at Dansk Folkeparti med sit valg af gruppe har givet køb på valgløfter vedrørende social dumping og bedre forhold for arbejdstagere.

»Når man gør det til så stort et indsatsområde i valgkampen, så synes jeg man skal tænke lidt over, hvad det er for en gruppe, man sidder med i. En gruppe, som slet ikke ønsker at forbedre nogen ting for arbejdstagerne i denne her sammenhæng,« siger Ole Christensen.

Men det er misforstået, mener Anders Vistisen. For ham handler medlemskabet af ECR om, at Dansk Folkeparti slet ikke ønsker at der skal føres social- eller beskæftigelsespolitik på EU-plan.

»Vi gik med i ECR-gruppen, fordi de også mener, at socialforhold, beskæftigelse og de ting hører til på nationalt plan. Vi synes, at hver gang EU blander sig i de her ting, så bliver det dårligere for alle,« siger Anders Vistisen.

Byrder eller rettigheder

Om det passer dem eller ej, så må Dansk Folkeparti forsøge at gøre deres indflydelse gældende, når ECR er ude i en dereguleringsmission, som kan få konsekvenser for danske arbejdstagere, mener Ole Christensen.

»Derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke har forsøgt at gøre sin indflydelse gældende og sige at ’her er der nogle ting, som har en høj prioritet i Danmark’,« siger han.

Ole Christensen peger på, at ECR-gruppen i sine spørgsmål vil vide, hvordan den nye kommissær vil lette byrderne på små og mellemstore virksomheder.

REFIT og Stoiber er jo eksempler på, hvor ECR bryster sig af at have lobbyet Kommissionen til at komme med de her grænser for administrative byrder.

Det spørgsmål stilles med direkte henvisning til en undersøgelse fra EU-Kommissionen, som fagbevægelsen har kritiseret for at være tendentiøs og designet med henblik på et angreb på arbejdstagernes rettigheder.

Klik her for at læse artiklen: Kritik: EU-Kommissionen bruger tendentiøse undersøgelser til angreb på lønmodtagere

Ole Christensen mener også, at ECR-gruppen sætter virksomhedernes vilkår over lønmodtagernes.

ECR-gruppen har ikke mindst presset på i forhold til den såkaldte REFIT-proces, som sigter mod at fjerne regulering, der belaster erhvervslivet.

Som en del af den proces har et udvalg under EU-Kommissionen, kaldet Stoiber-udvalget, bragt fagbevægelsen i oprør med en række forslag, der mindsker byrderne for små og mellemstore virksomheder, men samtidig afskaffer en række af lønmodtagernes rettigheder.

Klik her for at læse artiklen: EU-udvalg forbereder frontalangreb på faglige rettigheder

»REFIT og Stoiber er jo eksempler på, hvor ECR bryster sig af at have lobbyet Kommissionen til at komme med de her grænser for administrative byrder. Det er noget, der kan være med til at skabe forværrede forhold for arbejdstagerne,« siger Ole Christensen.

Bestemmer ikke DF-politik

Anders Vistisen understreger, at Dansk Folkeparti netop kommer til at gå imod ECR-gruppens linje på visse områder, hvilket var en forudsætning for overhovedet at gå med gruppen.

»Jeg har også udtalt mig imod Stoiber-udvalgets konklusioner, og jeg har sagt, at jeg kommer ikke til at stemme i overensstemmelse med dem, hvis det kommer op som konkret lovgivning i EU. Der er der ikke nogen uenighed mellem Ole Christensen og DF,« siger han.

Anders Vistisen mener, at Ole Christensen slet ikke har set nok politiske beslutninger fra hverken ECR eller Dansk Folkeparti i denne valgperiode til at kunne understøtte sin kritik.

»Ole Christensen er velkommen til at henvende sig, hver eneste gang han mener, at vi konkret har gjort noget, som, han mener, ikke er i overensstemmelse med det, vi har sagt om kampen mod social dumping og for gode arbejdstagerrettigheder i Danmark,« siger Anders Vistisen og fortsætter

»Men indtil han kan finde bare en flig af det, synes jeg, det er for meget forlangt, at jeg skal forholde mig til alle mulige teoretiseringer.«

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.