Røde kommuner øger udliciteringen

Af

Udlicitering er blå ideologi. Men røde kommuner er mere ivrige end de blå i bestræbelserne på at få private til at løfte kommunale opgaver, viser en ny undersøgelse. Siden sidste valg har borgerligt ledede kommuner skåret mest i brugen af private virksomheder. FOA undrer sig, og DI kræver måltal fra Christiansborg.

Foto: Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

RØD BØLGE Det er blevet stuerent at invitere private virksomheder ind for at yde kommunal service – også i de røde kommuner.  65 af landets 98 kommuner har siden det seneste kommunalvalg i 2009 skruet op for udliciteringen. Af de ti kommuner, som har øget udliciteringsgraden mest, er otte styret af en rød borgmester, mens kun to er borgerlige.

Samtidig er der en overvægt af V- og K-borgmestre i de ti kommuner, som har skruet mest ned for udliciteringen. Seks af de ti kommuner har en borgerlig borgmester, mens tre har en socialdemokratisk, og en enkelt kommune er styret af en lokal liste.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.

En af de kommuner, som har øget opgaveudbuddet til private virksomheder mest, er den socialdemokratisk styrede kommune Holstebro. I 2009 blev 24,4 procent af de udgifter, som må udbydes til private, varetaget uden for kommunalt regi, mens det sidste år var 30 procent.

»Vi har været bevidste om, at der hele tiden skal være konkurrence, så vi får de bedste varer til den bedste pris. Det har vi især været på park- og vejområdet, hvor jeg tror, vi er førende i landet omkring udlicitering,« siger Holstebros borgmester H. C. Østerby (S).

Velfærdsområder fredet

Det er dog primært kun de tekniske områder, hvor borgmesteren mener, at det giver mening at udlicitere. På velfærdsområder som for eksempel hjemmeplejen vurderer den politiske og administrative chef ikke, at private vil kunne levere en bedre og billigere service.

»Det er ikke en ideologi for mig, at vi skal udlicitere mest muligt. Vi skal gøre det der, hvor det er sund fornuft. Jeg ved, hvor stærkt de løber i hjemmeplejen i forvejen, og hvor dygtige medarbejdere vi har. Det nægter jeg at tro, at der er nogen, som kan gøre bedre,« siger han.

Grunden til, at udlicitering kan være en fordel på de tekniske områder, er, at de private leverandører kan udnytte stordriftsfordele ved maskiner og ressourcer, forklarer han.

Intet fokus på udlicitering

I den Venstre-styrede kommune Esbjerg er udliciteringsgraden gået den modsatte vej i forhold til i Holstebro. Ved sidste kommunalvalgår konkurrenceudsatte kommunen 26,1 procent af de udgifter, som må udliciteres. Sidste år var det tal faldet til 23,3 procent.

Viceborgmester Jakob Lose (V) forklarer, at kommunen ikke har haft politisk fokus på at udlicitere de seneste år.

»De kommunale budgetter har været under pres i flere år, og det er der, vi har haft vores fokus,« siger viceborgmesteren.

Desuden peger han på, at kommunen har valgt at holde store områder som for eksempel vej og park på egne hænder, til trods for at det er et område, som bliver udbudt i mange andre kommuner.

»Det skyldes, at vi har en masse ekspertise, som, vi vurderer, er svær at erstatte i forbindelse med et udbud,« siger Jakob Lose og pointerer, at han selvfølgelig ikke er berøringsangst over for udlicitering qua sit ideologiske standpunkt.

Rød ny tendens

Den øgede udlicitering i de røde kommuner er en ny tendens. Det forklarer Ulf Hjelmar, som forsker i blandt andet kommunal udlicitering ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Vi har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem partifarve og graden af konkurrenceudsættelse, hvor de blå udliciterer mest og de røde mindst. Men de nye tal kunne tyde på, at der er en bevægelse i retning af, at konkurrenceudsættelse ikke er udtryk for politisk ideologi, men er blevet et udtryk for, at en opgave skal løses bedst muligt, hvad enten det er af en offentlig eller privat leverandør,« siger Ulf Hjelmar.

Han peger dog også på, at tallene for konkurrenceudsættelse kan være præget af usikkerhed, fordi der er forskellige metoder at kontere udgifterne på i kommunerne. Ligeledes kan et højt tal skyldes enkeltstående udgifter det enkelte år, hvis en kommune for eksempel udfører et nyt økonomisystem og henter konsulenter til mange millioner udefra. Men trods disse usikkerheder peger kommunernes udbudspolitikker på en tendens.

»I kommunernes udbudspolitikker og strategier har man de seneste år mange steder betragtet feltet om konkurrenceudsættelse som en kvalitets- og økonomisk diskussion, hvilket kan forklare stigningen i udlicitering i de røde kommuner. Der er økonomiske effekter ved udlicitering, så i en økonomisk krisetid er konkurrenceudsættelse et instrument, man kan bruge for at få økonomien til at hænge sammen,« siger forskeren og henviser blandt andet til et litteraturstudie fra KORA, hvor konklusionen er, at kommuner kan spare fem til ti procent ved udlicitering på det tekniske område.

FOA forundret over rød tendens

Hovedparten af de ti kommuner, der har sat mest skub i udliciteringen, havde i 2009 en udliciteringsgrad under gennemsnittet på 24,1 procent. Omvendt lå de fleste af de kommuner, hvor konkurrenceudsættelsen er faldet mest, over gennemsnittet for fire år siden.

»Det tyder på, at hvis man ligger lavt, har man klare mål for at komme højere op. Hvis man derimod ligger højt, er der ikke så klare mål for, at man vil endnu højere op,« siger Ulf Hjelmar.

I FOA vækker de røde kommuners øgede udlicitering ikke begejstring. Formand Dennis Kristensen er derimod forundret over, at de røde kommuner hopper med på det, han betragter som en blå bølge.

»Det er påfaldende, at de røde kommuner i så mange tilfælde vurderer, at de kan få gevinster på både pris og kvalitet ved at udlicitere. De røde er hoppet med på de blås argumentation for, hvor meget man kan hente, hvilket ikke holder vand i virkeligheden,« siger Dennis Kristensen og fortsætter:

»Kommunerne skal selvfølgelig ikke beskæftige offentligt ansatte for de offentligt ansattes skyld. De skal beskæftige offentligt ansatte, hvis det er det, som giver den største sikkerhed for leveringen af velfærden og den største politiske indflydelse på, hvordan velfærden udvikler sig. Hvis man overlader opgaver til andre aktører, afskriver man både sikkerheden og indflydelsen,« påpeger han.

Dansk Industri ønsker måltal

Virksomhedernes arbejdsgiverforening Dansk Industri er hverken imponeret over de røde eller blå kommuner.

»Det er positivt, at nogle kommuner stadigvæk øger konkurrenceudsættelsen. Men generelt er der ikke sket en imponerende stigning,« siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør i Dansk Industri.

Fra 2009 til 2012 er udliciteringsgraden på landsplan steget med 1,3 procentpoint i kommunerne. Under den tidligere regering var der måltal for konkurrenceudsættelse for kommunerne, hvilket Dansk Industri gerne vil have genindført.

»Der er talrige analyser, som har vist, at der er effektiviseringsgevinster at hente, når man konkurrenceudsætter. Det handler om, at kommunerne med jævne mellemrum tester, om markedet kan levere den enkelte ydelse billigere og bedre end dem selv. Det er noget, som kommer os alle til gode,« siger Mette Rose Skaksen.

Dansk Industri ønsker et måltal for konkurrenceudsættelse på 30 procent, som i takt med erfaringerne om udlicitering skal stige til 45 procent i 2020. Sidste år var den gennemsnitlige konkurrenceudsættelse 25,4 procent. Kun syv kommuner lå over 30 procent.

Borgmestre afviser måltal

I regeringen er SF dog afvisende over for Dansk Industris ønske.

»Det er oplagt, at kommunerne skal bruge skattepengene bedst muligt, og hvis det på det tekniske område er mest rentabelt at få private tilbud ind, skal man gøre det, men udlicitering skal ikke være et mål i sig selv,« siger kommunalordfører Pernille Vigsø Bagge.

Hos de konservative er kommunalordfører Mike Legarth stadig tilhænger af måltal.

»Det er med til at sætte fokus på sagen og med til at gøre, at man i kommunalbestyrelserne bliver nødt til at drøfte udlicitering som en mulighed. Ellers er der en tendens til, at man ikke får det gjort midt i alt det andet travle arbejde,« siger K-ordføreren.

I både røde og blå kommuner er der klar modstand mod styring fra Christiansborg.

»Jeg synes ikke, udlicitering skal være et mål i sig selv. Derfor er et politisk fastsat måltal på Christiansborg ikke en god løsning. Jeg er sikker på, at kommunerne sagens selv kan finde ud af det,« siger viceborgmesteren i Esbjerg Kommune, Jakob Lose (V).

Knap 100 kilometer længere nordpå i det vestjyske vil kommunen også helst selv styre, hvor meget de vil udlicitere.

»Vi er meget bevidste om vores økonomiske situation i kommunerne. Vi ved, at vi skal have mere ud af vores penge. Derfor giver det sig selv, at hvis vi kan få løst opgaverne bedre og billigere, så gør vi det,« siger Holstebros borgmester H. C. Østerby (S).