Rød blok vil afskaffe samtalecirkus for ledige

Af | @GitteRedder
| @IHoumark

Socialdemokraterne, SF og de radikale varsler store reformer på arbejdsmarkedsområdet, hvis de får regeringsmagten efter folketingsvalget. De arbejdsløse vil med en rød regering ikke længere skulle halse ned på jobcenter og a-kasser til diverse samtaler og kontrol. I stedet skal der skræddersys en uddannelsesplan for den enkelte, mener de tre partier, der er enige om alt - næsten.

Foto: Foto: Lars Bahl, Scanpix

JOBPLANER En ny, rød regering vil gøre det nemmere at være arbejdsløs. Den ledige smed skal ikke spilde tiden med at rende til udsigtsløse samtaler på jobcentret og hver uge klikke sig ind på nettet for at dokumentere, at han er aktivt jobsøgende. Han skal i stedet til en enkelt eller to samtaler, hvor der skræddersyes en uddannelsesplan efter hans eget ønske og behov, så han hurtigst muligt kan blive kvalificeret til igen at komme i job.

Smeden behøver heller ikke at rende på kursus i, hvordan man skriver en jobansøgning eller komme ud i aktiveringstilbud, hvor han skal bygge spagettitårne.

Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre er nemlig enige om, at, det de betegner som regeltyranni og et meningsløst aktiveringscirkus, skal smides i skraldespanden, hvis de får regeringsmagten.

At droppe de forhadte samtaler på jobcentrene bliver helt centralt i en nytænkning af arbejdsmarkedspolitikken under en socialdemokratisk ledet regering, fremfører formanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Carsten Hansen.

»Vi vil fjerne kontrolmareridtet for de arbejdsløse. CV-samtaler og rigide krav til den ledige skal væk, og i stedet vil vi med få samtaler lave et målrettet rådighedstjek og kombinere det med, at den enkelte ledige får en kompetenceplan. Ressourcerne, der bliver brugt på kontrol og bureaukrati ved disse samtaler, løber op i flere milliarder kroner, og de kunne bruges langt bedre på uddannelse af de ledige,« siger han og understreger, at opgøret med aktiveringsindsatsen vil få allerhøjeste prioritet for en ny beskæftigelsesminister, der efter planen skal skifte titel til arbejdsminister i en rød regering.

Pølsefabrik

Også de radikale vil bakke op omkring en gennemgribende reform af arbejdsmarkedspolitikken. Den radikale arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard går så langt, at han er klar til at ”fjerne alle regler og proceskrav”, der gælder i det første halve års ledighed. For den radikale ordfører er der ingen tvivl om, at kvalificeret rådgivning vil formindske arbejdsløshedskøen med mange tusinde.

»I dag kommer de ledige ind i en pølsefabrik, hvor alle bliver behandlet lige dårligt. Beskæftigelsessystemet er blevet til en fabrik, hvor alle gør det samme på samme tidspunkt. Vi vil skabe en jobindsats, der er langt mere fokuseret på den enkelte ledige, og hvilke muligheder og perspektiver, der er for ham,« siger Morten Østergaard og understreger, at det at sløjfe obligatoriske klik på Jobnet (de såkaldte CV-klik) og samtaler ikke betyder, at man lader de ledige sejle deres egen sø.

»Tværtimod vil vi sætte ind med ganske få samtaler, der til gengæld har et reelt indhold i forhold til kompetenceudvikling og jobsøgning. Der er forskel på, hvad den ledige ingeniør og den ledige ufaglærte skal have af rådgivning og uddannelse,« siger han og tilføjer, at der heller ikke er nogen grund til at ledige kaldes til tre-måneders samtaler i både jobcenter og a-kasser.

Også SF vil afskaffe cv-klik på jobnet.dk som krav og rydde op i de mange samtaler, siger Eigil Andersen.

»Står det til os, skal de ledige kun til én obligatorisk samtale i jobcentret eller i a-kassen inden for den første måned,«, siger Eigil Andersen og raser over, at ledige i dag kaldes til samtaler i både a-kassen og i jobcentret, hvor der ofte ikke sker andet, end at man får sat et kryds i et skema.

»Der er et kæmpe spild af penge og tid, og de mange samtaler i dag medvirker til, at jobkonsulenter bruger op til 80 procent af deres tid på bureaukrati og kontrol,« siger Eigil Andersen.

Alle tre ordførere fremhæver, at der er mange millioner kroner at spare på samtalerne for de ledige. Beskæftigelsesministeriets egne beregninger viser, at omkostningen ved en jobsamtale er 351 kroner. Og ifølge analysen »Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik,« der er udarbejdet af de to Århusøkonomer, Michael Svarrer og Michael Rosholm, gennemføres der mindst 500.000 samtaler alene i jobcentrene om året. Med andre ord er der mindst 100 millioner kroner at spare ved at barbere antallet af samtaler markant ned. 

Uddannelsescheck

Dertil kommer at regelforenkling også vil frigøre ressourcer, som en rød regering vil bruge på uddannelse af de ledige.

»Hensigten med en ny arbejdsmarkedspolitik er, at de ledige skal i arbejde, og der er uddannelse og opkvalificering et vigtigt redskab. VK-regeringen har gennemført store besparelser på AMU-kurser og efteruddannelse for voksne, og det er en sand katastrofe. Når en af vores store udfordringer i fremtiden bliver manglen på faglært arbejdskraft, skal vi bruge penge på at sikre at ledige får de rette kvalifikationer til at komme tilbage på et arbejdsmarked, der efterlyser uddannet arbejdskraft,«, siger Carsten Hansen.

Flere penge til uddannelse af de ledige er også centralt for de radikale, der nu foreslår, at alle forsikrede ledige får en uddannelsescheck på 28.500 kroner, som de efter eget valg kan bruge inden for det første halve års ledighed.

»I stedet for at blive sendt på mærkværdige kurser i jobsøgning, kan man lige så godt bruge tiden på for eksempel et kursus i svejsning eller et avanceret it-system. Det kan bane vejen for et job. Alt det kan man ikke i dag, fordi systemet er sat foran den ledige. Vi vil give magten tilbage til den ledige med en uddannelsescheck, som de kan anvende, hvor det er mest relevant for dem,«siger Morten Østergaard.

SF’s Eigil Andersen er enig med de radikale om, at der skal være bedre mulighed for uddannelse for de ledige. Men ideen om en check til alle køber han ikke.

»De radikale rutter med pengene her. Vi vil gerne tilbage til den gamle model for selvvalgt uddannelse, men i en lidt moderne udgave. Det virker helt vanvittigt at ledige i dag ikke kan få kurser, hvor de lærer at køre med truck eller lastbil, så de er klar, når jobbene kommer. Det kan ikke passe, at arbejdsgiverne skal tage østarbejdere ind, fordi ledige danskere ikke har mulighed for at få de nødvendige certifikater,« siger han.

En uddannelsescheck efter den radikale plan er heller ikke lige Socialdemokraternes livret.

»Uddannelsespengene skal bruges, der hvor behovet er størst, og nogle ledige har brug for mere uddannelse end andre ledige,« siger Carsten Hansen, men tilføjer at de radikale, SF og Socialdemokraterne er enige i hovedlinjerne i en ny arbejdsmarkedspolitik, og at en uddannelsescheck næppe kommer til at slå revner mellem de tre partier.

Jobcentre til debat

Og der er nok at rive i på arbejdsmarkedsområdet for de tre partier, der udover at stoppe samtalebombardementet for ledige også varsler revolutioner på andre områder, hvis de får flertal efter folketingsvalget 15. september.

Indsatsen over for de arbejdsløse kan nemlig ikke ses uafhængigt af jobcentre og a-kasser, ligesom refusionen til kommunerne skal gås efter i sømmene, fremhæver alle tre ordførere.

Radikale vil gerne fastholde de nuværende kommunale jobcentre, men til gengæld skal refusionssystemet ændres markant.

»Den mest markante nyskabelse i vores reform er, at kommunerne ikke længere skal have refusion afhængig af deres valg af aktiveringsredskab, men derimod alene være afhængig af hvor længe de arbejdsløse har stået i ledighedskøen. Dermed sikrer vi, at kommunerne sætter alt ind på at få de ledige i arbejde. Det vender systemet fuldstændig op og ned i forhold til i dag og vil betyde, at kommunerne vil have fokus på at få ledige i job,« siger Morten Østergaard.

De radikale peger på, at jobcentrene i højere grad end i dag skal samarbejde med a-kasserne, ligesom de skal kigge ud over kommunegrænsen for at præstere den bedst mulige indsats over for de ledige.

»Men vi ønsker ikke jobcentrene hældt af brættet. A-kasserne er også helt uundværlige efter vores opfattelse, men vi skal stoppe dobbeltarbejdet, og derfor skal vi lave et samarbejde mellem jobkonsulenter og a-kassemedarbejdere til gavn for de ledige. Det må kunne lade sig gøre, uden at det styres stramt fra Christiansborg,« lyder det fra Morten Østergaard.

SF mener, at kun a-kasserne skal tage sig af de forsikrede ledige de første ni måneder af deres arbejdsløshed. Dermed vil en ordentlig mundfuld af jobcentrenes opgave forsvinde. Og så vil Eigil Andersen også gå refusionsreglerne på arbejdsmarkedsområdet efter med en tættekam.

»Vi skal væk fra det nuværende refusionstyranni. Vores udgangspunkt for kommende forhandlinger vil være, at der skal være den samme refusion for alle ledige uanset aktivering. Til gengæld skal der opstilles en form for kontrakt om, at man skal nå bestemte mål. En form for bonus for at få ledige i varig beskæftigelse kan også komme på tale,« siger Eigil Andersen.

Jobcentrenes videre skæbne ligger meget i Socialdemokraternes hænder, men ifølge Carsten Hansen har partiet ikke fikse og færdige svar.

»Det er vigtigt, at vi fremadrettet får alle parter – kommuner, stat og arbejdsmarkedets parter – til at spille sammen omkring arbejdsmarkedspolitikken. Jeg kunne godt se for mig, at det er bedre med en række store og stærke beskæftigelsesregioner, men hvordan vi indretter det, afhænger jo i høj grad også af, hvordan hele jobindsatsen og uddannelsessystemet for de ledige ser ud. Det hele hænger sammen, og vi skal finde en model, hvor alle aktører og arbejdsmarkedets parter spiller sammen,« siger han.  

Ingen skuffeplan, men en køreplan

Formanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Carsten Hansen, understreger, at der ikke er nogle færdige planer i skuffen om et nyt dagpenge- og beskæftigelsessystem, men at der alene er en køreplan for de fortsatte forhandlinger omkring fremtidens arbejdsmarkedspolitik.

Senest 60 dage efter et regeringsskifte indledes forhandlinger med arbejdsmarkedets parter omkring indretningen af fremtidens beskæftigelsespolitik.

Ifølge de tre politikere skal der blandt andet forhandles om:

·         Dagpengeperiodens længe. VK-regeringen har halveret dagpengeperioden fra fire til to år, og S og SF foreslår et såkaldt opsamlingsår for langtidsledige, der fra juli 2012 risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Et konjunkturbestemt dagpengesystem bliver drøftet. R vil fastholde to års dagpengeperiode, mens S og SF vil forhandle.

·         Dagpengebeløbets størrelse. Kompensationsgraden er i dag ringe for de fleste lønmodtagere, og derfor kommer dagpengenes størrelse også på bordet. Men der er enighed om, at udgifterne til dagpengesystemet samlet set ikke må blive dyrere.

·         Reglerne for at genoptjene retten til dagpenge.  VK-regeringen har strammet reglerne, så man fra tidligere at skulle arbejde 26 uger inden for tre år for at genoptjene retten til dagpenge fremover skal arbejde 52 uger. S og SF ønsker stramningen fjernet, mens R ønsker den fastholdt.

·         Fradragsretten for fagligt kontingent. VK-regeringen har sat et loft over skattefradraget for fagforeningskontingenter på 3.000 kroner, og det gør det dyrere at være medlem af et stort antal fagforeninger.

·         Indsatsen for at skaffe ledige i job. Her handler det om aktivering, uddannelse, jobcentre og a-kassernes roller og så videre.