KRONESKJUL

Rød blok haler ind på blå blok i pengekapløb

Det økonomiske styrkeforhold mellem blå og rød blok er blevet mere lige. Det viser en gennemgang, Ugebrevet A4 har foretaget af partiernes regnskaber. Kun seks millioner kroner skiller de to blokkes samlede formuer forud for det kommende valg til Folketinget. Men jokeren i pengeræset er de private bidrag. Ved de seneste valg har blå blok fået mest i direkte støtte.

»Det er ikke sådan, at Saxo Bank kan diktere noget som helst
i forhold til, hvordan vi udvikler vores politik. Og det har de heller ikke
noget ønske om,« siger Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance.  

»Det er ikke sådan, at Saxo Bank kan diktere noget som helst i forhold til, hvordan vi udvikler vores politik. Og det har de heller ikke noget ønske om,« siger Sune Aagaard, direktør i Liberal Alliance.  

Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Annoncer, pjecer og valgplakater.

Det koster at føre valgkamp, og som landet ligger nu, er blå blok bedst rustet til det forestående valg. Men det økonomiske forspring til de røde partier er ikke så solidt, som det var op til valget i 2011.

Det viser en gennemgang, som Ugebrevet A4 har foretaget af samtlige Folketingets partiers regnskaber for 2013.

Så godt er partierne polstret økonomiskPartiernes egenkapital i 2010 og 2013.Tal i tusinder.
Kilde: Ugebrevet A4's gennemgang af samtlige partiers regnskaber. Note: Egenkapital dækker over partiets bundlinje og eventuelle henlæggelser fra året før.

Næsten 46 millioner kroner havde partierne i den blå blok på kistebunden ved udgangen af 2013, mens rød blok havde en kassebeholdning på næsten 40 millioner kroner, seks millioner kroner mindre.

Sammenlignet med regnskabsåret 2010 – året før det seneste folketingsvalg – er de to blokke blevet mere økonomisk jævnbyrdige.

I 2010 kunne blå blok mønstre 51,6 millioner kroner, mens rød blok havde 36,5 millioner på kistebunden.

Den seneste valgkamp kostede et sted mellem 130 og 140 millioner kroner, og private bidrag spiller en stor rolle. Roger Buch, forskningschef, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Af regnskaberne fremgår det, at Venstres egenkapital er skrumpet fra 43 millioner kroner i 2010 til 28 millioner kroner i 2013. I det samlede regnestykke for den blå blok opvejes det til dels af, at de Konservative i samme periode er blevet små ti millioner rigere og nu har en egenkapital på knap 12 millioner kroner .

I den røde blok har Socialdemokraterne, Radikale og SF alle fået lidt flere penge på bankbogen, mens Enhedslisten har halveret sin egenkapital siden 2010 og nu råder over lidt under 1,3 millioner kroner.

De private millioner

Partiernes egenkapital er imidlertid ikke det eneste interessante parameter, når man skal vurdere partiernes økonomi forud for et valg, pointerer Roger Buch. Han er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en af landets førende eksperter i partistøttelovgivningen.

»Selvfølgelig prøver partierne at spare noget op, men hovedparten af pengene kommer i valgårene fra private bidrag. Den seneste valgkamp kostede et sted mellem 130 og 140 millioner kroner, og private bidrag spiller en stor rolle,« siger han.

Derfor har Ugebrevet A4 også gennemgået partiernes regnskaber for de seneste tre valgår – 2005, 2007 og 2011. Heraf fremgår det, at de private bidrag toppede i 2011.

Private millioner er guld værd i valgårPrivate bidrag til partierne i de tre seneste valgår.
Kilde: Ugebrevet A4's gennemgang af samtlige partiers regnskaber.

Såvel i 2005 som 2007 tegnede de private bidrag sig for små 50 millioner kroner, mens bidragene fra private i 11 sprængte skalaen med lidt over 82 millioner kroner.

Bidragene vil dog ikke fortsætte med at vokse, for der er ’grænser for, hvor meget man kan vride bidragyderne’, vurderer Roger Buch.

»De private bidrag spiller selvfølgelig en rolle, men en demokratisk glæde ved valget i 2011 var, at penge ikke er alt. De blå partier fik flest private bidrag, men det var en rød regering, der vandt valget,« siger han.

Manglende åbenhed om private penge

Private donationer er fine nok, men der mangler åbenhed omkring donationerne. Det mener Jørgen Albæk Jensen, professor ved Aarhus Universitet. Han har sæde i regeringens ekspertudvalg om partistøtte, der snart kommer med en række anbefalinger til regeringen.

»Man må gerne give penge til politisk arbejde, og hvis de blå partier er bedre til at få donationer, er det fint. Problemet er, at der ikke er nok åbenhed omkring det. Det betyder, at vælgerne ikke får mulighed for at tage ordentlig stilling, når de skal sætte deres kryds,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Det kunne eksempelvis være interessant at se, præcis hvor mange penge Saxo Bank giver til Liberal Alliance. Jørgen Albæk Jensen, professor, Aarhus Universitet

Han henviser blandt andet til, at partierne, som reglerne er nu, kun er forpligtet til at oplyse navnet på en bidragsyder, hvis beløbet er over 20.000 kroner. Samtidig skal beløbets eksakte størrelse ikke offentliggøres.

»Og det kunne eksempelvis være interessant at se, præcis hvor mange penge Saxo Bank giver til Liberal Alliance,« siger Jørgen Albæk Jensen og henviser til, at partiet i 2011 modtog 17,7 millioner kroner i private bidrag.

Samtidig er det værd at huske, at private bidrag til partierne kun er én del af pengestrømmene i dansk politik, forklarer Roger Buch.

»Der er omkring 1000 kandidater til hvert folketingsvalg, og et slag på tasken er, at hver kandidat bruger 50.000 på sin valgkamp. Samtidig bruger de enkelte partiforeninger også mange penge på at føre valgkamp, måske et sted mellem 30 og 50 millioner, vurderer jeg. Så der er også en stor økonomi under selve partiets hovedorganisation, der ofte flyver under radaren,« siger han.

’Ligeværdigt forhold mellem blokkene’

Hos Liberal Alliance mener partiets direktør, Sune Aagaard, at det økonomiske forhold mellem de to blokke er ligeværdigt.

»Hvis man medregner den støtte, som fagbevægelsen giver til de røde partier i form af kampagner, så mener jeg ikke, at der er særlig stor økonomisk forskel på de to blokke,« siger han.

Jeg tror ikke, at effekten af de her penge er så stor. Det har selvfølgelig en værdi, men en god omtale i medierne er mere værd. Sune Aagaard, direktør, Liberal Alliance

Samtidig er de private bidrag ikke så vigtige, for alle partier kommer i medierne og får opmærksomhed den vej igennem, mener han.

»Jeg tror ikke, at effekten af de her penge er så stor. Det har selvfølgelig en værdi, men en god omtale i medierne er mere værd. Pressechefen er stadig én af de vigtigste personer i forhold til at få fortalt historien om partiets politik til danskerne,« siger Sune Aagaard, vis parti i 2013 havde en egenkapital på lidt over en halv million, men hentede 17 millioner i private bidrag i sidste valgår.

Ingen frygt for studehandler

Hos de Radikale har der været en stigning i private bidrag fra lidt over en million i 2007 til 2,4 millioner i 2011. Og det tal vil stige stille og roligt, forventer landsformand Klaus Frandsen.

»Det skyldes, at vi har arbejdet mere bevidst med private bidrag. Vi har været mere opsøgende i forhold til at spørge flere, om de har lyst til at støtte os,« siger han og fortæller, at partiet går ind for mest mulig åbenhed om pengestrømmene i dansk politik.

»Vi ser eksempelvis gerne, at det eksakte beløb skal offentliggøres, hvis beløbet er over 20.000 kroner, og at navnet på bidragsyderen kommer frem,« siger Klaus Frandsen.

Et nærmere blik på de Radikales regnskab viser blandt andet, at partiet i 2013 modtog 100.000 kroner samt mødefaciliteter til en værdi af 59.500 kroner af Dansk Industri. Derudover skæppede Dansk Arbejdsgiverforening 500.000 kroner i partikassen – samt mødefaciliteter til en værdi af 163.493 kroner.

»Det, at man i politik ikke kan mistænkeliggøre hinanden, er nyttigt,« siger Klaus Frandsen. Han frygter ikke, at blå blok ’indgår studehandler i porten’, selvom mange private millioner ruller ind i de blå partikasser.

Det er et røgslør af rang, når Venstre siger, at rød blok samlet set er rigere end blå blok. Lars Midtiby, partisekretær, Socialdemokraterne

I Venstre mener partisekretær Claus Richter ikke, at de blå partier er stærkere rustet økonomisk end de røde partier.

»De røde partier står samlet set klart stærkere, når man lægger deres økonomiske ressourcer sammen med den støtte, som de får fra fagbevægelsen,« siger han. Samtidig mener han ikke, at private bidrag spiller ind på Venstres politik.

»Bare fordi man giver et økonomisk bidrag, er man ikke inde og påvirke vores politik. Den bliver udviklet af vores medlemmer,« siger Claus Richter.

’Venstre lægger røgslør ud’

For nylig beskrev Ugebrevet A4, hvordan 13 ud af 17 fagforbund nu har truffet beslutning om ikke at give direkte støtte til politiske partier.

Klik her for at læse artiklen: Fagforbund dropper den faste støtte til S

Hos Socialdemokraterne afviser partisekretær Lars Midtiby da også, at der skulle være økonomisk lighed mellem den blå og den røde side af Folketinget. Blå blok er uden tvivl den rigeste, mener han.

»Det er et røgslør af rang, når Venstre siger, at rød blok samlet set er rigere end blå blok,« siger Lars Midtiby og fortsætter:

»Forskellen mellem blokkene er meget stor, og den blå blok modtager langt større private bidrag. Heldigvis er politik først og fremmest indhold, og derfor kan man godt vinde valg uden at have de fleste penge.«

Private penge giver ny politisk situation

De mange private millioner er en ny tendens i dansk politik, mener professor Jørgen Albæk Jensen.

»Den politiske arena er blevet meget mere professionel gennem de seneste år, og derfor betyder penge mere og mere. Det er dyrt at lave den kommunikation, man gerne vil, og det koster mange penge at have professionelle kommunikatører og spindoktorer ansat,« siger han.

Betydningen af private bidrag kan også forklares ved andre, generelle strømninger herhjemme, mener Helene Helboe Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet.

»Tidligere var de politiske partier og organisationer stærkere, og der var masser af frivillige kræfter, der bidrog med dels kontingenter og arbejdskraft, når der skulle laves valgkamp. Og den situation er anderledes nu. I dag foregår kommunikationen i massemedierne, og det kræver en professionel stab af folk. Samtidig er der færre frivillige og færre kontingentkroner, og det skaber en større afhængighed af private bidrag,« siger hun.

Hos Liberal Alliance mener direktør Sune Aagaard, at der tidligere har været en ’berøringsangst’ omkring penge i dansk politik.

»Det er interessant at se, at der kommer flere private penge ind nu. Jeg tror, at der tidligere har været en bestemt sfære omkring dansk politik, og nu er der kommet en ny inspiration fra udlandet. Flere private virksomheder og faglige organisationer tænker enten, at ’vi kan påvirke politikken ved at give penge til et givent parti’ eller ’vi vil gerne støtte den politik, som det givne parti fører’,« siger han.

’Politikken bliver ikke påvirket’

Sune Aagaard understreger, at ingen har indflydelse på den politik, som Liberal Alliance vælger at føre.

»Man kan ikke sige, at vores politik har gavnet Saxo Bank. Samtidig er det ikke sådan, at Saxo Bank kan diktere noget som helst i forhold til, hvordan vi udvikler vores politik, og det har de heller ikke noget ønske om,« siger han.

Det er svært at gennemskue, om virksomheder og andre kan købe sig til politisk indflydelse. Det bliver ofte en hønen-eller-ægget-diskussion, mener Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Støtter Saxo Bank Liberal Alliance, fordi partier går ind for skattelettelser? Eller går Liberal Alliance ind fordi skattelettelser, fordi de får støtte af Saxo Bank?« spørger Roger Buch og fortsætter:

»Det er svært at sige, om det er muligt at købe sig til politisk indflydelse, men vi kan konstatere, at valgkampen er blevet utrolig dyr, og det skyldes, at partierne får flere sponsorbidrag. Det skaber bekymring for, om nogle af sponsorerne forventer modydelser.«