Robotter øger dansk konkurrenceevne

Af Anne Marie Boesen (research)
Thomas Møller Larsen

Danske industrivirksomheder får kraftig medvind af den fremstormende robotteknologi i disse år. Robotterne øger virksomhedernes konkurrenceevne og sænker behovet for outsourcing, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Foto: Foto: Carsten Snejbjerg, Polfoto

TEKNOLOGI TIL TIDEN Robotter er en næsten entydig gevinst for den økonomiske bundlinje i danske industrivirksomheder. De øger konkurrenceevnen og produkternes kvalitet, og for mange virksomheder sænker de også behovet for outsourcing. Det er virksomhederne stort set enige om i en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Og der er endnu større muligheder i teknologien på sigt. For robotterne udvikler sig i samme galoperende tempo som computere. Samtidig er priserne i frit fald.

Knap halvdelen af de 213 industrivirksomheder, der deltog i Ugebrevet A4’s robotundersøgelse, har allerede installeret robotter på deres fabrikker. Og 58 procent af disse har konkrete planer om at købe flere robotter i løbet af de kommende fem år.

Det er der særligt én god grund til. 84 procent af virksomhederne oplever nemlig, at robotterne har »forøget« eller »kraftigt forøget« deres konkurrenceevne.

Én af dem er danske Steel Team A/S, som er underleverandør til vindmølleproducenter over hele verden. Direktør Morten Madsen fortæller:

»Robotterne har forbedret vores konkurrenceevne væsentligt. Det skyldes både, at de sænker lønomkostningerne, og at de øger produktkvaliteten.«

Robotter er mere effektive

Også AVK International, der producerer ventiler til vand-, gas- og spildevandsforsyning, har oplevet et løft, efter de har fået robotter. Her fortæller fabrikschef Carsten Tønnes:

»Robotterne har styrket vores konkurrenceevne, fordi de har sænket vores omkostninger betragteligt. Hvor der før stod syv eller otte mand og lavede én operation, bliver den samme operation nu varetaget af to operatører, der betjener tre robotceller. Robotter er bare mere effektive. De går ikke lige så tit ned og bliver ikke lige så tit syge. Og de får lavet tingene hurtigere og mere ensartet. Kvaliteten er markant bedre med robotter, og der er færre materialer, der skal kasseres.«

Også mange andre virksomheder oplever, at robotterne både øger produkternes kvalitet og konkurrenceevnen. I Ugebrevet A4’s undersøgelse svarer 63 procent af de virksomheder, der bruger robotter, at robotterne har »forøget« eller »kraftigt forøget« kvaliteten af deres produkter.

Det er lige efter bogen, at robotterne øger konkurrenceevnen, forklarer Jan Rose Skaksen, der er tidligere økonomisk vismand, økonomiprofessor ved Copenhagen Business School og medlem af regeringens nye produktivitetskommission.

»Robotter og automatisering øger produktiviteten. Det er nærmest en naturlov, med mindre du ikke forstår at bruge dem. Dermed gør de os også mere konkurrencedygtige. Og jeg er fuldt overbevist om, at der ligger nogle muligheder her, som kan være med til at øge vores produktivitet og være med til at løse nogle af de problemer, vi har,« siger han.

Derfor ligger det Jan Rose Skaksen på sinde, at automatiseringsniveauet bliver øget i Danmark.

Mange virksomheder kan slet ikke konkurrere uden at bruge robotter. Det gælder for eksempel elektronikvirksomheden TransElectro A/S. Her konstaterer Direktør Steen Dam Gravesen kort:

»Robotterne gør, at vi stadigvæk kan konkurrere.«

Billigere end kineserne

Set med danske øjne er der endnu en god nyhed i Ugebrevet A4’s undersøgelse. 31 procent af de virksomheder, der bruger robotter, fortæller nemlig, at robotterne har sænket deres behov for outsourcing. Kun 2 procent vurderer, at robotterne har givet dem større behov for outsourcing.

Dette mønster indskriver sig i en ny, global tendens. Meget tyder på, at robotteknologien er gået i gang med at vende rundt på den globale arbejdsdeling. Carsten Tønnes fra AVK International fortæller:

»Vi har konkrete eksempler på, at vi kan levere produkter billigere, end kinesiske underleverandører kan. Robotter gør os mere konkurrencedygtige, og derfor har vi ingen grund til at outsource. Men hvis vi ikke havde de her robotter, ville vores produktion højst sandsynligt være røget til Indien eller Kina.«

Det er ikke kun inden for ventil-produktion, at ny teknologi gør outsourcing mindre relevant. Det fortæller Søren Ove Nielsen, direktør i Danpres, som har specialiseret sig i pladebearbejdning, og som leverer produkter til elektronikindustrien, landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer og mange andre ting. Her er robotter en altafgørende forudsætning for at opretholde produktion i Danmark.

»Hvis vi ikke havde robotterne, havde vi ikke eksisteret i Danmark i dag,« siger Søren Ove Nielsen og fortsætter:

»Vi kunne sagtens flytte noget af vores produktion til Polen, hvor de overordnede omkostninger er lavere. Men kulturen er anderledes, sprogbarriererne er problematiske, og vi ville få væsentligt større omkostninger til transport.«

Teknologien bliver altså et bedre og bedre alternativ til menneskelig arbejdskraft. Og da robotter koster groft sagt det samme over hele verden, vil vestlige virksomheders incitament til at flytte produktion østpå falde, jo mere robotterne vinder frem. Det har flere eksperter og erhvervsorganisationer tidligere vurderet i Ugebrevet A4, og det bekræftes i den nye undersøgelse.

Desuden fortæller 72 procent af de virksomheder, der endnu ikke har robotter, men som overvejer at indføre robotter inden for fem eller ti år, at de anser robotter som et alternativ til outsourcing i lavtlønslande.

Kom nu, Christiansborg!

Robotterne byder dog på langt flere muligheder for vækst, end Danmark formår at udnytte, mener økonomiprofessor Jan Rose Skaksen.

»På nogle områder er Danmark godt med. I metal- og maskinindustrien er vi førende inden for automatisering. Men i andre brancher er der meget at hente – for eksempel i den kemiske industri, fødevareindustrien og elektronikindustrien. Her ligger det lige til højrebenet at automatisere noget mere,« siger han.

Også John Johansen, som er professor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, vurderer, at der er et stort, uudnyttet potentiale i teknologien. Via et indgående kendskab til danske produktionsvirksomheder er han kommet frem til følgende konklusion:

»Jeg mener, at vi automatiserer i alt for lav grad. Og jeg tror, der ligger mange flere gevinster i at automatisere end bare at spare løntimer.«

John Johansen oplever en stor mangel på ’know how’ ude blandt virksomhederne.

»Jeg synes ikke, vi får så meget ud af automatisering, som vi kunne. Vi har ikke de metoder, der skal til, og der burde være meget mere forskning i det her. For der er mange brikker, der skal falde på plads, og mange ting, vi mangler at regne ud. Resultatet bliver af og til, at virksomhederne ikke kan få teknologien til at fungere, eller at den tager dobbelt så lang tid at indføre, som man regnede med,” siger han.

Politikere ved for lidt om teknologi

John Johansen mener, at politikerne bør tage mere ansvar for Danmarks produktion. Det mener fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Klaus Æ. Mogensen også. Stod det til ham, skulle politikerne lære noget mere om teknologi.

»De fleste politikere er djøf'ere og forstår ikke rigtigt det her med automatisering. De ved en masse om økonomi, arbejdstid, omrokering af skatten og så videre og ikke ret meget om naturvidenskab og ingeniørkunst. Derfor får vi nogle meget 'djøfiserede' løsninger på samfundets problemer. Det ville være godt, hvis politikerne i højere grad spurgte: ’Hvordan kan vi løse problemerne ved hjælp af ny teknologi?’ For det vil give en noget større gevinst at automatisere noget mere end at sætte danskerne til at arbejde flere timer,« mener han.

Politikerne har åbne ører

På Christiansborg skrues der dog så småt på knapperne. Et enigt folketing har netop vedtaget, at virksomhederne med omgående virkning kan afskrive 115 procent på investeringer i produktionsudstyr i 2012 og 2013.

Den slags kan stimulere erhvervslivets lyst til robotter, mener erhvervsordfører for SF, Annette Vilhelmsen.

»Vi er åbne over for, at vi som politikere kan gøre mere for at øge automatiseringen i de danske virksomheder. Vi skal følge det her rigtig tæt og være i dialog med virksomhederne. Og jeg forestiller mig, vi går i gang med en dynamisk udvikling, der starter nu med skattereformen, kickstarten af økonomien og så videre,« siger hun.

Mere strategisk forskning i robotteknologi og produktionsprocesser kan måske også komme på tale. Hos Socialdemokraterne vil man i hvert fald gerne dele flere penge ud. Her siger videnskabsordfører Kirsten Brosbøl:

»Hos Socialdemokraterne mener vi, at forskning i produktionsprocesser bør opprioriteres. Det er noget, der ligger os meget på sinde. Men det ikke noget, jeg kan foregribe. For det kommer til at ligge i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.«

Venstre er også positivt stemt over for at hjælpe udviklingen på vej, fortæller partiets erhvervsordfører Kim Andersen.

»Det er de kære forskere og virksomhedsledere, der skal sige, hvad de har brug for – ikke mig. Men vi er meget lydhøre hos Venstre og indstillede på at fremme det her. Og jeg er helt med på, at vi skal foretage et kvantespring her i landet i forhold til at forbedre vores produktivitet og konkurrenceevne,« siger han.

Andre omkostninger spiller ind


Meget tyder altså på, at robotterne kan fungere som vækstmotor for den trængte danske industri og agere bolværk mod udflytning af produktion.

Men der er stadig masser af brok i dansk industri. Og robotterne påvirker kun ét af mange omkostningsparametre: Lønnen til de mennesker, de erstatter. Bo Fischer Larsen, der er medejer af den danske produktionsvirksomhed IQ Metal, fortæller, at selv når man bruger robotter, er der mange gode grunde til at flytte produktionen udenlands.

»Lige nu ligger cirka 80 procent af vores produktion i Danmark – og resten i Polen. Men jeg tror desværre kun, at omkring 30 procent af vores produktion vil ligge i Danmark om tre-fire år,« siger han.
IQ Metal har installeret tre robotter siden 2008, og flere er på vej. Bid for bid sænker de virksomhedens udgifter til lønninger, sådan at de nu kun udgør 22 procent af virksomhedens samlede udgifter. Men mange af de øvrige omkostninger er betydeligt billigere i Polen.

»Vi oplever generelt rammevilkårene i Danmark som en byrde. Og hvis man ser bort fra lønomkostninger, så er der også en række andre konkrete omkostninger, der er væsentlig billigere i lavtlønslande. For eksempel prisen på energi, almindelige forbrugsudgifter, eksterne teknikere, logistik, advokater, revisorer og meget andet,« påpeger Bo Fischer Larsen.

Trækker i den rigtige retning

Det er dog langt fra alle IQ Metals omkostninger, der kan sænkes ved at flytte produktion til Polen. Robotter koster groft sagt det samme over hele verden. Og de råvarer, IQ Metal bruger – og som står for 35 procent af virksomhedens samlede udgifter – koster som hovedregel det samme over hele verden.

Derfor trækker robotterne kraftigt i den rigtige retning, mener direktør i Steel Team A/S, Morten Madsen.

»Maskiner koster stort set det samme, uanset om de sættes op i Kina eller Europa. Og når du reducerer dine mandeomkostninger tilstrækkeligt, er det stort set ligegyldigt, om du producerer her eller i Kina. Selvfølgelig kan man stadig købe ting billigere i Kina. Men hvis du kan levere en højere kvalitet, og hvis du investerer i det rigtige ’maskine-setup’, kan du konkurrere på et globalt marked. Vi har succes med at levere produkter til både USA, Mexico og Australien,« fortæller han.