Robotter kan bremse udflytning af job

Af Thomas Møller Larsen

Mens industrijob forsvinder til udlandet, er antallet af industrirobotter i Danmark tredoblet. Eksperter vurderer, at robotterne vil overtage stort set alt manuelt fabriksarbejde. Optimisterne forventer, at robotterne kan redde den danske produktion og konkurrenceevne, mens skeptikere frygter, at robotterne koster arbejdspladser.

Foto: Foto: ABB

BLIP BÅT Verdens største elektronikproducent, taiwanesiske Foxconn, vil installere én million robotter inden 2014, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua sidste år.

Historien vakte international opmærksomhed, for Foxconn har hidtil boltret sig i en hær af billige, kinesiske arbejdere uden organisationsfrihed.

Med håndkraft har arbejderne samlet iPhones for Apple, Playstations for Sony og mange andre af Vestens yndlings-gadgets. Men nu sagde Foxconn mellem linjerne, at det bedre kan betale sig at sætte robotter til at samle elektronik end at ansætte billige og medgørlige kinesiske arbejdere.

Foxconns planer er symbolet på et paradigmeskift, som vil forårsage et jordskælv i den globale arbejdsdeling og komme Danmark til gavn, mener Bjarke Nielsen, sekretariatsleder i innovationsnetværket RoboCluster, der samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut.

»Der er sket en revolution inden for robotteknologien i de senere år. En industrirobot kostede cirka en million kroner for fem-seks år siden. I dag koster den omkring 250.000 kroner, plus at den er meget mere fleksibel, hurtigere at programmere og kan bruges til mange flere opgaver end for bare få år siden,« fortæller han og siger om perspektiverne:

»En robot koster det samme i Kina som i Danmark. Og på et tidspunkt bliver det ligegyldigt, hvor produktionen ligger. Jeg er sikker på, at hele debatten om outsourcing vil blive stækket voldsomt i de kommende år. Og om tyve år vil al produktion groft sagt blive varetaget automatisk.«

Handler om at spare

I det nye årtusinde har danske virksomheder i høj grad udnyttet, at man kan finde arbejdskraft i lavtlønslande som Kina, der er langt billigere og mere medgørlig end i Danmark. Og industrijobbene er fosset ud af landet. Det samlede antal arbejdstimer i industrien herhjemme faldt ifølge tal fra Danmarks Statistik med 30 procent fra 2001 til 2011. Men et nyt rationale er ved at vinde indpas: Jo mere automatisering, desto mindre incitament til outsourcing. For robotter skal ikke have løn.

Tidligere vismand for Det Økonomiske Råd og professor ved Copenhagen Business School, Jan Rose Skaksen, forklarer:

»Outsourcing og industrirobotter har i virkeligheden meget til fælles. I det ene tilfælde lader du noget udenlandsk arbejdskraft gøre noget, danske arbejdere plejer at gøre. Og med industrirobotter sætter du nogle maskiner til det. Begge dele handler om at spare lønomkostninger. Og jeg tror, der er rigtig gode muligheder for at stoppe outsourcing-bølgen ved at øge brugen af industrirobotter.«

Også fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Klaus Æ. Mogensen vurderer, at potentialet med de hårdtarbejdende robotter, der knokler i døgndrift uden løn og kaffepauser, er enormt. Han mener, at man kan sammenligne udviklingshastigheden inden for robotteknologien med den hastighed, som computere udvikler sig med.

»90 procent af de brancher, der findes i Danmark, vil kunne automatiseres i løbet af de næste 25 år. Og jeg tror, at nye udflytninger af produktion til lavtlønslande - på grund af lavere lønninger - vil være stort set ophørt om ti år. Man vil i stedet tænke i automatiseret produktion. Og der, hvor der sker outsourcing, vil der være andre årsager end lønniveauet,« mener han.

Lad robotterne komme

Også danske virksomheder, fagforbundet 3F og industriens organisation, Dansk Industri (DI), mener, at udviklingen inden for robotteknologien vil forbedre virksomhedernes muligheder for at holde produktionen indenlands. Maria Hove, økonomisk konsulent i DI, siger:

»Robotter er klart en nødvendighed for, at vi kan opretholde produktionen herhjemme. Der er et kæmpe potentiale i teknologien, og det går ret hurtigt lige nu.«

Og DI's holdning kommer ikke ud af det blå.

Det fortæller man hos Kamstrup - en succesfuld dansk virksomhed, der blandt andet producerer elmålere og eksporterer til lande som Kina, men som har formået at fastholde stort set al produktion i Danmark. Dette har kun kunnet lade sig gøre på grund af en omfattende automatisering, der inkluderer 20-30 industrirobotter, forklarer administrerende direktør Per Asmussen.

»Robotter og en evig automatisering er en altafgørende forudsætning for, at vi kan producere i Danmark,« forklarer han.

Seks mio. per ansat

Kamstrups automatiseringsniveau er så højt, at virksomheden omsætter for omkring seks millioner kroner for hver produktionsmedarbejder, den har ansat, fortæller Per Asmussen.

»Det er et beløb, vi kommer til at øge betydeligt i de kommende år. For vi vil fortsætte med at automatisere. I løbet af de næste ti år vil vi i hvert fald halvere forbruget af løntimer per produceret enhed. Og jeg vil blive slemt skuffet, hvis ikke vi når mere end det,« siger han.

Kamstrup har i alt omkring 800 medarbejdere. Men også små og mellemstore danske virksomheder er begyndt at købe robotter. Søren Peter Johansen, der er teamleder på Teknologisk Institut og netværksleder af DIRA, Dansk Robot Netværk, forklarer:

»Prisen er kommet ned i et leje, hvor også mindre danske virksomheder - helt ned til 10 medarbejdere - begynder at købe robotter,« siger han og vurderer, ligesom andre forskere, at udviklingen vil få outsourcing-kurven til at knække.
»Det er svært at sige hvornår. Men vi snakker inden for en femårig horisont,« siger han.

Vild af begejstring

Én af de mellemstore danske virksomheder, der har taget robotteknologien til sig, er Brüsch Maskinfabrik, som blandt andet producerer dele til kirurgisk operationsudstyr og har 35 medarbejdere. Her er man begejstret for den teknologiske udvikling, der er sket i de senere år. En udvikling, der er gået fra store, tunge robotter, som typisk kun havde én funktion, til små, fleksible robotter, der kan have et utal af funktioner, og som kan programmeres efter forgodtbefindende. Brüsch Maskinfabrik har kastet sig over en robot, som er bygget af danske Universal Robots: En producent, der betragtes som frontløber i udviklingen af den nye generation af fleksible robotter. Da administrerende direktør på Brüsch Maskinfabrik, Jakob Brüsch, fik demonstreret en af Universal Robots skabninger, var han solgt.

»Jeg afgav ordren fem minutter efter, vi havde fået den første demonstration. For det første er den lille; den kan flyttes; den kræver ikke sikkerhedsafskærmning. Og den er meget, meget nem at programmere,« fortæller han.

Jakob Brüsch tilføjer, og robotten ikke har medført fyringer, og at en ekstra robot er på vej.

Kan holde på job

Hos 3F, der organiserer godt 129.000 danske industriarbejdere, ser man også lyst på robotternes fremfærd. Formand for Industrigruppen i 3F, Mads Andersen, køber dog ikke robotforskernes spådom om, at manuelt fabriksarbejde vil blive næsten totalautomatiseret i løbet af et par årtier.

»Jeg ved ikke, om jeg køber præmissen. Men selvfølgelig vil der blive indført flere og flere robotter, det er klart. Og det kan holde på noget beskæftigelse. For hver gang man indfører ny teknologi, herunder robotter, er det med til at gøre virksomheden mindre omkostningstung - og mere produktiv og konkurrencedygtig. Så det er et simpelt regnestykke: Robotter kan være med til at fastholde industri og arbejdspladser i Danmark,« siger han.

Robotter i vækst

Prisfaldet og den hastige forbedring af robotterne kan i den grad aflæses i salgstallene. Og det til trods for, at virksomhedernes generelle investeringslyst, ifølge DI, stadig er lav på grund af den økonomiske krise.

Fra 2001 til 2011 er det samlede antal industrirobotter hos danske virksomheder næsten tredoblet - fra 2.093 til 5.571 - viser tal fra DIRA, Dansk Robot Netværk. Og der blev solgt 62 procent flere industrirobotter i Danmark i 2011 end i 2010.

Men som Foxconns planer antyder, er det ikke kun danske virksomheder, der bliver mere og mere forelskede i robotter. I 2011 blev der solgt over 150.000 industrirobotter på verdensplan, viser tal fra International Federation of Robotics - det højeste tal nogensinde. Og med udsigt til massive investeringer i robotteknologi hos klodens elektronikproducenter vil de kommende år formentlig byde på langt højere salgstal. Bjarke Nielsen, RoboCluster, forklarer:

»Foxconns planer har vakt særlig opsigt på grund af omfanget. Men alle de store producenter indfører robotteknologi lige nu. Det er noget, alle er nødt til at gøre. For fem år siden blev en stor del af verdens elektronik samlet ved håndkraft. Men jeg er 99,9 procent sikker på, at al elektronik vil blive samlet af robotter i en nær fremtid,« siger han.

Ned på jorden, tak

Den teknologiske udvikling betyder dog langt fra, at Danmarks fremtid kan overlades til teknologiens luner, lyder det fra John Johansen, professor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han går i clinch med robotfascinationen:

»Selvfølgelig skal danske virksomheder være dygtige til at automatisere, for ellers taber de helt klart konkurrencen. Men at tro, at robotter er en redning, dét er at gå for langt. Mit første modargument er, at teknologien også er tilgængelig i lavtlønslande. Mit andet argument er, at asiatiske ingeniører overgår vores ingeniører i flid og antal.  Det tredje argument lyder: Lad os sige, at en virksomhed foretager en gennemgribende automatisering og derved reducerer 300 ansatte til 100 ansatte. Hvis nu den kan flytte de 100 ansatte til et sted, hvor lønnen er en tredjedel af, hvad den er i Danmark, så er det også penge at spare.«

Rikke Vestergaard Matthiesen, der også forsker ved Center for Industriel Produktion, peger på andre faktorer, som man skal have med i regnestykket. Blandt andet vil robotter øge behovet for uddannet arbejdskraft, såsom ingeniører. Og ligesom ufaglærte arbejdere kan man finde væsentligt billigere ingeniører i andre lande end i Danmark.

»Samtidig er der en række andre faktorer, der har betydning for, hvor man placerer en højt automatiseret produktion, herunder adgang til uddannet arbejdskraft, tilstedeværelsen af teknologileverandører med videre,« siger Rikke Vestergaard Matthiesen.

John Johansen påpeger, at der er forskel på, hvad forskellige typer af udstyr koster i Vesteuropa og Asien. Men prisen på lige præcis industrirobotter er principielt uafhængig af, hvilket land, de bliver købt i, oplyser Gudrun Litzenberger, generalsekretær i International Federation of Robotics. Markedet for industrirobotter er nemlig globalt, fortæller hun.

Produktion i al almindelighed vil dog - alt andet lige - fortsat være et nøk billigere i lavtlønslande, understreger de to Aalborg-forskere. Robotter eller ej. Forskernes kæphest er, at danske virksomheder bør tænke langt større end bare på lave produktionsomkostninger, hvis de vil vinde konkurrencefordele på sigt.

Usikkerhed om arbejdspladser

Vil robotternes fremfærd så resultere i øget arbejdsløshed blandt danske medarbejdere? Ikke ifølge en analyse fra 2011 af blandt andre økonomiprofessor Jan Rose Skaksen, CBS.

Konklusionen er, at industrien i Danmark på kort sigt vil opleve et samlet fald i beskæftigelsen på syv procent, hvis alle industrier i Danmark kommer op på et automatiseringsniveau, der svarer til niveauet i de lande, der lige nu er mest automatiseret. Til gengæld vil beskæftigelsen på langt sigt stige med fem procent i forhold til udgangspunktet.

Per Asmussen, administrerende direktør i Kamstrup, vil heller ikke sætte lighedstegn mellem robotter og arbejdsløshed.

»Effektivisering og automatisering koster ikke arbejdspladser. Derimod koster manglende automatisering arbejdspladser. Hver gang vi har taget et skridt imod en højere automatiseringsgrad, har vi vundet konkurrencekraft og taget så meget mere markedsandel, at det har givet flere arbejdspladser, netto. Desuden var vores alternativ til automatisering, at vi skulle producere manuelt - og det ville i så fald have foregået i Fjernøsten,« fortæller han, men tilføjer, at denne 'medicin' ikke nødvendigvis virker ens på alle virksomheder.

De erstatter mennesker

I Dansk Industri er økonomisk konsulent, Maria Hove, ikke sikker på, at robotter partout kan sikre danske job:

»Robotterne giver ikke nødvendigvis flere arbejdspladser. De kommer for at erstatte arbejdspladser,« vurderer hun.

Også på Instituttet for Fremtidsforskning er man bekymret for beskæftigelsen.

»I takt med at mere og mere arbejde bliver automatiseret, vil man være nødt til at omskole folk til andre ting. For der er mange jobfunktioner, der snart vil kunne erstattes af robotter: Industriarbejdere, rengøringspersonale, personale i landbruget, fiskeriarbejdere, taxachauffører, kirurger, videnarbejdere inden for forsikringsbranchen, bankerne og til en vis grad inden for forskning og programmering: Altså også typer af job, som, man ikke umiddelbart forestiller sig, skulle være i fare. Minimumskravene til vores færdigheder vil vokse og vokse. Og vi risikerer at få en større befolkningsgruppe, der aldrig vil kunne finde sig til rette på arbejdsmarkedet,« siger fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

Brug for mennesker

Men som det ser ud i det danske erhvervsliv lige nu, har selv ufaglærte arbejdere en plads ved siden af robotterne. Hos Kamstrup bruger man specialiserede - men formelt ufaglærte - arbejdere til for eksempel at omstille produktionslinjer. Og de skal tit omstilles, forklarer direktør Per Asmussen.

Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut vurderer da også, at fremtidens robotter vil have brug for mennesker til sidemandsoplæring, omrokering og overvågning med videre. Og det kan sagtens være ufaglærte arbejdere, der gør det, mener han. I EU-regi deltager han i udviklingen af robotter, som en ufaglært arbejder skal kunne lære op på omkring en time via blandt andet gestikuleringer. Man forventer, at disse robotter vil kunne demonstreres inden tre år.

Hos 3F er man ikke så bekymret for beskæftigelsen. Men man gør, hvad man kan, for at klæde sine medlemmer på til den fagre nye verden.

»Vi har robotkurser i AMU-systemet, som vi udvikler i samarbejde med DI. Og de kurser holder vi hele tiden opdaterede, så vores medlemmer kan lære at bruge de her robotter. Det er vores strategi,« siger Mads Andersen, formand for 3F's industrigruppe.