Robotter i ældreplejen er ingen mirakelkur

Af

Forventningen om at spare milliarder ved at indføre ny teknologi i ældreplejen er sandsynligvis stærkt overdrevet, advarer eksperter. Meldingen kommer, mens regeringen arbejder på en digitaliseringsreform, og landets kommuner afprøver nye velfærdsteknologier. Et nyt forsøg med vasketoiletter til ældre viste, at hjemmeplejen kun sparer fem minutter per døgn med robotteknologi.

Foto: Illustration: Ole Lind, Polfoto

PLEJEUDSTYR Både finansministeren og kommunalpolitikerne kan godt skrinlægge forventninger om at spare milliarder af offentlige kroner ved brug af moderne teknologi.

Flere års forsøg med robotter og diverse velfærdsteknologiske maskiner som erstatning for varme hænder i pleje- og omsorgssektoren viser nemlig, at besparelserne er langt mindre end ventet.

Ifølge formanden for regeringens eget råd Ældreforum, tidligere borgmester i Ballerup Ove E. Dalsgaard (S), er profitten ved at indføre ny teknologi ofte ret begrænset.

»Velfærdsteknologi er ikke sort-hvidt. Man skal analysere de muligheder, der er og bruge ny teknologi, hvor det giver mening for borgere og medarbejdere. Men vi skal også erkende, at det ikke er velfærdsteknologien, der redder fremtidens økonomi,« siger han.

I Ældre Sagen peger chefkonsulent Olav Felbo på, at efter flere års pilotprojekter er det nu tiden til at beslutte fremtidens udbredelse af robotteknologi.  

»Nu er det alvor. Nu står vi ved porten og skal se, om man kan indføre de forskellige teknologier på landsplan,« siger han.

Dyrt og grænseoverskridende

Et omfattende forsøg kan være med til at give svar på om velfærdsteknologi har de forventede gevinster. Et nyt forsøg med vasketoiletter til ældre viser, at den økonomiske og tidsmæssige gevinst ved robotteknologi ofte skuffer.

I plejesektoren betragtes ældres toiletbesøg som en af de mest grænseoverskridende og ressourcekrævende opgaver, og derfor har Socialstyrelsen i samarbejde med Holstebro, Slagelse, Roskilde og Aarhus kommuner installeret og observeret 44 ældres brug af elektroniske vasketoiletter.

Toiletterne både vaskede og tørrede borgeren efter endt toiletbesøg samt havde en toiletsædeløfter, der også var i stand til at hjælpe den ældre borger ned og op igen ved toiletbesøg.

Hver evig eneste dag får cirka 19.000 mennesker hjælp til at gå på toilettet, og der synes altså at være uanede ressourcer at hente, hvis vasketoiletterne kunne frigøre kommunalt lønnet plejepersonale fra opgaven.

Men forsøget, der har kostet 5,6 millioner kroner og er det første af sin art herhjemme, viste overordnet, at hjemmeplejen kun sparede fem minutter i gennemsnit per døgn, når borgeren fik et robottoilet.

Af de 44 ældre borgere, der fik installeret robottoilet, blev 12 borgere i stand til helt selv at kunne klare deres toiletbesøg, og 11 borgere blev delvist selvhjulpne. Men de øvrige 21 borgere endte med at bruge samme eller mere tid på at gå på et robottoilet som på et traditionelt WC.

Investeringen på godt 25.000 kroner i hvert enkelt vasketoilet vil være tilbagebetalt i løbet af blot otte uger hos de ’friskeste’ ældre, viser rapporten, udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Samtidig giver fire ud af ti medarbejdere i ældreplejen i forsøget udtryk for, at »det er rart ikke længere at skulle klare borgerens nedre hygiejne«’.

Omvendt betød robottoiletterne også, at hjemmehjælpen måtte bruge 18 minutter længere per døgn hos de ’dårligste’ ældre.

Og Rambøll konkluderer, at der ved knap halvdelen af deltagerne, 48 procent, ville være en tidsforøgelse for hjemmeplejen, hvis man installerede et vasketoilet i pågældendes hjem.

Ikke noget pengetræ

Socialstyrelsens programleder for velfærdsteknologi, Rikke Sølvsten Sørensen, advarer da også imod at tro, at hvis bare man indfører robotteknologi, kan man i kommunerne plukke penge ned fra træerne.

»Man kan som kommune fristes til at tænke: ’Vi har så og så mange borgere, der har brug for denne ydelse, og nu findes der en teknologi, der kan tilbydes borgeren, som derved selv kan klare toiletbesøget. Så hvis vi indkøber et antal vasketoiletter, opnår vi en besparelse.’ Projektet her viser, at det ikke er så enkelt,« siger hun og erkender, at forsøget ikke helt faldt ud som håbet.

»Vi havde da regnet med, at vi kunne spare mere, men det handler også om, hvilke borgere, der er med i projektet. Vi havde håbet, vi kunne gøre flere helt selvhjulpne med toiletbesøg,« konstaterer Rikke Sølvsten Sørensen.  

Også rehabiliteringschef i Holstebro Kommune, Lene Holm, som var en af de fire kommuner, der var med i forsøget, erkender, at vasketoiletterne langt fra blev en vaskeægte succes.

»De her vasketoiletter kan bruges hos visse, afgrænsede målgrupper, men jeg synes kun, at vi delvis er lykkedes med det. Hvis man har besvær med toiletbesøg, vil man også have besvær med at få benklæderne af og på. Og så gør vasketoilettet jo ikke én selvhjulpen i forhold til hele processen omkring at gå på toilettet,« siger Lene Holm.

Sårpleje via telefonen

Robottoiletter kræver en grundig screening af den enkelte borger, før teknologien bliver en samfundsgevinst, påpeger flere. Men uanset om vi taler vasketoiletter eller andre teknologier, er udfordringen enorm, påpeger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Nina Husfeldt Clasen.  Antallet af ældre og kronisk syge stiger i fremtiden, mens antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder.

»Vi kommer til at mangle både hænder og penge, hvis vi vil fastholde den offentlige service på det niveau og den kvalitet, vi kender i dag,« forudser hun.

Derfor lancerede regeringen i februar en omfattende digitaliseringsreform på social-, sundheds- og undervisningsområdet. Regeringen vil have et overblik over, hvad der findes af teknologiske løsninger, som kan udbredes til hele landet.

Og et af de første vellykkede eksempler på ny teknologi, der ifølge Digitaliseringsstyrelsen er klar til at blive »rullet« ud over hele Danmark, hjælper sukkersygepatienter. Telemedicinsk sårvurdering, som teknologien hedder, ventes at spare det offentlige for trecifrede millionbeløb om få år.

Teknologien gør, at hjemmesygeplejersker via videotelefoner kobler sig op på en sikker linje, hvorfra de kan kommunikere med klinisk personale på et hospital og dermed udveksle digitale billeder af patienters sår. Dermed kan en diagnose hurtigt stilles til fordel for både patienter og omsorgspersonale.

I kommuneaftalen, som regeringen indgik med KL og Danske Regioner i forsommeren, vurderes telemedicinsk sårvurdering at kunne spare de offentlige kasser for 53 millioner kroner allerede næste år.

Senest om fem år ventes besparelsen at være over 300 millioner kroner årligt.

»Der er mange gode erfaringer rundt omkring i landet med forskellige teknologier og løsninger. Udfordringen er at finde ud af, hvilke teknologier og løsninger, der er bedst at satse på at brede ud til hele landet – og så gøre det på den rigtige måde,« siger Nina Husfeldt Clasen.

Arbejdsredskab virker

Rikke Sølvsten Sørensen fra Socialstyrelsen peger på, at velfærdsteknologi skal gennemføres på forskellig vis, alt efter om det skal være til gavn for den ældre borger eller et arbejdsredskab for medarbejderne. Socialstyrelsen har blandt andet gennemført et projekt, der handler om forflytning af ældre mennesker ved hjælp af en elektrisk loftlift.

»Liften kører på skinner i loftet og skal ikke skubbes rundt på gulvet. I op til 70 procent af tilfældene kan man i dag klare opgaven med én person, hvor man før skulle være to,« fremhæver hun som et eksempel på en teknologi, der som arbejdsredskab har vist sig at være en stor gevinst.

I Odense Kommune har plejerne også gode erfaringer både med loftliften og flere andre teknologier.

Rene Lorenz, programchef i Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune, peger dog på et særligt følsomt punkt: Når man får ny teknologi, skal »systemet« også være klar til at ændre arbejdsgangene. Ellers ryger potentialet.

»Vi havde et forsøg med en videotelefon i de ældres hjem, så i stedet for at vi kom ud og hjalp med medicin eller andet, kunne man blive kaldt op over en videotelefon,« siger han.

»Men vi sad blot og havde videokontakten med de ældre. Vi gik ikke ind og kiggede på vores egen organisering af arbejdet. Det er vi så gået i gang med nu. Vi troede, at gevinsten ville blive større, end den reelt blev,« siger Rene Lorenz.

Nina Husfeldt Clasen fra Digitaliseringsstyrelsen peger på, at der typisk opstår sidegevinster ved brug af velfærdsteknologier.

»Vasketoiletterne giver for eksempel borgeren mere værdighed, selvbestemmelse og fleksibilitet i det daglige. Samtidig viser erfaringen fra mange projekter, at medarbejderne kan få et bedre arbejdsmiljø og tid til at fokusere på kerneopgaverne, når de tager teknologierne til hjælp.«

Smart-home-teknologi

Men bliver fremtidens hjemmeplejere så små robotter, der fiser rundt med fru Olsens hjemmesko, inden de skænker kaffe, og tænder for TV2 Charlie?

Programchef Rene Lorenz, Odense Kommune, vurderer, at fokus om ti år vil være på at hjælpe mennesker med at blive boende for sig selv i længere tid end i dag. Når mennesker bliver ældre eller psykisk handicappede, kan det ramme hukommelsen og de såkaldte kognitive færdigheder, oplyser han. Derefter bliver hverdagen svær at håndtere for den ramte borger.

»Demente kan godt have svært ved at lave mad, fordi de har problemer med at huske, og så er der udviklet denne app, der siger: Du vil lave frikadeller? Okay, så skal du gøre sådan her. Først tager du kødet – og så guider den dig igennem. Og du skal trykke på en pil, når du er færdig med en ting for at gå videre til den næste,« siger han og fortsætter:

»Eller hvis du åbner yderdøren, så siger app’en til dig: Hr. Jensen, det er regnvejr i dag, du skal have regntøj på. Hr. Jensen, har du husket dine nøgler? Det bliver der meget meget mere af. Og der tror jeg, der er mange penge at hente,« forudser Rene Lorenz.

Rehabiliteringschef Lene Holm fra Holstebro Kommune mener, at vi om ti år alle vil have robottoiletter og robotstøvsugere. Dybest set vil ældres hjem blive udstyret med såkaldt »smart-home-teknologi«.

»Det lyder lidt science fiction-agtigt, men teknologierne findes. Nogle kørestolsbrugere har det allerede som en del af deres joystick, at de kan tænde lys, rulle persienner op og ned, og åbne døre og den slags. Jeg tror, at når man ikke kan klare sig selv, som man tidligere kunne, vil man stadig ønske at kunne klare sig selv – og så tror jeg, mange tager teknologierne til sig,« siger Lene Holm.