Robotter har åbnet vores øjne

Af

Ældrecentret Kastanjehaven i Jyllinge har gennem mere end et år været forsøgsværksted for robotter i ældreplejen. Personalet er begejstret, men beretter også om startproblemer.

DE NYE HJÆLPERE Vi har netop fået en ny robotstøvsuger. Den første kunne ikke køre over ledninger. Det kan den nye.«

Det fortæller Inge Bendtsen, som er husassistent på ældrecentret Kastanjehaven i Jyllinge ved Roskilde.

Centret, der har cirka 60 beboere, har i godt et års tid været del af et forsøg med robotter i ældreplejen, som Teknologisk Institut står bag.

11 forskellige teknologier er blevet afprøvet på Kastanjehaven, der har budt de ældre alt fra en støvsugerrobot, en gulvvaskerobot, et automatisk toilet – ’duschtoilet’ kaldes det, fordi det selv skyller efter toiletbesøg - og strygerobotter, der glatter skjorteærmer ud.

Det overordnede indtryk hos personalet på Kastanjehaven er, at robotter i ældreplejen er vejen frem.

Om ti år fiser robotterne rundt overalt på centret, forestiller de sig. I 2020 vil alle beboere på centret have sin egen støvsuger og gulvvaskerobot. Personalet vil endda kollektivt kunne programmere maskinerne, så de starter rengøringen på præcis samme tid hver dag.

Tilsvarende vil alle ældre formentlig enten have et duschtoilet eller et lifttoilet, så de ældre selv kan klare toiletbesøg. Foruden at spiserobotter vil aflaste personalet i spisesituationer.

Kernen i robotteknologien er, at beboerne med teknologi vil kunne klare sig selv. Det ser de ældre som en helt afgørende positiv egenskab, fortæller Gitte Zabel, der er leder af Kastanjehaven og den, der fik centret med på forsøget.

»Vi har brugt rigtig lang tid på at introducere de her teknologier, det er klart. Men borgerne kan pludselig klare flere ting selv, og det betyder rigtig meget.«

»For borgerne er det afgørende, at de får lidt mere frihed, så de ikke skal bede om hjælp hele tiden,« siger Gitte Zabel.

Husassistent Inge Bendtsen fortæller, hvordan hun i dag er hærfører for en hel armé af robotstøvsugere og gulvvaskere – Felix og Yrsa, som beboerne kalder maskinerne.

Sparer minutter

Når støvsugerne kører, kan Inge Bendtsen ordne gardiner eller andre ting, som borgerne gerne vil have gjort i deres boliger. Hun kan i dag nå at gøre rent i halvanden lejlighed, hvor hun tidligere nåede en enkelt, vurderer hun og gør besparelsen op i ti konkrete minutter per lejlighed.

»Arbejdet er lettet, og det er sjovere i dag, fordi robotten giver en anden form for feedback: ’Nå, har du Felix med i dag?’, spørger beboerne ofte,« fortæller hun.

Souschef Diana Gronemann, som har været leder af projektet, fortæller, at især lifttoilettet, der støtter den ældre med at sætte sig på toiletbrættet og bagefter igen med at rejse sig, har været en stor succes. En gangbesværet ældre kan pludselig selv gå på toilettet, og den glæde kan ikke overvurderes.

»Hvis man har haft en brækket hofte, går man ikke bare sådan lige hen og sætter sig på toilettet,« siger Gitte Zabel, der også tror, at handicappede og andre gangbesværede, der bor i eget hjem, på længere sigt får stor gavn af lifttoilettet.

Tryggest ved toiletpapir

Duschtoilettet har varme i brættet, og det styres via en fjernbetjening på væggen. Toilettet skyller og tørrer automatisk efter toiletbesøg. Det har dog fået blandede anmeldelser.

Kun én beboer har overordnet været godt tilfreds med duschtoilettet, men de øvrige synes, at det er grænseoverskridende at blive skyllet forneden af en tynd, lunken stråle vand fra et plasticrør. Desuden klager de ældre over, at toilettet hælder lidt fremad, så de føler, de er ved at glide ned – og så føles hullet i brættet for lille i forhold til ældre menneskers bagdel.

I dag står duschtoilettet på personaletoilettet – og de ansatte er, efter brugen af toilettet at dømme, stadig tryggest ved det gode, gammeldags toiletpapir!

Disse erfaringer kan synes elementære, men mennesker er forskellige, og hvis industrien ellers retter sig efter den feedback, den får fra ældre, er robotter fremtiden. Det er alle tre kvinder enige om.

»Næste generation vil være langt mere åbne over for det her,« siger Diana Gronemann.

Gitte Zabel vurderer endda, at investeringerne for de trængte kommuner vil være til at overse. Hvis Kastanjehaven skulle ud og købe sine robotter i dag, ville regningen kun være på cirka 200.000 kroner, vurderer Gitte Zabel.

»Robotterne har i hvert fald åbnet nogle øjne hos os, og vi har helt klart fået blod på tanden,« siger hun.