Robotter fordriver ufaglærte

Af Thomas Møller Larsen
Research: Anne Marie Boesen

Ufaglærte fabriksarbejdere bliver mere og mere overflødige på grund af industrirobotternes hastige fremmarch, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Men samtidig skaber robotter typisk større behov for faglærte og ingeniører.

Foto: Carsten Snejbjerg, Polfoto

FAGRE NYE ARBEJDSLIV. En stor del af landets 79.000 ufaglærte industriarbejdere risikerer at blive erstattet af robotter, før de når at se sig om. Det viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

213 danske industrivirksomheder er blevet interviewet og blandt dem har knap halvdelen hårdtarbejdende robotter i fabrikshallerne. Ifølge undersøgelsen har industrirobotterne - som ifølge tal fra Dansk Robot Netværk er blevet næsten tredoblet på kun ti år - allerede mange arbejdsløse ufaglærte på samvittigheden.

42 procent af virksomhederne oplyser, at de har fået ’meget mindre’ eller ’noget mindre’ brug for ufaglærte arbejdere, efter de har taget hul på robotteknologien. Kun 9 procent har fået større behov for ufaglærte på grund af robotterne.

Og det nuværende antal robotter på dansk grund er sandsynligvis kun fortropperne. Blandt de virksomheder i A4’s undersøgelse, som endnu ikke har købt robotter, oplyser lidt over halvdelen, at de måske eller helt sikkert vil invitere robotterne indenfor i løbet af de kommende år.

Men der er lys forude for beskæftigelsen i industrien. For jo flere robotter virksomhederne køber, desto større behov får de typisk for faglærte arbejdere og ingeniører, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse.

Danske Steel Team A/S, der producerer dele til vindmølleproducenter i hele verden, er en af de mange danske virksomheder, hvor robotterne allerede arbejder på højtryk. Her er robotterne kommet for at blive. Det er de ufaglærte til gengæld ikke, fortæller direktør Morten Madsen.

»Siden vi købte den første robot for to-tre år siden, har vi erstattet omkring 12-15 ufaglærte medarbejdere med robotter. Der er masser af fordele ved at lade robotterne klare arbejdet i stedet for ufaglærte. Robotterne leverer en ensartet kvalitet hver gang, og de sparer os for materialeomkostninger, fordi der er mindre spild. Og så har de reduceret vores lønomkostninger til omkring 10 procent af vores samlede omkostninger,« siger Morten Madsen.

Ufaglærte bliver tilovers

Fremover vil robotterne få endnu større konsekvenser for de ufaglærte. 42 procent af de virksomheder, der bruger robotter, forventer at de i fremtiden vil få ’noget mindre’ eller ’meget mindre’ behov for ufaglærte arbejdere i fremtiden på grund af robotterne. Kun 12 procent regner med, at robotterne vil øge deres behov for ufaglærte fremover.

Det skyldes ikke forventninger om, at der bliver mindre at lave. Derimod skyldes det, at robotter er ved at blive mere efterspurgte end menneskehænder. 86 procent af de virksomheder, der i A4’s undersøgelse allerede har installeret robotter, overvejer eller planlægger således at købe endnu flere robotter i løbet af de næste fem år.

Også hos danske AVK International, der producerer ventiler til vand-, gas- og spildevandsforsyning, er robotterne godt i gang med at jage de ufaglærte væk fra fabriksgulvene. Fabrikschef Carsten Tønnes fortæller:

»En typisk robot går ind og erstatter tre-fire mand og giver en ’payback’ på under to år. Derfor ryger de ufaglærte ud løbende. Og det er klart, at vi vil få mindre brug for ufaglærte fremover.«

Robotter er mere fleksible

Robotter er generelt bedre end mennesker til montage, til at samle ting og til at flytte ting fra ét sted til et andet. Og i de senere år er de blevet væsentligt mere fleksible og lettere at omprogrammere. Det betyder, at de nu også vinder indpas i mindre produktioner, der skal lægges om dagligt.

Robotterne et blevet så god en forretning, at de ligefrem er begyndt at tage brødet ud af munden på ufaglærte arbejdere i de lavtlønslande, som danske virksomheder typisk outsourcer til. For eksempel vil verdens største elektronikproducent - Foxconn, der primært producerer i Kina - installere én million robotter inden 2014.

Bjarke Nielsen, der er sekretariatsleder i det nationale innovationsnetværk RoboCluster og har stor indsigt i teknologien, vurderer:

»Jeg vil tro, at det meste af produktionen om tyve år vil foregå fuldautomatisk. Herhjemme vil der formentlig stadig være en vis procentdel af de ufaglærte, der vil kunne finde arbejde i industrien. Men langt størstedelen af dem vil skulle opkvalificeres til andre jobtyper.«

Hvis man vender det positive øje til, kan robotter dog til en vis grad betragtes som en redning for de ufaglærte. De frigør nemlig mennesker fra hårde arbejdsopgaver, som har slidt generation efter generation af ufaglærte arbejdere. Det drejer sig om såkaldt EGA - Ensidigt Gentaget Arbejde – som består i at udføre de samme bevægelser konstant, og som kan føre til depression og nedslidning.

Ja tak til faglærte

Selv om robotternes fornemmeste funktion er at erstatte ufaglært arbejdskraft, behøver der heller ikke at være lighedstegn mellem dét at være ufaglært i dag og dét at gå en arbejdsløs fremtid i møde. Ugebrevet A4’s undersøgelse viser nemlig, at de ufaglærte kun er en truet race, så længe de forbliver ufaglærte. For robotterne skaber samtidig større behov for faglært arbejdskraft og ingeniører.

27 procent af de virksomheder, der bruger robotter, har fået ’noget større’ behov for faglærte arbejdere – på grund af robotterne. Kun 8 procent har fået mindre behov for faglærte.

Og på længere sigt ser det ud til, at robotterne vil blive en endnu større gave for de faglærte. 39 procent af de virksomheder, der i dag bruger robotter, forventer, at de vil få ’noget større’ behov for faglærte i fremtiden. Kun 9 procent forventer, at de vil få mindre brug for faglærte fremover.

Carsten Tønnes fra AVK International er en af dem, der kommer til at få mere brug for faglærte fremover:

»Jo flere robotter man får, desto mere avanceret udstyr er der at stille om på. En robot hos os står måske og kører i otte timer på ét produkt, og så skal den stilles om til at lave et andet produkt. Der har vi brug for faglærte, der har den viden, der skal bruges – det vil sige typisk maskinarbejdere og procesteknikere,« fortæller han.

Carsten Tønnes tilføjer dog, at AVK International har enkelte ufaglærte ansatte, som har tillært sig de færdigheder, der skal til for at betjene robotterne.

Kraftfuld samfundstendens

Søren Ove Nielsen er direktør i Danpres, der er specialiseret i pladebearbejdning og leverer produkter til elektronikindustrien, landbrugsmaskiner, hårde hvidevarer og mange andre ting. Han har også oplevet, at robotter kræver ’know how’ på et niveau, som medarbejdere uden uddannelse har svært ved at opnå.

»Vores behov for faglærte vil stige, mens vores behov for ufaglærte vil falde. Det er primært procesteknikere og faglærte smede, vi får brug for. Personer, der kan se, om maskinerne kører rigtigt, og som kan foretage kvalitetskontrol,« siger Søren Ove Nielsen.

Dét, at ny teknologi skaber større behov for uddannet personale, er en generel og kraftfuld samfundstendens, forklarer Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor ved Copenhagen Business School (Handelshøjskolen i København).

»Der bliver færre og færre funktioner, som ikke kræver en uddannelse. Og det går kun én vej. Til gengæld skaber ny teknologi større behov for uddannet arbejdskraft,« siger han.

Men udbuddet af kvalificeret, faglært arbejdskraft følger ikke med den efterspørgsel, som de nye teknologier skaber. Både Steel Team A/S og Danpres oplyser, at de ofte har svært ved at finde faglærte, der har de fornødne kompetencer til at betjene og overvåge virksomhedernes teknologier.

Ingeniører går gyldne tider i møde

Robotter kan også være med til at sikre ingeniører en glorværdig fremtid på Danmarks fabrikker. 16 procent af de virksomheder, der bruger robotter, har fået større behov for ingeniører på grund af robotterne. Kun 1 procent har fået mindre behov for ingeniører.

Og så ser det endda endnu bedre ud for ingeniører fremadrettet. 24 procent af de virksomheder, der har robotter, forventer, at de vil få større behov for ingeniører på sigt. Ingen forventer, at de vil få mindre brug for ingeniører fremover på grund af robotterne.

Morten Madsen fra Steel Team A/S er en af de chefer, der får mere og mere brug for ingeniører.

»Jo mere teknologi, du propper ind, desto dygtigere medarbejdere skal du have. De ufaglærte vil på et eller andet tidspunkt blive reduceret til et minimum hos os. Den daglige drift vil blive varetaget af faglært personale, mens vi vil få større behov for ingeniører til at designe vores produktions- og teknologiprocesser og til at tænke langsigtet,« siger han.

Mange andre job er også truet

Maskiner truer også ufaglærte arbejdere mange andre steder end på fabrikkerne i disse år. Det forklarer Klaus Æ. Mogensen, der er teknologiforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. 

»Det er vanskeligt at forestille sig ufaglærte funktioner, som robotter eller andre teknologier ikke kan overtage på et eller andet tidspunkt. Det gælder ikke kun i industrien, men også inden for service. For eksempel er kassedamer så småt ved at blive overflødiggjort. Det kan også ske for rådgivere og sælgere. Det sker inden for landbruget. Og vi har allerede teknologien til at erstatte alle taxaer i København med robotbiler. Det er stadig meget dyrt, men det vil blive billigere,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Alt dette kan lyde som science fiction. Men det er det ikke. Det kan følgende eksempler illustrere:

  • Danish Crown kan prale med en robot i Esbjerg, som har 3D-syn, og som kan skære 1.400 midterstykker fra svin over i timen.
  • IKEA i Taastrup er i gang med at installere et system, hvor en lagermedarbejder blot kan bede en robot om at hente det, han har brug for.
  • Google har fået licens til at lade førerløse robotbiler køre rundt på egen hånd i Nevada i USA.
  • På Texas universitet i USA kan man købe kaffe af en barista-robot, der imiterer en bestemt, kendt barista - og derfor efter sigende brygger perfekt kaffe hver gang.  
  • Og Japanske Canon arbejder hen imod, at robotter skal erstatte alle mennesker ved samlebåndene i 2015.

Der er mange andre eksempler, og disse teknologiske landvindinger tordner truende i horisonten mod de cirka 545.000 ufaglærte danskere mellem 16 og 64 år, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er beskæftiget i alt fra industri til transport og service.

Bekymrede politikere

Hos fagforbundet 3F, der organiserer cirka 349.000 faglærte og ufaglærte danskere, er man meget bekymret på de ufaglærtes vegne. Her ser man kun én løsning: Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Mads Andersen, formand for 3F’s industrigruppe, siger:

»Den her udvikling har været undervejs de seneste ti år på grund af prisfald på teknologi. Og i den periode synes vi ikke, politikerne har gjort nok på uddannelsesområdet. Det helt store problem er, at der ikke er praktikpladser nok til dem, der tager en uddannelse.«

Regeringen og fagbevægelsen er dog rungende enige, lyder det fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.

»Virksomhederne er nødt til at installere robotter. Det er altafgørende for, at de kan blive i landet og for, at de kan tjene penge. Og den udvikling skal vi ikke gå ind og stoppe. Derimod skal vi sørge for, at der er en uddannelse til de mennesker, der bliver arbejdsløse. Det er også netop derfor, uddannelse skulle have fyldt så meget i trepartsforhandlingerne,« siger han og peger på, at det især er praktikpladssituationen, som der skal gøres noget ved.

Digerne smadres

Også Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, vurderer, at overflødiggørelsen af de ufaglærte pludselig kan tage fart.

»Den teknologiske udvikling kommer til at gå ud over sine bredder og smadre de diger, der er. Og vi skal ikke stoppe den proces. For større implementering af teknologi øger produktiviteten og gør os alle sammen rigere. Men samtidig skal vi se i øjnene, at de ufaglærte danskere kommer til at få gevaldige kvaler med at finde job,« siger han og fortsætter:

»Det er en stor udfordring. Jeg giver 3F fuldstændig ret. Og jeg lytter gerne til forskellige bud på, hvordan vi kan få sat turbo på praktikpladserne,« siger Nadeem Farooq.

Fra blå blok lyder samme alvorlige sang. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, siger:

»Det er blandt andet i teknologiens lys, at man skal se målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse. Og her mener jeg faktisk, at folkeskolen er det allervigtigste. Vi kan ikke leve med, at op imod hver femte elev stadig forlader folkeskolen uden basale læsefærdigheder - og dermed ingen chance har for begå sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked. Det næste spørgsmål bliver, hvordan man får opkvalificeret de ufaglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet.«