Risiko for flere alvorlige arbejdsulykker

Af Katrine Birkedal Frich

Det er uomgængeligt, at vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet. Men ifølge Arbejdsskadestyrelsens ulykkesstatistik er det ikke uden omkostninger. Jo flere ældre der er på arbejdsmarkedet, jo flere alvorlige arbejdsulykker vil vi se, viser fremskrivning af de nuværende tendenser. I fagbevægelsen vækker det bekymring, men også håb for en rettidig tilpasning af arbejdsmarkedet.

Foto: Illustration: Thomas Lekfeldt, Polfoto

KNOGLEBRUD I takt med at vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet, vil antallet af alvorlige arbejdsulykker stige. Det viser en fremskrivning af tal fra Arbejdsskadestyrelsens seneste ulykkesstatistik. Mens yngre lønmodtagere rammes af småskader som forstuvninger og forstrækninger, udgør alvorlige skader som knoglebrud og amputation – og sågar dødsfald som følge af arbejdsulykker – en stigende andel af arbejdsulykkerne blandt lønmodtagere over 55 år.

Den nyeste arbejdsulykkesstatistik viser med al tydelighed, at jo ældre du er, jo større risiko er der for at få en alvorlig skade.

I dag trækker langt de fleste danskere sig tilbage til en pensionisttilværelse, når flødeskumslagkagen kan tændes med 65 lys. Men som en konsekvens af tilbagetrækningsreformen vil pensionsalderen i den nærmeste fremtid stige. Helt op til 74 år for de børn, der fødes netop i disse år.

Der bliver kort sagt flere seniorer på arbejdsmarkedet, og ifølge faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen Merete Ross vil risikoen for flere arbejdsulykker dermed også stige.

»Tendensen til flere anerkendte og flere alvorlige arbejdsulykker er generelt stigende med alderen, så det giver belæg for at sige, at det vil fortsætte med at stige, hvis vi bliver længere på arbejdsmarkedet,« siger Merete Ross og tilføjer:

»Hvis der bliver flere ældre på arbejdsmarkedet, er der også belæg for at antage, at det i højere grad vil være mere alvorlige skader i form af knoglebrud frem for forstuvninger og forvridninger, som man vil se mere af.«

Bekymring hos fagbevægelsen

Mens andelen af anmeldte arbejdsulykker i perioden 2004-2010, der medfører knoglebrud, udgør færre end 12 procent af arbejdsulykkerne blandt af 20-49-årige, udgør knoglebrud 18 procent af ulykkerne blandt 55-59-årige, 21 procent blandt 60-64-årige og knap 30 procent af ulykkerne blandt 65-årige.

Tendensen med det stigende omfang af alvorlige ulykker vækker bekymring hos fagforbundet 3F, der organiserer lønmodtagere inden for både industri, transport, byggebranchen og andre fysisk krævende fag.

»Det her giver stof til eftertanke i forhold til, at vi skal sørge for, at arbejdsmarkedet bliver indrettet sådan, at det kan rumme en gruppe af ældre medarbejdere, der er i risiko for at blive ramt af de alvorlige ulykker. Det er en faktor, der skal tænkes ind fremover,« siger Ida Bang Andersen, socialrådgiver i juridisk sekretariat i 3F.

Ældre er mere sårbare

Der findes flere mulige årsager til, at en større andel af alvorlige anmeldte og anerkendte arbejdsulykker optræder blandt ældre lønmodtagere. Den fysiologiske aldring gør blandt andet, at ældre er mere sårbare over for eksempelvis fald, end yngre mennesker er.

Ifølge læge og aldringsforsker, gerontolog Henning Kirk, der er selvstændig konsulent, kan tendensen for ulykker på arbejdsmarkedet sammenlignes med tendensen for ulykker i trafikken.

»Der er flere ældre, der dræbes i trafikken, for de er mere sårbare, så konsekvensen af ulykkerne er mere alvorlige. Risikoen for at brække sine knogler er større med alderen,« forklarer Henning Kirk.

Hos 3F mener Ida Bang Andersen også, at andelen af flere alvorlige anmeldte ulykker kan skyldes, at de ældre anmelder færre af de ’mindre’ skader som sårskader, forstuvninger og forstrækninger.

»De ældre er nok lidt af den gamle skole, hvor man ikke indberetter småskader. Mange af vores medlemmer er meget stolte folk, der helst ikke piber højlydt. Derfor nøjes de måske desværre med at melde de mere alvorlige skader,« siger Ida Bang Andersen og tilføjer:

»Jeg siger desværre, for alt skal jo helst anmeldes, så vi har et overblik. Jeg kan da godt blive bekymret for, at de her tal dækker over, at der reelt er tale endnu flere ulykker blandt ældre, der slet ikke anmeldes.«

Ældre bliver sejere i fremtiden

Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, er arbejdsulykkesforsker Pete Kines ikke overrasket over statistikken.

»Folk kommer lettere til skade, når de bliver ældre, og kroppen ikke kan tåle så meget. Man kan ikke løfte så meget, og knoglerne er mere sårbare,« siger han.

Men hvor alle er enige om, at stigningen i de alvorlige ulykker blandt ældre medarbejdere vækker anledning til øget opmærksomhed, er den gode nyhed, at der er udbredt tiltro til, at arbejdsmarkedet, såvel som arbejdstagerne kan tilpasse sig, så seniorer får et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Pete Kines og Henning Kirk mener nemlig, at ulykkesstatistikken ikke nødvendigvis giver anledning til at antage, at flere ældre på arbejdsmarkedet vil medføre en yderligere stigning i omfanget af de alvorlige arbejdsulykker.

»Ulykkesrisikoen stiger med alderen, men der er også nogle ting, der bremser den forventede udvikling, og her er fysisk vedligehold en vigtig faktor. En 60-årig model i dag og en 60-årig model for 20 år siden er meget forskellige. I dag holder man sig i meget bedre fysisk form. Desuden er seniorer i dag gennemsnitlig bedre uddannet, og det kan også bremse nogle af ulykkerne,« pointerer gerontolog Henning Kirk.

Arbejdsmarkedet vil tilpasses

Men ikke bare arbejdsstyrken ændrer sig fra generation til generation. Også arbejdsmarkedet vil tilpasses yderligere, vurderer arbejdsulykkesforsker Pete Kines.

»Tidligere havde man brug for arme og ben, nu har vi brug for sjæl, hjerte og viden. Og hvor ældre måske fysisk nedslides med årene, er viden derimod noget, som ældre opbygger over mange år. I et samfund, hvor viden bliver mere efterspurgt end produktion, kunne man forestille sig, at der var endnu mere brug for de ældre og den viden de har.«

Han understreger, at også fremtidens arbejdsmarked vil rumme jobtyper, der er fysisk krævende, som for eksempel i plejesektoren, hvor ældre borgere skal have hjælp til at komme ud af sengen.

»Det er klart, at en sygeplejerske på 65 år vil have svært ved at udfylde den fysiske del af jobbet med eksempelvis at hjælpe en plejehjemsbeboer ud af sengen. Men man kunne forestille sig, at hendes funktion i den sene del af arbejdslivet vil være af mere rådgivende karakter,« siger Pete Kines.

Kræver tilpasning og træning

Hos både fagforbundet 3F og brancheorganisationen Dansk Industri er der enighed om, at andelen af alvorlige ulykker blandt de ældre lønmodtagere er en faktor, som arbejdsmarkedet – og arbejdsmiljøet skal have for øje fremover.

Dansk Industri mener, at man ikke alene skal kigge på arbejdsulykker snævert, men på arbejdsmiljø i mere bred forstand.

»Fysiologien bliver typisk ringere med alderen. Det betyder dels, at man kan lave en jobtilpasning, hvor man justerer de fysisk krævende opgaver, og dels kan man øge medarbejderens kapacitet ved at træne og holde sig i form,« siger arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen fra Dansk Industri.

Og den strategi er 3F enig i.

»Dem, der har meget hårde jobs, får svært ved at klare den til de er 70 år, så vi skal indrette arbejdsmarkedet til at de ældre medarbejdere ikke bruges til hårde fysiske job. I stedet kan de gøre nytte og gavn i forhold til dele viden med de unge der kommer ind i virksomhederne,« siger Ida Bang Andersen og tilføjer:

»Der er ingen diskussion, der skal ske noget, så vi indretter arbejdsmarkedet, så vi alle kan være der. Vi ældes jo alle.«

Skal ikke sygeliggøres, men synliggøres

Mens både Pete Kines fra NFA og gerontolog Henning Kirk er enige om, at der skal tages hensyn, påpeger Henning Kirk, at aldring i sig selv ofte er en overdreven faktor. Det handler ifølge Henning Kirk mere om at forebygge aldersrelaterede konsekvenser af arbejdsprocessen.

»Arbejdsmarkedet skal selvfølgelig tage hensyn til gruppen af ældre medarbejdere, ligesom det skal tage hensyn til alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Men vi skal være varsomme med at tænke en svækkelse ind, som ikke nødvendigvis er der. Jeg synes, at det er et stort onde i vores debat om seniorer, fordi det er med til at gøre den ældre befolkning mere elendige end de er.«

Hos Dansk Industri vurderer man, at ældres plads på arbejdsmarkedet og arbejdsmiljø bliver et stort fokusområde de kommende år.

»Jeg er helt sikker på, at vi får større fokus på ældre i fremtiden. Det bliver et issue med de arbejdsmarkedsreformer, vi har nu,« fastslår Anders Just Pedersen fra DI.