Grønthøster

Rige og fattige uddannelser får samme sparekrav

Af

Gymnasier har siden 2011 fordoblet egenkapitalen, mens flere tekniske skoler, landbrugsskoler og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) kører med underskud. Men sparekravet fra regeringen er det samme, uanset om uddannelser er rige eller fattige. Flere partier ønsker at kigge på støtten til uddannelserne, så besparelserne ikke rammer for skævt.

Erhversskoler og tekniske skoler kan blive særligt hårdt ramt at grønthøster-besparelserne. Billedet er fra teknisk skole i Hvodovre. 

Erhversskoler og tekniske skoler kan blive særligt hårdt ramt at grønthøster-besparelserne. Billedet er fra teknisk skole i Hvodovre. 

Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt

»Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op.«

Sådan lød beskeden fra uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) i Politiken, da han i august bebudede, at institutioner på uddannelsesområdet de næste fire år sammenlagt skal spare 8,7 milliarder kroner. Hver uddannelsesinstitution skal spare det samme: to procent om året de næste fire år.

Men nu viser det sig, at det er meget forskelligt, om uddannelserne er fede eller magre. Ugebrevet A4 har analyseret regnskaberne for ni store uddannelsesområder gennem Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Og langtfra alle skoler har det sul på sidebenene, som ministeren taler om.

De skoler, som har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen, er AMU. Faktisk har hver tredje AMU-uddannelse i gennemsnit haft underskud ifølge regnskaberne for 2012, 2013 og 2014. 28 procent af produktionsskolerne leverer også røde tal, mens det gælder for 11 procent af de tekniske skoler i perioden 2012-2014. Oveni har flere tekniske skoler meget små overskud.

På det andet hold præsterer SOSU-skolerne flotte resultater. 60 procent har haft et overskud på over 5 procent i gennemsnit fra 2012-2014. 38 procent af voksenuddannelses-centrene (VUC) præsterer også en overskudsgrad, der runder 5 procent årligt, mens det gælder 22 procent af gymnasierne. Gymnasierne kan i øvrigt glæde sig over, at deres egenkapital stryger i vejret. Samlet set havde gymnasierne i 2011 en egenkapital på 793 millioner kroner, men sidste år var tallet næste fordoblet til 1,58 milliarder kroner.

Det er galimatias, det der foregår. Hvis vi skal skære yderligere, skal vi nedlægge uddannelser til hele brancher. Det vil så betyde, at virksomheder og ledige i Sydjylland inden for bestemte brancher ikke vil kunne få de AMU-kurser, de efterspørger. Mogens Jørgensen, direktør, AMU Syd

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby erkender, at uddannelserne har meget forskellig økonomi, men det er sundt at stramme sig an.

»Når man får offentlige midler og dermed bruger samfundets penge på at skabe gode uddannelser, så er det altid en sund øvelse at vende dem en ekstra gang og se, om de kan strække længere eller bruges mere hensigtsmæssigt. Det gælder alle områder,« skrev ministeren forleden i en mail til Ugebrevet A4.

Ellen Trane Nørby har ikke ønsket at uddybe i et interview, hvorfor regeringen har valgt en grønthøstermodel, og hvilke overvejelser ministeren gør sig om, at besparelserne rammer med forskellige styrke på uddannelsestederne.

Sådan er uddannelsernes overskudSOSU, VUC og gymnasier har generelt haft pæne overskud fra 2012 til 2014, mens AMU, tekniske skoler, kombinationsskoler og handelsskoler er værre stillet. Der er dog store udsving fra skole til skole. For eksempel bryder enkelte gymnasier mønstret og kører med underskud, mens fire tekniske skoler har pæne overskud. Forskellene kan skyldes, at sammensætningen af elever ikke er ens fra egn til egn. Økonomistyring og andre faktorer kan også spille ind. Klik på diagrammet og se, hvor mange institutioner, der har overskud og underskud.
Gennemsnitlig overskudsgrad i regnskaberne for 2012-2013 og 2014
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af regnskaber fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Undervisningssteder, der har fusioneret eller ændret status fra 2012-2014, indgår ikke i opgørelsen.

AMU-kurser til ledige og beskæftigede lukker

AMU Syd er et af de steder, hvor besparelserne kommer til at gøre ekstra ondt. Tre år i træk har AMU Syd haft underskud på sammenlagt 11,8 millioner kroner. Forklaringen er, at kursisterne bliver væk, og aktiviteten på AMU er næsten halveret siden 2010. Medarbejdere er skåret væk, men der er grænser for, hvor mange undervisere og personer i administrationen, der kan undværes, når man fortsat skal levere et bredt udbud af AMU-kurser.

Med de kommende besparelser frygter direktør Mogens Jørgensen, at kerneområder bliver ramt.

»Det er galimatias, det der foregår. Hvis vi skal skære yderligere, skal vi nedlægge uddannelser til hele brancher. Det vil så betyde, at virksomheder og ledige i Sydjylland inden for bestemte brancher ikke vil kunne få de AMU-kurser, de efterspørger. Hvis man om et par år savner arbejdskraft og skal efteruddanne folk, så er de uddannelsesmuligheder, der ikke mere,« siger han.

Sidste år vedtog et bredt flertal i folketinget en vækstpakke for at give AMU bedre vilkår.

Mogens Jørgensen forstår ikke, hvorfor AMU, der stadig kører med underskud, skal spare det samme som gymnasier og SOSU-skoler, der har overskud.

»Det er overhovedet ikke fair. Det er umuligt at tjene penge på AMU for øjeblikket. Vi er nødt til at gennemføre AMU-kurser med små hold, fordi vi har en forpligtigelse over for de grupper på arbejdsmarkedet. Det er ikke holdbart i længden,« kritiserer han.

Vi er bare dårligere rustet til besparelserne. Mange af de ting, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen, vil blive ramt. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

Sparehammer rammer reform af erhvervsuddannelser

De tekniske skoler har også vanskeligt ved at se det rimelige i sparekravet.

Sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget erhvervsuddannelsesreformen, som skulle højne kvaliteten og gøre erhvervsuddannelserne så tillokkende, at hver fjerde i en ungdomsårgang valgte en praktisk uddannelse frem for en boglig.

Skolerne blev bedt om at oprette talent- og højniveaufag samt mere og bedre undervisning. Samtidig skulle eleverne have 45 minutters mere motion om dagen. Ekstra krav koster penge. Nu følger besparelser.

»Man har ophøjet uddannelserne med den ene hånd, men slår os med sparehammeren med den anden. Det er ubegribeligt,« sagde Jakob Engel-Schmidt, EUD-direktør på Niels Brock i København og tidligere folketingsmedlem for Venstre, til Ugebrevet A4 onsdag.

Kigger man på de tekniske skoler, har de endda færre økonomiske muskler til at gennemføre reformen. Knap 19 millioner var overskuddet sidste år mod over 80 millioner i 2012 og 2013.

Danske Erhvervsskoler kritiserer grønthøsteren, som klipper skævt.

»Vi er bare dårligere rustet til besparelserne. Mange af de ting, der ligger i erhvervsuddannelsesreformen, vil blive ramt,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Se om uddannelserne i din by har underskud eller overskudKlik på et uddannelsessted og se, om det har haft underskud eller overskud de seneste tre år. Zoom i kortet ved at dobbeltklikke. Uddannelser inden for samme område kan have meget forskellig økonomi. Forskellene kan skyldes, at sammensætningen af elever ikke er ens fra egn til egn. Økonomistyring og andre faktorer kan også spille ind.
Gennemsnitlig overskudsgrad for enkelte skoler fra 2012 til 2014
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af regnskaber fra Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Undervisningssteder, der har fusioneret eller ændret status fra 2012-2014, indgår ikke i opgørelsen. Har et uddannelsessted flere adresser, vises kun den hovedadresse, der står i institutionsregistret.

Besparelser gør ikke lige ondt

Når uddannelsernes økonomi er forskellig, bliver det også uens, hvordan man mærker besparelserne, forklarer Peter Bogetoft, professor i økonomi på CBS, der blandt andet har forsket i uddannelsesøkonomi.

Gymnasierne kan have den fordel, at de næsten har fordoblet egenkapitalen fra 2011 til 2014.

»Uddannelser med en relativ høj egenkapital kan tære på den i en periode og lave tilpasningerne mere gelinde. Men at tære på egenkapitalen er lidt som at tisse i bukserne. Det bliver koldt bagefter og er ikke uden fare,« siger han og peger på, at uddannelserne kan reagere på besparelserne på to måder.

»Enten kan man nedbringe sit overskud eller kvaliteten af undervisningen. Grønthøstermetoden kan lige så godt gå ud over kvaliteten, som den kan ramme opsparingerne,« konkluderer han og advarer mod at undervisningssteder vælger at spare på områder, der bliver behov for senere.

»Hvis skolerne først har fyret undervisere og ødelagt gode miljøer, kan det være vanskeligt at bygge dem op igen senere,« siger han.

Peter Bogetoft peger på, at det dog er vanskeligt at vurdere præcist, hvilke uddannelser der er velpolstrede, og hvem der ikke er. Når uddannelser sparer op, har de typisk overskud enkelte år. Hvis uddannelserne investerer eller efteruddanner undervisere i stor stil, kan tallene på bundlinjen være røde, uden det udgør et problem.

Det er derfor nødvendigt at kende baggrunden for økonomien på den enkelte skole for med sikkerhed at kunne vurdere økonomien.

For at begrænse usikkerheden i analysen, har Ugebrevet A4 valgt at kigge på et gennemsnit for overskuddet for tre års regnskaber i træk. Metoden giver en indikator af økonomien, men man skal kende baggrunden for regnskabet på den enkelte skole, for at få et præcist billede.

Det kan ikke være meningen, at gymnasierne skal betale for, at andre uddannelser ikke kan trække unge mennesker til sig. De stegte duer kommer ikke flyvende ind ad vinduerne hos os. Vi har haft rettidig omhu og arbejdet med elever og frafald Kirsten Cornelius, rektor, Falkonergårdens Gymnasium og HF

Gymnasier: Vi er ikke kornfede

Falkonergårdens Gymnasium og HF er et af de steder i landet, der præsterer det største overskud. Tre år i træk har det samlede resultat vist et overskud på over 10 procent. Det betyder sammenlagt et plus på tre år på 29 millioner kroner.

Overskuddet falder et tørt sted, mener rektor Kirsten Cornelius. Gymnasiet samarbejder med Team Danmark og har bygget en flot idrætshal til 38 millioner kroner. Fremover bliver det nødvendigt at spare mere op, og skolen har netop optaget lån til en nybygning på 48 millioner kroner. Gymnasiet savner plads, for det er oprindeligt bygget til 500 elever. I dag er der over 1.000.

Ifølge rektoren er grønthøster-besparelsen slem nok. Det ville være urimeligt, hvis gymnasiet skulle aflevere en endnu større del af sit overskud.

»Det kan ikke være meningen, at gymnasierne skal betale for, at andre uddannelser ikke kan trække unge mennesker til sig. De stegte duer kommer ikke flyvende ind ad vinduerne hos os. Vi har haft rettidig omhu og arbejdet med elever og frafald,« understreger Kirsten Cornelius.

Gymnasierne blev selvejende for få år siden. Efterfølgende har mange gymnasier lige som Falkonergården haft behov for at køre med overskud, opbygge en buffer og sætte penge af til byggeri, forklarer Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

»Der har været et efterslæb på byggeri, og mange gymnasier har ikke haft ordentlige idrætsfaciliteter. Det ville være helt forkert at tale om kornfede uddannelser på vores område,« siger hun.

Regeringen skal tænke sig en smule om, inden man lader en grønthøster køre henover institutioner, der er trængte i forvejen. Det er den letteste måde at skaffe penge, men det er ikke at vise ansvar. Anette Lind, undervisningsordfører, Socialdemokraterne

Veldrevne skoler vil ikke kanøfles

SOSU-skolerne mener heller ikke, at deres økonomiske BMI er for højt. Der har været god grund til at skabe overskud og lægge penge til side. For få år siden blev SOSU selvejende, og alle skolerne blev født med en nul-økonomi, påpeger Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-skoler.

»Vi har intet haft at stå imod med hos os, så det har været logisk at sikre os mod nedgangstider,« siger han og afviser, at SOSU-området bør spare ekstra, fordi enkelte skoler har store overskud.

»Det er noget fis at gå og hakke på hinanden. Vores overskud hænger sammen med, at vi har skaffet gode resultater. Hvis vi skal have selvejende institutioner, dur det ikke, at hvis en skole går godt, får den en dårligere økonomi,« mener han.

Politikere vil se på skæve besparelser

På Christiansborg mener flere politikere dog, at der er behov for at undersøge, om grønthøsteren skamklipper enkelte uddannelser.

»Regeringen skal tænke sig en smule om, inden man lader en grønthøster køre henover institutioner, der er trængte i forvejen. Det er den letteste måde at skaffe penge, men det er ikke at vise ansvar,« mener undervisningsordfører for Socialdemokraterne, Anette Lind.

Hun så gerne, at reformen for erhvervsuddannelser bliver godt gennemført, så:

»Selvfølgeligt skal den økonomiske ramme ikke være mindre.«

Også Dansk Folkeparti vil også gerne have belyst, om der gemmer sig skæverter i besparelserne.

Besparelserne virker ekstra hårde for uddannelser med et lavt taxameter. Man skal se på, om taxameteret skal justeres. Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelsesordfører, Dansk Folkeparti

Nu tændes taxameter-diskussionen

Liberal Alliance mener som udgangspunkt, at det er i orden, at skoler får ens sparekrav. Men besparelserne åbner en større debat om uddannelserne har ens og fair vilkår.

»Man bør diskutere taxameterordningen. Det klassiske gymnasium har nogle fordele med hensyn til afregning i forhold til de tekniske skoler. Vi vil gerne diskutere, om man kan finde en mere rimelig fordeling,« siger undervisningsordfører Merete Riisager.

Socialdemokraterne har ikke lagt sig fast på, hvordan støtten til uddannelser skal fordeles, men tager gerne debatten om taxameter, så nogle uddannelser ikke bliver sorteper i sparerunden.

»Vi åbner alle dørene for at finde pengene,« siger Anette Lind (S), og også Dansk Folkeparti lægger op til taxameter-debat.

»Besparelserne virker ekstra hårde for uddannelser med et lavt taxameter. Man skal se på, om taxameteret skal justeres,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Det er i øvrigt usikkert, om besparelserne slår fuldt ud igennem på alle uddannelser, eller om enkelte områder senere får penge retur. Pengene fra grønthøsteren havner i en stor pulje, som regeringen kan bruge til at prioritere sine mærkesager. Regeringen har endnu ikke meldt ud, om nogle midler føres tilbage til uddannelsesområdet, eller om regeringen foretrækker at prioritere sundhed, skattelettelser eller andre ting.


FAKTA: SÅ MEGET SKAL SPARES

Uddannelsesområdet skal spare i størrelsesordenen 8,7 milliarder kroner sammenlagt de næste fire år. Hvert år de næste fire år, skal der spares to procent årligt. Det betyder, at den effektive besparelse stiger gennem tiden og havner på 7,8 procent i år fire. Begrundelsen for besparelserne er blandt andet, at udgifterne til ungdomsuddannelsesområdet er steget med 27 % og på de videregående uddannelser med 37 % fra 2008 til 2015. I samme periode er udgifterne i kommunerne kun steget med 1 %, oplyser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. De penge, der kommer ind på besparelser, vil regeringen bruge til bedre at kunne prioritere mærkesager.