Rige kommuner tjener penge på de fattigste

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Den stigende arbejdsløshed betyder, at mange velhavende kommuner får flere penge retur fra staten end de mindre velbjærgede med mange ledige. Denne omvendte Robin Hood-ordning vil Socialdemokraterne nu have stoppet.

En række af landets mest velhavende kommuner får en ekstra økonomisk gevinst i millionklassen lige ned i pengekassen i takt med, at der bliver flere og flere arbejdsløse. Samtidig må andre af landets mindre velbjærgede kommuner med mange ledige, fleksjobbere og førtidspensionister af med ekstra penge.

Alene sidste år beløb den omvendte Robin Hood-ordning sig til 577 millioner kroner. Det beløb forventes i år at blive endnu højere, og ordningen har dermed store konsekvenser.

Derfor fremsætter Socialdemokraterne i dag et forslag i Folketinget for at få indført en ny fordeling af pengene til kommunerne. Samtidig kan sagen dukke op som et tema under de kommende forhandlinger mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi, da den har høj prioritet blandt de socialdemokratiske borgmestre.

Kommunalordfører Ole Stavad (S) kalder den nuværende måde at fordele pengene »grotesk«.
»Nogle kommuner, som i forvejen er hårdt presset økonomisk, bliver nu endnu mere trængt på grund af den øgede arbejdsløshed, og derfor tvinges de ud i uacceptable besparelser. Det skal vi have stoppet,« siger han.

Forklaringen på den nuværende ordning skal findes i den særlige måde, som kommunerne får dækket stigende udgifter til en lang række overførselsindkomster som kontanthjælp, førtidspension og revalidering.

Godt nok får kommunerne dækket deres udgifter fra staten via en særlig budgetgaranti. Men det sker ikke ud fra krone-for-krone-princippet. Det sker via det særlige bloktilskud og dermed kommunernes skattegrundlag. Så når Brovst, Birkerød eller Bogense hver skal betale en million kroner mere i kontanthjælp og førtidspension, bliver de kompenseret vidt forskelligt afhængigt af deres skattegrundlag.

Fjerner gulerod

Ole Stavad erkender, at forslaget til en vis grad kan fjerne den økonomiske gulerod, der hænger over borgmestrenes hoveder i dag for at skaffe flere i arbejde. For hvis de bare kan få refunderet alle deres udgifter hos staten, er der ingen grund til at skaffe folk i job.

»Men nu skal det her forslag blot gælde i et år eller to, indtil regeringen gennemfører en udligningsreform. Derfor vil det være som at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis kommunerne ikke gør noget nu for at hjælpe folk i arbejde. For problemet vil i så fald ramme dem igen om et år eller to i forbindelse med en udligningsreform,« siger Ole Stavad.

Når Hørsholm kan, kan Horsens også

Stavad drager en parallel til regeringens skattestop, som har fastfrosset grundskylds-skatten. Det har betydet, at mange velhavende kommuner, som har oplevet kolossale værdistigninger på boliger, ville gå glip af store skatteindtægter.

Men disse kommuner har regeringen allerede kompenseret via en individuel ordning. Hver krone, som Frederiksberg, Søllerød og Hørsholm mister i skatteindtægt, bliver betalt tilbage til den enkelte kommune.

»Når man kan lave en individuel ordning på ejendomsskatten, kan man også lave en individuel ordning for overførselsindkomsterne,« siger Ole Stavad.

Han understreger, at forslaget kun lapper på en del af problemet omkring udligningen mellem kommunerne. Men det vil være med til at aflaste de hårdest trængte kommuner for ekstraordinært store nedskæringer.

Formanden for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, Vagn Ry Nielsen (S), kender selv til problemet som borgmester i Horsens.

»En lang række kommuner bliver ristet år efter år. De skal finde de ekstra penge på deres budgetter. Og det går ud over andre områder som skoler, børnepasning og ældrepleje,« siger Vagn Ry Nielsen.

Han anslår, at de nuværende regler koster hans egen kommune 15-25 millioner kroner om året.