RIGELIGHED

Rige har det bedst i lande uden fattige

Af | @MichaelBraemer

Det er ikke kun den brede befolkning, der nyder godt af at leve i et samfund med stor lighed. De rigeste er faktisk også mere tilfredse med livet, jo mere lige et land de lever i. Det viser en tværnational undersøgelse fra tænketanken Cevea. Eksperter mener, at det tager luften ud af liberale kræfters krav om skattelettelser og beskæring af overførsler. Men CEPOS står fast.

Det kan godt være, at Poul og Fritz synes, de fattige er kedelige, men i bund og grund er de rige tilfredse med de fattiges måde at være fattige på i Danmark. 

Det kan godt være, at Poul og Fritz synes, de fattige er kedelige, men i bund og grund er de rige tilfredse med de fattiges måde at være fattige på i Danmark. 

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Den gennemsnitlige borger, der bor i et land med stor lighed, er mere tilfreds med livet end den borger, der bor i et land med stor ulighed. Det er knap så overraskende. Derimod vil det sikkert komme bag på en del, at tilfredsheden med livet også vokser blandt de rigeste jo større lighed, der er i det land, de bor i.

Det er ikke desto mindre det, som tænketanken Cevea påviser i en ny analyse baseret på tal fra 23 europæiske lande.

Blandt alle landene er Danmark den absolutte topscorer, når det gælder tilfredshed med livet – både i befolkningen som helhed og blandt den rigeste femtedel i forhold til de tilsvarende grupper i de andre lande.

Danskere er de mest tilfredse med livetSpørgsmål: 'Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed?' Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds.
Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU's statistiske kontor, Eurostat, bruger: Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste femtedel divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat.

På en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver ’særdeles tilfreds’, lander den rigeste femtedels tilfredshed på gennemsnitligt 8,86, mens befolkningen som helhed kommer op på 8,60. I Bulgarien, som er bundskraberen, er de tilsvarende tal 5,76 og 4,27. Bulgarien er også det land i undersøgelsen, som har den største ulighed.

Skal jeg være ærlig, havde jeg regnet med, at tallene ville vise, at de rigeste ville være gladere, jo lavere skat de kunne slippe med, og jo større uligheden dermed ville være. Frank Skov, analysechef, Cevea

Analysechef i Cevea Frank Skov mener, at undersøgelsens resultat bør mane alle borgerlige krav om skattelettelser for de rigeste og beskæring af overførselsindkomster for de fattigste i jorden. For lighed holder tilsyneladende ikke de rige nede, påpeger han.

»Jeg kan ikke se, hvor der er belæg for ønsket om større ulighed. Skal jeg være ærlig, havde jeg regnet med, at tallene ville vise, at de rigeste ville være gladere, jo lavere skat de kunne slippe med, og jo større uligheden dermed ville være. Men det er vel en understregning af den gamle læresætning om, at penge ikke er alt,« siger han.

Flere glæder og færre sorger

Metodisk har Cevea taget de 23 europæiske lande og først målt, hvor stor ligheden er i de enkelte lande. Det har man gjort efter en model, som EU’s statistikkontor, Eurostat, bruger: Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste femtedel divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel.

Den lighed er så blevet sammenholdt med, hvor tilfredse borgerne i de enkelte lande er. Tilfredsheden er målt i undersøgelsen ’European Social Survey 2012’, hvor borgerne i de europæiske lande blandt andet er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med livet som helhed, og hvor ofte de har henholdsvis nydt livet og været kede af det i løbet af den seneste uge.

Danske rige er også i front med livsglædeSpørgsmål: 'Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed?' Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds.
Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU's statistiske kontor, Eurostat, bruger: Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste femtedel divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat.

Og sammenholder man de to tal, er der på alle tre parametre en klar tendens: Jo større lighed i et land, desto større tilfredshed er der generelt med livet. Det gælder med livet som helhed og i form af flere glæder og færre sorger. Og den tydelige tendens gælder både befolkningerne som helhed og de rigeste grupper.

Den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, har været blandt de forreste i det liberale kor, som i de seneste år har talt for lavere kontanthjælp og dermed større økonomisk ulighed for at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Lykke hænger i høj grad sammen med, om man har tillid til naboen, til hinanden og indbyrdes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på arbejdspladsen. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

Cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Mads Lundby Hansen har ikke noget at udsætte på Ceveas beregninger. Men han pointerer, at selv om der vises en sammenhæng mellem lighed og lykke, så er det ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.

»Forskning i lykke har ikke vist nogen sammenhæng mellem lighed og lykke. Lykke hænger i høj grad sammen med, om man har tillid til naboen, til hinanden og indbyrdes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på arbejdspladsen. Den tillid karakteriserer vores meget homogene og forholdsvis fredelige samfund, og derfor scorer vi altid højt på lykke. Således også her,« påpeger den liberale cheføkonom.

Penge gør det ikke alene

Det er forskelligt fra land til land, hvor meget man skal have i månedlig, disponibel indtægt for at tilhøre den rigeste femtedel. I Danmark er det personer med en månedlig indtægt over 27.000 kroner efter skat, mens grænsen i Schweiz er 37.500 kroner og i Bulgarien, i den anden ende af skalaen, 9.500 kroner i månedlig, disponibel indtægt.

I alle de 23 europæiske lande er de rigeste femtedele mere tilfredse med livet end befolkningerne som helhed. Ud over tillid betyder penge åbenbart også noget for, hvor tilfredse vi er med livet. Det afspejler sig også ved, at mange af de lande, hvor tilfredsheden med livet er stor, samtidig er lande med høje indkomster.

Spørgsmålet er derfor, om det i virkeligheden snarere er rigdom end lighed, der gør borgerne glade?

Men beregninger, som Cevea har foretaget, og som tager højde for forskellene i indkomstniveauer i de forskellige lande, afliver den teori.

»Lighed har stadig har væsentlig betydning for, hvor tilfredse befolkningerne er,« understreger analysechef Frank Skov.

Lykke er noget, vi skaber

På baggrund af undersøgelsen finder Frank Skov det bekymrende, at uligheden ifølge talrige undersøgelser er voksende i Danmark, når det nu kan påvises, at stigende ulighed har negative konsekvenser for, hvor godt befolkningen i alle sociale lag har det.

»At vi er tilfredse med livet og har det godt i hverdagen kommer ikke af sig selv. Det er et resultat af den måde, vi har indrettet samfundet på. I lige lande kan man som borger i højere grad være fri for bekymringer, fordi ressourcerne bliver omfordelt, så der er et sikkerhedsnet, der sørger for, at ingen er overladt til sig selv. Det styrker også tilfredsheden og fællesskabet i et samfund, at befolkningen har nogenlunde samme muligheder på tværs af økonomiske klasser,« forklarer Frank Skov.

Alt sammen kvaliteter, der også kommer de rigeste til gode, mener Ceveas forskningschef.

»Hvis man har 20 millioner kroner i årsindkomst og bor på Strandvejen, tvivler jeg på, at det er en personlig tryghed, at man kan få kontanthjælp, hvis alt skulle gå galt. Men i et relativt lige land som Danmark kan man godt være rig uden at være bange for at gå på gaden, bygge hegn rundt om sit hus og have sin bil stående uden frygt for, at den bliver flænset op,« påpeger han.

Visse vasse

Mads Lundby Hansen fra CEPOS anerkender imidlertid ikke, at øget ulighed vil true lykken hos verdens lykkeligste folk.

»Hvis flere kommer i job og bliver i stand til at forsørge sig og sine, er det ikke min forventning, at det vil reducere lykken og tilfredsheden med livet,« siger han.

Derfor er han heller ikke bange for konsekvenserne af de skattelettelser og den beskæring af overførselsindkomsterne, som CEPOS gør sig til talsmænd for.

»Mange af de reformer, der skal gennemføres herhjemme for at øge væksten, kommer til at trække i retning af større ulighed. Men det er en bieffekt og ikke målet. Målet er, at guleroden ved at arbejde skal være større. Og jeg tror ikke, det går ud over vores tilfredshed med livet, at flere kommer i arbejde og indkomsterne øges,« vurderer han.

I de velstillede lande er de rige lykkelige nok og har ingen problemer med at betale skat for at sikre, at velfærdssamfundet fungerer. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

Det afgørende er tilliden i samfundet, og den vil ikke lide overlast, mener Mads Lundby Hansen.

»For at kunne opretholde et velfærdssamfund er det nødvendigt med en høj grad af tillid til vores medborgere. Ellers ville vi ikke kunne leve med de relativt høje overførselsindkomster,« siger han.

De riges mange glæder

Bent Greve, der forsker i både velfærd og lykke på Roskilde Universitet, er uenig. Han mener, at det netop er tilliden i samfundet, som CEPOS vil udhule uden at opnå andet, end at nogle får det bedre, og andre får det dårligere.

»Jo rigere man er, desto lykkeligere er man også, viser forskningen. Men kun til en vis grænse, hvorefter kurven flader ud. I de velstillede lande er de rige lykkelige nok og har ingen problemer med at betale skat for at sikre, at velfærdssamfundet fungerer,« påpeger han.

De riges gevinster af et velfungerende velfærdssystem er måske ikke noget, de går og gør op i kroner og øre til daglig, men alligevel betydelige, mener Bent Greve.

»De rige i velfærdssamfund nyder godt af, at de lever i et samfund med mere tillid til hinanden, større social sammenhængskraft samt mindre kriminalitet og uro. Oven i købet har de gode rammevilkår for at drive erhvervsvirksomhed, en veluddannet arbejdsstyrke og en god infrastruktur,« påpeger han.

Som yderligere skyts mod fortalerne for større ulighed fremhæver han, at både Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og Den Internationale Valutafond (IMF) for nylig har peget på, at de mere lige lande har større økonomisk vækst. Efter hans vurdering er det derfor ikke økonomiske argumenter, der skal bringe vores tilfredshed med livet i fare.

Særlig dansk lykke-psykologi

Tilsyneladende skal der også noget til, hvis den danske lykke for alvor skal udfordres. For selv om vi topper i Ceveas tværnationale måling af tilfredshed med livet, har vi faktisk ikke kvalificeret os til den topplacering ifølge den logik, som tænketanken lægger frem i sin undersøgelse.

Vi overgås nemlig i lighed af en håndfuld andre lande, heriblandt alle vores nordiske naboer, som ikke desto mindre udtrykker mindre tilfredshed med livet som helhed.

Vi danskere er underlige på den måde, at vi godt kan have det godt på en ad-helvede-til-måde. Vi gradbøjer lykke, så det matcher det liv, det er muligt for os at leve. Thomas Milsted, forfatter til bog om lykke

Thomas Milsted, forfatter til en bog om lykke og ekspert inden for områder som stress, trivsel og arbejdsglæde, tilslutter sig argumenterne for, hvorfor et stabilt, homogent og trygt velfærdssamfund kan fremme livsglæden i alle samfundslag.

Men når tilfredsheden med livet kommer så voldsomt til udtryk som i Ceveas undersøgelse, skyldes det en særlig dansk psykologi, som også giver os den ene topplacering efter den anden, når der foretages internationale lykke-målinger, påpeger han.

»Vi danskere er underlige på den måde, at vi godt kan have det godt på en ad-helvede-til-måde. Vi gradbøjer lykke, så det matcher det liv, det er muligt for os at leve. Jeg går ikke rundt og betinger lykke med at være millionær. Måske betinger jeg det i stedet med, at det er muligt at samle flasker nok til at tjene 100 kroner om dagen. Vi er gode til hele tiden at nedtone vores forventninger til tilværelsen,« siger han.

Dansk lykke under pres

Den positive egenskab gør imidlertid også, at vi kan være tilbøjelige til at affærdige spirende trusler mod den lighed og tillid, som vores samfund hviler på, advarer Thomas Milsted.

»Når vi hører ’ulighed’, tænker vi på ghettoer. Men så er det jo bare noget med mennesker fra andre lande – et kulturelt og religiøst problem. De to drab i København for nylig blev begået af ’ham der terroristen’. Men i min optik var han i højere grad social udsat og kriminel,« siger han.

Den tryghed, som er et væsentligt fundament for vores tilfredshed og lykke, er også under pres, påpeger Thomas Milsted.

»Tidligere var utryghed en meget væsentlig årsag til stress i Europa, men ikke i Danmark. Men så kom finanskrisen og begyndte at udhule den danske model. ’Den kan vi ikke bruge, hvis vi skal vækste’, lød det. Og det betyder rent faktisk, at den danske utryghed er på højde med de andre lande, når det kommer til arbejdsmæssige forhold. Det er med til præge det samlede billede af tilfredshed og lykke,« siger Thomas Milsted.