Rige danskere får 18.000 – de fattigste får 600 kroner

Af

Skattereformen, der træder i kraft til nytår, sikrer den rigeste tredjedel af danskerne en skatte­lettelse på 12 ud af 17 milliarder kroner. Men hvis formålet var, at danskerne skulle bruge flere penge, burde de fattige i stedet belønnes, påpeger AE i analyse. For de rige sparer op i stedet for at bruge pengene. Førende økonomer er enige.

RØDVINSREFORM Førtidspensionisten på Langeland får 600 kroner i skattelettelse. 18.000 kroner til den rige direktør i Whiskybæltet.

Det er ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) den skinbarlige konsekvens af skattereformen – Forårspakke 2.0 – der træder i kraft om 25 dage.

Analysen dokumenterer, at de ti procent rigeste danskere i gennemsnit får 18.000 kroner i årlig skattelettelse, mens de allerfattigste kun får 600 kroner.

»Denne skattelettelse er megaskæv,« siger chefanalytiker i AE Jonas Schytz Juul.

»Det er usympatisk at lette så meget for de rigeste i forhold til de fattigste. Desuden er det usikkert, om det virker,« siger han.

I en tid, hvor 5.000 danskere hver måned mister jobbet, hvor statens underskud næste år er 91 milliarder korner, og hvor eksempelvis boligmarkedet kun viser ganske svage tegn på, at nedturen er slut, forsøger regeringen at kickstarte dansk økonomi ved at pumpe milliarder af kroner ud i form af SP-ordningen, små vækstpakker og en gigantisk omlægning af skatten.

Tidligere overvismand og formand for regeringens velfærdskommission, professor Torben M. Andersen, mener dog ikke, at skattelettelser frem for offentlige investeringer er det klogeste, hvis regeringen vil have økonomien på ret køl.

»Hvis målet er at skabe mere efterspørgsel her og nu, er det ikke den mest effektive måde at gøre det på,« siger Torben M. Andersen.

Skattereformens grundsten er en fjernelse af mellemskatten og samtidig hæves topskattegrænsen med 36.000 kroner, hvilket ifølge Finansministeriet betyder, at 350.000 danskere slipper for at betale topskat.

Konsekvensen er, ifølge AE, at de danske husholdninger får 17 milliarder kroner i samlet skattelettelse efter nytår. Problemet er, at det minder om det gamle mundheld: Operationen lykkedes – men patienten døde.

Den rigeste tredjedel – de 30 procent rigeste – får lettet skatten mest, med knap 12 ud af 17 milliarder kroner. Men ifølge AE er det både sikkert og vist, at de rigeste danskere ikke bruger tilsvarende flere penge på forbrug.

Det gør de fattigste derimod, og dermed har skattereformen så at sige ramt uden for skiven. I hvert fald hvis skattelettelserne skal kickstarte dansk økonomi.

Bruger alt

AE har beregnet, at danskere med en indkomst over 800.000 kroner om året har en forbrugskvote på 0,77, hvilket betyder, at de rigeste i gennemsnit bruger 77 kroner for hver 100 kroner, de tjener. De sidste 23 kroner går til opsparing.

»De riges forbrug er desuden noget med højt importindhold. Og hvis man bruger flere penge på fransk rødvin eller udenlandske fladskærme, er det begrænset, hvilken effekt, det har på dansk økonomi,« siger Jonas Schytz Juul.

»Det grelle eksempel er, hvis man tager en rejse til New York og fyrer pengene af der. Hvis man bruger SP-pengene som eksempel, har der været mange historier om, at det reddede rejsebranchen – og det er godt for rejsebranchen – men det giver ikke så mange afledte effekter på dansk økonomi,« siger Jonas Schytz Juul.

De fattigste, derimod, bruger populært sagt hver en klink, de tjener ekstra.

Danskere med en indkomst mellem 150.000 og 300.000 kroner årligt har en forbrugskvote på 1,09. For hver 100 kroner, der tjenes, bruger de pågældende 109 kroner.

Derfor er skattelettelser ifølge AE en forkert strategi, hvis man vil sparke gang i hjulene nu.

»Det er usikkert, om det virker, og når vi står i en historisk krise, skulle man hellere satse på noget, der virker. Om SP-pengene har det været nævnt, at folk sparede op i stedet for at bruge pengene. Regeringen satser på noget, der er for usikkert. SP-pengene havde man ikke prøvet før, og så satser man bare på, at det sætter gang i økonomien,« kritiserer Jonas Schytz Juul, der har beregnet, at regeringen ville få en større kickstart ud af at smide 10 milliarder kroner – over to år – ind i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer som skoler og daginstitutioner.

Første år ville effekten være fem gange så stor ved offentlige investeringer i forhold til skattelettelser. Det andet år er effekten stadig mere end dobbelt så stor.

Pointen er, at der er en betydelig her-og-nu-effekt ved offentlige investeringer.

Flik-flak reform

Sagen sættes på spidsen af, at formålet med skattereformen indtil nu har været noget flagrende.

Oprindeligt nedsatte regeringen sin skattekommission med tidligere skatteminister Carsten Koch (S) i spidsen for at lave en model, der sikrer fremtidens velfærd – underforstået: Hvordan bliver det mere attraktivt for danskerne at arbejde mere i fremtiden, når vi bliver flere ældre.

Skattesystemet flytter rundt på det, der svarer til 150.000 kroner per dansker hvert år (eller 800 milliarder kroner i alt), og uden reformer ville Danmark mangle ’arbejdskraften’ fra 100.000 personer frem mod 2019.

Den samlede velfærdskasse ville på et tidspunkt mangle 14 milliarder kroner – årligt.

Siden væltede en finanskrise ned over verdensøkonomien og Danmark, hvilket fik regeringen til at ændre på signalerne med skattereformen.

Da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) 20. februar i år var på virksomhedsbesøg på Coloplast i Humlebæk, sagde han om reformen:

»Den vil blive sat i gang underfinansieret, hvorved den giver folk flere penge mellem hænderne, og det vil være med til at stimulere den økonomiske aktivitet.«

Dagen efter skrev Berlingske Tidende på forsiden, at ’Fogh vil lette skatten for at øge forbruget’. Også Politiken havde bemærket statsministerens nye toner: ’Flere penge til forbrug næste år’, skrev avisen samme dag.

I den liberale tænketank, Cepos, erkender chefanalytiker Anders Borup Christensen, at AE har ret i, at skattelettelser ikke har så stor effekt på kort sigt som offentlige investeringer.

»Hvis staten tager en milliard og hyrer håndværkere for en milliard, så får du aktivitet for en milliard. Det er indlysende,« siger han.

»Men dels er der allerede gjort rigtigt meget: Hvis du tager den korte etårige fleksrente er den under to procent, hvilket jo er udtryk for den lempelige pengepolitik, der bliver ført i euroområdet. Desuden har regeringen allerede fremrykket offentlige investeringer i 2009 og 2010. Det er ikke sådan, at regeringen ikke har brugt det instrument, der hedder offentlige investeringer,« lyder det fra Anders Borup Christensen.

»Når vi synes, Forårspakken 2.0 er et skridt i den rigtige retning, er det på grund af den langsigtede effekt. Det er det centrale for os, ikke mindst fordi vi falder ned af velstandsranglisten.«

Mange bække små …

De økonomiske vismænd har gennem længere tid anbefalet regeringen øgede offentlige investeringer.

I foråret efterlyste vismændene en pakke på 15 milliarder kroner, hvilket regeringen til dels er kommet i møde.

I sommer fik kommunerne lov at øge anlægsinvesteringer for fem milliarder kroner, ligesom der i forbindelse med finansloven næste år er afsat yderligere en pose på fem milliarder kroner, som godt nok er dryppet ud i mindre lunser de kommende år.

Overvismand Peter Birch Sørensen kunne dog godt ønske sig, at regeringen stadig øgede de offentlige investeringer, fordi den nuværende krise er så dyb, som den er.

»Hvis regeringen havde trykket på disse knapper på den rigtige måde, kunne det tage toppen af ledighedsstigningen,« siger han og giver til en vis grad AE ret i, at regeringens krisestyring halter en kende.

»Hvis formålet alene er, at øge efterspørgslen, ville det være bedre at give skattelettelserne i bunden. Men der skal man huske, at hovedformålet med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet på længere sigt. Det giver et ubehageligt dilemma, fordi det giver en skæv fordeling – det er også det, AE peger på. Men det giver altså et større bidrag til at finansiere velfærdsstaten på langt sigt,« siger Peter Birch Sørensen.

Det klogeste i den nuværende situation er at gå på to ben, vurderer han.

»Regeringen er ikke gået så langt, som vi gerne havde set med at øge de offentlige investeringer. Men det har også været en vigtig del af vores anbefaling, at hvis man øgede de offentlige investeringer mere, skulle man også tilsvarende være parat til at stramme mere op hen ad vejen, når konjunkturen bedres. Vores forslag går på at bruge finanspolitikken aktivt nu, men også stramme op, når det vender.«

Peter Birch Sørensen peger på, at også Nyrup-regeringen i 1993 boostede økonomien med en, i begyndelsen, underfinansieret skattereform a la regeringens kommende.

»Man skal også se den sidste runde af skattelettelserne her i forlængelse af forårspakken i 2004 og skattepakken, der blev vedtaget i efteråret 2007 og udmøntet i 2008 og 2009. De gange har man koncentreret de største lempelser i bunden og i midten af skalaen. Det er man nødt til også at kigge på, når man vurderer fordelingsprofilen ved denne skattereform,« siger Peter Birch Sørensen.

I den nuværende krise efterlyser AE yderligere offentlige investeringer for 23 milliarder kroner – fordelt med otte milliarder kroner i 2010 og 15 milliarder kroner i 2011.

»Hvis man handlede offensivt nu, kunne man straks sætte noget i gang, der kunne sparke hjulene i gang. Du kunne udskifte de vinduer på skoler, der er planlagt i 2012. De folk, der typisk rammes først, bygge- og anlægssektoren, går alligevel ledige, så hvorfor ikke sætte dem i gang med at renovere offentlige skoler og bygninger,« siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, AE.