Resultatmålinger med måde

Af

Kommunerne har accepteret resultatmålinger på alle væsentlige kommunale serviceområder, men resultatmålinger kan give ringere offentlig service, viser erfaringer fra England ifølge en ny undersøgelse. A4 spørger Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening (KL), hvad målingerne så skal gøre godt for.

Erik Fabrin, regeringens kvalitetsreform lægger op til endnu mere kontrolmåling, og KL har indvilget i at foretage resultatmålinger af den kommunale service. Hvorfor?

»Det er regering og folketing, der udstikker mål og rammer for kommunerne, men KL har fået regeringen til at acceptere fuld kommunal frihed, når det gælder, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres. Til gengæld for denne frihed er det både rimeligt og fornuftigt, at kommunerne med målinger skal dokumentere, at de rent faktisk lever op til de aftalte mål og rammer. Spørgsmålet er så, hvordan der skal måles. Vores udspil er, at der kun skal måles på overordnede niveauer, der er nødvendige for at dokumentere målopfyldelsen.«

Erfaringen fra engelske kommuner er, at målingerne ligefrem kan forringe den kommunale service. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsråd. Får det jer ikke til at slå bak?

»Både fra statsligt hold herhjemme og i England er man kørt ud ad et helt forkert spor med resultatmålinger ned i mindste detalje. Erfaringerne tyder på, at med så høj detaljeringsgrad opnår man det stik modsatte af hensigten. Jo mere man måler og kontrollerer, desto ringere bliver den service, som borgerne oplever. Og det er jo et skridt i den helt gale retning, når den faktiske og oplevede service forringes.«

Kan du garantere de kommunalt ansatte mod rigide målekrav?

»Desværre ikke. Vi står lige nu foran at skulle implementere kvalitetsreformen og er endnu ikke nået til at forhandle dokumentationskravene, så det her er en utroligt vigtig diskussion lige nu. Både vi kommunalpolitikere og medarbejderne i kommunerne har advaret om farerne ved at fortsætte bevidstløst ud af en kurs med så mange målinger, at det flytter fokus fra service for borgerne til i stedet at handle om de skemaer, som medarbejderne skal udfylde.«

Kan du slet ikke berolige medarbejdere, der tænker »hvad skal vi nu stå model til«?

»Jo. Vi har et stykke papir med den aftale, vi har indgået med regeringen om fuld kommunal frihed til, hvordan vi vil nå målene. Den vil vi have med ved forhandlingerne, og budskabet til medarbejderne er, at vi vil slås for den. Men jeg kan ikke udelukke, at vi hen ad vejen vil møde målekrav fra et massivt folketingsflertal, som vi bliver nødt til at bøje os for. Men forhåbentlig kun på få områder.«

Hvilke målinger vil I acceptere?

»Man skal kun måle, når det giver mening. Og med fokus på output. Har vi rummelighed i daginstitutionerne, for eksempel. Og om kommunerne opfylder regeringens pladsgaranti.«

Regeringen ønsker, at daginstitutioner og plejehjem skal foretage sammenlignelig dokumentation af brugertilfredsheden og den faglige kvalitet. Vil I acceptere det?

»Regeringen argumenterer med, at målingerne vil være til gavn for borgerne. Men den her slags målinger er efter vores opfattelse inderligt overflødige. Det giver hverken større kvalitet eller bedre borger-information, at en mor, der skal vælge børnehave til sit barn i Ringkøbing, får adgang til at sammenligne med institutioner i Hillerød eller Ringsted. Moderen vil da besøge børnehaven i Ringkøbing og danne sig sit eget indtryk af pædagogikken og ånden på stedet. Men hvis et folketingsflertal kræver det, må vi levere den ønskede dokumentation.«

Vil vi se uddeling af stjerner til kommuner – ligesom til restauranter?

»Nej, det vil vi bestemt ikke komme til at se.«