Resultatløn deler fagbevægelsen

Af

Skal den gode mellemleder have et skulderklap i form af en højere månedsløn? Og bør et team af medarbejdere eller en afdeling belønnes økonomisk for en ekstra indsats? Det foreslår statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), men fagbevægelsen er delt. FOA’s formand Dennis Kristensen forhandler gerne om resultatløn og bonus til de dygtige og flittige. Lærernes formand Anders Bondo Christensen slår derimod syv kors for sig.

Resultatløn. Nej tak

Folkeskolelærerne er den faggruppe, der er mest skeptisk over for resultatløn. Hvorfor?

»Det passer uendeligt dårligt med det arbejde, vi udfører. De fleste lærere har en meget ensartet stillingsstruktur, så det er sværere at skelne, hvilke grupper der udfører en særlig indsats. At differentiere mellem personalegrupper er meget lettere inden for mange andre fag.«

Vil mange lærere ikke gerne belønnes, når de gør en ekstra indsats?

»Nej, den tanke har ikke genklang hos et eneste af de mange tusind medlemmer, jeg har mødt og diskuteret det her med. De vil gerne have en ordentlig løn, men er dybt betænkelige ved at opstille konkrete mål, som skal udløse ekstra bonus.«

Resultatløn og bonus er jo på vej frem alle steder. Er det ikke bagstræberisk at klamre sig til solidariteten?

»Vi ville være åbne for det, hvis vi troede på, at resultatløn gav bedre resultater. Men vi er overbeviste om, at det ikke er tilfældet. Tværtimod.«

Vil en økonomisk gulerod ikke få lærere til at oppe sig?

»Jeg kender ingen eksempler på, at resultatløn giver en bedre skole. Hvis lærerne eksempelvis fik lønbonus for et højt karaktergennemsnit, ville det give et utroligt fokus på karaktererne, og det ville være meget uheldigt. Vi har en langt bredere opgave end at sikre eleverne gode karakterer. Lærere skal sikre elevernes brede dannelse og uddannelse, og det fokus risikerer let at forsvinde, viser erfaringerne. De lande, som har satset på resultatløn, er hastigt på vej væk fra princippet. I England har det skævvredet skolerne fuldstændigt. Vi skal have et lønsystem, der understøtter den gode skole. Det gør resultatløn ikke.«

Er god løn ikke en forudsætning for at tiltrække og fastholde gode skoleledere?

»Jo, og derfor er der også afsat ny lønmidler til skoleledere. Det er en rigtig god idé. Men lønnen skal ikke gøres afhængig af at nå konkrete mål.«

I undlod som de eneste at afsætte flere penge til Ny Løn i 2005. Hvorfor er det så farligt at honorere den enkelte for et særligt godt stykke arbejde?

»Det er rigtigt, at vi er blandt de mest kritiske over for Ny Løn og resultatløn, men der er altså også mange andre, der er skeptiske. Faktisk er der langt mellem tilhængerne. I de 20 år, hvor lærerne har deltaget i decentrale lønforhandlinger, har modparten – skolerne og kommunerne – ikke haft ét konstruktivt forslag til, hvordan pengene skal fordeles. Der er ingen visioner. Jeg forstår dog godt, at andre faggrupper bruger Ny Løn. Men Ny Løn skal kun bruges, hvor det virker. Og man skal lige huske, at det offentlige arbejdsmarked har en utrolig stram central lønstruktur, og Ny Løn har altså ikke udløst én ekstra lønkrone. Der er alene sket en omfordeling.«

Er det så ikke dumt at sige nej tak, hvis statsministeren vil stille med en ny pose penge, forudsat at den bruges på resultatløn?

»Jeg tror ikke på sådan et belønningssystem, hvor skolelederen kan opnå lidt ekstra på lønsedlen, hvis sygefraværet blandt lærerne bringes ned med så og så mange procent, eller hvis karaktergennemsnittet er højt. Man skal meget hellere give både lærerne og skolelederne opbakning, sparring, udviklingsmuligheder og en rimelig basisløn.«

Resultatløn. Ja tak

Du er parat til at indføre resultatløn og bonusordninger. Hvad er fidusen?

»Det er regeringens forslag, men det får mig ikke til at falde ned af stolen. De ansatte i kommuner og regioner har i mange år leveret en ekstraordinær indsats og været afsindigt omstillingsparate uden at få en krone for det. Det bør udløse ekstra løn, når man yder noget særligt. Men det forudsætter, at regeringen afsætter nye penge til formålet. Ellers er det bare at fodre hunden med sin egen hale.«

Vil du honorere den ene mellemleder på bekostning af den anden?

»Jeg ser individuel resultatløn som en mulighed for at hæve lønniveauet for mellemlederne, der har fået et stort ansvar kastet i nakken uden den nødvendige opbakning. De har hverken fået tilstrækkelig uddannelse, sparring eller løn. Institutionsledere kan eksempelvis næsten ikke se på deres lønseddel, at de i dag er både faglige ledere, personalekontor og juridisk og administrativt ansvarlige. Samtidig har vi i den grad brug for engagerede ledere, der er tændte på opgaven, og det kan resultatløn hjælpe til, viser erfaringerne fra resten af arbejdsmarkedet.«

Skal medarbejderne også til at slås indbyrdes om ekstra kroner?

»Nej, resultatløn bør ikke gives til enkelte medarbejdere. Derimod kan jeg godt lide statsministerens forslag om kollektive bonusordninger som et middel til at anerkende afdelinger og teams, der påtager sig og løser særlige projektopgaver. Den gevinst, som arbejdspladsen derved opnår, skal medarbejderne også kunne mærke på deres lønseddel.«

Kommunale ledere får på puklen for deres måde at fordele Ny Løn. Er du tryg ved at lade dem fordele bonus og resultatløn?

»Nej, og det her er ikke et nyt ledelsesredskab for de offentlige chefer. Resultatløn og bonus skal fordeles ved forhandling med de faglige organisationer. Den eksisterende aftaleret om resultatløn vil også gælde, hvis regeringen stiller med en ny pose penge.«

Ny Løn og resultatløn har hidtil ikke vundet større opbakning blandt offentligt ansatte. Er det her ikke bare at gentage fiaskoen?

»Det er korrekt, at meget få i dag gør brug af resultatløn, og nogle er tilfredse med Ny Løn, andre ikke. Men jeg tror, en ny pose penge vil skærpe interessen.«

Du vil forbeholde de penge til grupper, der accepterer resultatløn. Er det fair?

»Hvis nogle organisationer ikke vil røre resultatløn med en ildtang, så kan en ordning sagtens konstrueres, så de ikke gør brug af de penge.«

Modstanderne siger, det er svært at måle, hvem der gør sig fortjent. Har de ret?

»Det er svært at vurdere hver enkelt, og det forestiller jeg mig heller ikke, man skal. Ideen er,  at der for enden af regnbuen står en kiste med guldmønter, som er til rådighed for det team og den afdeling, der sætter sig et ekstraordinært mål, og når det.«

Kan du garantere, at kvaliteten vokser? Risikerer man ikke fokus på let målbare resultater?

»Det er rigtigt, at nogle ting er lettere at måle end andre. Det må man afklare i den fase, hvor man definerer det projekt, som skal kunne udløse bonus. Men som det er nu, får medarbejderne slet ingenting ud af det. Det er på tide at tage regeringen på ordet, når den taler om »noget for noget«. Og jeg kan altså ikke gå forbi en pose penge på gaden, uden at samle den op.«